Den nye folkeskole Hadsundvejens Skole

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Advertisements

Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Ny Skolereform Sådan gør vi i Vonsild
Skolereformen på Peder Syv Skolen
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Folkeskolereformen på Dronninggårdskolen Version 1 Skoleåret
Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013.
Skolereformen - mål Ambitiøst løft af folkeskolen: •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder for at tage.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Et væksthus for børn og voksne
Skolereform 2014.
Folkeskole-reformen August 2014.
På vej mod folkeskolereformen
Information om den ændrede skoledag Komme- og gåtider m.m. for elever Juni 2014.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Skolereformen Overordnede mål:
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereform 3 overordnede mål:
Velkommen til valgmøde
Skolereformen kort fortalt - reformens mål
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Folkeskolereformen på Kirkebakkeskolen Anette Leonhard
Møde vedr. Ny Skolereform og Ny Struktur i SFO
Stormøde om reformen Gjøl skole
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
Skolereform. Ambitionerne i folkeskoleaftalen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen.
Folkeskolereformen - generel information
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Skolereform - Egholmskolen
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Folkeskolereformen på vores skole
Folkeskolereform på Vestre Skole 2014
Folkeskolereform 2014.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Folkeskolereform Forældremøde nr maj 2014.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
GØR EN GOD SKOLE BEDRE! 1.Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Skolereform – Fourfeldtskolen 2014 Steffen Lawaetz
Folkeskolereform Politiske mål
Program Velkomst Digital indskrivning Forårssfo på Holluf Pile Skole
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Folkeskolereform Politiske mål at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at mindske betydningen af social baggrund at øge elevernes trivsel.
Læringsreformen Hvad er formålet med reformen? – Formålet er: – at alle elever skal blive så dygtige, som de kan blive – at mindske betydningen af den.
FOLKESKOLEREFORM FELDBORG SKOLE JUNI TRE MÅL  FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN  FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE.
SKOLE- REFORM En ny retning – en ny skolevej. De gode intentioner Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen.
 Hvad er formålet med reformen?  Formålet er:  at alle elever skal blive så dygtige, som de kan blive  at mindske betydningen af den sociale arv 
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Præsentationens transcript:

Den nye folkeskole Hadsundvejens Skole Marianne Larsen Den nye folkeskole Reformen har tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Hadsundvejens Skole

Marianne Larsen Den længere skoledag

Undervisning i fagene Alle elever får: Marianne Larsen Undervisning i fagene Alle elever får: flere timer i dansk og matematik engelsk fra 1. klasse 2. fremmedsprog fra 5. klasse (tysk) 45. min motion og bevægelse i gennemsnit dagligt ”håndværk og design” erstatter sløjd og håndarb. Her skal eleverne lære at omsætte ide til praksis ”madkundskab” erstatter hjemkundskab. Indholdet opdateres med fokus på mad og sundhed. Flere nye valgfag fra 7.klasse – f.eks. mulighed for et 3.sprogfag På sigt skal eleverne i 8. klasse kunne det samme som eleverne i dag kan i 9. klasse.

Bevægelse Som LÆRINGSSTIL: Som BRAINBREAKS: Marianne Larsen Bevægelse 45 minutters daglig motion og bevægelse •Eleverne skal bevæge sig 45 minutter om dagen i gennemsnit. •Motion og bevægelse skal foregå i den understøttende undervisning eller som en integreret del af fagundervisningen for eksempel i idræt. •Prøve i idræt i 9. klasse På alle klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der svarer til 45 minutter pr. dag. Det skal fremme elevernes sundhed og understøtte deres motivation og læring. Bevægelse og fysisk aktivitet har stor betydning for elevernes motivation til at lære og til at gå i skole. Eleverne kan også opleve bevægelse som et område, der effektivt kan bidrage til udvikling af sociale fællesskaber og til elevers trivsel på skolen. Bevægelse kan også opleves som aktiviteter, der udbreder motion og fysisk aktivitet – også i tidsrum som ligger uden for den fagspecifikke undervisning. Bevægelse som dimension i undervisningen: Aktiviteter, der fungerer som læringsøvelser i undervisningen Aktiviteter, der fungerer som pauser eller ”breaks” fra undervisningen, og som kan være med til at sikre energien i klasseværelset. Som LÆRINGSSTIL: Hvor lærere og pædagoger dagligt tænker fysiske aktiviteter ind i undervisningen, fordi det kan styrke elevernes læring i de forskellige fag. Undervisningsstrategien handler om at bevægelse ikke tænkes som et mål i sig selv men som et middel til at styrke læringen ved at aktivere elevernes sanser og kroppe i undervisningen. Som BRAINBREAKS: Hvor lærere og pædagoger sætter øvelser i gang, når han eller hun vurderer at eleverne har brug for at få pulsen op og røre sig i nogle få minutter, så de bedre kan koncentrere sig efterfølgende. Kroppen kommer med og eleverne får lov til at grine, pulsen kommer op, så eleverne bedre kan koncentrere sig og det kan fungere lidt som en ventil for børnenes energi. Det kan være en smart strukturering af lektionen med. Bevægelserne tænkes ofte som simple, letforståelige og gerne kontaktskabende mellem eleverne.

Marianne Larsen Indholdet i bevægelsesbånd og i undervisningsaktiviteter og brainbreaks 11:20 – 11:35 11:35 - 11:50 11:50 – 12:05 12:05 - 12:20 11:20 – 11:35 11:35 - 11:50 11:50 – 12:05 12:05 - 12:20

Marianne Larsen Lektiehjælp og faglig fordybelse: Fra lektier til træning og fordybelse Elevens behov for hjælp til lektier/træning Elevens behov for at fordybe sig Elevens behov for et intensivt kursus eller faglige udfordringer Alle får mulighed for at fordybe sig fagligt: Fordybelsestid To klasser har tre voksne tilknyttet i fordybelsestiden >> holddeling med træning, faglig udfordring, arbejde med det faglige stof på varierede måder Indskoling 1.-3.kl. Mellemtrin 4.-6.kl. Overbygning 7.-9.kl 2 timer om ugen 3 timer om ugen

Marianne Larsen DEN ÅBNE SKOLE: samarbejde mellem skolerne og det lokale idræts-, kultur- og musikliv. Skolerne skal indgå i et gensidigt samarbejde med de kommunale musik, kunst- og kulturskoler. Den åbne skole inddrager sin omverden: lokalsamfundet, musikskolerne, idrætsforeningerne, det lokale Røde Kors eller bymuseet. Kultur- og foreningslivet skal indgå i skolen, så deres aktiviteter understøtter det, eleverne generelt skal lære.

Profil-fag & aktiviteter Marianne Larsen Profil-fag & aktiviteter Den Åbne Skole og Hadsundvejens Skole i 14/15: Samarbejde med RM, Museum Øst og huskunstner MUSIK Samarbejdet med Randers Musikskole fortsætter. Eleverne på Hadsundvejens Skole får mere musikundervisning end på andre skoler: Musik-karussel 1.klasse Instrumentundervisning og sammenspil 3.klasse Musik og rytmik 7.klasse KREATIVT UDTRYK V/ skolens personale eller fast tilknyttet person: Band eller Kreativt Værksted (træ/glaskunst m.v.) 6. og 7. klasse Huskunstner billedhugger Pia Græsbøll Ottesen

Understøttende undervisning Marianne Larsen Nye ringetider For at skabe en bedre sammenhængskraft i skoledagen – ikke mindst i forhold til at få fri om eftermiddagen, har vi på Hadsundvejens Skole valgt at ændre vores ringetider. Dette betyder, at elevernes skoledag fremover begynder kl. 8.00 (i stedet for 8.10). Understøttende undervisning Den understøttende undervisning sikrer, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på. Eleverne skal have tid til: faglig fordybelse mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Den understøttende undervisning: ligger ud over undervisningen i fagene. skal bruges til at supplere og understøtte undervisningen i fagene. styrker elevernes læringsparathed, udvikling af sociale kompetencer og den generelle alsidige udvikling medvirker til motivation og trivsel er profilfag, valgfag og fordybelsestid

Skema-eksempel Hadsundvejens Skole INDSKOLING .......... Marianne Larsen Skema-eksempel Hadsundvejens Skole INDSKOLING Lektion Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 0800 – 0845   TT ENG 2,21 KF MAT 2,21 TI DA 2,21 0845 – 0930 TI KLA 2,21 0930 – 0950 Pause 0950 – 1035 JF IDR 5,01 1035 – 1120 TI KRI 2,21 TI NT 2,21 1120 – 1150 Pause bevægelse 1150 – 1220 1220 – 1305 SS BK 2,58 ZG MUS 2,08 TR RMS 2,08 KF FOR 1305 – 1350 1350 – 1400 1400 – 1430 1430 – 1500 1500 – 1530 1530 – 1600 ..........

Skema - eksempel Hadsundvejens Skole Marianne Larsen MELLEMTRIN Lektion Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 0800 – 0845   PM MAT 2,47 JH KRI 2,47 DJ HÅN 2,58 KF SLØ 4,01 JH KLA 2,47 PM KLA 2,47 JH BK 2,58 CW BK 4,01 0845 – 0930 JH DA 2,47 BA N/T 2,47 0930 – 0950 Pause bevægelse 0950 – 1035 TT MUS 2,08 BA N/T 4,01 1035 – 1120 EP ENG 2,47 PO HIS 2,47 1120 – 1150 1150 – 1220 1220 – 1305 BA IDR 5,01 EN SVØM 1305 – 1350 JH FOR 1350 – 1400 1400 – 1430 1430 – 1500 1500 – 1530 1530 – 1600

Skema – eksempel Hadsundvejens Skole OVERBYGNING Marianne Larsen Lektion Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 0800 – 0845   EP TY 1,43 DJ MAT 1,43 PM HIS 1,43 JJ FK 1,43 PM IDR 5,01 0845 – 0930 JJ FK PO DA 1,43 PO ENG 1,43 0930 – 0950 Pause bevægelse 0950 – 1035 JA BIO 1,43 JA SAM 1,43 1035 – 1120 1120 – 1150 1150 – 1220 1220 – 1305 PO ENG 1,43 PM GEO 1,43 1305 – 1350 PO KRI 1,43 JJ FK 2,64 1350 – 1400 1400 – 1430 Transport/pause 1430 – 1500 Valgfag DJ KLA 1,43 1500 – 1530 1530 – 1600

Samarbejde mellem skole og hjem Marianne Larsen Samarbejde mellem skole og hjem Forældremøder Afholdes i begyndelsen af skoleåret om aftenen kl. 19-21. På forældremøderne deltager mindst to lærere i hver klasse. Alle klasser finder et antal forældre som løfter en vigtig opgave i klasseforældrerådet. Klasseforældreråd Skal arrangere og gennemføre 1-2 sociale arrangementer om året. Skole/hjemsamtaler Afholdes løbende og mindst en gang årligt i maj. Der kan mellem skole og hjem aftales flere samtaler. Elevens/klassens team står for skole/hjemsamtalen, der tager udgangspunkt i elevplanen. Lærerne har fået ny arbejdstid og skal arbejde på en anden måde end tidligere. Dette vil også påvirke skolehjemsamarbejdet, som vi kender det i dag. Kort sagt kan man sige, at lærerne nu er på arbejde, når de er på skolen, og når de ikke er på skolen, har de fri. Samarbejdet mellem skole og hjem skal således foregå inden for den almindelige arbejdstid på skolen. Ligeså skal lærernes forberedelse foregå på skolen. Elevplanen – en del af samarbejdet mellem skole og hjem Elevplaner udarbejdes i fagene med evaluering samt målsætning i forhold til den enkelte elev. Elevplanen revideres og udsendes inden skole/hjemsamtalen. Elevplanen er samtidigt et dokument, der bruges løbende i samarbejdet og ved samtalerne mellem kontaktlærerne/teamet og den enkelte elev

SÅDAN kontakter i en ansat..... Marianne Larsen SÅDAN kontakter i en ansat..... For det uopsættelige: RING til skolens kontor og bed om at den pgl. ansatte ringer dig op. Almindelige henvendelser: Benyt FORÆLDREINTRA God besked-etik: Der er gensidig svarfrist på beskeder: 3 hverdage Bed om et møde hvis du har behov for at skrive en længere besked.