Kultur, familiestruktur og sygdomsforståelse

Præsentationer af emnet: "Kultur, familiestruktur og sygdomsforståelse"— Præsentationens transcript:

1 Kultur, familiestruktur og sygdomsforståelse
Skånes Universitetssjukhus, Malmö

2 Etnisk Ressourceteam på hospitaler
Hvem er vi? Hvad kan vi? Hvordan er vi organiseret?

3 HVORFOR FOKUS PÅ KULTUR?
Standarder – IKAS (DDKM) Joint Commission Et multikulturelt og multireligiøst sundhedsvæsen Etiske grunde “ Hver øjeblik står vi med en del af den andens liv i vores hænder” K.E.Løgstrup

4 Andre standarder Patient og pårørende inddragelse (2.1.2 og 2.1.3)
Kontakt personer Kulturel og religiøs støtte (2.1.4) Palliativ behandling af den uhelbredelige patient og omsorg for patientens pårørende (2.19.1) Patientinformation og -kommunikation Vigtige samtaler med patienten (2.2.1)  Rehabilitering (2.15.1)

5 Patienter med anden etnisk baggrund – en heterogen gruppe
Erfaringer med sundhedsvæsenet Sprog Integration Socialt netværk Erfaringer fra oprindel- sesland Sygdom, angst etc. Den etniske patient Antal år i Danmark Religiøsitet Traditioner/kultur Marginalisering - tilhørsforhold Uddannelses- niveau Migrationsproces sociale forhold i oprindelseslandet og i Danmark

6 Definition af Kultur Kultur er et meget bredt og elastisk begreb. Latinsk og betyder dyrkning. ’Vaner, tro, kunst og andre resultater af menneskelig virksomhed hos en bestemt befolkningsgruppe i en bestemt periode. Det homogene vs. heterogene kulturbegreb

7 Afklaring Homogen kulturbegreb Heterogen kulturbegreb
kultur findes i mennesket kultur findes mellem mennesker alle har de samme værdier folk har forskellige værdier kulturs betydning kan kulturs betydning kan undersøges forudsiges

8 Hvilken plads har kultur?
Det individuelle Skelige Det almen menne Det kulturelle Det kulturelle Det almen menneskelige Det individuelle

9 Familestruktur Kollektivistisk. En for alle, alle for en!
Familien tager beslutninger i fællesskab. Typisk en far, ældste søn, onkel, veluddannet datter, mv. der er familiens talsmænd. Flere typer: kerne familien, forlænget familie (a’ila) som har et økonomisk og social fællesskab. Klanen (hammula) inkludere alle i stamme træen fra faderens side, bor i Qabila (landsbyen) sammen med andre klaner. Loyalitet, fællesskab, sikkerhed, ære, overlevelse Mange pårørende og besøgende

10 Sygdomsopfattelser Vanskeligt at generalisere
Etniske danskere/svenskere bruger også forskellige sygdomsforklaringer Lægmand vs. sundhedsprofessionel Sygdomsopfattelse påvirkes af mange forhold Kultur, religion, viden, social position, erfaringer m.v.

11 Sygdomsopfattelser (2)
Forklaringsmodeller gør ofte brug af flere forskellige sfærer Den overnaturlige sfære Den sociale sfære Den naturlige sfære Det enkelte menneske

12 Forventning til diagnose og behandling i forskellige kulturer
Givet sygdom et navn Givet en årsag Givet en positiv prognose Iværksat behandling

13 Sygdomsforståelse (3) Non-disclosure vs. Autonomi
Som i mange andre kulturer er der en tradition for non-disclosure for mange hindu familier (Gordon and Paci, 1997) Kan skabe gnidning ift. at viden om helbred og forberedelse af ’den gode død’. (kultur vs. religion) Samme udfordring i andre traditioner og religioner

14 Litteratur og kontakt Etnisk Ressourceteam i Region Hovedstaden
Tro, omsorg og interkultur (Hans Reitzels Forlag, 2010) Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden (SST) gratis download Kontakt: