16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 1 Fokus på arbejdsmiljøarbejdet i dag - Hvordan kan vi integrere sundhed i arbejdsmiljøarbejdet? Klaus.

Præsentationer af emnet: "16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 1 Fokus på arbejdsmiljøarbejdet i dag - Hvordan kan vi integrere sundhed i arbejdsmiljøarbejdet? Klaus."— Præsentationens transcript:

1 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 1 Fokus på arbejdsmiljøarbejdet i dag - Hvordan kan vi integrere sundhed i arbejdsmiljøarbejdet? Klaus T Nielsen RUC

2 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 2 To spor Et arbejdsmiljøspor Udgangspunkt: Sundhed Praksis: Fravær af sundhed Et sundhedsspor Udgangspunkt: Ulighed i sundhed Praksis: Fravær af arbejdsmiljø

3 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 3 Arbejdsmiljø-sporet Arbejdsmiljø-reguleringen i det lange perspektiv: Ulykker og børnearbejde Arbejdsmiljøloven (1975): § 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejds- markedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøreguleringen har udgangspunkt i et sundheds-hensyn

4 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 4 Et sidespor om partsamarbejdet Overenskomstområdet: Den danske model 2+1 Arbejdsmiljøområdet 1+2 Staten tager de vigtige initiativer Der er mange modifikationer Der er perioder, hvor der har været andre tendenser 1992-95 2004-lovens regler om overenskomster på arbejdsmiljøområdet

5 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 5 Tilbage på sporet: Arbejdsmiljø Det danske arbejdsmiljø-system har været præget af: Det er arbejdsmiljøet, ikke arbejderen, der er patienten Det gælder i nogen grad i Arbejdstilsynet, Men i udtalt grad i det gamle BST-system BST var tænkt som et læge/medicinsk system, men blev præget af teknisk forebyggelse og proces konsulenter

6 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 6 Det danske system tænker ikke i sundhed Det tænker i tekniske og organisatoriske forandringer Det er ikke noget jeg begræder! Faglige grupper i BST, 1994 (ifølge AT) Teknisk ekspertise 55% Fysiologer & terapeuter 30% Læger & sygeplejersker 8% Men BST er jo væk nu, så …

7 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 7 Men hvad betyder al den her snak om sundhed så? Fra Regeringens Folkesundhedsprogram 1999

8 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 8 Citat fra LO’s oplæg: Strategi for forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladserne En ikke-faglært arbejder har 60 pct. større risiko for at blive indlagt med en blodprop i hjertet end en akademiker. Personer med lav eller ingen uddannelse er de mest stressede på det danske arbejdsmarked. 40 pct. blandt ikke-faglærte mod 18 pct. blandt ledere er noget eller meget stresset. Lidelser i bevægeapparatet optræder op til 10 gange hyppigere i fag med tungt arbejde, ensidigt gentaget arbejde og akavet arbejde. Jo kortere uddannelse en gruppe har, jo højere andel spiser ikke frugt, ryger dagligt, har stillesiddende fritid og er svært overvægtige. Kortuddannede har en overhyppighed af kroniske sygdomme, fx for højt blodtryk, hjertekrampe, hjerneblødning, sukkersyge, slidgigt, diskusprolaps, migræne, astma og psykiske lidelser. De kortuddannede mænd og kvinder kan forvente at være ramt af sygdom 7-8 år før normal pensionsalder, hvorimod de højt uddannede først rammes af sygdom et par år efter at de er kommet på pension. Indlæggelse på hospital sker hyppigst i disse fag: transport, rengøring, renovation, manuelt arbejde inden for bygge og anlæg og inden for industri.

9 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 9 Vi har altså en kolossal ulighed i sundheden: Det var Arbejdsmiljøinstituttet der viste det; Det var centralt i det første Folkesundhedsprogram Og er det i det andet Og det er også anerkendt i fagbevægelsen Men er det arbejdsmiljøet der er årsagen?

10 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 10 Er det arbejdsmiljøet, der er årsagen? Arbejdsmiljøet er vigtigt Det er i det manuelle arbejde der forekommer mest nedslidning; fx Men livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol og motion (KRAM) er også ulige fordelt Og den ulighed kan allerhøjest indirekte føres tilbage til arbejdsmiljøet

11 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 11 Men det kan godt være at det ikke er arbejdsmiljøet der er (hele) årsagen til uligheden i sundheden Men derfor er arbejdspladsen jo alligevel en oplagt arena for at få fat i og påvirke de mest sundhedsbelastede befolkningsgrupper (læs: erhvervsgrupper).

12 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 12 Så vi har fået sundhedsfremme på arbejdspladsen Hverken arbejdsgivere, fagbevægelse eller medarbejdere har været særligt begejstrede for det. Selvom både LO, FOA og 3F har gjort en indsats på området

13 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 13 Men til trods for ubeslutsomheden … … lykkedes det i perioden 2001-2006 (ca.) at udvikle en indsats på ”Sundhedsfremme på Arbejdspladsen”- området ”Vi vil gerne hele tiden gå på to ben og sige at den enkelte har et ansvar for sin egen sundhed, uanset hvad for en arbejdsplads det er og uanset hvad for et liv man lever, men at her når man snakker arbejdsplads så har den et ansvar for t skabe nogle sunde rammer og et godt arbejdsmiljø.” (nøgleperson, NCSA) ”Det er oplagt at involvere sikkerhedsorganisationen og samarbejdsudvalget, som begge er vant til at arbejde med arbejdspladsens problemstillinger. Sikkerhedsorganisationen arbejder i forvejen systematisk med arbejdspladsvurderingen (APV). Systematikken (kortlægning – herunder afdækning af ønsker og behov – prioritering, handlingsplan og opfølgning) egner sig også godt til at arbejde med sundhedsfremme”. (vejledning, AT)

14 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 14 Der er to helt forskellige forståelser på spil … Den medicinske forståelse: Dokumenteret viden giver anledning til at prøve at påvirke folk til at ændre deres adfærd Den humanistiske forståelse: (Sundhed er ikke fravær af sygdom; men følelse af sammenhæng (forstå og mestre)) Folk skal lære og udvikle sig så de selv forandrer det som de tillægger betydning … men sundhedsfremme på arbejdspladser udvikler sig: En fortælling, et netværk, værktøjer

15 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 15 To-bens-strategien udtørre ca. 2006 Det nationale center ophører AT er ude (Hvorfor? fordi …[mange grunde]) Aldrig har sundhedsfremme på arbejdspladsen haft så stor betydning ”Uanset om I vælger at bruge Helsevagten som led i det daglige arbejdsmiljøarbejde, i forbindelse med certificering eller som ren og skær forkælelse af medarbejderne, så handler det om at sætte medarbejderne i stand til at kontrollere eller påvirke egen sundhed med henblik på at forbedre eller bevare den bedst muligt. Erfaringer fra projekter med sundhedsfremme på arbejdspladsen viser, at medarbejderne generelt er meget motiverede for at deltage i tilbuddet.” (fra en hjemmeside Dansk arbejdsmiljø) Sundhedsfremme er blevet en del af en HR-strategi – motivation, personale-fastholdelse, personale-pleje

16 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 16 Der er bare ét problem De virksomheder som gør Sundhedsfremme til en del af strategien er typisk ”privat service”, fx finansvirksomheder, konsulentfirmaer Målgrupper bliver de privilegerede symbolanalytikere Ergo: Sundhedsfremme kommer den sociale top til gode Væk er sundhedsfremme som et bidrag til mere lighed i sundheden

17 16. juni 2008Arbejdsmiljø og sundhed - LO-skolenside 17 Opsamling - diskussiontemaer Skal KRAM (den livsstilsorienterede sundhedsfremme) ind i fagbevægelsen favn? Eller skal to bens-strategien (arbejdsmiljø og livsstil skal hænge sammen) ud at gå? Eller skal arbejdsmiljø-folkene holde fast i at det er arbejdsmiljø der er patienten?