otte interviews af ca. en times varighed foretaget i perioden november 2008 til marts 2009 fælles for de interviewede:  → ansat i en international (engelsk) virksomhed i København (Bupa)  → spansk/latinamerikansk baggrund  → bosiddende i Danmark.  Undersøge deres oplevelse af at arbejde på en international/engelsk virksomhed, bo i DK og have spansk/latinamerikansk baggrund  Bupa er en case, og vi har ikke en aftale med dem

Resultater – grupperet deres svar: → Arbejdspladsen: værdsætter det interkulturelle møde på arbejdspladsen → Den danske kultur: manglende hierarki (positivt), lukkethed (negativt), stor planlægning (negativt), nationalisme (negativt) – modifikationer → Subjektspositioner: identitet er relationel og konstrueres i konteksten; fx i DK: spaniere og latinamerikanere = latinoer ↔ danskere, i Spanien: spaniere ↔ latinamerikanere, i deres oprindelsesland: delvis dansk position.

 Un análisis discursivo del concepto de cultura (En diskursiv analyse af kulturbegrebet) Klassiske antropologisk og sociologisk opfattelse af k. vs Postmoderne  Cultura y construcción de identidades en un mundo globalizado (Kultur og identitetskonstruktion i en globaliseret verden): kulturbegrebet, national diskurs, nationale kulturer, konstruktion af identiteter, interpellation, subjektspositioner.

 Dirkurser som er bredt repræsenteret inden for samfundsvidenskaber og humaniora har opfattet kultur og betydninger som fænomener begrænset til nationen  I disse dirskurser er kulturen associeret med betydninger som forskel, varighed og folkelig forankring  I globaliseringens farvand er der dukket alternative betydninger af kultur op, der opfattes som betydningsfulde universer, som udfordrer og overskrider nationen

 For det første på grund af mangfoldigheden af kulturer indenfor nationen  For det andet på grund af den mobilitet, globaliseringen har skabt: indvandrere, udlændinge, ”svalearbejdere”, udvekslingsstuderende, ekspatrierede, m.m.  Figuren af den rejsende, der lever mellem forskellige kulturer og sprog, snarere end at være en anomali, bliver stadig hyppigere  Globaliseringen har skabt kommunikationskanaler, der giver de førnævnte grupper muligheder for regelmæssig kontakt med deres egen kultur

 Intention: At blotlægge de klassifikatoriske logikker som former og deler grupper ud fra den binære opposition inklusion/eksklusion  Bag dem: forskellige diskurser om kultur og identitet

 Oppositioner som os/de andre, inde/ude, lukket/åben, pyramideformet/horizontal, latinamerikansk/spansk latinamerikansk/dansk, spansk/dansk  Bevarelse og ændringer af kulturelle diskurser og praksisser hos de interviewede på grund af indlemmelse i nye kulturer: de danske  Dannelse af nye identiteter i samspil med klassifikationer (og hierarkier) hos modtagerkulturen og de nye muligheder der åbner sig: argentinsk/peruviansk/spansk = latino identitet

 Artikel publiceret i Journals of Cultural eller Intercultural Studies  Med repræsentation begrebet*  Andre klassifikationer: LA/DK, uorganiseret/organiseret, uforudsigelig/forudsigelig, frihed/rutine, uorden/orden, flydende/solid  Derrida oppositioner og centre  Bourdieu og habitus begrebet (diskurser har ikke magt til uden videre at ændre identiten, og subjektet er ikke så fragmenteret som PMK hævder)**  Habitus: ”set of basic, deeply interiorized master-patterns,” ”mental and corporeal schemata of perceptions, appreciations, and action”  results from early socialization experiences in which external structures are internalized  Muligheder/konflikter, identitet