Ergonomi og arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøcirklen Psykiske faktorer Fysiske faktorer

Psykisk miljø Monotoni Fremmedgørelse Fejl Styring Deadlines Stress Symptomer: Irritabilitet Psykisk træthed Hovedpine Synsforstyrrelser og øjengener Muskelsmerter I alvorlige tilfælde forhøjet blodtryk

Socialt miljø Løn Kolleger Arbejdstid Arbejdskrav Samvær udenfor arbejdet Alders-/generationsforskelle Mobning Gruppedannelse Arbejdstid Fast arbejdstid Flextid Fixtid Arbejdskrav

Livsform Familie Bolig Transport Fritid Venner Accept af arbejde Distancearbejde Løn Heltid/deltid Bolig Transport Afstand fra arbejdet Bus/tog/bil - trafik Fritid Arbejdstid/fritid Venner Sparring/misundelse

Fysisk miljø Lys Farver Støj Indeklima Kontor Grupperum Reception Maskinstøj/musik Indeklima Gulvtæpper (statisk elektricitet) Temperatur Luftfugtighed Rengøring Støv og dampe Røg, parfume o.lign.

EGA (Ensidigt gentaget arbejde) Menneskekroppen EGA (Ensidigt gentaget arbejde) Kredsløb Ryggen Skuldre, arme og fingre Arbejdsstilling

Arbejdspladsens udformning Inventar Bord Skærm Konceptholder Mus

Arbejdsstilling ved arbejdsbord Arbejdet skal udføres med sænkede, afslappede skuldre Overarmene skal hænge lodret nedlangs kroppen Vinklen i albueleddet skal være ca 90° Ryggen skal bevare sine naturlige krumninger Benene skal kunne bevæges frit under bordet Fødderne skal have fuld støtte mod gulvet

Trådløs mus og tastatur Fodskammel Aflægningsplads Hjælpemidler ved arbejde ved arbejdsbord Konceptholder Skærmbriller Skærmbelysning Trådløs mus og tastatur Fodskammel Aflægningsplads

Regler i arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøloven Arbejdsmiljøloven indeholder de generelle bestemmelser om arbejdsmiljøet. Loven er bindende for borgerne. Det kan medføre straf, hvis reglerne overtrædes. Bekendtgørelser Loven er udmøntet i bekendtgørelser, der er bindende for borgerne. Det kan medføre straf, hvis bekendtgørelserne overtrædes. At-vejledninger At-vejledninger beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledningerne bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. At-vejledninger erstatter de tidligere At-anvisninger og At-meddelelser. I en overgangsperiode vil der stadig findes "gamle" At-anvisninger og At-meddelelser, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-anvisninger og At-meddelelser udgå, efterhånden som de afløses af At-vejledninger. At-cirkulæreskrivelser At-cirkulæreskrivelser og At-interne instrukser er instrukser til Arbejdstilsynets medarbejdere.

Arbejdspladsvurdering APV Lov nr. 458 af 12. juni 1996 §3,2 Find din APV-tjekliste De 60 APV-checklister er placeret under ti brancheområder. Klik på dit brancheområde og find den checkliste, der er relevant for din virksomhed. Vælg branche: Bygge og anlæg Grafisk Handel  Industri Jordbrug Kontor og administration Service og tjenesteydelser Social og sundhed Transport og engros Undervisning og forskning 

APV Checkliste til Kontor Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV´en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV´en er virksomhedens eget redskab til at kortlægge, prioritere og løse arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet har udarbejdet brancherettede APV-tjeklister fortrinsvis til virksomheder med mindre end ti ansatte. Tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen. Tjeklisterne indeholder en række spørgsmål, som virksomheden skal svare ja eller nej til. Alle de spørgsmål, som virksomheden svarer ja til, udgør et arbejdsmiljøproblem,der skal indgå i en handlingsplan, som virksomheden skal udarbejde i tilknytning til tjeklisten. Virksomheden skal i forhold til tjeklisterne: svare på alle spørgsmål i tjeklisten, tage stilling til de spørgsmål, som virksomheden svarer “Ja” til, i tjeklistens handlingsplan, overveje, hvad årsagen til de konstaterede arbejdsmiljøproblemer kan være, udarbejde løsninger på arbejdsmiljøproblemerne, tage stilling til, hvem der er ansvarlig for at løse arbejdsmiljøproblemerne, samt hvornår de forventes at være løst, tage skriftlig stilling til væsentlige arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, som ikke fremgår af tjeklisten. Arbejdstilsynet har udarbejdet APV-lister, der dækker ca. 60 brancheområder. Det er således muligt at udfylde flere tjeklister, hvis virksomhedens har aktiviteter inden for forskellige brancheområder. På Arbejdstilsynets hjemmeside www.arbejdstilsynet.dk og i de 48 arbejdsmiljø-vejvisere kan man få information om, hvor Arbejdstilsynet ser de væsentligste arbejdsmiljøproblemer i de forskellige brancher. I vejviserne kan virksomhederne bl.a. finde information om de vigtigste regler og forslag til, hvordan de kan løse de typiske arbejdsmiljøproblemer i de forskellige brancher.

Samarbejdsudvalg (DA/LO) Organ for samarbejde mellem arbejdere og arbejdskøbere på den enkelte arbejdsplads. Allerede i 1920'erne havde Socialdemokratiet arbejdet med planer om oprettelsen af såkaldte bedriftsråd på arbejdspladserne, men bevægelsen havde ikke haft den tilstrækkelige styrke, til at gennemføre planerne. Efter 2. verdenskrig blev planerne hentet frem igen. Årsagen var, at der under de vanskelige forhold i England under 2. verdenskrig var opstået et frugtbart samarbejde mellem arbejdere og arbejdskøbere. Endvidere stod dansk erhvervsliv i alvorligere problemer efter krigen. I 1947 indgik arbejdsmarkedets to hovedorganisationer derfor en generel aftale om oprettelsen af samarbejdsudvalg. Siden er der indgået specielle aftaler for bygge- og anlægsområdet samt statslige og kommunale virksomheder. Efter de nugældende generelle regler skal der oprettes et samarbejdsudvalg i virksomheder indenfor industri og håndværk - der beskæftiger mere end 50 arbejdere - såfremt enten arbejdskøber eller flertallet af arbejderne ønsker det. I mindre virksomheder må parterne selv finde frem til egnede samarbejdsformer. Samarbejdsudvalg skal pr. definition ikke beskæftige sig med overenskomstmæssige spørgsmål. Det er udelukkende et oplysende og rådgivende organ, men i praksis er grænserne ret flydende. Samarbejdsudvalget består af et ligeligt antal repræsentanter fra arbejder- og arbejdskøberside. Funktionærer kan evt. indtræde på arbejdskøberside. Antallet af medlemmer i udvalget er afhængigt af antallet af ansatte på virksomheden. Tillidsmænd er fødte medlemmer af udvalget, og er der flere tillidsmænd end pladser, vælges der blandt tillidsmændene.

Bedriftssundhedstjeneste (BST) Bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste Uddrag af bekendtgørelsen: § 1. Formålet med en bedriftssundhedstjeneste er at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser og nedslidning ved at bekæmpe påvirkninger i arbejdet, som fysisk eller psykisk virker skadelige, samt at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk. § 2. Alle virksomheder med ansatte har pligt til at tilslutte sig eller etablere en godkendt bedriftssundhedstjeneste, jf. dog stk. 2.