Produktionsstyring med Lean

Thomas Rosenberg Har arbejdet som butikschef, undervist og været selvstændig erhvervsdrivende med www.hvidevarebutikken.dk i 6 år.

Thomas Rosenberg Uddannelsesmæssig baggrund: Cand. Merc. i styring og ledelse. Til daglig underviser jeg online på eBrock i Erhvervsøkonomi og SmartLearning. Tidligere har jeg undervist på HD-studiet på Handelshøjskolen i Strategi og Organisation. Jeg bor i Slangerup i Nordsjælland. Gift og har 2 børn.

Sofie

Jakob

Hvem er I? Ganske kort: Navn Uddannelse

Virksomheden og samfundet

Virksomheden Virksomhedstyper Produktionsvirksomheder Handelsvirksomheder Servicevirksomheder

Virksomheden Produktionsvirksomhed Fremstiller selv de varer, den sælger Markedsopgaver Udvikle, fremstille og levere produkter til kunderne Tre former for varelagre

Virksomheden Handelsvirksomhed Indkøber og videresælger færdigvarer Markedsopgaver Sammensætte produktsortiment og levere produkter til kunderne Opdeles i to grupper: Engrosvirksomheder (grossister) Sælger videre til detailleddet Detailvirksomheder (detaillister) Sælger direkte til almindelige forbrugere

Virksomheden Servicevirksomhed Blandede virksomheder Fremstiller og sælger serviceydelser Blandede virksomheder Aktiviteter inden for flere områder

Virksomheden Virksomhedens ejerformer Offentlige virksomheder (nyttemaskimering) Ejet af staten, regionerne eller kommunerne Private virksomheder (profitmaskimering) Enkeltmandsvirksomhed Interessentskab Aktieselskab Anpartsselskab

Virksomheden Ejerform Antal ejere Krav til indskud Hæftelse Fordele Ulemper Enkeltmands-virksomhed Interessent-skab Aktieselskab Anpartssel-skab Mindst 1 Hæftelsesform Kun en til at indskyde kapital Få formelle krav Lettere at låne Ingen Personligt Få formelle krav Lettere at låne Flere til at indskyde kapital Hæftelsesform Evt. uenighed mellem ejere Personligt solidarisk Mindst 2 Ingen Mindst kr. 500.000 Hæftelsesform Evt. flere til at indskyde kapital Krav om indskud Formelle krav Sværere at låne Mindst 1 Begrænset Hæftelsesform Evt. flere til at indskyde kapital Krav om indskud Formelle krav Sværere at låne Mindst 1 Mindst kr. 80.000 Begrænset

Virksomheden Virksomhedens idegrundlag og ide Virksomhedens idégrundlag Strategisk grundlag for driften over en længere periode Virksomhedens ide udtrykker Hvilke behov virksomheden vil dække og hvordan Hvilke kunder (målgruppe) virksomheden vil henvende sig til

Virksomheden Virksomhedens mål og strategi Virksomhedens mål Et mål er udtryk for en ønskværdig fremtidig tilstand Konkrete, målbare, realistiske forenelige og tidsbestemte Virksomhedens strategi Strategier er overordnede planer for, hvordan man vil nå de opstillede mål.

Virksomheden Virksomhedens værdikæde Består af en række aktiviteter, der tilsammen skaber værdi for kunden, og som dermed giver virksomheden konkurrencemæssige fordele En værdikæden for en produktionsvirksomhed kan således omfatte:

Virksomhedens interessenter Interessentmodellen Interessent: Yder forskellige former for bidrag til virksomheden Kræver belønning fra virksomheden for deres indsats

Virksomhedens interessenter Shareholder value og stakeholder value Shareholder value (værdi for aktionærerne, dvs. ejerne) Virksomheden forsøger at skabe størst muligt værdi for ejerne Stakeholder value (værdi for interessenterne) Virksomheden tilgodeser samtlige interessenter

Virksomhedens interessenter Konflikter mellem virksomhedens interessenter

Virksomhedens interessenter Konflikter indenfor samme interessegruppe

Virksomhedens interessenter Samspil og harmoni mellem virksomhedens interessenter Virksomheden fungerer som en koalition af interessenter, hvor de enkelte interessenter lægger deres bidrag i virksomhedens »fælles pulje«, hvorfra de hver især modtager deres del af »kagen«.

Virksomheden i en markedsøkonomi Det reale kredsløb Viser, hvordan sektorerne bytter varer og serviceydelser med hinanden

Virksomheden i en markedsøkonomi Virksomhedssektoren i Danmark 10 største virksomheder målt på omsætningen. En branche er en gruppe af virksomheder, der udbyder ensartede varer eller serviceydelser til et givet marked.

Virksomheden i en markedsøkonomi Virksomhedssektoren i Danmark Antal virksomheder fordelt efter antal ansatte 1996 til 2006 FIGUR 3.4

Virksomheden i en markedsøkonomi Virksomhedssektoren i Danmark Fordelingen af virksomheder på erhvervshovedgrupper

Virksomheden i en markedsøkonomi Erhvervsstrukturen i Danmark Erhvervsstruktur er den andel forskellige erhverv udgør af den samlede økonomi Overordnet skelnes mellem tre hovedgrupper: Primære erhverv Sekundære erhverv Tertiære erhverv

Virksomheden i en markedsøkonomi De primære erhverv Karakteriseret ved udnyttelse af naturgivne resurser til råstoffer Eksempler på brancher: Råstofudvinding Landbrug Fiskeri Gartneri

Virksomheden i en markedsøkonomi De sekundære erhverv Karakteriseret ved varefremstilling (produktionsvirksomhed), dvs. at de bearbejder råstoffer fra de primære erhverv Eksempler på brancher: Bygge og anlæg Industri Energi- og vandforsyning

Virksomheden i en markedsøkonomi De tertiære erhverv Karakteriseret ved at producere serviceydelser Eksempler på brancher: Handel Transport Kommunikation Finansiering Stort set hele den offentlige sektor

Virksomheden i en markedsøkonomi Erhvervsstrukturen i Danmark Udviklingen i den relative beskæftigelse fra 1820 - 2000

Virksomheden i en markedsøkonomi Markeder og konkurrenceformer Marked Det sted, hvor køber og sælger mødes og gennemfører en handel til en aftalt pris. Forudsætninger for et effektivt marked Gennemsigtighed Homogene varer Fuldkommen konkurrence

Virksomheden i en markedsøkonomi Konkurrenceformer Fuldkommen konkurrence Mange små sælgere på et homogent marked Monopol Én sælger har den bestemmende indflydelse Ufuldkommen konkurrence Sælger forsøger at skabe præferencer for deres varer

Virksomheden i en markedsøkonomi Prisdannelse på det homogene marked Udbud Den mængde varer, der i løbet af en vis periode bliver udbudt ved bestemte priser på et bestemt marked

Virksomheden i en markedsøkonomi Prisdannelse på det homogene marked Efterspørgselskurve Den mængde varer, der i løbet af en vis periode bliver efter- spurgt ved bestemte priser på et bestemt marked

Virksomheden i en markedsøkonomi Prisdannelse på det homogene marked Prisdannelseskurve Udbudskurven sammenholdes med efterspørgselskurven Ligevægtsprisen dannes, hvor udbud og efterspørgsel svarer til hinanden

Virksomheden i en markedsøkonomi Prisdannelse på det homogene marked Ændringer i efterspørgslen Ændres efterspørgslen ændres ligevægtsprisen ligeledes

Virksomheden i en markedsøkonomi Prisdannelse på det homogene marked Ændringer i udbuddet Ændres udbuddet ændres ligevægtsprisen ligeledes

Virksomheden i en markedsøkonomi Prisdannelse på det homogene marked Markedsøkonomi De frie markedskræfter danner markedsprisen på en vare på baggrund af udbuds- og efterspørgselsforholdene for varen Adam Smith – markedsøkonomiens fader

Virksomheden i drift Virksomheden i vækstfasen De væsentligste kendetegn ved en virksomhed i vækstfasen:

Virksomheden i drift Virksomhedens funktioner Ved en funktion forstås arbejdsopgaver, der hører sammen. En handelsvirksomhed vil som udgangspunkt have følgende funktioner: Indkøb og lager Salg Økonomi

Virksomheden i drift Virksomhedens funktioner De enkelte funktioners hovedopgaver i en handelsvirksomhed:

Virksomheden i drift Virksomhedens funktioner Yderligere funktioner i en produktionsvirksomhed

Virksomheden i drift Virksomhedens funktioner Funktionerne i en servicevirksomhed I en service virksomhed vil opgaverne principielt være de sammen som i en handelsvirksomhed dog vil indkøbs- og lagerfunktionen kun være tilstede i et begrænset omfang.

Virksomheden i drift Økonomistyring Økonomistyring omfatter de styringsprocesser, der skal sikre, at virksomhedens økonomiske målsætninger opfyldes.

Virksomheden i drift Økonomistyring Budget Beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser af de for en fremtidig periode planlagte handlinger. Regnskab Beskrivelse af de faktisk økonomiske konsekvenser af de i en fortidig periode gennemførte handlinger. Budgetkontrol Sammenligning af budget og regnskab for samme periode.

Virksomheden i drift Økonomistyring Økonomistyring opdeles i tre styringsområder: Aktivitetsstyring Kapacitetsstyring Finansiel styring

Virksomheden i drift Formelle organisationsstrukturer Ved formel organisation forstås: Arbejdsopgaverne fordeles på personer og afdelinger. Organisationsplan En organisationsplan bruges til at vise virksomhedens formelle organisation. Pyramidestruktur En struktur, hvor organisation er opdelt i niveauer med afgrænsede afdelinger samt velbeskrevne arbejdsfunktioner og arbejdsopgaver.

Virksomheden i drift Formelle organisationsstrukturer Eksempel på organisationsplan med pyramidestruktur:

Virksomheden i drift Vækstvirksomheder

Virksomheden i drift Virksomheden i modningsfasen De væsentligste kendetegn for en virksomhed i modningsfasen:

Virksomheden i drift Organisationsstrukturer Mekanisk og organisk organisation

Virksomheden i drift Styringsniveauer

Virksomhedens indtægter Indtægter og indbetalinger Indtægter: Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden sælger og leverer en vare til en kunde. Indbetalinger: Opstår på det tidspunkt, hvor en kunde betaler for de leverede varer.

Virksomhedens indtægter Indtægter og indbetalinger Eksempel:

Virksomhedens indtægter Efterspørgsel Efterspørgsel Den mængde af en vare, der i løbet af en periode kan sælges inden for et markedsområde. Efterspørgselsdeterminanter: De faktorer der påvirker efterspørgslen efter varen.

Virksomhedens indtægter Efterspørgsel De væsentligste efterspørgselsdeterminanter omfatter følgende: Varens pris og prisen på andre varer Varens kvalitet og kvaliteten på andre varer Personligt salgsarbejde for varen og for andre varer Reklameindsats for varen og for andre varer Købernes indtægter Den almindelige samfundsøkonomiske tilstand Internationale kriser, krige samt politisk og social uro Moden Vejret

Virksomhedens indtægter Efterspørgsel Substituerende varer: Varer som kan dække samme behov hos køberne, idet varerne kan erstatte hinanden i forbruget. Komplementære varer: Varer der tilsammen dækker et bestemt behov hos køberne, idet varerne supplerer hinanden i forbruget.

Virksomhedens indtægter Afsætning Afsætning: Den mængde af varen, som en bestemt virksomhed kan sælge i løbet af en bestemt periode.

Virksomhedens indtægter Afsætning Handlingsparametre: De faktorer der påvirker afsætningen af virksomhedens varer, og som virksomheden selv har indflydelse på.

Virksomhedens indtægter Afsætning Handlingsparametre (De 4 P’er):

Virksomhedens indtægter Afsætning Product Emballage Navn Mærke Design Service Sortiment

Virksomhedens indtægter Afsætning Price Hovedregel – jo lavere prisen er, jo større bliver afsætningen.

Virksomhedens indtægter Afsætning Place Distributionssystem Beliggenhed

Virksomhedens indtægter Afsætning Promotion Reklame er en betalt form for upersonlig psykologisk påvirkning af en gruppe med det formål at påvirke dem i en bestemt retning Personligt salgsarbejde Sales Promotion Public Relations

Virksomhedens omkostninger Udgifter, udbetalinger og omkostninger Produktionsmidler Materielle produktionsmidler som fx råvarer, bygninger, maskiner, inventar og kontorartikler. Arbejdskraft som fx ekspedienter, produktionsmedarbejdere og kontorpersonale. Serviceydelser som fx revisorbistand, advokatbistand og ydelser fra et reklamebureau.

Virksomhedens omkostninger Udgifter, udbetalinger og omkostninger Udgift Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden anskaffer et produktionsmiddel. Udbetaling Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden betaler for et produktionsmiddel. Omkostning Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden forbruger et produktionsmiddel.

Virksomhedens omkostninger Udgifter, udbetalinger og omkostninger Eksempel En forretning køber for 20.000 kr. i februar med 60 dages kredit. Halvdelen af varerne sælges i marts og den anden halvdel i maj:

Virksomhedens omkostninger Kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger(faste omkostninger) Omkostninger der ikke er direkte bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. Kontante kapacitetsomkostninger Tidsmæssigt sammenfald mellem betalingen for og brugen af kapaciteten. Eksempelvis husleje, rengøring, forsikring og kontorartikler. Beregnede kapacitetsomkostninger Ikke tidsmæssigt sammenfald mellem betalingen for og brugen af kapaciteten. Eksempelvis afskrivninger på biler og inventar.

Virksomhedens omkostninger Kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostningernes principielle forløb

Virksomhedens omkostninger Variable omkostninger Variable omkostninger Omkostninger der er direkte bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning.

Virksomhedens omkostninger Proportionale variable omkostninger Ændrer sig forholdsmæssigt i takt med afsætningen. De variable enhedsomkostninger er uændret ved øget aktivitet.

Virksomhedens omkostninger Degressive variable omkostninger Ændrer sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen. De variable enhedsomkostninger falder ved øget aktivitet. Progressive variable omkostninger Ændrer sig forholdsmæssigt mere end afsætningen. De variable enhedsomkostninger stiger ved øget aktivitet.

Virksomhedens omkostninger Samlede omkostninger Summen af kapacitetsomkostninger og variable omkostninger.

Virksomhedens omkostninger De vigtigste omkostninger Vareforbrug/materialeforbrug Arbejdsløn Sælgerløn Funktionærløn Salgsfremmende omkostninger Lokaleomkostninger Afskrivninger Andre omkostninger Renteomkostninger

Virksomhedens omkostninger Afskrivninger Afskrivning En periodes afskrivning er den andel af et anlægsgodes værdiforringelse (kostpris – scrapværdi), som skal henføres til den pågældende periode. Afskrivningsplan Fastlæg det beløb, der i alt skal afskrives på et anlægsgode. Fastlæg afskrivningsperiodens længde i år for anlægsgodet. Fordel det fastlagte afskrivningsbeløb over det fastsatte antal år. Afskrivningsmetode Den lineære metode Saldometoden

Virksomhedens omkostninger Kalkulation Fordelingskalkulation Beregning af varens samlede omkostninger pr. enhed. Bidragskalkulation Beregning af varens variable enhedsomkostninger. Forkalkulation Udarbejdes før køb, produktion og salg. Efterkalkulation Udarbejdes efter køb, produktion og salg.

Virksomhedens omkostninger Kalkulation Eksempel på en bidragskalkulation i en handelsvirksomhed

Virksomhedens omkostninger Kalkulation Eksempel på en bidragskalkulation i en produktionsvirksomhed

Virksomhedens rapportering

Årsregnskabet og registreringssystemet Hovedformål med årsregnskabets udarbejdelse Årsregnskabet Årets resultat og egenkapital Årsregnskabets hovedformål Lovkrav Virksomhedens økonomistyring Årsregnskabets indhold Resultatopgørelse og balance

Årsregnskabet og registreringssystemet Resultatopgørelse Viser virksomhedens indtjening (overskud eller underskud) i den pågældende periode.

Årsregnskabet og registreringssystemet Balance Viser virksomhedens økonomiske situation på en bestemt dag.

Årsregnskabet og registreringssystemet Fra bilag til årsregnskab Bogholderi: En række konti Antal af konti = antal regnskabsposter

Årsregnskabet og registreringssystemet Bogføringsregler År: Kontonavn: Side Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K Forskellen mellem det beløb, der er bogført i debet og det beløb, der er bogført i kredit, kaldes kontoens saldo Når et beløb registreres i kreditkolonnen siger man, at kontoen krediteres Når et beløb registreres i debetkolonnen siger man, at kontoen debiteres 600 600 D 200 400 D Hvis summen i debet er størst, kaldes saldoen en debetsaldo. Hvis summen i kredit er kreditsaldo.

Årsregnskabet og registreringssystemet Bogføringsregler Årsregnskab Resultatopgørelse Balance Debet = omkostninger Kredit = indtægter Debet = aktiver Kredit = passiver

Årsregnskabet og registreringssystemet Bogføringsregler Det dobbelte bogholderis princip: Ved registrering af bilag, skal der i bogholderiet altid debiteres og krediteres lige store beløb.

Årsregnskabet og registreringssystemet Bogføringsregler Bogføringseksempel 1: En virksomhed køber varer for kr. 15.000, der betales kontant ved overførsel fra bankkontoen.

Årsregnskabet og registreringssystemet Bogføringsregler Bogføringseksempel 2: Virksomheden sælger varer for kr. 25.000 mod kontant betaling. Beløbet er lagt i kassen.

Årsregnskabet og registreringssystemet Bogføringsregler Bogføringseksempel 3: Virksomheden indsætter kr. 18.000 på bankkontoen. Beløbet tages i kassen.

Årsregnskabet og registreringssystemet Bogføringsregler Bogføringseksempel 4: Virksomheden betaler kr. 12.000 kr. i husleje ved overførsel fra bankkontoen.

Årsregnskabet og registreringssystemet Bogføringsregler Bogføringseksempel 5: Virksomheden køber en bærbar computer til kr. 10.000 kr. Beløbet betales ved overførsel fra bankkontoen.

Årsregnskabet og registreringssystemet Bogføringsregler

Årsregnskabet og registreringssystemet Bogføringsregler

Præsentation af årsregnskabet Årsregnskabets formål Intern rapportering Led i økonomistyringen Ekstern økonomirapportering: Virksomhedsejere Långivere Leverandører Kunder Medarbejdere Offentlige myndigheder

Præsentation af årsregnskabet Opstilling af årsregnskabet for en handelsvirksomhed Artsopdelt resultatopgørelse for Birk Pejse

Præsentation af årsregnskabet Opstilling af årsregnskabet for en handelsvirksomhed Balance for Birk Pejse

Præsentation af årsregnskabet Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed Varestrømmen:

Præsentation af årsregnskabet Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed Hovedopgave - omdanne råvarer til færdigvarer. 3 forskellige lagre.

Præsentation af årsregnskabet Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed Funktionsopdelt resultatopgørelse for FLEXON

Præsentation af årsregnskabet Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed Balancen for FLEXON

Årsrapport for selskaber Regnskabsklasser og årsrapportens hovedindhold Årsregnskabsloven: Årsregnskabsloven er opdelt i regnskabsklasser:

Årsrapport for selskaber Regnskabsklasser og årsrapportens hovedindhold Krav til årsrapportens indhold for de enkelte regnskabsklasser:

Årsrapport for selskaber Grundlæggende krav til årsrapporten Retvisende billede Støtte regnskabsbrugerne i økonomiske beslutninger Relevante og pålidelige oplysninger Grundlæggende forudsætninger:

Årsrapport for selskaber Årsregnskabslovens opbygning:

Årsrapport for selskaber Årsrapportens enkelte elementer Ledelsesberetning og ledelsespåtegning Revisionspåtegning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Noter til årsregnskabet Opgørelse over bevægelser i egenkapitalen

Årsrapport for selskaber Ledelsesberetning Forklaringer til den økonomiske udvikling Virksomhedens hovedaktiviteter Den forventede fremtidige udvikling Særlige risici, som virksomheden kan påvirkes af Betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning Videnresurser, CSR-aktiviteter, påvirkning af det eksterne miljø samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Årsrapport for selskaber Revisionspåtegning Revisionspligt - regnskabsklasserne B, C og D. Undtagelse – regnskabsklasse B (små virksomheder): Balancesum (aktiver): 1,5 mio. kr. Nettoomsætning: 3 mio. kr. Gennemsnitligt antal heltids-beskæftigede medarbejdere: 12

Årsrapport for selskaber Anvendt regnskabspraksis Redegøre for de anvendte værdiansættelses-metoder Resultatopgørelse, balance og noter samt ledelsesberetning Beregningsmetoder for afskrivninger

Årsrapport for selskaber Resultatopgørelse Artsopdelt resultatopgørelse for et selskab

Årsrapport for selskaber Resultatopgørelse Funktionsopdelt resultatopgørelse for et selskab

Årsrapport for selskaber Balance

Årsrapport for selskaber Balance

Årsrapport for selskaber Balance - anlægsaktiver Anlægsnote:

Årsrapport for selskaber Balance - omsætningsaktiver Varelager Optælling/lagerregnskab Værdiansættelse – kostpriser

Årsrapport for selskaber Pengestrømsopgørelse

Årsrapport for selskaber Krav om særlige oplysninger, der skal fremgå af årsregnskabet: Specifikationer til poster i resultatopgørelse og balance Yderligere oplysninger til årsregnskabet som helhed Supplerende oplysninger om indregning og måling af visse poster i årsregnskabet Noter til årsregnskabet

Årsrapport for selskaber Opgørelse over bevægelser i egenkapitalen

Årsrapport for selskaber Årsrapport for Toms Gruppen A/S

Årsrapport for Toms Gruppen A/S

Årsrapport for Toms Gruppen A/S

Årsrapport for Toms Gruppen A/S

Årsrapport for Toms Gruppen A/S

Årsrapport for Toms Gruppen A/S

Årsrapport for Toms Gruppen A/S

Årsrapport for Toms Gruppen A/S

Årsrapport for Toms Gruppen A/S

Årsrapport for Toms Gruppen A/S

Årsrapport for Toms Gruppen A/S

Årsrapport for selskaber Ikke-finansiel rapportering Shareholdervalue: Den økonomiske bundlinje Stakeholdervalue: Ansvarlighed med hensyn til miljø og sociale forhold Bæredygtig udvikling: Opfylde nuværende generationers behov uden at reducere fremtidige generationers muligheder for at få deres behov opfyldt. - Den tredobbelte bundlinje Økonomi, miljø og socialt ansvar

Årsrapport for selskaber Ikke-finansiel rapportering CSR ”Corporate Social Responsibility” Virksomhedens samfundsansvar Etiske og sociale forhold Arbejdsmiljø og eksternt miljø Hovedsagligt frivilligt

Årsrapport for selskaber Ikke-finansiel rapportering Eksempel Novo Nordisk

Strategi

Strategiens kendetegn

Strategiens kendetegn Strategiarbejdets placering i virksomhedens organisation. Ansvar Indflydelse

Strategiens kendetegn Strategityper.

Strategiens kendetegn Strategityper.

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af eksterne forhold

Strategisk analyse af interne forhold

Strategisk analyse af interne forhold

Strategisk analyse af interne forhold

Strategisk analyse af interne forhold

Strategisk analyse af interne forhold

Strategisk analyse af interne forhold

Strategisk analyse af interne forhold Det nye

Strategisk analyse af interne forhold

Strategisk analyse af interne forhold

Strategisk analyse af interne forhold

Strategisk analyse af interne forhold

Strategisk intention

Strategisk intention Mission, vision og værdier

Strategisk intention

Strategisk intention Mission

Strategisk intention

Strategisk intention

Strategisk intention

Strategisk intention