Økonomien i gylleseparering og afbrænding Gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning Vissenbjerg og Årslev, marts 2007 Økonomien i gylleseparering og afbrænding Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning

Disposition Hvad koster det at separere gylle? Hvad koster det at afbrænde tørstoffraktionen eller afsætte på anden vis? Eksempel på beregning Status på tilskud fra landdistriktsmidlerne

Relevans af økonomiske analyser Gylleseparering eller ej? Hvad er målet med gylleseparering? Vurdering af gylleseparering i forhold til alternativerne, f.eks. gylleaftaler, forpagtning Hvilket anlæg separerer billigst? Sammenligning af de forskellige anlæg der kan løse opgaven på bedriften. Er jord en begrænset ressource i området? Nu og fremover? Hvilke anlæg kan løse min opgave; dvs. fjerne tilpas mange DE. Det nytter jo ikke at vælge en billig skruepresse, hvis man har behov for at reducere harmoniarealet med 30%. Mange parametre kan indgå: økonomi er vigtig, men desuden kan overvejes hvor stabilt anlægget kører, hvor god dokumentation der findes, hvor meget arbejdstid der tager at passe anlægget osv.

Driftsomkostninger som følge af separering Den samlede omkostning til separering varierer meget fra ejendom til ejendom!

Angivelse af omkostning til separering Kr. pr. m3 separeret gylle? Ofte den pris firmaet oplyser Meget afhængig af kapacitetsudnyttelsen Udtrykker ikke hvor effektivt anlægget er Ofte variationer med samme anlæg Kr. pr. DE separeret fra i tørstofdelen? Kr. pr. ha harmonijord sparet? Problemet med at opgive kr. pr. m3 er, at nogle firmaer går ud fra meget store mængder gylle, f.eks. 30.000 m3 eller mere pr. år. Det er meget få landmænd, der kan udnytte anlægget så meget. Effektiviteten skal her forstås som hvor meget kvælstof der kan opkoncentreres i fiberfraktionen. Dvs. et udtryk for hvor mange DE man afsætter sammen med fiberen.

Betydningen af kapacitetsudnyttelse Kr. pr. ton gylle behandlet

3 eksempler på beregning af omkostninger til separering (kr 3 eksempler på beregning af omkostninger til separering (kr./t behandlet) Forudsætninger Slagtesvin Rente: 5% Afskrivningsperiode: 10 år, restværdi = 0 Andel af total-N i fiber, Kemira: 28% Andel af total-N i fiber, Samson: 17,5% Variable omkostninger ud fra firmaets info Omkostninger til afsætning af fiber ej medtaget

Eksempel Kemira Miljøs mobile anlæg Produktion (DE) Kapitalomkost. (Kr./t) Variable omkost. (Kr./t) Total (kr./m3) 1000 6,9 10 16,9 750 9,3 19,3 500 13,9 23,9 400 17,4 27,4 250 27,8 37,8

Eksempel Kemira Miljøs mobile anlæg Produktion (DE) Total (kr.) DE afsat i alt Omkostn. (kr./DE afsat) 1000 290.644 400 727 750 247.769 300 826 500 204.894 200 1024 187.744 160 1173 250 162.019 100 1620

Kemira Miljøs mobile anlæg m/ 40% tilskud Produktion (DE) Kapitalomkost. (Kr./t) Variable omkost. (Kr./t) Total (kr./m3) 1000 4,2 10 14,2 750 5,6 15,6 500 8,3 18,3 400 10,4 20,4 250 16,7 26,7

Samson Bimatechs stationære separator Produktion (DE) Kapitalomkost. (Kr./t) Variable omkost. (Kr./t) Total (kr./m3) 1000 --- 750 4,0 3,5 7,5 500 6,0 9,5 400 7,6 11,1 250 12,1 15,6

Samson Bimatechs stationære separator Produktion (DE) Total (kr.) DE afsat i alt Omkostn. (kr./DE afsat) 1000 --- 750 96.821 234 413 500 81.814 156 524 400 75.812 125 607 250 66.808 78 855

Hvad koster det at afsætte fiberen? Omkostning til transport afhænger bl.a. af Afstand til modtager? Har man selv lastbil, container og ledig tid? En god aftale med sin vognmand? Modtage-gebyr til biogas, planteavler, mv. Typisk 0 – 50 kr./ton, men er også set højere

Eksempel på model til beregning af transportomkostninger – ikke nye tal! Afstand (km) Startgebyr (kr. pr. ton) Kr. pr. km pr. ton 0 -10 --- 1,2 10 - 20 12,00 0,40 20 – 70 16,00 0,60 >70 44,00 0,50 F.eks. 800 t fiber til biogas 80 km væk: 67.200 kr. (84 kr./t) Pris dog meget afhængig af individuel aftale med vognmand!

Driftsomkostninger til afbrænding af fiber på gårdniveau Den samlede omkostning til afbrænding varierer meget fra ejendom til ejendom!

Til økonomisk vurdering af separering og afbrænding er en Mange parametre indgår i økonomiberegningerne Til økonomisk vurdering af separering og afbrænding er en individuel beregning altid nødvendig!

Separere eller skaffe 119 ha mere harmonijord? Eksempel - situation Aktuel produktion Ønsket produktion 333 DE, slagtesvin 238 ha harmonijord 500 DE, slagtesvin Separere eller skaffe 119 ha mere harmonijord?

Eksempel - Forudsætninger 1,4 DE/ha i udgangspunktet 20% kvælstof i tørstofdelen Fuldgødskning med rejekt (120 kg N/DE) Næringsstoffer værdisættes ikke 15 kr. pr. m3 for separering 50 kr. pr. t for transport + afsætning, fiber Arealkrav og fosfor er ikke et problem her

Eksempel - Resultater Det koster ca. 194.000 kr. (11 kr. pr. prod. slagtesvin), at spare 119 ha i harmoniareal Man bør maksimalt give op til: 1271 kr. pr. ha gylleaftaler, inkl. udbringning 850 kr. pr. ha i merpris for forpagtning 31.771 kr. pr. ha i merpris for jordkøb …Ellers er gylleseparering mere rentabelt.

Eksempel - Resultater Bemærkninger Man sparer ca. 5000 kr. i opbevaringsomk. Gylleudbringning på egen jord koster ca. 27.000 mere pga. fuldgødskning (flere tons at køre ud) Man sparer 42.000 kr. til handelsgødning på egen jord, fordi man kan fuldgødske med rejektvand

Eksempel - Resultater Hvor langt må man køre gyllen til ledig jord? Fra 333 til 500 DE giver 2864 t mere gylle Pris for leje 10 kr./t og til udbringning 13 kr./t Separeringsomkostninger 194.000 - Leje af gyllebeholder 28.640 Udbringningsomkostninger 37.232 = Til betaling af transport 128.128 Opstartsgebyr: 2864 t * 16 kr./t = 45.824 kr. 48 km * 2864 tons * 0,6 = 82.453 kr. I alt: 128.277 kr. Med disse forudsætninger kan køres op til 48 km med den ekstra gylle før separering bliver billigere

Eksempel - Følsomhedsanalyser Forudsætninger Max pris for gylleaftaler Max merpris forpagtning Max merpris jordkøb Oprindelige forudsætninger 1271 850 31.771 Transport og afsætning af fiber koster 100 kr. pr. ton 1631 1210 40.775 Separering koster 10 kr. pr. ton 911 490 22.767 Separering koster 20 kr. pr. ton

Værdier der er svære at måle Værdien af at slippe for bøvlet med at få gylleaftaler på plads år efter år? Opnår man reelt mindre afhængighed? Har man brug for reduktion af arealkravet De bløde værdier? Lidt mindre lugt fra udbringning af rejektvand Signalværdi til omverdenen: Miljøtiltag Vil långivere hellere finansiere jord end ny teknologi?

Betydningen af økonomiberegning Mit personlige gæt: I praksis er beslutningen om køb af separering sjældent baseret på strikt økonomisk beregning. De ”andre” ting, som ikke umiddelbart kan værdisættes betyder relativt meget!

Tilskud fra landdistriktsmidlerne? I 2006 op til 40% tilskud til etablering af gylleseparering. Tildelt efter først til mølle-princippet. Kort tid fra offentliggørelse af ordningen til der blev åbnet for ansøgninger.

Tilskud fra landdistriktsmidlerne? Pt. uvist om tilskud til miljøteknologi i 2007 MEN vi behøver ikke nødvendigvis at vente på at landdistriktsprogrammet er godkendt af EU. De ordninger, der gennemføres identisk med sidste år, kan sendes gennem folketingets finansudvalg som akt-stykker. Uvist om man politisk ønsker at gentage tilskud til miljøteknolog.

Tilskud fra landdistriktsmidlerne? Afklar om gylleseparering er relevant Kontakt relevante firmaer og vælg hvilket anlæg, der passer bedst med bedriftens behov Kontakt din lokale rådgiver og forbered ham/hende på at du ønsker at søge Hold øje med om ordningen bliver gentaget og send ansøgning afsted, så den modtages den dag der åbnes for ansøgninger.

Spørgsmål eller kommentarer?