de sundhedsøkonomiske perspektiver Diabetestinget d. 8. april, 2008 Diabetes og de sundhedsøkonomiske perspektiver Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Et par af sundhedsøkonomiens centrale spørgsmål Hvad er en sygdoms samlede belastning af samfundsøkonomien? 2. Bruger vi sundhedsbudgettet ’rigtigt’: Får vi det største sundhedsmæssige udbytte ud af sundhedsbudgettet?

Et par centrale spørgsmål i faget ’sundhedspolitik’ Hvorfor prioriterer vi (politikere, borgere) som vi gør? 2. Hvad skal der til for at fremme prioritering i den ’rigtige’ retning? Sundhedsfaglige argumenter? Sundhedsøkonomiske argumenter? Antal nuværende og kommende patienter? Effektive pressionsgrupper? Livstruende? Dødende patienter på TV? ? Strategi Konkrete sygdom? Fælles risikofaktorer, fx fysisk aktivitet, overvægt?

Den økonomiske belastning er stigende: I alt omkring 30 mia. kroner de direkte sundhedsomkostninger er på ca. 14 mia. kr. I forhold til andre sygdoms- grupper én af de samfundsøkonomisk største Vil stige med mindst 50% frem mod 2025

Kilde: professor Finn Diderichsen

The impact of complications on the costs of type 2 diabetes 2.1x 3.1x 5.5x 1.7x 2.0x 3.5x Williams et al. 2002

I omkostnings-effektanalysen besvarer man spørgsmålet om Cost-effectiveness og cost-utility analyser Hvor bruger vi pengene bedst? To typer af analyser: baseret på ’original-data’ model-baseret, fx matematiske modeller, med brug af sammenstykkede data Cost-effectiveness brøken, fx kr. 256.000 per QALY, jo lavere jo bedre–OG HELST NEGATIV = nettobesparelser Costs Effects OMKOSTNINGER Behandlings/pleje/rehab .. omkostninger (direkte ressourceforbrug) uanset, hvor de afholdes Sparede ressourcer uanset, hvor det finder sted (normalt) ikke ændringer i indirekte omkostninger EFFEKTER Kvalitetsjusterede leveår, QALY livskvalitet/funktionsevne Fx ændring i diabetesregulering (eller andre ’naturlige’ enheder) Baseret på gode videnskabelige undersøgelser, især lodtræknings- baserede I omkostnings-effektanalysen besvarer man spørgsmålet om ’mest sundhed per krone’ – og kobler sundhedsgevinst og ressourceindsats 11

anvendelse af dokumenteret effektive interventioner Health Affairs 2008, 27(1): 256-268 Undersøger screening og anvendelse af dokumenteret effektive interventioner Hovedresultat: sammenlignet med andre anvendelser af sundhedspengene, er det mindst lige så godt at satse på en screenings-strategi

Forebyggelsens dilemma: ’der skal sås, før der kan høstes’ På almindeligt dansk: flere penge i de første faser Besparelser

Hovedkonklusion: det er ’omkostnings-effektivt’ at screene (underforstået) sammenlignet med andre anvendelser af pengene England - Grundigt arbejde

Omkostninger ved to mulige screenings-strategier

Hovedkonklusion: kunne (2003) ikke anbefale screening

Lodtrækningsforsøg 6 års opfølgning Omfattede også diabetes

Forslag Få lavet en samlet sundhedsøkonomisk evaluering af screening for type 2 diabetes i lyset af såvel danske undersøgelser, bl.a. Inter99 og relevante udenlandske undersøgelser En del tyder på, at den tidligere anbefaling bør genovervejes Lad være med at henvise det til Forebyggelseskommissionen Afsæt ressourcer til et grundigt arbejde med (genbrug) af model-elementer fra Australien og England Husk at medtage ressource-dimensionen ved (relevante) kliniske undersøgelser og dermed muliggøre omkostnings-effektanalyser 2008 Flot undersøgelse Kunne ’let’ være gjort til en omkostnings- effekt-undersøgelse