MATRIKELKORTET Partnerseminar marts 2005
Program Matrikelkortets opståen Det digitale matrikelkort bliver til Baggrunde og metoder Det digitale matrikelkort bliver til Metoder og baggrunde Matrikelkortets nøjagtigheder Relative og absolutte Kortet set i sammenhæng med topografiske kort Hvorfor og hvor er der forskelle Matrikelkortets indhold Brugen af matrikelkortet Partnerseminar marts 2005
Matrikelkortets opståen Hvad betyder ordet ”matrikel”? De første kort Det sidste analoge kort Kommer fra det latinske ord ”matricula” der betyder fortegnelse. I Danmark bruges ordet om den officielle fortegnelse over landets faste ejendomme. Matriklen er altså et register. Matrikelkortet viser viser grænserne for de enkelte ejendomme. Hertil er der tilhørende mål dokumentation. I Danmark har der været flere forskellige matrikler. Hvor den mest kendte nok Erik Plovpenning´s (1241-1250). plovtalsmatrikkel. Hvor der blev betalt skat skat efter hvor mange plove der var på ejendommen I årene frem til 1688 lod Christan V fremstille en ny matrikel der havde til hensigt at finde et udtryk for ejendommens skatteevene ved at sammenholde jordens bonitet med ejendommens geometriske areal. Der fandt ingen kortlægning sted i denne omgang. I !804 blev det beslutte at der skulle udarbejdes en ny matrikel, og der blev startet en landsdækkende opmåling frem til 1822. Der ligger til baggrund for det matrikelkort vi har i dag. Hvad angår Sønderjylland så stammer kortet fra en opmåling i Preusen i 1870-80 der blev overtaget af danskerne i 1920. Købstadsmatriklen kom først til senere og opmålingen af disse blev først afsluttet i 1885. Da opmålingen af kortet tog udgangspunkt i beskatningen af ejendommens ydeevne blev der derfor især fokuseret på opmålingen af agerlandet medens omsråderne ovkring bebygelserne softest blev tegnet med løs hånd. Et forhold vi klart kan se i matrikelkortet i dag. Kortene bliver nu overtegnet og nytegnet i de næste knap 200 år Det sidste analoge kort Original 2 kort fra Agersted Partnerseminar marts 2005
Digitalisering af matrikelkortet Transformation over teknisk kort og skeletnet Partnerseminar marts 2005
Digitalisering af matrikelkortet Transformation over teknisk kort Partnerseminar marts 2005
Digitalisering af matrikelkortet Her er det digitale matrikelkort. Der er lagt lidt flere målinger ind. Bemærk at gadejorden er den samme som på kortet fra 1847 og kortet 1812 Partnerseminar marts 2005
Digitalisering af matrikelkortet Matrikelkortet set sammen med KORT10 Partnerseminar marts 2005
Digitalisering af matrikelkortet Samling af de enkelte kortblade og derefter af de enkelte ejerlav. Gennemgang af opretholdelse af geometri. (rette linier forbliver rette m.m.) Tjek af uoverensstemmelser mellem register og kort Samling af kortblade, ikke et problem Samling af ejerlav Stort problem, grundet kortets opståen. Gennemgang af geometri. Mange kort blev vredet godt Alle lodder med , arealerne er oik, Partnerseminar marts 2005
Matrikelkortet Partnerseminar marts 2005 Det digitale matrikelkort betegnes nu ”Matrikelkortet” Partnerseminar marts 2005
Matrikelkortets nøjagtighed Matrikelkortet består af flere ”nøjagtigheder” Relativ nøjagtighed Ejendommens beliggenhed i forhold til naboejendommen Absolut nøjagtighed Det enkelte punkts nøjagtighed i forhold til målte xy koordinater i et givent reference system. Et punkts geografiske placering i fh.t. et sted man man ikke kender den nøjagtige geografiske placering af Kortets matrikulære formål har været at vise den enkelte ejndomsbeliggenhed i forhold til naboejendommen. Partnerseminar marts 2005
Matrikelkortets nøjagtighed Partnerseminar marts 2005
Matrikelkortets nøjagtighed Partnerseminar marts 2005
Matrikelkortets nøjagtighed Løbende forbedring Desuden sker der til retninger af kortet ifbm. At der indmeldes problemområder/fejl fra lsp og kommuner. Kortet må siges at have stor absolut nøjagtighed hvor der er indlagt mange målinger. Hvilket normalt vil sige byområderne. Samt de udskilte veje. Kortet adskilder sig mes fra topogra Partnerseminar marts 2005
Matrikelkortet – Topografiske kort Kort10 Sørå Hvordan er de grænserne fremkommet? Partnerseminar marts 2005
Matrikelkortet – Topografiske kort Strand Å gadejord Ejerlavsgrænse Fredskov Partnerseminar marts 2005
Matrikelkortet – Topografiske kort Se strandbeskyttelseszonen. Å Fredskov Vej ligger ogdt Partnerseminar marts 2005
Matrikelkortet – Topografiske kort Gadejord og udlagt vej stemmerikke overens, Partnerseminar marts 2005
Matrikelkortets indhold I stedet for at tale om registre og kort kan man tale om data, der kan stedfæstes geografisk Der er data i matrikelkortet og data i registret, men der er reelt ingen forskel da eksempelvis noteringer i registret kan vises som flader i kortet. Når kortets indhold fremover beskrives skal det ses som den symbiose der er mellem kort og register. Arealer skiller sig ud, da der er uoverensstemmelse mellem kort og register. Partnerseminar marts 2005
Matrikelkortets indhold Stam-/grunddata Matrikelbetegnelsen (matr.nr. og ejerlav) ejerlavsgrænsen arealer; det matrikulære areal på et matr.nr. (registerareal) og vejarealer skelpunkter skel fikspunkter – referencesystem notering om samlet fast ejendom private fællesveje og vejbredder – markvej, byvej... ved matrikulære grunddata forstås data, som KMS er ansvarlige for at producere, administrere og ajourføre Labile grænser - Kystlinjer, vandløb og søer - er at opfatte som skel med topografiske oplysninger. Partnerseminar marts 2005
Matrikelkortets indhold Temadata efter anden lovgivning Noteringer i.h.t. landbrugslov statshusmandslån arbejderbolig fredskovspligt samlede skovstrækninger (majorater) evt. tilbagebetalingspligt af tilskud efter stormfaldsloven strandbeskyttelses-/klitfredningslinjer forurenede grunde det der i udstykningslovgivningen kaldes andre lovbestemte noteringer. Det vil typisk dreje sig om rådighedsindskrænkende noteringer, som der i forbindelse med en matrikulær sag skal tages stilling til iht. udstykningskontrollen. Matriklens oplysninger bliver ajourført på baggrund af indsendelse af data fra en anden myndighed – enten indirekte gennem en matrikulær sag eller direkte ved en særskilt sag. Det er den administrerende myndighed, der har ansvaret for at vedligeholde data. Jordforurening (V1 ukendt omfang=hele jordstykket V2 kan være begrænset til en del). Partnerseminar marts 2005
Matrikelkortets indhold Administrative data Administrative grænser: Opmålingsdistriktsgrænser sognegrænser kommunegrænser amtsgrænser rigsgrænsen Vejnavne de administrative data er typisk temadata, der ikke er rådighedsindskrænkende, Partnerseminar marts 2005
Brugen af matrikelkortet Muligt at søge direkte i matrikelkortet Skabe sig overblik over ejendomsforhold Udtræk af små bidder til illustrationer Nyttigt ved vejprojekteringer Effektivt administrations- og planlægningsværktøj I 2004 blev hver enkelt matrikelbetegnelse en tydeig gennem tildeling af matrikelnumre til lodder. Man evt. se alle kommunale ejndomsbesiddelser i et område. Man skal ikke glemme vigtigheden af den daglige sagsbehandling i kommunern Oversigt over vejforhold, samt mulihed for hurtig oversigt i forbindelse med ekspropriation og nabohøringer Effektivt administrations- og planlægningsværktøj når det kobles med eks. Kort10 eller kommunernes tekniske kort Partnerseminar marts 2005
Brugen af matrikelkortet Grundlag for samkøring med andre registre Som tidligere nævnt er skellinierne geometrisk sammenhængende. Hvilket giver mulighed for at danne flader til alle lodder. Mulighed for grafisk at vise indholdet fra bl.a. BBR,ESR,Planregistret Tinglysningen Via krydsreferenceregistret kan kortet bruges til mere personrelaterede illustrationer. Kun registerloven og fantasien sætter grænser, Krydsreferenceregistret er et landsdækkende register, der sammenbinder adresse-, bygnings-, ejendoms- matrikel-, og planbetegnelser fra de landsdækkende basisregistre inden for ejendomsdataområdet. Registret er igangsat i1989, og er p.t. under udvidelse med geografiske koordinater til adresserne. Partnerseminar marts 2005
Spørgsmål ? Partnerseminar marts 2005