Opsummering af gårsdagens temadrøftelser Repræsentantmøde 2009, Kolding

Vigtigste krav til en ny LØNFORM Generelle bemærkninger: • Gennemskuelighed og retfærdighed, det skal være klart, hvad der udløser tillæg og indplacering • Lønsummen skal være større end i dag • Højere startløn • LR 34 som minimum slutløn • Kortere lønforløb • Tjenestemandspensionen skal bevares • Sognets størrelse og antallet af kirkelige handlinger skal tænkes med som tillægs-mulighed eller som begrundelse for lønindplacering • Løn er anerkendelse og skal tænkes med som sådan

Konkrete bemærkninger: • Rekrutteringstillæg for at tiltrække ansøgere til embeder i ydre områder • Instruktionsbeføjelse/præsten som leder skal bruges som argument for højere lønindplacering • Efter gennemførelse af den obligatoriske efteruddannelse skal man automatisk have tillæg • Rådighedsarbejde skal lønnes pr job • 6 dages arbejdsuge skal give mere i løn • Tillæg for opgaver udover det normale pligtige arbejde, som f.eks. fire konfirmandhold Vigtigste krav til ny LØNFORM, fortsat …

Andre bemærkninger • Gennemskuelige lønsedler • Lokalløn er uddelt meget forskelligt i stifterne • De OA ansatte skal have mere i løn fordi deres ansættelse ikke er så sikker som de tjenestemandsansatte Vigtigste krav til ny LØNFORM, fortsat …

Hvilke karrieremuligheder skal en ny lønform understøtte? • Det skal være et alment speciale også at være ”almindelig sognepræst” • Honorering for særlig opgaver, kompetencer og efteruddannelse • Livserfaring skal indgå i indplacering/tillæg, så anden erhvervserfaring/kompetencer honoreres • Honorering for engagement • Specialisering indenfor præstearbejdet

Hvad er holdningen til lokal lønfastsættelse? eksempelvis at en del af lønnen skal forhandles med provst eller menighedsråd? •Menighedsrådene skal ikke indgå i forhandlinger vedrørende præsters løn •TR og provst skal forhandle løn •Løn skal forhandles på stiftsniveau Vigtigste krav til ny LØNFORM, fortsat …

Væsentligste elementer i et godt ARBEJDSMILJØ? Generelle bemærkninger: • Respekten for hinanden og vores virke. • Et godt samarbejde med kolleger, MR og provst og biskop • Balance mellem arbejdsopgaverne og tiden – godt at have travlt men ikke konstant • Vi har selv ansvar for at et godt arbejdsmiljø etableres, vær opmærksom på, hvad du gør • Klarhed over præstens arbejde • Præster skal være bedre til at være gode kolleger • Kollegial åbenhed, vigtigt med godt provstisamarbejde • Præsten som daglig leder kan forbedre forholdene i forhold til de ansatte og menighedsrådet • Forholdet til menighedsrådet skal være godt • Tryghed, anerkendelse og ros

Bemærkninger om ledelse • Klar ledelse efterlyses • Provst og biskopper skal have ledelseserfaring, skal på kursus i ledelse og skal kunne konflikthåndtering • Mangel på ledelse betyder, at konflikter ikke kan undgås • Provsten skal lede ikke styre • Ingen vil være arbejdsgiver, bolden sendes videre • Præsten ender ofte som uformel leder, men har ikke nogen reel kompetence ARBEJDSMILJØ, fortsat …

Hvordan kan vi bidrage til et godt arbejdsmiljø? • Opmærksomhed på kolleger • Præsten skal være leder • Deltage i kurser sammen med menighedsråd og ansatte • Teamsamarbejde • Supervision • Medarbejdermøder • Ordentlig og dannet kommunikation • Ordentlig omgang med – mangel på samme giver ofte problemer • På stiftsplan oprette et udrykningshold, som kan komme konfliktramte til undsætning • Vi er hinandens arbejdsmiljø • Forudsætter at der er penge til rådighed

Hvordan kan der kollegialt eller fra provsts og biskops side kompenseres for menighedsråds vigende engagement og menighedsråd der ikke lever op til deres forpligtelser og som ikke medvirker til, at præstens virke i sognet har gode betingelser ? • Lovgive så provst/biskopper kan få redskaber til at sætte ind • Provst og biskops tilsynspligt indebærer muligheder, hvis de vil bruge dem • Aldersgrænse for menighedsrådsmedlemmer • Det er okay at finde et andet embede • Præsteforeningen skal markere i stillingsopslag, hvis menighedsrådet ikke samarbejder ARBEJDSMILJØ, fortsat …

Vigtigste krav til en boligpolitik? • Præsteforeningen har en god boligpolitik • Ensartede og gennemskuelig standarder for boligerne • Dispensationer skal baseres på objektive kriterier, ikke på skøn • Større gennemskuelighed i dispensationerne • Boligcirkulæret skal indeholde flere ”skal” ikke ”bør/kan” • Administration af bolig skal ligge et andet sted: i provstiet, i stiftet eller eventuelt ved ansættelse af konsulent, men andre pegede på at den fortsat skal ligge i MR regi • Effektiv adskillelse af den private og offentlige del af boligen

Angiv nye modeller for betaling af el, vand, varme og øvrige forbrugsudgifter • Godt med alternative energiformer som jordvarme mv • Skal være miljømæssig forsvarlig • Ensartethed i betaling for udgifter til varme, el osv • Grønne præstegårde, så forbrugsafgifterne falder • Norm for, hvad en gennemsnitlig familie betaler Påvirkes det daglige arbejde, når nogle af præsterne bor i pastoratet og andre bor andetsteds? • Giver en anden arbejdssituation • Selvfølgelig forskel men ikke nødvendigvis en ulempe • I mange fler-sogns-pastorater bor præsten ikke i sognet BOLIGEN, fortsat …

Vigtigste krav til en seniorpolitik? • At præster skal kunne fortsætte efter det fyldte 70 år • At præster, som er fyldt 60, skal have muligheder for at blive på arbejdet på seniorvilkår • Emeriti-honorar skal forhøjes væsentligt • ”Livsfasepolitik” inspiration fra Norge, hvor alle ansatte tænkes med. • Ældre præster skal kunne frigøres fra deres bolig • Fleksible ordninger, hvor erfarne præsters kompetencer og viden skal bruges • Seniorordning skal kunne udmøntes specifikt for den enkelte • Fratrædelses-tillæg (”gå på pensionstillæg”) • Seniorordninger skal have penge med • Nedtrapning i tid med mulighed for bevare pension • MAS samtaler (medarbejderafviklingssamtaler) • Kolleger skal honoreres, når seniorkollega afløses • Ikke nødvendigvis alder, som skal afgøre seniorordning, men ”hvordan man har det” • TR skal opkvalificeres, så de kan håndtere seniorordninger • Tryghed, gennemskuelighed, fleksibilitet

Vigtigste krav til en uddannelsespolitik? • MUS giver kun mening, hvis penge følger med • Godt med bred vifte – mulighed for efteruddannelse indenfor klassisk teologi, men også anden efteruddannelse • TPC godt men vigtigt med andre efteruddannelsesmuligheder • Efteruddannelse skal ikke være stifts/provstibaseret • Gevinst hvis præster kan veksle mellem folkekirken og andre erhverv • Godt med sammentænkning men resultatet stritter (1503) ærgerligt, hvis resultatet bliver ”nulløsning” • Optjene ret til længere studieorlov efter f.eks. 10 år

Uddannelse, fortsat … Hvordan kan provstikredsmødet fremover danne grundlag for en formulering af og koordinering af provstiets efteruddannelsesbehov og sikre vidensdeling? Vigtigt også at se på at opgaver kan løses i provstiet, som f.eks. sorggruppe. Præsten kan holde oplæg, foredrag, når han/hun har været på efteruddannelse, kompetenceudvikling mv.