Nem planlægning af børnemad

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 – kompasset udfoldet for frugt og grønt
Advertisements

Flashcard-spil Kost - kostråd
Dias 1 – kompasset udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten
- en lille lektie i det rigtige
Dorte Færgemann Master i sundhedspædagogik
Information om Nøglehullet 2011
SMUT PAKKE 3 VIDEN OM KOST.
Lars Ovesen Sundhedschef Hjerteforeningen
”Husmandskost, er grov og tarvelig mad, men enkel og solid mad baseret på traditionel madkultur og hjemlige råvarer. Husmandskost er typisk retter af.
Måltidssammensætning
Hjertevenlig kost i praksis
Småtspisende ældre ”Vidste du at… småt er rigtig godt!”
Kost og træning.
Tallerken-modellen til konkurrencesvømmere
Kost til triatleter.
Mad til unge på høj- og efterskoler
EAT - sund mad med mere.

Hvorfor et Nøglehul på spisesteder?
”En årstid er en af de større inddelinger af året
KOST TIL SMÅBØRN Oplæg til Vordingborg Fælles Forældreråd d.22/1.2013
Kost i hverdagen Poula Patursson Klinisk diætist, Rigshospitalet
Marianne Mollerup KBH Madhus
Information om Nøglehullet 2011
VISIONEN FRA DET NY NORDISKE KØKKEN
Opgave – mål maden Gå ind på
SUND LIVSSTIL DER BETALER SIG!
Kantineordning. KANTINEORDNING - ET TVÆRSNIT AF EN PLAN.
Børnemad madvalget Ideer til temaer til drøftelse ifm. valg af frokostordning September 2010 Kære ledere/ forældrebestyrelser I dette powerpointshow er.
- en lille lektie i de gode ting for kroppen
Heidi Wandbæk Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Human Ernæring.
Velkommen. Sund livsstil Regelmæssige mættende måltider (gerne 4-6 måltider) Kost som indeholder frugt og grønt Kost med rigt indhold af fuldkorn og.
Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering
De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.
Kostråd og sundhed.
Det afgørende er derfor , hvordan du spiser hver dag.
6.1. Nøglehullet – et sundere valg 6.2 Fødevaregrupper og variation Spis noget fra alle fødevaregrupper hver dag og varier de produkter du spiser inden.
Besøg fra Ålborg Universitet, Ballerup afd. Forskningsgruppen for Måltidsvidenskab & Folkesundhedsernæring - MENU 17. Januar 2012 Teori & praksis mødes.
Nedsætter fedtindholdet
Februar 2013, Introduktion til børneernæring
Morgenmad Nogle spiser havregryn med mælk og sukker.
Sund og velsmagende mad Ernæringslære.
Sund og velsmagende mad til voksne ”Velsmag”.
Kostberegning.
Velkommen til uge 8 Ugens emner: Søvn – får du nok? Sult – mærk efter
Dias 1 – kompasset udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten
1. Vælger du det sunde brød? Tjek næringsdeklarationen, så kan du se, om det brød, du spiser, er sundt. Brødet er sundt, når det indeholder mange kostfibre.
Session 7 – Livsstil Undervisere:
KOST & TRÆNING.  CV  57 år, gift, 1 barn på 22 år.  Uddannet Børnehavepædagog og idrætslærer  Dyrket eliteidræt i 10 år, specielt 800 – 1500m  Uddannet.
Ninne Jacobsen Kostvejleder Exerzice Fitness Din krop er kostbar - Sæt dig selv i fokus.
Indtaget af kød og kødprodukter i gennemsnit pr. dag Piger 4-9 år 76 g Piger år 79 g Drenge 4-9 år 90 g Drenge år 119 g Kvinder år 82.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod SUND MED KØD Mørt ikke tørt – stegning.
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Skole Camp Sund og Sjov De 8 kostråd Anbefalinger Kulhydrat E % - heraf max 10 % fra sukker Protein E % Fedt25 – 35 E % For fedt.
Spar penge og skån miljøet Foredrag af studerende fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen Janne Rasmussen og Svea Due Persson.
Kost til gravide Kendskab til de ernæringsmæssige behov til gravide.
Anbefalet saltindtag Kvinder 6 g Mænd 7 g På længere sigt er målet 5-6 g Nedre grænse for indtag 1,5 g salt Kilde: Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004.
Mad og sundhed på Flakkebjerg Efterskole 142 elever 6 linier à 2 hold 9-12 elever pr hold 2 køkkenuger pr. år.
Lægedage Velkommen til Lægedage Behandling af overvægtige børn og unge efter “Holbæk-metoden” Behandling i praksis Projektsygeplejerske Rikke Haslund Melskens.
Energi 1 g fedt giver 37 kJ = 9 kcal
Dette valgfag indeholder følgende emner: - ernæring
Unge fra 14 – 17 år ( Efterskole )
Klimavenlig mad Rasmus Fredslund.
Unge og overvægt.
Nr. 6.1: (Kompas udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten)
Seks veje til din sundhed
Af Katrine L. Eld – køkkenleder i SolsikkenÅby
Sæsonbetonet Menuplanlægning
Nr. 6.1: (Kompas udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten)
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
Præsentationens transcript:

Nem planlægning af børnemad Menuplanen Nem planlægning af børnemad Ernæringsrigtig Sund Velsmagende Høj kulinarisk kvalitet - hele året rundt!

Et elektronisk værktøj Menuplanen er et elektronisk værktøj til daginstitutioner Gør planlægning af de daglige måltider nemmere Sikrer ernæringsrigtig og appetitvækkende mad

Børnevenlig mad

Menuplanen giver: Dejlig børnevenlig mad - velsmagende, sund og varieret 350 opskrifter på morgenmad, frokost og eftermiddagsmad Menuplaner, der sikrer varieret mad, der lever op til de offentlige ernæringsanbefalinger for børn Mulighed for individuelle tilpasninger i forhold til antal spisende børn, turdage, indkøb, perioder med vikardækning osv. Mulighed for at beregne og printe indkøbslister og opskrifter, der passer til det aktuelle antal børn Veltilrettelagte menuplaner der tager højde for sæson, økonomi og den praktiske hverdag i en daginstitution

Ernæring og velsmag går hånd i hånd Om menuerne i Menuplanen: Udviklet til børn på 1-6 år i daginstitutioner. To-ugers menu dækker børnenes ernæringsbehov og giver dem varierede kulinariske oplevelser. Nøgleord: sundhed, variation, kvalitet, sæson, økonomi og arbejdsbyrde i køkkenet. Lige stor vægt på kulinarisk kvalitet som ernæring. - Det skal være en god oplevelse at spise sundt - maden er først sund, når den er spist! Udviklet af kokke og ernæringsfaglige i Københavns Madhus og kogebogsforfatterne Camilla Plum, Katrine Klinken og Nikolaj Løngreen

Madmod og maddannelse

Madmod og maddannelse Bidrager til børnenes maddannelse fordi: Stor variation af råvarer, giver nye smagsoplevelser hver dag. Variation gør børn mindre kræsne og mere modige. Udfordrer både det modige og det forsigtige barn. Børnene møder både klassiske danske retter og kendte og nye retter hentet fra alverdens køkkener.

Råvarer i sæson Menuerne følger årstidernes gang, valget af fisk, grøntsager og frugt afspejler, om det er forår, sommer, efterår eller vinter. – det giver den bedste kulinariske og sundhedsmæssige kvalitet. – Skåne både miljøet og institutionernes økonomi.

Ernæringen i Menuplanen Tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger for børn i institution og Nordiske næringsstofanbefalinger 2004 samt de 8 kostråd. Energi- og ernæringsanbefalinger dækkes over en periode på to uger. Vigtigt med varieret kost, der dækker de ernæringsmæssige behov. Hvis børn spiser morgenmad, frokost og mellemmåltider i daginstitutionen, får de 70 % af deres daglige energibehov dækket her. Dvs. at institutionens mad udgør en meget væsentlig del af de fleste børns kost - det er derfor ekstra vigtigt, at maden er varieret og dækker børnenes ernæringsmæssige behov. Det tager Menuplanen højde for.

Ernæringsprincipper Fisk, indmad, grove grøntsager og fuldkorn fast på menuen, for at sikre dækning af næringsstoffer. Børn får generelt for lidt fisk, indmad og grøntsager. Groft brød i rigelige mængder, så alle kan blive mætte på forsvarlig vis Mange kostfibre – giver plads til ”hvide” kulhydrater Kartofler, kartofler, kartofler – sunde, billige og del af den nordiske madtradition. Mange c-vitaminer Mest umættet fedtstof - dip baseret på umættet fedt eller grøntsager i stedet for smør. Fx hummus, pesto, ærtecreme, mayonnaise, remoulade Eftermiddagsmåltidet er en vigtig del af en varieret kost Meget lidt sukker – men dog plads til søde desserter, sukker med måde er også en del af maddannelsen.

Måltider i Menuplanen

Morgenmad til børn, der møder tidligt Måltider i Menuplanen Morgenmad til børn, der møder tidligt Morgenmad Få børn spiser morgenmad i institutionen. Menuplanen giver tre forskellige forslag til morgenmad - sunde, velsmagende og enkle tilbud til de børn, der ikke har spist hjemmefra. To dage med havregrød og frugt, som kan afveksles med andre grødtyper To dage med brød, ost og frugt En dag, der varierer fra sæson til sæson f.eks. blødkogt æg med rugbrød

Formiddagsmad til de sultne Måltider i Menuplanen Formiddagsmad til de sultne Et lille måltid om formiddagen, frugt eller grønt og lidt rugbrød eller groft brød til alle. Måske er det kun de børn, der spiser morgenmad kl. 7 eller tidligere, eller har svært ved at vente til frokost, der har brug for det. Her er mulighed for at få brugt resterne fra køleskabet!

Frokost - institutionsdagens hovedmåltid Måltider i Menuplanen Frokost - institutionsdagens hovedmåltid Maden i Menuplanen er allermest varieret i frokosten Det er her, den største mængde mad bliver spist. Frokostretterne i Menuplanen varierer mellem varm mad og kold mad med rugbrød.

Eftermiddagsmåltid for alle Måltider i Menuplanen Eftermiddagsmåltid for alle Et vigtigt måltid, som alle børn bør spise. Der er langt fra frokost til aftensmad. Eftermiddagsmåltidet udgør en stor del af det daglige energiindtag. Eftermiddagsmåltidet er sundt og varieret og indeholder energi nok. Med andre ord: vi betragter det som et rigtigt måltid!

Opskrifter i Menuplanen Størstedelen af opskrifterne udskrives direkte fra systemet. Når man har tilpasset en menu bliver børneantallet automatisk justeret på opskrifterne. Det samme gælder indkøbslister. Standardopskrifter Standartopskrifter på brød, havregrød, syltevarer f.eks. rødbeder, asier og agurker samt syltetøj og leverpostej er ikke en del af Menuplanen - downloades fra hjemmesiden: www.kbhmadhus.dk. Råvarer, der bruges til standardopskrifterne, skal man selv skrive på indkøbslisterne. Brød Brødopskrifterne er lagt ud som standardopskrifter, fordi det er svært at standardisere, hvor ofte I bager. Nogle bager hver dag og andre ikke. Desuden giver det mulighed for variation efter lyst og behov. Grundopskrifter Enkelte opskrifter er så grundlæggende, at de ikke er en del af Menuplanen. Vi ved, at I kan selv. Fx: kogning af ris og pasta og meget simple tilberedninger, fx stegning af bacon og ristning af champignon. Råvarer til disse opskrifter, udskrives på den samlede indkøbsliste. Tilsmagning med salt og krydderier Generelt er der ikke angivet mængder på salt, friskkværnet sort peber og andre krydderier i opskrifterne, da der er for stor usikkerhed på vægte.

Sådan får du adgang til Menuplanen Institutionen skal købe et abonnement og have sit eget brugernavn og adgangskode for at bruge Menuplanen. Prisen for et år: kr. 2900,- Introduktionspris indtil 1. april 2012: kr. 2500,- Køb af abonnement: Anne Goto. Mail: anne@kbhmadhus.dk eller på tlf. 41 32 25 49 Læs mere: www.kbhmadhus.dk/boernemad Menuplanen er udviklet af Københavns Madhus med støtte fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri/FødevareErhverv.

Loginside

Trin 1 – vælg menu

Se frokostretter

Boks –tilpas antal spisende børn

Trin 2 - juster

Boks – se og print opskrift

Trin 3 - print