Borger- og lægeperspektiver v. Marie Brandhøj Wiuff, sociolog, projektleder

2  Udført i regi af Sundhedsprojekt Ebeltoft  I samarbejde med Torsten Lauritzen og Janus Laust Thomsen, Afdeling for Almen Praksis (Aarhus Universitet)  Finansieret af Danske Regioner og DSI

Formål Vurdere behovet for social differentiering i tilbud om helbredsundersøgelser og -samtaler Borgeres oplevelse og håndtering af sygdom og sundhed med særligt fokus på sociale forskelle Prak. lægers italesættelse af sociale forskelle i sygdom og sundhed Datagrundlag: Individuelle interview med 12 deltagere i Sundhedsprojekt Ebeltoft 2 fokusgruppeinterview med 7 prak. læger fra Sundhedsprojekt Ebeltoft (af i alt 11 læger)

De praktiserende læger  Anerkender eksistensen af social ulighed i sundhed  Der er altid undtagelser  Ikke meningsfuld af tænke i sociale grupperinger i det daglige kliniske arbejde – foretrækker individualiseringsstrategi  Ønsker ikke at dømme – behandle alle lige 4

Men ….  Ubevidst ‘scanning’ af sociale makører  Socialt dårligt stillede patienter: – Fylder meget (komplekse problemstillinger) – Er en udfordring (kommunikation og klinisk interaktion)  Kommer ubevidst til at behandle de velstillede bedre 5

”Det er nemmest med dem, der er som én selv…” ”Jeg føler mig mere tilpas med dem, som er højere på den sociale rangstige på den måde, at jeg kan selv slappe af, jeg kan selv tale mit eget sprog, og jeg kan selv føle mig hørt på én eller anden måde. Det er en eller anden samhørighed, som gør, at det er meget nemmere, foruden det, at der er flere ressourcer. […] Min afmagtsfornemmelse – som er vores største fjende i det daglige – den kommer ikke ud så meget i fuldt flor, som den gør [med den mindre velstillede, red.]”. (Prak. læge) 6

Borgere  Sårbarhedsfaktorer hos alle borgere – ophobning hos dem med mindre gode levekår  Social ulighed ikke en nærliggende forklaring på sygdom og sundhed i eget og andres liv – men erkender at det eksisterer 7

Helbredsundersøgelser og -samtaler  Kan være en udfordring at forstå tallene  Godt at få uddybet tallene til en helbredssamtale (som ved 1. helbredsundersøgelse)  Helbredssamtale har manglet som opfølgning på efterfølgende helbredsundersøgelser – Borgere med mindre gode levekår forventer, at lægen kontakter dem, hvis noget er galt 8

Livsstilsændringer  Borgere med mindre gode levekår har været de mest ihærdige  Kritiske tal fra en helbredsundersøgelse ikke altid tilstrækkelig til at initiere en livsstilsændring  Betydningsfuldt at kunne se resultater af en eventuel livsstilsændring ved efterfølgende helbredsundersøgelser 9

Behov for social differentiering?  Mere proaktiv tilgang til borgere med mindre gode levekår  For at ‘den blinde vinkel’ ikke forstærker ulighed i sundhed: – OBS på udfordringer i kommunikation og relationsarbejde ved dem, der ikke er som én selv – Indledningsvis sortering af patienter – kombineret med individualiseringsstrategi 10