Pædagogisk Udviklings Center Køge Kommune Konference den 13. december 2007 SFO i fortid, nutid og fremtid Betydningen af arbejdet med læreplaner i SFO for pædagogens arbejde Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet www.dpu.dk/om/stbr

Fritidshjemmets historie 1800-1900 arbejdsstuer; 1801 fritidshjem i Odense 1900-1950: Forebygge og kompensere – men også fritid (Tyra Nielsen, 1942); Fritidshjem med afstand til skolen (Johannesen, 1977) 1940-1960: Forebygge, men først og fremmest pasning via ”beskæftigelse”: ”peddigrør” eller ”kreativitet” (skabende arbejde, reformpædagogik) ⇒

Den kulturradikale indflydelse REFORMPÆDAGOGIK, fra 1920’erne - Selvvirksomhed og indhold Jazzinspireret sang, musik og bevægelse, - rytmik (Astrid Gøssel, Grete Agatz, Bernhard Cristensen) Male og tegne, (Cobrabevægelsen, Asger Jorn, Tora Raknes) Begrebet det skabende, ”det kreative” (fx Jens Sigsgaard) Begrebet selvvirksomhed

Fritidshjemmets historie 1960-1980: Udviklingsrum – fri leg, ”værksteder”, natur (dyr, jord, ild og vand), temaer og emner, koloni 1970’erne Kritisk pædagogik, ex Hudegrunden, Køge 1980-2005: SFO. Fritid er børnenes frie tid; frirum fra skoletid; samarbejdet med skolen reducerer fri-tiden. Frihed (Hviid, 2001, s. 143) 2000-2005: Fritid og undervisning udgør en enhed – helhedsskole. M. Vestager i 2000: Arbejde og fritid er yt – frihed i arbejdet er in.

Fritidshjemmets karakteristika - både dengang og nu Ikke styre – vægt på frie valg Vægt på aktiviteter (Elof Saaek 1964), sysselsætning (Gammelgaard, Bal, Frost, 1993) Social praksis Hygge og hjemlighed Det individuelle og fælles Samarbejdet med skolen Hviid, 2001

Fritidspædagogikkens karakteristika - nutid Læring og erfaringsdannelse i uformelle læringsmiljøer Oplevelse og læring via æstetisk virksomhed (sanselige, kropslige og skabende udtryk) Børns kammerater og venskaber Frie og selviværksatte aktiviteter Leg, spil og idræt Selvbestemmelse, medbestemmelse, solidaritet og demokrati (Dagtilbudsloven; Klafki, 2001)

Pædagogens karakteristika -nutid PÆDAGOGEN SKAL VÆRE: omsorgsgiver igangsætter, legebarn og rammeskaber håndværker og generalist relationsskaber konfliktløser en solidarisk voksen rollemodel kulturformidler og samarbejde med skolens lærere Fritidshjemmene Fredensborg-Humlebæk Kommune

Kvalificere og synliggøre fritidspædagogikken - nutid PROBLEM: En ”usynlig” fritidspædagogik der ikke udpeger fagets faglige kerne er et dårligt afsæt til beskyttelse og videreudvikling fritids-pædagogikken Den ”gamle” fritidspædagogik er måske ikke tidssvarende En synlig fritidspædagogik giver bedre muligheder for at optræde som kvalificeret samspilspartner med skolen En synlig og ”god” fritidspædagogik skaber arbejdsglæde hos pædagogerne Børn har krav på kvalitet ALTSÅ BEHOV FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSER - LÆREPLANER

Læring - kompetence En kognitiv dimension: At vide noget og at have bevidsthed om egen læring, læremotiv En færdighedsmæssig dimension: At kunne noget. En viljes- og motivationel dimension: At ville, at have lyst til at indgå i processen, lærevillig, nysgerrighed En handlingsdimension: At gøre noget, at have handlekompetence En identitetsdimension: At være noget, at opleve mening og sammenhæng i sin tilværelse, at have selvværd Kompetencer er noget man har, når man ved noget, kan noget, vil noget og gør noget, der lever op til udfordringerne i en given social situation og i en bredere kulturel kontekst

Pædagogisk læreplan - rammeplan Et pædagogisk dokument der formidler de essentielle principper og træk ved et pædagogisk udkast i en sådan form, at der er åbnet for en kritisk gransken og har sådanne kvaliteter, at det kan omsættes til praksis Stenhouse, 1975 En læreplan er et politisk redskab, et kulturelt værktøj, der angiver en vision om fremtiden, samt et sæt procedurer for realisering af målene Hamilton, 1990

Mål- og indholdsbestemmelser - nutid Skolestartudvalgets anbefaling, lovgivning efterår 2006: Der bør indføres mål- og indholdsbeskrivelser for fritidsordningerne – med respekt for balance og samspil mellem voksenorganiserede og børneinitierede aktiviteter Udspil, tre sigtepunkter: - Personlighedsudvikling og sociale kompetencer - Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer - Mødet mellem natur og kultur

Vedr. mål- og indholdsbestemmelser - nutid SKOLESTARTUDVALGET – udvalgte forslag Målene skal formuleres tilpas bredt (alsidig udvikling). Børnene skal sikres en høj grad af medindflydelse – barneperspektiv ⇒ Beskrivelserne skal præcisere børnenes ret til udfordringer, fysisk udfoldelse og leg på egne præmisser. De voksnes opgave er at skabe muligheder for udvikling og læring. Der er krav om dokumentation og evaluering af den pædagogiske indsats (altså ikke af de enkelte børn!).

Barneperspektiv At forstå hvordan børn tænker, se og opleve med børns øjne At forstå børn og og arbejde for børns interesser At inddrage børn som aktive deltager Give udtryk for egne interesser og blive hørt Organisere sine aktiviteter sammen med andre Udvikling af handlekompetence: at vide, ville, kunne og handle Kræver bevidsthed om egen virksomhed, læremotiv, metakognition FN’s børnekonvention 1992: Bl.a. skabe muligheder og betingelser, sørge for beskyttelse samt inddrage børn (Provision, protection, participation)

Formål for fritidshjem - 2006 § 45. Børn i fritidshjem skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjem skal respektere og understøtte børns selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Stk. 2. Fritidshjem skal være særlig opmærksom på at involvere og aktivere børn, der har brug for en særlig indsats. Stk. 3. Fritidshjem skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, sundhed og kendskab til naturen. Stk. 4. Fritidshjem skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Fritidshjem skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Fritidshjem skal fremme kendskab til og samspil med andre typer af fritidstilbud, herunder idrætsforeninger og kulturtilbud. Stk. 6. Fritidshjem skal i samarbejde med skolen og forældre medvirke til at skabe en sammenhængende overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmet. Fritidshjem skal give børn mulighed for lektielæsning.

Didaktikkens problemfelter Spørgsmålet om målet (hvorhen) Spørgsmålet om indhold (hvad) Spørgsmålet om principper, organiseringsformer, metoder (hvordan) Spørgsmålet om medier, fx legepladsen, bøger, elektroniske medier Spørgsmålet om at vurdere pædagogikken og børnenes læring (evaluering)

En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model Formål Formulering af mål – og tegn SITUATIONS-ANALYSE Valg af indhold Rekonstruktion af pædagogikken Dokumentation og evaluering Udformning af metoder og principper Gennemførelse Læringsforløb Broström, 2006

DEN DIDAKTISKE TREKANT BARN INDHOLD VOKSEN DEN DIDAKTISKE TREKANT

Æstetiske læreprocesser Kreativitet formidler fantasien og omdanner denne til æstetisk virksomhed og produktion (subjektets sansende, ekspressivt fortolkende, skabende, reflekterende og kommunikative virksomhed – som ikke sker af sig selv,jf Lowenfeld & Brittan Kreativitet og vækst Søren Langager Fantasi Kreativitet Æstetisk produktion Indre verden (og æstetisk ydre verden Proces virksomhed) produkt Usynlig synlig Individuel social Børns udtryk er ofte en efterligning, gengivelse, genspejling af noget oplevet –men vægt på den kreative, subjektive og forandrende

En narrativ indskolingspædagogik Fælles mønstre i fortælling, leg og tegning Mennesket organiserer deres erfaringer i narrative mønstre (Bruner) Historiefortælling, leg tegning er former for sprog (Vygotsky) Alle er virksomheds- og udtryksformer præget af fantasi og kreativitet (Vygotsky) Fantasi, leg, tegning er måder at tænke på Alle er kommunikationsformer