Mennesker med psykisk sygdom og udviklings- forstyrrelser – metoder og redskaber til beskæftigelse Konference Scandic Silkeborg 4. december 2007 Jørgen Goul Møller

Evaluering af en psykiatrisk jobkonsulents arbejde Ekstern evaluering udarbejdet for Huset i Skive. Et distriktspsykiatrisk dagbehandlingstilbud under Viborg Amt. ’’En dokumentation af hvad der virker og hvorfor.’’ Rapporten kan downloades i PDF-format på www.vidensnetvaerket.dk. Tilbagefaldsraten var høj i udslusnings-fasen, og kun få kom i arbejde. Jørgen Goul Møller

Baggrunden Baggrunden for, at man i dag har en Jobkonsulentordning i Skive, startede i 1990’erne. ’’Huset’’ undrede sig over, at mange af deres brugere var gengangere. En del brugere følte sig svigtet – når de efter behandling på HUSET skulle overgå til kommunal opfølgning. ’’Huset var ikke i stand til at behandle brugerne, så de var ’’klar’’ til at klare en arbejdsprøvning… Og den kommunale opfølgning var ikke tilstrækkelig til at integrere brugerne på arbejdsmarkedet.’’ Det var ofte bagateller, der kunne få et arbejdsforhold til at ophøre, og sygdommen til at accelerere. Resultatet var, at kun meget få af HUSET’s brugere kom i arbejde. Det var nødvendigt med en anderledes indsats.

Psykiatrisk Jobkonsulent Sikre integration og fastholdelse. Han skal varetage den støtte, der er nødvendig til både brugere og arbejdsgivere for at sikre integration og fastholdelse. Organisatorisk placeret med psykiatrifaglig sparring fra HUSET’s andre kollegaer. Massiv støtte til både brugere og arbejdsgivere. Størstedelen af arbejdstiden foregår uden for HUSET’s fire vægge. Mange hjemmebesøg og personlige samtaler med brugerne, og ofte også pårørende. Tætte opfølgninger på virksomheder, opsøge nye potentielle virksomheder. Særlig arbejdstid og hotlinefunktion. Jobkonsulenten kan på hverdage træffes fra kl. 6.30 til 16.30 på mobiltelefon. Brugeren kan døgnet rundt ringe og indtale en besked. Jobkonsulenten aflytter dagligt mobiltelefonen for beskeder. (I perioder er det blevet brugt af enkelte brugere ved krisesituationer og psykoser). En aften i ugen arbejder JK sent og tager på hjemmebesøg ved de brugere, som er i arbejdsforhold, eller hvor der er et ønske om, at evt. ægtefællen deltager.

Målgruppen Borgere med kroniske eller langvarige sindslidelser og/eller psykiske problematikker. Og har behov for særlig støtte for at komme ud på arbejdsmarkedet. Og er på sygedagpenge, kontanthjælp eller førtidspensionister, der ønsker skånejob. Grundlaget Perioden 1.2.2003-30.9.2004 (1½ år) 62 personer 44 personer var pr. 1.10.04 afsluttet 22 personer var pr. 1.10.04 aktive 34 kvinder og 28 mænd

Hvem var brugerne (62 personer) I systemet i mange år (både behandlingssystemet og aktiveringssystemet – over halvdelen af brugerne har i perioden været indlagt i et døgnhus eller på lukket afdeling, størstedelen flere gange). Sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange skiftede og kortvarende arbejdsrelationer. Mistet troen – de har oplevet mange nederlag og mislykkede tiltag. Det har resulteret i, at de har mistet troen. Andre ting i bagagen – udover den psykiske sygdom. Over en fjerdel af brugerne havde fysiske lidelser af forskellig karakter. En fjerdel af brugerne har eller har haft misbrugsproblemer – alkohol og andre rusmidler. En femtedel har oplevet massive opvækstproblemer i form af vold, incest eller andre former for omsorgsvigt. Aldersspredning fra 23 år til 57 år. Over halvdelen var under 39 år (63%). Det er en gruppe, hvor der forsat er mange år tilbage til at få et ’’liv’’ på et rummeligt arbejdsmarked.

Interview med brugerne Jobkonsulenten er meget betydningsfuld – han er den røde tråd og brugernes livline. (Alle de interviewede har kun haft positive ting at sige om JK, det har været meget rosende og overvældende. De mente, at det var JK som person, der var grunden til, at de oplevede det som et succesfuldt forløb. At han var noget særligt). Samtidig gav de udtryk for en stor modstand mod systemet og sagsbehandlerne. Mange af brugerne følte sig i klemme i systemet. De følte ikke, at de blev troet på, og de oplevede, at der mangler en forståelse fra især det kommunale system. Det var et meget SORT/HVIDT billede af systemet kontra jobkonsulenten. Så det var interessant at undersøge, hvad der gjorde den forskel i deres opfattelse. Alle gav udtryk for, at jobkonsulenten har haft den nødvendige forståelse og har fungeret som sikkerhed og tryghed. Tilliden er altafgørende for, om forløbet bliver succesfuldt. Tid (følte at JK havde tid til dem, og at det var meget betydningsfuldt for dem. Noget de ofte ikke oplevede fra andre steder). Stabilitet – han er en stabil faktor. De oplever, at han er der, og at de nemt kan få fat i ham. Derfor er mobiltelefonen så vigtig. (Han er der jo hele tiden, det ved vi! Og vi kan altid træffe ham på mobiltelefonen). Hjemmebesøgene og de personlige samtaler – har en central funktion: Indholdet er mangeartet og drejer sig ikke kun om arbejdsforholdet. Det kan være elementer som regulering af medicin, deres sygdomsoplevelse, personlige eller familiemæssige problemer, misbrugsproblemer, men selvfølgelig også konkrete problemer på jobbet, om arbejdsopgaverne eller kollegaerne. Fordelene ved hjemmebesøgene: Brugeren føler sig på hjemmebane og mere tryg, når samtalerne foregår i deres hjem. Man undgår, at mange ikke møder op til samtalen. Det er lidt lettere, når JK kommer ud til dem, end hvis de skal af sted. Man får et helhedsindtryk af personen og dennes situation. Man får en naturlig kontakt til pårørende (som kan være en vigtig ressource og støtteperson i forløbet, en fælles indsats).

Bruger-citat ’’Jeg skal ikke igennem hundrede og sytten led, inden jeg får fat på ham. Jeg har nummeret til hans mobiltelefon, jeg kan bare ringe til ham – og jeg ved, han er der. Det er bare så vigtigt. Det er en sikkerhed for mig. Sådan er det jo ikke med sagsbehandlere. Det kan også være, at de lige er på efteruddannelse eller sådan noget. Og det er jo svært for sagsbehandlerne at nå alle dem, de har, og så får jeg den der ensomhedsfølelse, og det bliver sådan en nedadgående spiral, hvor Jørgen kan vende den, den anden vej, synes jeg.’’

Virksomhedernes deltagelse 38 virksomheder har været med i et samarbejde: 25 private virksomheder - Det er de private virksomheder, der beviser sit sociale ansvar. (En stor del af de brugere, der starter i en arbejdsprøvning i private virksomheder, ender med et job på ordinære eller særlige vilkår. 8 jobs og 14 skånejobs (i alt 22 jobs). 9 offentlige virksomheder - Ingen af de 9 offentlige virksomheder har ansat brugere på ordinære vilkår, særlige vilkår eller i skånejob. 4 halvoffentlige (selvejende institutioner) - Dog har de 4 halvoffentlige ansat 3 i fleksjob. Det har primært været mellemstore og små virksomheder, der har deltaget i samarbejdet. Størstedelen af jobbene, der er etableret, er på små virksomheder med mindre end 20 ansatte.

Arbejdsforhold Jobkonsulenten har i perioden etableret 50 arbejdsforhold. (Nogle brugere har været i flere arbejdsforhold, mens andre ikke har været i nogen. Flere virksomheder har haft mere end en bruger i et arbejdsforhold). Der er ofte gået lidt tid, inden der er blevet fundet en arbejdsgiver, men i mange tilfælde har det så til gengæld været ’’det rigtige match’’ mellem bruger og virksomhed. Størstedelen af jobbene er inden for kantine-, pedel-, rengørings-, butiks- og produktionsarbejde. Opgaverne er kendetegnet ved at være overskuelige med en høj grad af struktur og forudsigelighed. Opgaver som bidrager til, at de andre ansattes hverdag bliver mindre presset. (Opgaver som oprydning, arkivering, gå til hånde, medhjælperfunktion).

Etablering af arbejdsforhold Virksomheden vurderes i forhold til den enkelte bruger. (Jobkonsulenten har altid kendskab til brugerens diagnose, men hans tilgang er rettet mod den enkelte brugers ressourcer). Jobbene starter ofte som en arbejdsprøvning. Arbejdsprøvningen tager i starten udgangspunkt i den enkelte brugers behov og har i starten altid været på nedsat tid. (Det handler meget om at skabe små succes-oplevelser, som er vejen frem). Hver enkelt bruger har så vidt muligt fået lov til at prøve det, som vedkommende ønsker. Den første kontakt: Den første kontakt mellem virksomhed og bruger er baseret på en grundig jobsamtale, som jobkonsulenten og bruger har forberedt sig meget på. Det er forinden aftalt, at jobkonsulenten siger det, som brugeren måske ikke får sagt. Der laves aftaler omkring en kontaktperson på virksomheden, samt næste besøg og opfølgningsdelen. Det har været meget individuelt, hvordan opfølgningerne og besøgene er foregået. De er tilpasset virksomheden og brugerens behov. På mange af de små virksomheder har den daglige leder fungeret som kontaktpersonen.

Interview med virksomhederne Ingen erfaringer med at have personer med en psykisk lidelse. (De følte forinden, at de var meget utrygge og fremmedgjorte over for de psykisk syge – de havde noget nemmere ved at forholde sig til personer med en fysisk lidelse). En del betænkeligheder og berøringsangst i starten. (De var bange for at svigte et menneske, og det var det, der gjorde, at de var forbeholdne). Tæt opfølgning – især i starten har det krævet mandsopdækning. (Den tætte opfølgning har kunnet opbygge et grundlæggende tillidsforhold). JK har fungeret som virksomhedernes bindeled og baggrundsstøtte. (Flere gav udtryk for, at de brugte JK til at rådføre sig om personens sygdom, og JK var også deres kontakt til systemet). Virksomheden er det normaliserende sted, så personen reelt får en chance for at slippe systemet og sygeliggørelsen. (Det er på virksomheden, at det er muligt for personen at føle sig som en del af samfundet). Mere fokus på virksomhedens egne interne forhold. (Flere virksomheder har fortalt, at samarbejdet har resulteret i mere fokus på deres interne politik i firmaet. Vi kender jo alle en, der er psykisk syg, så det er jo på en eller anden måde vedkommende for os). Det er relationen mellem JK og virksomheden, der betyder mest. I de tider hvor man bruger ressourcer fra systemets side til at sikre, at virksomheden ikke bliver overrendt af offentlige personer, er det lidt interessant, at virksomhederne svarer: at det gør ikke noget, at der kommer flere personer ud – vi har også mange forskellige sælgere, der kommer. Det, der er vigtigt, er, at vi har en ordentlig snak med jobkonsulenten, et tillidsforhold, og at vi nemt kan få fat i ham, hvis der opstår noget akut. Det er relationen, som betyder mest. Jørgen Goul Møller

Virksomhedscitat ’’Man er jo heller ikke så bange for at ringe til Jørgen, og vi kan jo bare ringe, hvis der er noget, og det virker naturligt, fordi han jo kommer her med jævne mellemrum. Hvis det var sådan en fra kommunen, så ringer man jo kun til dem, hvis det hele er brændt helt ned.’’

Diagnose og etablering af arbejdsforhold Det afhænger meget af personen og ikke kun sygdommen. Der tages igen udgangspunkt i det individuelle: hvem er personen, hvilke ressourcer har personen. Og hvilket arbejdsforhold er der tale om – hvordan er kulturen på arbejdsstedet.

Arbejdsrettede overvejelser Angst og depression Meget vigtigt at starte meget langsomt op, at opgaverne i starten føles lette og overskuelige. Forløbet skal planlægges, så man kan være mere sikker på, at brugeren kan klare det. Jobkonsulenten har flere gange støttet brugeren i at møde, evt. ved at hente og bringe, og cykle med hen på arbejdspladsen – enkelte gange været på arbejdspladsen de første timer. Brugere med en depression – det kan nogle gange være en fordel, at brugeren starter midt på dagen. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren ved, hvad brugeren kan og ikke kan, og hvordan den psykiske sygdom viser sig. Skizofreni Meget struktur og forudsigelighed i opgaverne. Godt med en social kontakt. Kræver ofte mange hjemmebesøg, hvor også andre problemer har fyldt: rod i privatøkonomien, adfærdsmæssige ting som personlig hygiejne og påklædning. Personlighedsforstyrrelser Også her er det vigtigt at få klarlagt konkrete strukturerede opgaver, der ikke kræver for mange bolde i luften. En fordel med få opgaver af gangen – og ingen nye opgaver før den første er afsluttet. Jobkonsulentens opgave er at holde lidt igen, da brugeren ofte gerne vil det hele selv og har svært ved at sætte grænser. Vigtigt med kun én kontaktperson, som brugeren kan relatere sig til. Risiko for splitting. Opståede problemer skal løses fra dag til dag, ellers vokser de sig hurtigt tårnhøje og uoverskuelige for brugeren. Her er også mange hjemmebesøg og kontakt til pårørende for at give mest mulig støtte.

Opsamling og konklusion Rammer Personlighed Psykiatrifaglighed Netværk

Rammerne Tiden (både brugere og virksomheder oplever, at jobkonsulenten har den nødvendige tid til dem). Mobiltelefonen - hotlinefunktion (vi kan altid få fat på ham, der er en i den anden ende, når vi ringer, ikke igennem mange forskellige omstillinger). Hjemmebesøgene og de personlige samtaler. Betyder meget for brugerne, at de oplever, at jobkonsulenten møder dem, der hvor de er. At han hjælper med at flytte de sten, der ligger i vejen for at kunne komme nærmere målet. At han tager udgangspunkt i de dagligdags problemer, som opstår, og at det er de små dagligdags forhindringer, der skal løses, for at personen kan se den mulige vej. Samtalerne er med til at få vendt de ting, som er uoverskuelige og stressende for personen, og som kommer til at ødelægge og blokere udviklingen i arbejdsforholdet. Tætte opfølgninger og at han henter en, hvis det er det, der skal til! Den vedvarende kontakt og den efterfølgende kontakt er meget vigtig. Det er altafgørende for, at ordningen virker, at alle de involverede parter ringer, så snart der er noget under opsejling, for at undgå at det hele går i stykker. Hurtig reaktion – både virksomheder og brugere har en oplevelse af, at jobkonsulenten er der, også efter det officielle ophør. Det er en meget stor fordel. Placering – godt at det er i et psykiatrifagligt regi – det har betydning, at det ikke er en sagsbehandler og myndighedsperson.

Psykiatrifaglighed Kendskab til sygdommen. Medicinvejledning. Brugeren føler sig forstået og hjulpet. Sparring og støtte til virksomhederne.

Personlige egenskaber Empati og forståelse – troen på personen – troen på at det virker. Skabe tillid. Tålmodighed og stædighed. Problemknuser og bindeled. Særlig talent.

Kendskab til netværket Virksomhederne. Kommunen. Behandlingssystemet.

Det er metoden, mennesket og ressourcerne Mange af brugerne føler sig ensomme og isoleret og ser jobkonsulenten som deres livline og eneste vej tilbage til at opnå et arbejdsliv. Derfor er han så betydningsfuld for dem. Det, at han er der for dem og tror på dem, gør det muligt. (Brugerne behøver fornemmelsen af, at der er nogen, der tager sig af dem. De giver udtryk for, at det har de oplevet i jobkonsulentordningen, men kun sjældent i det etablerede system). Få den rigtige person til jobbet. At jobkonsulenten ikke er sagsbehandler – dvs. en person der er placeret uden for systemet, og som hele tiden kan arbejde primært for mennesket. Jobkonsulenten bruger sin tid ude på virksomheden og ude hos brugeren. Det er mennesket og ikke sagen, der er i fokus. Jobkonsulentens hovedopgave er ikke at lave beskrivelser og indstillinger. Det er ikke beskrivelserne i sig selv, der får personen i arbejde. Virksomheden er med som aktør og fungerer som det normaliserende sted. Det er tilliden, der gør, at virksomheden føler sig rustet til opgaven. Virksomheden vil gerne løfte opgaven – føler også at de får noget igen. Men det er alfa og omega, at de får massiv støtte fra jobkonsulenten. Mennesker er ikke statiske, og selv om den nuværende situation kan se sort ud, så kan fremtiden godt se lysere ud. Man skal tænke individuelt – målet er ikke at gøre tingene på én bestemt måde, men målet er hver gang at analysere begge parters behov og løse problemerne ud fra den situation, der er lige nu.

Rapporten Sindslidende og arbejdsmarkedet – en dokumentation af hvad der virker og hvorfor. Downloades på www.vidensnetvaerket.dk

Radioudsendelse – Domino – P4 Midt & Vest Tilbage på arbejde efter psykisk sygdom 20. juni 2005 www.dr.dk/Regioner/Vest/Tema/Diverse/20050427180303.htm ------------------------------------------------------------------------------------------------- Jobkonsulent Jørgen Goul Møller Huset Godthåbsvej 7b 7800 Skive Mobil: 23369571 Telefon: 97511388