Virksomheden Virksomhedstyper Produktionsvirksomheder

Præsentationer af emnet: "Virksomheden Virksomhedstyper Produktionsvirksomheder"— Præsentationens transcript:

1 Virksomheden Virksomhedstyper Produktionsvirksomheder
Handelsvirksomheder Servicevirksomheder

2 Virksomheden Produktionsvirksomhed
Fremstiller selv de varer, den sælger Markedsopgaver Udvikle, fremstille og levere produkter til kunderne Tre former for varelagre

3 Virksomheden Handelsvirksomhed Indkøber og videresælger færdigvarer
Markedsopgaver Sammensætte produktsortiment og levere produkter til kunderne Opdeles i to grupper: Engrosvirksomheder (grossister) Sælger videre til detailleddet Detailvirksomheder (detaillister) Sælger direkte til almindelige forbrugere

4 Virksomheden Servicevirksomhed Blandede virksomheder
Fremstiller og sælger serviceydelser Blandede virksomheder Aktiviteter inden for flere områder

5 Virksomheden Virksomhedens ejerformer Offentlige virksomheder
Ejet af staten, regionerne eller kommunerne Private virksomheder Enkeltmandsvirksomhed Interessentskab Aktieselskab Anpartsselskab

6 Virksomheden Ejerform Antal ejere Krav til indskud Hæftelse Fordele
Ulemper Enkeltmands-virksomhed Interessent-skab Aktieselskab Anpartssel-skab Mindst 1 Hæftelsesform Kun en til at indskyde kapital Få formelle krav Lettere at låne Ingen Personligt Få formelle krav Lettere at låne Flere til at indskyde kapital Hæftelsesform Evt. uenighed mellem ejere Personligt solidarisk Mindst 2 Ingen Mindst kr Hæftelsesform Evt. flere til at indskyde kapital Krav om indskud Formelle krav Sværere at låne Mindst 1 Begrænset Hæftelsesform Evt. flere til at indskyde kapital Krav om indskud Formelle krav Sværere at låne Mindst 1 Mindst kr Begrænset

7 Virksomheden Virksomhedens idegrundlag og ide
Virksomhedens idégrundlag Strategisk grundlag for driften over en længere periode Virksomhedens ide udtrykker Hvilke behov virksomheden vil dække og hvordan Hvilke kunder (målgruppe) virksomheden vil henvende sig til

8 Virksomheden Virksomhedens mål og strategi Virksomhedens mål
Et mål er udtryk for en ønskværdig fremtidig tilstand Konkrete, målbare, realistiske forenelige og tidsbestemte Virksomhedens strategi Strategier er overordnede planer for, hvordan man vil nå de opstillede mål.

9 Virksomheden Virksomhedens værdikæde
Består af en række aktiviteter, der tilsammen skaber værdi for kunden, og som dermed giver virksomheden konkurrencemæssige fordele En værdikæden for en produktionsvirksomhed kan således omfatte:

10 Virksomhedens interessenter
Interessentmodellen Interessent: Yder forskellige former for bidrag til virksomheden Kræver belønning fra virksomheden for deres indsats

11 Virksomhedens interessenter
Shareholder value og stakeholder value Shareholder value (værdi for aktionærerne, dvs. ejerne) Virksomheden forsøger at skabe størst muligt værdi for ejerne Stakeholder value (værdi for interessenterne) Virksomheden tilgodeser samtlige interessenter

12 Virksomhedens interessenter
Konflikter mellem virksomhedens interessenter

13 Virksomhedens interessenter
Konflikter indenfor samme interessegruppe

14 Virksomhedens interessenter
Samspil og harmoni mellem virksomhedens interessenter Virksomheden fungerer som en koalition af interessenter, hvor de enkelte interessenter lægger deres bidrag i virksomhedens »fælles pulje«, hvorfra de hver især modtager deres del af »kagen«.

15 Virksomheden i en markedsøkonomi
Markeder og konkurrenceformer Marked Det sted, hvor køber og sælger mødes og gennemfører en handel til en aftalt pris. Forudsætninger for et effektivt marked Gennemsigtighed Homogene varer Fuldkommen konkurrence

16 Virksomheden i en markedsøkonomi
Konkurrenceformer Fuldkommen konkurrence Mange små sælgere på et homogent marked Monopol Én sælger har den bestemmende indflydelse Ufuldkommen konkurrence Sælger forsøger at skabe præferencer for deres varer

17 Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Udbud Den mængde varer, der i løbet af en vis periode bliver udbudt ved bestemte priser på et bestemt marked

18 Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Efterspørgselskurve Den mængde varer, der i løbet af en vis periode bliver efter- spurgt ved bestemte priser på et bestemt marked

19 Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Prisdannelseskurve Udbudskurven sammenholdes med efterspørgselskurven Ligevægtsprisen dannes, hvor udbud og efterspørgsel svarer til hinanden

20 Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Ændringer i efterspørgslen Ændres efterspørgslen ændres ligevægtsprisen ligeledes

21 Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Ændringer i udbuddet Ændres udbuddet ændres ligevægtsprisen ligeledes

22 Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Markedsøkonomi De frie markedskræfter danner markedsprisen på en vare på baggrund af udbuds- og efterspørgselsforholdene for varen Adam Smith – markedsøkonomiens fader

23 Virksomhedens etablering
Livscyklusmodellen Etableringsfasen Vækstfasen Modningsfasen

24 Virksomhedens etablering
Etableringsfasen

25 Virksomhedens etablering
Vækstfasen

26 Virksomhedens etablering
Modningsfasen

27 Virksomhedens etablering
Modningsfasens mulige udgange

28 Pause

29 Virksomheden i drift Virksomheden i vækstfasen
De væsentligste kendetegn ved en virksomhed i vækstfasen:

30 Virksomheden i drift Virksomhedens funktioner
Ved en funktion forstås arbejdsopgaver, der hører sammen. En handelsvirksomhed vil som udgangspunkt have følgende funktioner: Indkøb og lager Salg Økonomi

31 Virksomheden i drift Virksomhedens funktioner
De enkelte funktioners hovedopgaver i en handelsvirksomhed:

32 Virksomheden i drift Virksomhedens funktioner
Yderligere funktioner i en produktionsvirksomhed

33 Virksomheden i drift Virksomhedens funktioner
Funktionerne i en servicevirksomhed I en service virksomhed vil opgaverne principielt være de sammen som i en handelsvirksomhed dog vil indkøbs- og lagerfunktionen kun være tilstede i et begrænset omfang.

34 Virksomheden i drift Økonomistyring
Økonomistyring omfatter de styringsprocesser, der skal sikre, at virksomhedens økonomiske målsætninger opfyldes.

35 Virksomheden i drift Økonomistyring Budget
Beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser af de for en fremtidig periode planlagte handlinger. Regnskab Beskrivelse af de faktisk økonomiske konsekvenser af de i en fortidig periode gennemførte handlinger. Budgetkontrol Sammenligning af budget og regnskab for samme periode.

36 Virksomheden i drift Økonomistyring
Økonomistyring opdeles i tre styringsområder: Aktivitetsstyring Kapacitetsstyring Finansiel styring

37 Virksomheden i drift Formelle organisationsstrukturer
Ved formel organisation forstås: Arbejdsopgaverne fordeles på personer og afdelinger. Organisationsplan En organisationsplan bruges til at vise virksomhedens formelle organisation. Pyramidestruktur En struktur, hvor organisation er opdelt i niveauer med afgrænsede afdelinger samt velbeskrevne arbejdsfunktioner og arbejdsopgaver.

38 Virksomheden i drift Formelle organisationsstrukturer
Eksempel på organisationsplan med pyramidestruktur:

39 Virksomheden i drift Styringsniveauer

40 Virksomhedens indtægter
Indtægter og indbetalinger Indtægter: Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden sælger og leverer en vare til en kunde. Indbetalinger: Opstår på det tidspunkt, hvor en kunde betaler for de leverede varer.

41 Virksomhedens indtægter
Indtægter og indbetalinger Eksempel:

42 Virksomhedens indtægter
Efterspørgsel Efterspørgsel Den mængde af en vare, der i løbet af en periode kan sælges inden for et markedsområde. Efterspørgselsdeterminanter: De faktorer der påvirker efterspørgslen efter varen.

43 Virksomhedens indtægter
Efterspørgsel De væsentligste efterspørgselsdeterminanter omfatter følgende: Varens pris og prisen på andre varer Varens kvalitet og kvaliteten på andre varer Personligt salgsarbejde for varen og for andre varer Reklameindsats for varen og for andre varer Købernes indtægter Den almindelige samfundsøkonomiske tilstand Internationale kriser, krige samt politisk og social uro Moden Vejret

44 Virksomhedens indtægter
Efterspørgsel Substituerende varer: Varer som kan dække samme behov hos køberne, idet varerne kan erstatte hinanden i forbruget. Komplementære varer: Varer der tilsammen dækker et bestemt behov hos køberne, idet varerne supplerer hinanden i forbruget.

45 Virksomhedens indtægter
Afsætning Afsætning: Den mængde af varen, som en bestemt virksomhed kan sælge i løbet af en bestemt periode.

46 Virksomhedens indtægter
Afsætning Handlingsparametre: De faktorer der påvirker afsætningen af virksomhedens varer, og som virksomheden selv har indflydelse på.

47 Virksomhedens indtægter
Afsætning Handlingsparametre (De 4 P’er):

48 Virksomhedens indtægter
Afsætning Product Emballage Navn Mærke Design Service Sortiment

49 Virksomhedens indtægter
Afsætning Price Hovedregel – jo lavere prisen er, jo større bliver afsætningen.

50 Virksomhedens indtægter
Afsætning Place Distributionssystem Beliggenhed

51 Virksomhedens indtægter
Afsætning Promotion Reklame er en betalt form for upersonlig psykologisk påvirkning af en gruppe med det formål at påvirke dem i en bestemt retning Personligt salgsarbejde Sales Promotion Public Relations

52 Pause

53 Virksomhedens omkostninger
Udgifter, udbetalinger og omkostninger Produktionsmidler Materielle produktionsmidler som fx råvarer, bygninger, maskiner, inventar og kontorartikler. Arbejdskraft som fx ekspedienter, produktionsmedarbejdere og kontorpersonale. Serviceydelser som fx revisorbistand, advokatbistand og ydelser fra et reklamebureau.

54 Virksomhedens omkostninger
Udgifter, udbetalinger og omkostninger Udgift Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden anskaffer et produktionsmiddel. Udbetaling Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden betaler for et produktionsmiddel. Omkostning Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden forbruger et produktionsmiddel.

55 Virksomhedens omkostninger
Udgifter, udbetalinger og omkostninger Eksempel En forretning køber for kr. i februar med 60 dages kredit. Halvdelen af varerne sælges i marts og den anden halvdel i maj:

56 Virksomhedens omkostninger
Kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger(faste omkostninger) Omkostninger der ikke er direkte bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. Kontante kapacitetsomkostninger Tidsmæssigt sammenfald mellem betalingen for og brugen af kapaciteten. Eksempelvis husleje, rengøring, forsikring og kontorartikler. Beregnede kapacitetsomkostninger Ikke tidsmæssigt sammenfald mellem betalingen for og brugen af kapaciteten. Eksempelvis afskrivninger på biler og inventar.

57 Virksomhedens omkostninger
Kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostningernes principielle forløb

58 Virksomhedens omkostninger
Variable omkostninger Variable omkostninger Omkostninger der er direkte bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning.

59 Virksomhedens omkostninger
Proportionale variable omkostninger Ændrer sig forholdsmæssigt i takt med afsætningen. De variable enhedsomkostninger er uændret ved øget aktivitet.

60 Virksomhedens omkostninger
Degressive variable omkostninger Ændrer sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen. De variable enhedsomkostninger falder ved øget aktivitet. Progressive variable omkostninger Ændrer sig forholdsmæssigt mere end afsætningen. De variable enhedsomkostninger stiger ved øget aktivitet.

61 Virksomhedens omkostninger
Samlede omkostninger Summen af kapacitetsomkostninger og variable omkostninger.

62 Virksomhedens omkostninger
De vigtigste omkostninger Vareforbrug/materialeforbrug Arbejdsløn Sælgerløn Funktionærløn Salgsfremmende omkostninger Lokaleomkostninger Afskrivninger Andre omkostninger Renteomkostninger

63 Virksomhedens omkostninger
Afskrivninger Afskrivning En periodes afskrivning er den andel af et anlægsgodes værdiforringelse (kostpris – scrapværdi), som skal henføres til den pågældende periode. Afskrivningsplan Fastlæg det beløb, der i alt skal afskrives på et anlægsgode. Fastlæg afskrivningsperiodens længde i år for anlægsgodet. Fordel det fastlagte afskrivningsbeløb over det fastsatte antal år. Afskrivningsmetode Den lineære metode Saldometoden

64 Virksomhedens omkostninger
Kalkulation Fordelingskalkulation Beregning af varens samlede omkostninger pr. enhed. Bidragskalkulation Beregning af varens variable enhedsomkostninger. Forkalkulation Udarbejdes før køb, produktion og salg. Efterkalkulation Udarbejdes efter køb, produktion og salg.

65 Virksomhedens omkostninger
Kalkulation Eksempel på en bidragskalkulation i en handelsvirksomhed

66 Virksomhedens omkostninger
Kalkulation Eksempel på en bidragskalkulation i en produktionsvirksomhed

67 Virksomhedens indtjening
Dækningsbidrag pr. enhed Viser, hvor meget virksomheden tjener, når den sælger 1 stk. af et produkt. Eksempel: Produktionsvirksomheden GreenHouse sælger produktet ROSARY:

68 Virksomhedens indtjening
Dækningsbidrag i alt Viser, hvor meget der tjenes på et vareparti, en varegrupper eller samlet set for hele virksomheden for en periode. Eksempel: Handelsvirksomheden LIGHTNER sælger produktet Light DeLight:

69 Virksomhedens indtjening
Dækningsgrad Viser, hvor meget dækningsbidraget udgør i procent af salgsprisen eller af omsætningen. Beregninger

70 Virksomhedens indtjening
Dækningsgrad Sammenhængen mellem de to beregningsmåder for dækningsgraden:

71 Virksomhedens indtjening
Dækningsgrad Eksempler: I produktionsvirksomheden GreenHouse er dækningsgraden for en pose ROSARY: 300 x 100 Dækningsgrad = = 60 % I handelsvirksomheden LIGHTNER er dækningsgraden for lampen, model Light DeLight: x 100 Dækningsgrad = = 47 %

72 Virksomhedens indtjening
Nulpunktsafsætning Viser, hvor meget virksomheden mindst skal afsætte af et produkt, før virksomheden får dækket sine kapacitetsomkostninger. Beregning

73 Virksomhedens indtjening
Nulpunktsafsætning Eksempel: En reklamekampagne for produktet ROSARY forventes at beløbe sig til kr Dækningsbidraget pr. enhed er kr. 300: kr. Reklamenulpunkt = kr. = 50 poser

74 Virksomhedens indtjening
Viser, hvor meget virksomheden mindst skal omsætte for i en periode, før den får dækket sine omkostninger og dermed får overskud. Beregning Nulpunktsomsætning

75 Virksomhedens indtjening
Nulpunktsomsætning Eksempel: Produktionsvirksomheden HELMO forventer kapacitetsomkostninger på kr og en gennemsnitlig dækningsgrad på 40 %. kr. x 100 Nulpunktsomsætning = = kr.

76 Virksomhedens indtjening
Virksomhedens resultat Eksempel: Produktionsvirksomheden JANUS.

77 Virksomhedens indtjening
Virksomhedens resultat Eksempel: Handelsvirksomheden MALTE.

78 Virksomhedens indtjening
Bruttoavanceprocent Viser, hvor meget bruttofortjenesten udgør i procent af omsætningen. Beregning

79 Pause

80 Opgave Opfind en virksomhed