Kulturmøde – ”halvmånen og korset”

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Progression i de større skriftlige opgaver:
Advertisements

Religioner i Jerusalem
Præsentation af materialer på personalemøde
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Kultur – og samfundsfag på HF Fagdidaktisk kursus religion sept Helle Dreyer Møller VUC Århus.
Kulturmøder Islam – Kristendom
Dansk og historie i Studieretningsprojektet
Hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen? Timbuktufonden
International profil for b-klassen
Af overfysioterapeut Dorrit Pind, Skejby Sygehus
Imperialisme Fra Cæsar til Bush
Opgaven jeg fik stillet
Søren Thorlacius-Ussing
Sidsel Sinding Andersen (AT-eksamen 2009)
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Religion og Oldtidskundskab
Fagets formål, fokus og fagmål
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Evaluering af ”Røgfrihed for alle”
Fagdidaktik A i historie
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius- Ussing. N. Zahles Seminarium 1 Straf.
Eksamen og eksamensbilag :
Ledelse i fremtiden Konstruktionisme Relationelt lederskab
Internationalisering i og udenfor Danmark: Udover studieretningsfagene samfundsfag, matematik og psykologi inddrages andre fag, så oplagte tværfaglige.
SPROGFAG – DIDAKTIK OG METODE
Spansk Hvad skal eleverne lære? Faglige mål Eleverne skal kunne: – forstå et tydeligt talt spansk – tale et klart og nogenlunde flydende spansk,
Kulturforståelse niveau C Formål: Formålet med kulturforståelse er, at eleverne udvikler deres evne tl at kommunikere såvel inden for som på tværs af kulturer.
International profil for n-klasse
Dansk og historie i Studieretningsprojektet - efterår 2007 Fagkonsulent Susan Mose Fagkonsulent Torben Jakobsen.
Regionalmøder i dansk – sept Indhold:
DIO: Kulturmøde og menneskerettigheder
TEMA-EVENT OM KØN, KROP OG KOMPETENCER KØBENHAVNS UNIVERSITET 17/11/2010 Uniformerede mænd og maskuliniteter.
En hest, der kan flyve. Ure, der smelter, og mærkelige væsener, som ligner noget fra en drøm. De surrealistiske kunstnere malede det, de fandt i deres.
Indvielse af Center for Kliniske Retningslinier
Islam – introduktion: Hvilke retninger – hvor?
- Global islamistisk terrorisme
KLODEN RUNDT DEO konference, Aarhus Oplæg v. Hans Branner.
Årsplan – en kort en lang
Future Zone, CBIT, RUC Mellemfolkeligt Samvirkes uddannelsesteam februar 2015.
Statsdannelser - nationsprocesser
Historie i fagligt samspil
KULTURMØDER 2 - Kultur og identitet
1. lektion: Danmark i verden
Middelalderen
Tiltrædelsesforelæsning Harry Haue 30. september 2008 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Syddansk Universitet.
Krig og terror Gruppe 5.
Systemudvikling i organisationer Systemudvikling som organisation af Keld Bødker Lars Bogetoft Pedersen Præsenteret af Maibritt Peter Gert Forundersøgelse.
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Historie i fagligt samspil. Histories særlige forpligtelse ”Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke.
Tosprogede Børn og Unges Vilkår/ Maj-2015 Laila Muhareb Udby
Euklid 325 f.Kr f.Kr..
FAGDIDAKTIK i teknologihistorie og idehistorie Workshop om problemorienteret arbejde i idehistorie.
Prioritering og håndtering af kulturens mange muligheder Center for Ledelse og Styring.
Dansk litteraturhistorie Et kort overbliksforløb.
Projektets afdækning af velfærd og dens værdier: - Velfærd som normativ tanke - Begrebet ”velfærdsledelse” - En foreløbig definition af velfærdsledelse.
Fællesfaglig naturfagsprøve på Øster Farimagsgades Skole
Udkast til justering af KS
Forløbet: Unge - identitet, socialisering og sociale medier
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Livets Ord April 2018.
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Historisk oversigt fra antikken til 2010’erne
WS 1: Et globalt perspektiv i undervisningen – hvordan?
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Kulturmøde – ”halvmånen og korset” Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 3. april 2017 Kulturmøde – ”halvmånen og korset” Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

Disposition 20 min. varighed Et forbillede? – ”al-Andalus” – et eksempel på kulturmøde i praksis på godt og ondt Overordnede mål og begrundelse for temaet Bud på undervisningsstrategi – én blandt flere Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium Al-Andalus – kort historik (Det mauriske rige, Kalifatet på den Iberiske halvø 711-1492 e.v.t.) Før 711e.v.t. Vestgotisk Rige AL-Andalus betegner den islamiske periode af den Iberiske halvøs historie 711-1492 e.v.t. I dag ses denne historiske påvirkning især i Andalusien – provins i Spanien Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium Islamisk historie fra tabu til turistmål Brug og misbrug af histiorien! Under Franco og især efter 1948 passede en islamisk fortid ikke ind i en fascistisk national-kristen selvforståelse Den spanske kultur og historie accepterede ikke en arv fra al-Andalus før flere år efter Francos død – stadig historisk polemik i Spanien Azulejos – malede kakler Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

Det Islamiske imperium Muhammed 570-632e.v.t Undlagt sig Mekka og Medina – Den Arabiske Halvø 4 næste kaliffer: østlige Nordafrika og Orienten Umayade dynastiet: hele Nordafrika, Iberiske Halvø og lidt i østen Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium Al-Andalus Gradvis erobring 711e.v.t Umayade-dynastiet med brug af berbiske tropper Erobring stoppet ved Poitier 732 e.v.t. (myten om Holger Danske knyttes hertil) Selvstændigt kalifat i Cordoba 929 e.v.t. – (Medina-al-Zahari anlægges) Borgerkrig i al-Andalus 976-1091e.v.t. Almovide-dynasti fra Nordafrika 1091-1145 e.v.t. (berberstamme) Almohade-dynasti fra Nordafrika 1145-1269 e.v.t. (berberstamme) Kongerige al-Andalus 1266-1492 e.v.t. (Alhambra) 1492 e.v.t.: reconquista tilendebragt (Ferdinand og Isabella) Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

Hvorledes var samfundet i al-Andalus? Erobringer - finansierede imperiet udvidelser Lokal forvaltning bibeholdt Skat/tribut - fortsat, nu bare til Kaliffen Troende + konverterede muslimer skatte/tribut-frie Begrænset mission – religiøse gruppe blandt ”bogens folk” bevarede autonomi mod skattepligt Urbanisering forstærket – overtagelse af mellemøstlig handelstraditioner Teknologisk løft ved import af f.eks. vand og navigations teknologier Intellektuel/filosofisk – videnskabelig styrkelse ved udveksling af antikke skrifter – oversættelse og videreeksport til det kristnes Europa Kunstudtryk udveksledes Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

Reconquista – generobring o.722-1492 Var det et korstog/hellig krig? Hvem kæmpede og mod hvem? Hvad drejede kampen/konflikten sig om? Hvilke konsekvenser fik disse kampe for den Iberiske halvø – for eftertiden? Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium Alhambra som model! Var al- Andalus et tolerant møde mellem de tre store religiøse grupper? Hvorledes var vilkårene for ”bogens folk” – dhimma i praksis? Var der reelt tale om et kulturmøde i form af : en kulturkonflikt kulturudveksling Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium Forholdet mellem forskellige kulturer/trossamfund fra o. 1000-tallet til i dag Hvilke betydning har Middelalderens Korstog haft for de 2 religioners/kulturers syn på hinanden? Hvorfor er der primært blevet fokuseret på korstogenes konfrontationer og ikke f.eks. på Alhambra og Cordobas mere positive kulturelle miljøer i 1200- til 1400-tallet? – ”Nøglehullet” til den antikke kultur, som vi i dag sætter så højt! Hvorfor fylder 1800-tallets europæiske fascination af de mellemøstlige kulturer - orientalismen – ikke mere i forståelsen af de kulturer/religioner? Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

Overordnede mål og begrundelse Viden om udviklingslinjer i Danmarks- og Verdenshistorien (de to kulturer/religioners møder/relationer gennem tiden tid – ekspansion/korstog/al-Andalus/Osmanniske rige, Orientalisme, Mellemøsten) Kendskab til centrale begreber knyttet til kulturmøder (kulturbegreber, omverdensforståelse, identitet, etnicitet, fjendebillede, integration) Viden om samfundsstrukturer i henholdsvis den kristne og islamiske kultur - Europa og Verden (religionens og kulturens indflydelse på samfundets opbygning og funktion) Analysere samspil: materielle forhold og mentalitet (religiøse, ideologiske, filosofiske retninger) Indsigt i styring af samfund og religionens betydning herfor (religiøse normer, værdier og organisationers indflydelse på samfundsstyringen) Arbejde med forskelligartede materialer (kilderuddrag af religiøse tekster, symboler, film, billeder, fremstillinger) Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

Bud på undervisningsstrategi Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 3. april 2017 Bud på undervisningsstrategi Vinkel Kulturmøde – kulturudveksling/kultursammenstød sameksistens eller konfrontation kulturudveksling eller kultursammenstød Tidsramme: 10-15 lektioner Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

Forløbets struktur Brainstorming, begrebsafklaring, teoriafklaring: Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 3. april 2017 Forløbets struktur Brainstorming, begrebsafklaring, teoriafklaring: ”Alhambra” – er det eksempel til efterfølgelse? Middelalderens korstog – et kulturmøde Orientalismen i 1800-tallet Fjendebilleder og kultursammenstød i dag Opsamling/perspektivering Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

Opsamling/perspektivering Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 3. april 2017 Opsamling/perspektivering Kvalificerer denne tilgang til det historisk stof – kulturmøder - ”halvmånen og korset” - elevernes måde bruge historien på i forhold til aktuelle problemstillinger? Får eleven en mere nuanceret forståelse af deres egen kultur og andre kulturer – her især den islamiske kultur gennem tiderne? Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

Tak for lån af jeres opmærksomhed Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 3. april 2017 Tak for lån af jeres opmærksomhed Søren Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium