Næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Flashcard-spil Kost - kostråd
Advertisements

Husk også, at du kan være med i konkurrencen om fede KU-hoodies
Kært barn har mange navne -
Surdej til rugbrød.
Hjertevenlig kost i praksis
Supper & Saucer: Af Thomas Buhelt..
Tilberednings - metoderne.
SUPERSUND SALATER Kartoffelsalat og Laks med avocadosalat med ærter & spinat. Sidstnævnte salat er fra den nye ”Supersund - Salater” bogen – dog med mine.
Supper Purésuppe Veloutésuppe Cremesuppe Consommé Kolde supper
Hvordan kan julemaden blive sundere?
Menu teori.
FISK 1ste skoleperiode HRS.
Vigtige begreber i naturfag
Stivelse og amylaser Kulhydrater amylose og amylopektin
Nærings stoffernes Køkkentekniske egenskaber
Mad til unge på høj- og efterskoler
Fonder Grundsupper Grundsky.
Tilberednings - metoderne.
Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering
Portfolio opgaven 2kok1122.
Et styrket madkundskab
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
træningsprincipper og træningsforbedringer
Varedeklaration Optagelse af mad Madens funktion Kulhydrat
VITAMINER OG MINERALER
PRINCIPPET BAG BRØDBAGNING Diana, Susanne, Stine og Morten.
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Fordøjelseskanalen.
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
Den Sensoriske rejse igennem et måltid
Sund og velsmagende mad Ernæringslære.
Fedt, protein og kulhydrater
1y’s samlede undervisningsmateriale om menneskets fordøjelse
Blanchering. Kim & Mikkel. Regler for tilberedning samt hvordan man gør i praksis ch?v=CU6jnNtcsQk At blanchere er at sænke.
Ninne Jacobsen Kostvejleder Exerzice Fitness Din krop er kostbar - Sæt dig selv i fokus.
Klik for at redigere i master2kok1111a Nærings stoffernes Køkkentekniske egenskaber.
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Kost til gravide Kendskab til de ernæringsmæssige behov til gravide.
Frokost Hvor kommer protein fra? Skummetmælk 7 g Bolle 6 g Røget laks 4 g Resten < 0,5 g I alt 28 g protein 40 g råt kyllingebryst, 25 g salat, 50 g peberfrugt,
MADKAMPS relation til faget Madkundskab Connie Greffel Frerks UC Syd/ Læreruddannelsen, Esbjerg.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid MAX 4 linjer Overskrift her Størrelse 49 pkt hvid MAX 2 linjer Landbrug & Fødevarer Mørt eller tørt?
FEDTINDHOLD I EN FRIKADELLE Fedtindhold i hakket svinekød 6% 10% 18% Fedtindhold i en stegt frikadelle 3 g fedt 4 g fedt 7 g fedt Landbrug & Fødevarer.
Formidling i Madkundskab Connie Greffel Frerks UC Syd/ Læreruddannelsen, Esbjerg.
Mikroorganismer. Hvad er mikroorganismer Gær og skimmelsvampe Bakterier Virus.
Unge fra 14 – 17 år ( Efterskole )
Bouilloner Okse consomme, kogning af oksekød
Modne og tørrede frugter af bælgfrugter
Madkamp - DM i madkundskab
Kulhydrater og dannelse af ATP
HOTDOG.
Pølsebrød af surdej Ingredienser 5 g gær 150 g surdej 12 g salt
Næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber
Rørte og piskede masser
Proteiner Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
Fedtstoffer.
Mel og kornets opbygning
Dagens Tema Pølsemageri.
Meltyper.
Fordøjelse Hvad betyder ordet fordøjelse? Nedbrydning og optagelse
Peder Oxes Allé 4 • 3400 Hillerød •Tlf •
Tilberedningsmetoder
VELKOMMEN TIL ÆGGENES FORUNDERLIGE VERDEN.
Mælk og andre Mælkeprodukter.
Fra korn til brød Direkte dejføring.
Kulhydrater Sine Foder Nissen, foråret 2008.
Tilberedningsmetoder
Hævemidler.
En lækker emulsion Michael Bom Frøst Bat-El Menadeva Karpantschof
Dagens program Kahoot og opsamling fra sidste gang Bakterier/fun facts
Præsentationens transcript:

Næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber

Næringsstoffet: Vand Kogeevne: Dampeevne: Kogning af emner, vi udnytter at vand koger ved 100 Blanchering og skoldning Dampeevne: Dampning af emner med lidt bindevæv Opløsningsevnen/ udtrækningsevnen: Udvanding af brisler, hjerter Udvanding af salte emner fx sild, klipfisk Udblødning af tørrede produkter fx. linser, ærter og bønner Skylning af emner hvor vandet opløser blod rester Udtræk af smag ved kogning af fonder og vandopløselige stoffer, fx urenheder

Næringsstoffet: Vand Transport: Fryseevnen: Smag ind i emnet fx marinering Varme ind i emnet ved tilberedning, sprængning af celler så emnet bliver mørt Fryseevnen: Vi udnytter at vand fryser ved 0 C ved is fremstilling

Næringsstoffet: Protein Koaguleringsevnen: Fromage m.m der stivner ved hjælp af gelatine Stivne ved egen kolagen, fx sylte og sky Stivner ved påvirkning af varme fx skum på fonden, blanchering, stegeskorpen, ægge-retter, klaring af fonder Stivner ved påvirkning af salt fx skum på fonden Stivner ved påvirkning af syre, fx pocheret æg, klaring af fonder, au bleu, dødsstivhed, fremstilling af surmælksprodukter Stivner ved påvirkning af enzymer fx ved ostefremstilling

Næringsstoffet: Protein Bindeevnen / størkner: Æg kan binde sin egen vægt i væske fx æggestand, karamelrand Binder væske i fars Limer panering til emnet (beskytter) , fx paneret fisk Konsistensforbedring: Legering med æggeblommer Suffleringsevnen: Tilberedning af souffléer, beignets, soufflefars

Næringsstoffet: Protein Emulsionsevnen: Tilberedning af ægtesaucer Smørpiskede saucer Legering med æggeblommer Fremstilling af soufflefars Fremstilling af mayonnaise Luftbindingsevnen: Piskning af flødeskum og æggehvider, fx soufflé, marengs, mousser, fromager Binder luft i gærbrød (gluten i melet

Næringsstoffet: Fedt Stegeevne: Hjælper ved dannelse af stegeskorpen, rent fedtstof, høj varme, sammensat fedtstof, lavere varme Bageevnen: Tilsættes brøde, holder på fugtigheden/længere frisk Butterdej – det ”souffléer” op og bliver luftig og sprød Mørdej/tærtedej holder på formen og sprødhed

Næringsstoffet: Fedt Smags-forbedrende: Udseende- forbedring: Smør på brødet Montering af saucer, supper m. m Svinger grøntsager i smør Udseende- forbedring: Blanke saucer, supper og grøntsager Giver emnet en cremet farve i visse retter Konsistens-forbedring: Montering af saucer Piskning af smørsaucer Mos af grøntsager Smørret på brødet Varmebeskytter: holder på varmen i grøntsager

Næringsstoffet: Fedt Konserverings- evnen: Fjernelse af ilt, fx confit - ”låget” på sylten Emulsions- evnen: Fremstilling af ægtesaucer, fx. Bearnaise, hollandaise, Mayonnaise Fremstilling af uægtesaucer, fx smørpiskede saucer, olieeddike dressing

Næringsstoffet: Kulhydrat Jævneevne: Med roux, nedbrudt stivelse, til supper og saucer Kartoffelmel til frugtgrød / frugtsaucer Maizena til supper / saucer Stivelseholdige grøntsager purésupper Forklistring: Tilberedning af grød Opsugnings – evne: Fugtig overflader, vendes emnet i mel, så det kan steges Sødeevne: I desserter

Næringsstoffet: Kulhydrat Konsistens-forbedrende: I isfremstilling Brug af glukose ved fremstilling af mandelkurve Karamelviserings- evnen: Fremstilling af karamel til karamelrand Sukkerbrunede kartofler Glasering af soufflér Dannelsen af stegeskorpen, sammen med fedt og protein

Næringsstoffet: Kulhydrat Konserverings-evnen: fremstilling af sukkersyltedet emner, fx syltetøj Smagsforstærker: Fremhæver og afrunder, fx saucer, supper m.m Gæringsevnen: Fremstilling af vin og øl