Selvopfattelse.. STIGMA

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Parforhold; kommunikation og seksualitet
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Set i forældreperspektiv
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Velkommen til 3 ugers kursus
Hvad synopsen skal indeholde fremgår på de
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Høreapparater.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
- gennem Marte Meo metoden
Advisory board-møde, MDI, den 17. april 2013, Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund Oplevelser fra felten.
At være magtesløs med den magtesløse
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Præsentationen starter automatisk. Som du synes. Slå højttalerne til.
Kvalitative data/ Empiri
Høreforeningens netværksgrupper - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS –
+ FORBRUGERNE OG LANDBRUGET: HVAD GIK GALT? Henrik Byager Kommunikationsrådgiver Planteavlerdagen 1.
Det fælles mål At borgere med kroniske sygdomme opnår den højeste grad af livskvalitet med størst muligt ansvar for og indflydelse på eget helbred.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
For nydlig kl foran hoveddøren. En fyr følger sin veninde hjem. Lige ankommet og udveksling af godnatkys, får ham til at føle sig en smule opstemt.
“Hvilken del af ’stille’ forstod du ikke?”. Alle har brug for at føle sig sikker...
Most Significant Change I workshopform - erfaringer fra Ibis- Sydamerika København, juni 2005.
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Præstationsangst!.
Hvordan passer jeg på mig selv ?
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
Opgaver om omsorgssvigt
Støvring den 11. september 2007
Introduktion til nyansatte – krop i læring
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Omgangstone og kollegialitet
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Hvis jeg havde mulighed for at fange regnbuen ville jeg have gjort det
Fremtidssikring af beboerdemokratiet – hvor er de unge henne?
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Slå lyden til, hvis du vil have præsentationen læst op
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014.
Børn og unge med handicap siger deres mening
Fremme af unges mentale sundhed
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Røde Kors Årsmøde Psykolog Nina Wehmeyer Psykosocial støtte i Danmark
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
Hvad vil det sige, at man har ADHD? Det vil sige, at man har problemer med at: være opmærksom opfatte fortolke huske planlægge orientere sig kunne styre.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
On the Essential Contexts of Artefacts or on the Proposition that ”Design Is Making Sense (of Things)” Af Klaus Krippendorff 1989.
Tosprogede Børn og Unges Vilkår/ Maj-2015 Laila Muhareb Udby
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Relations kompetencer
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
"Stigma betyder ’miskrediterende særtræk’. Stigmatisering rammer mange grupper i samfundet, der på en eller anden måde skiller sig ud fra normen eller.
Selvværd…Hvad er det? NOl-LEOOS HVAD ER SELVVÆRD? Selvværd refererer til en positiv overordnet vurdering af en selv – en oplevelse af at.
Pårørendesamarbejde Rehabilitering i Specialpædagogisk optik Torsdag den 27. november 2008 Karin Andersen og Mogens Vig Frederiksen.
Konflikt håndtering Jan Christiansen Sosu Fyn. Hvorfor opstår konflikter? Uoverensstemmelser Uenigheder Aftalebrud Misforståelser Interessemodsætninger.
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Kommunikationskursus
Forandringer – Arbejdspladsernes udfordring og mulighed
Præsentationens transcript:

Selvopfattelse.. STIGMA Stigma er forskellen mellem den synlige sociale status og den aktuelle sociale identitet, det vil sige en uønsket afvigelse fra det forventede. ”Opdager de at jeg er hørehæmmet kan min sociale identitet påvirkes og måske endda påvirke mig selv.”

Besværlighed med at erkende sine høreproblemer. Før erkendelsen. Kategorisk påstående- jeg har ingen problemer. Forskellen mellem den hørehæmmede og dennes partners opfattelse. Finder andre undskyldninger for problemerne… -koncentrere sig om noget andet -folk især unge taler utydeligt. -hvorfor skal jeg til klinikken? -det er min børn der synes det.

Besværlighed med at erkende sine høreproblemer. Minimering af problemet.. Af den hørehæmmet selv Af pårørende -det er ikke et problem. -det er bare sommetider. -misforståelser gør ikke noget! -finder andre årsager. Ønsker ikke at tale om problemerne. Utåleligt når der diskuteres høreproblemer(feje under gulvtæppet) Jeg har et høreproblem men jeg er ikke døv! Forsøger at minimere problemet.

Undersøgelse af 300 hørehæmmede. 200 folkepensionister 100 arbejdsrelaterede 50 i arbejde 50 pensionister

Livskvalitet Hos denne gruppe så man afvigelser fra normal gruppen på følgende områder….. energibrist, følelsesmæssige reaktioner social isolering

Coping Coping handler om at have bevidsthed, eller bruge kognitive anstrengelser på at forandre klarer eller holde situationer ud som er knyttet til stress.

Forskellige typer…metoder Finde balancen mellem udfordringerne og ens formåen. Blive i de positive ”cirkler” hvor der er rum og ikke bevæge mig ind i de negative fordi der er ingen margin. En aktiv strategi planlægger, kontrollerer,information og uddannelse af omgivelserne. Du kan sige at jeg uddanner folk i mine omgivelser, lærer dem hvordan jeg vil have de opfører sig når de er sammen med mig. Sig det !!

Hvad kan vi gøre ? Vigtige begreber er selvopfattelse, social identitet,stigma og coping. Svært hørehæmmede med de rigtige forudsætninger klarer sig bedre. Viden fører til en bedre rehabilitering. Tag hånd om den ”ubekvemme” hørehæmmede.

Normalisering-stigma Nærtstående personer Hørehæmmet høreproblemer høreproblemer Naturlig opførsel Støtte Ikke skyld Normal identitet Dele besværlig hederne Deltagende, følelse af ”partnership”