Social kompetence (arbejdstitel)

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Set i forældreperspektiv
Advertisements

Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Social kapital – rig på relationer
Når lærere samarbejder med forældre
Rådgivningens formål •Formålet med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse.
Støttefunktionen – fordele og faldgruber - fra skolestart til afgangsprøve Hans Nørgaard Viceforstander & synskonsulent Synscentralen, Vordingborg.
Dialogisk tænketank Gudenådalens friskole. Punkter til afklaring og information  Ingrid Brunebjergs rolle som konsulent for organisationen – commitment.
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Siunnersuisarfik PPR-Syd Box 520 Tlf.:
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Lærerprofessionen.
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Forældremøde X årgang.
RENOVERING OG UDBYGNING /03/14Christianshavns Skole.
Præsentation af resultater fra Elevtrivselsundersøgelse Hvad stiller man op? Erfaringer fra år 1 på Fredericia Gymnasium – hvor langt er FG?
Ledelse af skoleledelse 11. februar 2010 Klaus Majgaard.
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
for elever i komplicerede læringssituationer DPU, Aarhus Universitet
Hvem er vi?. En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er.
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Deltagerstyret undervisning
Den lille Skoles vision 6. Skolens medarbejdere. 6. Skolens medarbejdere (bestyrelsens formulering) ”Medarbejderne agerer i overensstemmelse med skolens.
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
- Hvad kan I forvente som forældre?
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Susan Tetler, DPU & MAH & Delagtighedens didaktik i relation til børn med cerebral parese.
Implementering af inkludering af børn i vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel på skolerne i Horsens Kommune.
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Ipads i en skole i bevægelse Bente Meyer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København,
2-01.
GNU - projektet projektmetode og design
Lærerkompetencer 6. oktober 2014 Caroline Kearney Projektleder & Uddannelsesanalytiker.
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Lærerprofessionen.
Møde med SaSA d. 26. okt Hvem er vi?
1. April 2014.
Indsamle, udvikle, dokumentere og formidle viden om indholdet i undervisning tilrettelagt efter principperne i CL med særlig vægt på matematik Udvikling.
Resultatkrav: Sikkerhed, sundhed og trivsel Kompetenceudvikling
Præsentation af projekt ”Metode- og kvalitetsudvikling i Ungdomsskolernes HU” 31. januar 2013 Line Andersen.
ELEV-RELATIONER OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET. HVAD HAR VI GJORT?
Hvilket arbejde udfører AKT-læreren
Karin Hansen Lærer i Præstø siden 1998 Undervist 1. – 7. kl. Linjefag: dansk (musik) Klasselærer på 3. årgang Havde inkluderet elev sidste år Har inkluderet.
Michael Elbo Ditte-Lene Betina
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
De seks bedste billeder fra gruppen
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Alt er på hjemmesiden nyfolkeskole.wordpress.com.
Oplæg om lektier Data og overvejelser.
Vejledning der gør en forskel Peter Rodney Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Tanker om nye støtteformer i ungdomsuddannelserne Studievejleder Anne Bjørkmann Synsfaglige netværksdage IBOS 30. november 2012.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Miljøcertificering på IBOS
Fra måske egnet til egnet Eud-Start Træningsbanen til en erhvervsuddannelse.
”Supervision og feedback” Skoletjenesten Den 10. september 2015.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Vestre skole d Formål Hvordan vil en længere og mere varieret skoledag se ud for en elev i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ? Hvad.
Evaluering af Aktiv rundt i Danmark lærernes observationer Følgende resultater er på baggrund af 1215 lærerbesvarelser af vores elektroniske spørgeskema.
Målet med læseprojektet var:  at bidrage til at reducere antallet af elever, der forlader skolen med dårlige læsekundskaber,  at skabe engagement og.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
INTERNATIONALISERING I GYMNASIET
Karakteristika i et projekt Kompleks, ny, unik konceptformulering
CLARA Projektbeskrivelse
At være ung med en synsnedsættelse
Præsentationens transcript:

Social kompetence (arbejdstitel) Projekter til fremme af inklusive miljøer i folkeskoleklasser med børn, der har nedsat synsfunktion

Baggrund og arbejdsgruppe Vidner til meget der ikke virker – kan vi gøre noget der virker? Projektgruppe: Synskonsulenterne (småbørn, skolebørn) Synscenter Refsnæs Instituttet for Blinde og Svagsynede Videncenter for Synshandicap

Projektgrupper Udvikle personlige kompetencer (Refsnæs kurser) Fokus på gruppearbejde og projektarbejde (IBS) Best practice- dokumentation af et godt skoleforløb Filosoferende / refleksiv undervisning Udvikling af konsulentrollen (underdrejet) Nordisk projekt????

Rummelighed i folkeskolen - når det lykkes Præsentation af en retrospektiv dokumentation af et 10-årigt skoleforløb for en blind elev i almindelig folkeskole

Metode Single-case study med: Interview af to lærere og elever Gennemgang af rapportmateriale fra PPR og skole Videooptagelse af en struktureret samtaleform – Piben Rundt Analyser af materialet er foretaget af arbejdsgruppen omkring projektet: CVU-Syd, DPU, Synscentralen.

Teorigrundlag Fokus på relationerne Selvdannelse sker gennem relationer

Fokuspunkter En række forhold af betydning for det gode skoleforløb trådte tydeligt frem gennem analysen af materialet: Den pædagogiske metode Lærerens rolle Støttelærerens rolle Kommunikationsformen Miljøberedskabet

Den pædagogiske metode Projektorienteret undervisning Gruppedannelser Blindepædagogiske principper Grundig og forudseende planlægning

Lærernes roller Lærerholdningers betydning for inklusiv undervisning: Autenticitet Rollemodel Lærernes udgangspunkt - Undervisningen i klassen er baseret på, at der er en blind, punktlæsende elev i klassen

Støttelærernes roller Elevens indflydelse på beslutninger og afgørelser som forudsætning for aktiv deltagelse Vertikal og horisontal relation og støttelærerens rolle set i den sammenhæng Gate-keepers Anvendelse af støtte i projektklassen

Kommunikationsformen Anerkendende relationer Projektorienteret undervisning Piben Rundt – refleksiv samtaleform Frikvarterer – forberedelse af aktiviteter

Beredskabet fra miljøet Specifik uddannelse af lærerne Teknologi og hjælpemidler Anvende visse hjælpemidler til hele klassen (abacus, cctv, pc) Punktskrift for alle Fælles oplevelser – besøg på Refsnæs

Konklusion Fremmende for rummeligheden i klassemiljøet: Undervisningsformer, der har fokus på alle elevers aktive deltagelse, som f.eks.: Projektorienteret undervisning, indlejret i grundig og forudseende planlægning Herunder anvendelse af støttelærerressourcer til arbejde med hele klassen og klassemiljøet Lærerengagement og lærerautencitet Strukturerede samtaleformer, der opøver sociale kompetencer og anerkendende relationer Integrerede blindepædagogiske principper Miljøberedskabet

Diskussion Perspektivet: relationskompetence Elevens forudsætninger Skolens målrettede arbejde Familien Andre søskende

Mere information…. Udførlig projektrapport kan fås ved henvendelse til: Synscentralen, Storstrøms Amt Tlf.: 5535 8888, att.: Hans Nørgaard hn@sc.stam.dk

Beskrivelse af delprojekt Filosofi og refleksiv undervisning til fremme af det inklusive miljø

Arbejdstitel Filosofi og refleksiv undervisning - 5 klasser med en elev med synshandicap

Formål med projektet Udvikle forudsætninger for at: - Sætte fokus på det relationelle aspekt - Skabe et rummeligt miljø - Beskrive metoder og indhold

Metode / Indhold Proceskonsulenten underviser lærere og synskonsulenter Afprøvning af refleksiv undervisning i klasserne Supervision i klasserne Observation i klasserne evt. i videooptagelser Evaluering

Udkomme Erfaringsudveksling Opkvalificering Dokumentation lærere og konsulenter Dokumentation Rapport Pjece Foredrag på skoler i forældrekredse

Projektets økonomi Budget Synskonsulenternes deltagelse Ansøgninger til fonde / puljer Fordeling af bevilgede fondsmidler

Projektplan