Åben skole i Århus Muligheder og myter ved skolesamarbejde

Disposition • Myter om folkeskolereformen • Gevinster ved samarbejde • Samarbejde i forskellig grad • Konkrete eksempler • Processen fremadrettet

Længere skoleuge • Vil børnene have tid til at gå til spejder eller FDF?

• Husk skolerne skal indgå samarbejde med forening – ikke omvendt. • Hvorfor så indgå samarbejde?

Gevinster ved samarbejde • Økonomiske gevinster – Penge – Materiel • PR gevinster – Nye medlemmer – Omtale i lokalområdet • Kvalitetsmæssige gevinster – Bedre spejderarbejde – Fokus på værdier og formål • Samfundsmæssige gevinster – Kommunal goodwill – Bredere anderkendelse

Samarbejde i forskellige grad • Udlån af areal – Bålhytte – Spejderhytte – Naturområder • Indirekte involvering – Aktivitetskasser – Materialekasser – Dialog med lærere om fx udeskoling • Direkte involvering – Valgfag, fx i adventure spejd – Event spejd – Temauger/projektuger – Kurser for lærere og skoleledere

Indskoling sætter fokus på at kunne klare sig selv og samtidig være en god ven med afsæt i spejderaktiviteter Eleverne i indskolingen har temauge, hvor de fx laver bestik af grene, bygger solure, vurderer afstande, vægt og risiko og laver deres egen førstehjælpskasse. Der laves grupper på tværs af klassetrin, som i fællesskab løser opgaver. Indledningsvist og undervejs taler eleverne om at være en god ven. Hvad forskellighed kan betyde, når man leger, og hvordan man kan lide at blive talt til og med. Eleverne oplever gennem aktiviteterne, at de styrker deres egne kompetencer i at klare sig selv ved at have venner på skolen, der kan hjælpe til. De ældste elever får enkelte opgaver, hvor de skal forsøge at vejlede de yngste elever. Temaugen starter for lærerne ugen før, hvor lærerne undervises af spejderledere. Lærerne prøver selv de aktiviteter, som de er tovholdere på i ugen efter. Lærerne får herigennem en introduktion til spejdermetoden – learning by doing. Samtidig har de mulighed for at erfaringsudveksle med spejderlederne. Temaugen kan afsluttes med et event, hvor der bygges med rafter, kasser eller af skrald sammen med de lokale spejdere.

3. klasse årgang har udeskoleforløb i natur og teknik i den lokale spejderhytte og arbejder med vand og natur. Spejdergruppen stiller hytten til rådighed for elever og lærere. Tirsdag og torsdag i oktober og november arbejder eleverne med vand og natur i spejderhytten. Der bygges vandbaner og mini-rensningsanlæg, vandbomber, der beregnes længder, kraft og hastigheder, der tales om bæredygtighed og klimaets påvirkning af naturen. Inden opstart af forløbet mødes lærere og spejderledere og udveksler erfaring med aktiviteter inden for emnet. Lærerne får en introduktion til spejdermetoden; learning by doing. En lørdag formiddag i forløbet inviteres eleverne sammen med deres forældre til arrangement i spejderhytten, hvor spejderledere sammen med de ældste spejdere i gruppen står for vand-tema-aktiviteter.

9. klasse arbejder med projektledelse og adventurespejd Eleverne introduceres til konkrete og praktiske værktøjer til planlægning og gennemførelse af aktiviteter. Fokus for aktiviteten er samarbejde i små grupper. Hver gruppe skal planlægge et løb i skov, park eller på strand med poster, der løses i samarbejde. Grupperne gennemfører hinandens løb. En adventurespejder fra adventurespejd-ligaen i Det Danske Spejderkorps giver eleverne oplæg omkring ideerne bag adventurespejd. Elevgrupperne får retningslinjer og kriterier, de skal planlægge løbet ud fra. Løbet vil have en fortællerramme, der fx omhandler demokrati, 1. verdenskrig, istiden eller molekyler. Et emne, som eleverne skal arbejde med ifølge læreplaner og trinmål. Hver elevgruppe coaches ud fra principperne i spejdernes arbejde med patruljeliv. Spejder og lærer aftaler rollefordeling.

Processen fremadrettet • Debat ude i grupper og kredse: Hvad kan vi få ud af et samarbejde med den lokale skole? • Tage kontakt til skolebestyrelse inden sommerferien • DDS søger forsøgsgrupper • Se • Se • Se ”Folkeskolereformen –samarbejde mellem skole og forening”