Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Møde i Samfund & Skole 30. oktober 2013.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013.
Folkeskolereformen - gør en god skole bedre MEN HVORDAN?
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolereformen 2014 Herningsholmskolen 8. August 2013
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Skolereformen Overordnede mål:
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereform 3 overordnede mål:
Velkommen til valgmøde
Skolereformen kort fortalt - reformens mål
Et fagligt løft af folkeskolen
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Folkeskolereformen på Kirkebakkeskolen Anette Leonhard
Skemamøde 2014 den på Katrinebjergskolen.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
Folkeskolereformen - generel information
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Den ny Folkeskolereform. MÅL 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Skolereform 2014 Hodsager Skole.
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Folkeskolereformen Malling Skole - så langt er vi nu 14. maj 2014.
Folkeskolereformen 2014 Sct. Jacobi Skole.
Folkeskolereform 2014.
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 12. juni 2014.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
GØR EN GOD SKOLE BEDRE! 1.Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Folkeskolereform Politiske mål
Velkommen til infomøde om Skolereformen
Velkommen til Fyraftensmøde 26.marts 2014 på Rosendalskolen
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Folkeskolereform Politiske mål at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at mindske betydningen af social baggrund at øge elevernes trivsel.
FOLKESKOLEREFORM FELDBORG SKOLE JUNI TRE MÅL  FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN  FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE.
SKOLE- REFORM En ny retning – en ny skolevej. De gode intentioner Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen.
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Skolebestyrelsens arbejde Præsentation til forældremøde.
Folkeskolereformen en god skole skal gøres endnu bedre Velkommen til et nyt spændende skoleår på Vibenshus Skole Forældreinformation om FSR – lærernes.
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Præsentationens transcript:

Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer

Målsætning for reformen •Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. •Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater •Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt gennem respekt for professionel viden og praksis

Tre indsatsområder •En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring •Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere •Få klare mål og regelforenklinger

FOLKESKOLELOVEN - HOVEDELEMENTER • Flere fagopdelte timer og ny tid til underst ø ttende undervisning, som supplerer den fagopdelte undervisning • timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forh ø jes • undervisningen i engelsk fra 1. klasse, andet fremmedsprog fra 5. klasse og valgfag fra 7. klasse • den nye underst ø ttende undervisning kan varetages af l æ rere, p æ dagoger, eller andre medarbejdere med relevante kompetencer • motion og bev æ gelse skal indg å i skoledagen med gennemsnit p å 45 minutter om dagen

FOLKESKOLELOVEN - HOVEDELEMENTER - fortsat • tilbud om faglig fordybelse og lektiehj æ lp • forenkling af ” F æ lles m å l ” – mere pr æ cise m å l for elevernes l æ ring • kommunerne skal sikre et samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idr æ ts-, kultur- og foreningsliv • folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til et gensidigt samarbejde • styrket efteruddannelse af l æ rere, p æ dagoger og skoleledere • f æ rre regler i forhold til elevplaner, kvalitetsrapporter, p æ dagogisk r å d, klassel æ reropgaven, m.v.

Den nye skoledag

Nationale kvalitetskrav til skolerne •mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test •andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år •andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år •elevernes trivsel skal øges

Forudsætninger i Furesø Kommune 2013 For regeringsudspillet gælder: •Folkeskolereformen er kendt fra aftalen for en reform af folkeskolen af •Finansieringen af folkeskolereformen er klargjort mellem regeringen og Kommunernes Landsforening: -ca. 3, 5 mio. kr tilføres som ekstra DUT-midler til Furesø Kommune -Lærernes forventes af skulle undervise mere i 2014/2015 end i indeværende skoleår (80 timer pr. år) -der flyttes resurser fra fritidstilbud til skole -af de ca 3,5 mio. kr. forventes 0,7 mio. kr. anvendt på komptenceudvikling

Naturlige afklarings- / debatområder •Hvordan tænker vi en skoledag, der overordnet set skal være længere og mere varieret – og dermed mere helhedsbetonet – samtidig med lovens fortsatte fokus på fagrelaterede timer i de enkelte fag ?? • Hvordan vil det nye begreb ”UU-tid” skulle spille ind, som element i den længere og mere varierede skoledag – herunder om kravet om øget daglig fysisk aktivitet. Og vil UU-tiden have forskellig funktion i indskoling / mellemtrin / udskoling ?? •Hvordan kan vi tænke det krævede samarbejde med firtidsklubber, musikskole, naturskole, og andre eksterne organisationer ind i den længere og mere varierede skoledag