Baggrund for projektet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
15 OKTOBER 2012 RETHINK BUSINESS 1 Projekt "Rethink business" handler om at styrke din virksomheds forretning. Det kan være i forhold til indkøb af materialer,
Advertisements

Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
LEAN Akademy.
10 Konkurrencesituation
Egenkontrol.
Head Lean Netværks-gruppe.
VEJLEDNING… … til brug af præsentationen:
Introduktion til værdistrømsanalyser
Inklusion af personer med psykosocialt handicap - Det er logik Stig Langvad, Formand for DH 2. oktober 2010.
Arbejdsmiljøcertificering
Produktion og Logistik
EU Socialfondsprojektet
DUA seminar den 5. oktober 2010
EUD indgange: EUC LILLEBÆLT Bygge og anlæg (G) tømrer
Erhvervscase Erhvervscasen kan f.eks. indeholde:
POLITIK LEDELSESSYSTEM
Hvad er AMU’s placering i uddannelsessystemet? Hvem laver AMU?
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
Fælles EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Kodeks for offentlig topledelse
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
VEU-Centrenes rolle i løsning på voksen- og efteruddannelsesområde
Specifikke krav til virksomheder Hvordan kommer I i gang ?
1 Procesoperatøruddannelsen INNOVATION – Hvad er det ? OECD definerer innovation som implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret.
Udarbejde af den fremtidige flow
24. november 2014 Fremtidens industrimedarbejder - tendenser og udfordringer.
11. december 2014 Workshop D Motivation og barrierer for virksomhedernes brug af VEU - bidrag til analysegrundlaget for Trepartsudvalgets arbejde udarbejdet.
1 COWI BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR 1 ARBEJDSMILJØLEDELSE OHSAS Seminar 1 Arbejdsmiljøledelse OHSAS
Arbejdsmiljøledelse – hvad er det? Oktober Formål Arbejde målrettet og systematisk på at sikre medarbejdernes sundhed, trivsel og arbejdsglæde.
Quality Management Systems
The KaosPilots August Arne Kleven og & friends Opgaven Introduktion til analysen Praktisk gennemførsel - personlig tilbagemelding.
Kvalitetsstyring og kortlægning efter jordforureningsloven ATV-møde 4. november 2009.
Oplæg fra EPOS på Augustseminar 2014 Nyborg 15. august
SMED Formål: Minimering af omstillingstiden 1 Hvad er SMED 2 Gevinster
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
1 COWI BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR 1 Seminar 7 - Opfølgning og evaluering Deltager valgte emner Seminar 7 -Leverandør-
Kortlægning af maskinpark Identifikation af reservedele
Seminar 6 – Arbejdsmiljøledelse
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
at få sund fornuft til sund adfærd….
INDUSTRIENS LEAN-KØREKORT
Øget behov for kompetenceudvikling - og hvordan kan AMU spille ind.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Nye regler på vej om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Ann Carina Tetschner, Center for arbejdsliv & læring Pædagogiske Inspirationsdage 2010.
- Set fra en vinkel med uddannelsesmæssigt fokus ”Intention og rammer i Infrastrukturrapporten – og deres betydning for uddannelsesområdet” - Set fra en.
Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser Uddannelsespolitisk oplæg.
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis tegne- hjælpelinjer på.
C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Copyright © Projektmodel for Beredskabsplan.
Miljøledelse i forhold til miljørisikoscore På vegne af MST projektleder Peter Nygaard, NIRAS samt landbrugssagsbehandler v/Brønderslev Kommune Marianne.
LUU konference d. 20. oktober 2009 Oplæg v. Gitte Vind, formand for EPOS Samarbejdet mellem EPOS og de lokale uddannelsesudvalg.
Muligheder og perspektiver1 Indledning. Muligheder og perspektiver2 Processen – formål # 1 Den forestående 2-årige proces har som mål: 1. At brancheskolerne.
Bestyrelsesmøde 26. august 2016 Peter Fugmann. Finansiel politik Forsikringspolitik IT-sikkerhedspolitik Alle indgår som integreret del af ”regulativ.
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
Aktiviteter OutputResultater kt. sigt Effekt ml. sig t Virkning lg. sigt Lokalt samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om IKV Ledige, a-kasser.
Analyse af udviklingstendenser og efteruddannelsesbehov inden for plastindustrien Præsentation ved udvalgsmøde hos plastindustrien, 28. februar 2017.
Kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning
Uddannelse i sygefraværshåndtering
Sikkerhedskonference 2008
Ældning af installationer
10 Konkurrencesituation
KONCERNSERVICE STRATEGI 2020
Din virksomhed FIRMALOGO.
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
DuPont Grindsted Bent Seemann 10. marts 2015 Efter uddannelse I Dupont.
VEJLEDNING til faglærere
Velkommen til faglærerseminar om Digitalisering
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
Øget professionalisme som resultat af fokuseret uddannelse v
Præsentationens transcript:

Kortlægning og analyse af kompetencekrav og efter-uddannelsesbehov inden for Nonfood procesindustri

Baggrund for projektet ”FKB’er” Fælles KompetenceBeskrivelse i forhold til procesområdet: 2229 Produktion af fødevarer og nydelsesmidler 2784 Produktion af medicinalprodukter 2785 Produktion af non-food produkter 2786 Produktion og teknik i procesindustrien 2752 Arbejdets organisering ved produktion i industrien Baggrund for projekt ”NonFood”: Fald i aktiviteter inden for ”2785 Produktion af non-food produkter”… Fællesnævnere inden for ”NonFood” – Mange specielle produkter produceres på unikt produktionsudstyr…

Projekts formål og mål Projektets formål og mål er at: Kortlægge og kategorisere nonfood procesindustriens delbrancher med tilhørende virksomheder… Udvælge to eller flere delbrancher/grupper af virksomheder til en nærmere analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov… Identificere kompetencekrav og efteruddannelsesbehov i udvalgte delindustrier… Systematisere uddannelsesbehov for produktionsmedarbejderne i form af job/kompetenceprofiler… Skabe overblik over eksisterende AMU efteruddannelsesdækning… Matche fundne efteruddannelsesbehov i forhold til nuværende kursusportefølje i ”FKB 2786 Produktion og teknik i procesindustrien” samt ”FKB 2785 Produktion af nonfood produkter”... Udvælge AMU-kurser, som kan indgå i en eller flere kursuspakker til nonfood procesindustriens virksomheder og medarbejdere… Skabe et videns fundament inden for nonfood industrien i forhold til efteruddannelsesudvalgets videre arbejde…

Hvad er NonFood procesindustri ? Der er udvalgt følgende ”Delbrancher” inden for NonFood: Byggematerialeindustrien ”Recycling” industri Emballageindustrien Kemisk industri Industrigasser Det skal her også nævnes, at begrebet ”Nonfood” har et negativ klang i virksomhederne, og at ingen af de deltagende virksomheder betragter sig selv som ”nonfood”. I stedet betragter de sig i varierende grad som del af de lidt større delbrancher, som ”nonfood” dækker over ”gerne positiv klang i forhold til deres produkter”. Nonfood begrebet harmonerer heller ikke med virksomhedernes muligheder og ønsker for at gøre sig attraktive, fx i forhold til miljø og bæredygtighed. Begrebet ”nonfood procesindustri” vinder dermed ikke genklang blandt virksomhederne.

Fællesnævnere på tværs af delbrancher? Identificeret tværgående udviklings karakteristika: Virksomhedernes produktionsudstyr udvikles løbende til at producere effektivt, miljømæssigt, energimæssigt og økonomisk rentabelt… Ny teknologi skal give økonomisk værdi for virksomheden/kunden, dog kan det også ske i forhold til lovgivning, sikkerhed eller arbejdsmiljø… Virksomhederne går målrettet efter at tilføre deres produkter mere værdi og dermed gå fra et standardprodukt til et specialprodukt… Flere virksomheder arbejder med ændringer i råvare… Genbrug/genindvinding spiller fortsat en stor rolle i produktionen… Trods forskelligheden foregår selve operatørfunktionen med overvågningen, korrigerende handlinger, problemløsning m.m. mere og mere ensartet i virksomhederne… Operatørvedligehold - Virksomhederne er enige om at, operatørerne skal udføre mere vedligehold, og reparatørerne/teknikere skal udføre mindre ”brandslukning”.

Projekts - ArbejdsHypoteser… ”Kompetencekrav knyttet til unikke produkter og produktionsanlæg kan kun håndteres gennem unik virksomhedsintern- og/eller leverandør uddannelse” ”Virksomhederne er alle unikke og det betyder, at der kun er behov for virksomhedsspecifik uddannelse”. ”Krav til operatørerne om øget forståelse og anvendelse af nøgletal/KPI’er, produktionsdokumentation samt deltagelse i effektivisering og forbedring af produktionen er stigende og forudsætter et ensartet grundniveau af almene og arbejdsorganisatoriske kompetencer på tværs af nonfood virksomhederne” ”Øget automatisering betyder, at behovet for kompetence inden for styring, regulering og overvågning stiger på bekostning af manuelle arbejdsprocesser og ”hands-on” færdigheder” ”Udviklingen betyder, at kompetencekravene til operatørernes tekniske kompetencer inden for fejlfinding, reparation og vedligehold er stigende”

Projekts - ArbejdsHypoteser… ”Det er muligt at identificere tværgående efteruddannelsesbehov med udgangspunkt i fælles enhedsoperationer” ”Øget fokus på specialprodukter frem for standardprodukter resulterer i nye kompetencebehov” ”Nye materialer, råvarer og tilsætningsstoffer kræver nye operatør kompetencer” ”Genanvendelse af spild fra egen og/eller andres produktion kræver nye kompetencer i produktionen”

Job- og kompetenceprofiler Produktionsoperatør Nøgle/specialist ”Procesoperatør PLUS” Produktionsoperatør ”Procesoperatør” Basisoperatør ”Procesarbejder” AMU-Proces Grunduddannelse ”Grundforløb”

Kategorisering af AMU-kurser Nøgle/specialist ”Procesoperatør PLUS” AMU-Mål   AMU-Mål   AMU-Mål   AMU-Mål   Produktionsoperatør ”Procesoperatør” Basisoperatør ”Procesarbejder” Styring, regulering & Overvågning Mekanisk udstyr & vedligehold Procesteknologi incl. Q Organisering & systemer AMU-Proces grunduddannelse ”Grundforløb” Operatør ”Teknisk” Operatør ”Produktion” 9

Anbefalinger – Generelt for NonFood Projektet anbefaler her, at udvalget: med udgangspunkt i denne analyses brede karakter i de kommende år fortsætter arbejdet med at sikre en dybere indsigt i de særskilte efteruddannelsesbehov inden for udvalgte delbrancher / grupper af virksomheder samt anvender denne viden til at kvalificere den fælles uddannelsesdækning af procesindustrien på tværs. inden for FKB 2786 Produktion og teknik i procesindustrien sættes yderligere fokus på udvikling af kurser og kursusstrukturer, som kan anvendes bredt af procesindustriens mange delbrancher. Brug kræfterne på at skabe synergi mellem delbrancherne frem for at ”holde liv i” branchekurser for meget små målgrupper, hvor virksomhederne er bedre klædt på til, og selv ønsker at, løfte efteruddannelsesopgaven. om IF’s kurser inden for energi/miljø kan synliggøres yderligere overfor byggematerialeindustrien. Oversigt over de relevante kurser i energi/miljø forbedringer fremgår i dag af amukurs.dk hvorvidt en eller flere af de større delbrancher inden for Recycling ønskes ”sat under lup” i det fremtidige analyse- og udviklingsarbejde.

Anbefalinger – Job- og kompetenceprofiler Projektet konkluderer her, at: alle operatørjobs i fremtiden kræver et grundlæggende kompetenceniveau (”grundfundament”) svarende til ”Basisoperatør” profilen eller højere… er et stigende behov for, at udvalgte operatører er/bliver eksperter inden for hver deres felt… der fortsat ligger en væsentlig opgave i at skabe en klar progression i AMU kurserne og et samspil med erhvervsuddannelserne inden for området.   Projektet anbefaler på den baggrund, at udvalget: vurderer behovet for at udvikle fælles AMU-pakker, der matcher disse nøgle/specialistfunktioner i samarbejde med skolerne sikrer ”den rette AMU support”, når det gælder efteruddannelse af instruktører på tværs af virksomhederne vurderer behovet for at udvikle en AMU-pakke, som giver operatører kompetence til at indgå i opgaver og projekter inden for effektivisering, optimering, ombygning eller anden modifikation af unikke anlæg 

Anbefalinger – Nuværende AMU ”dækning” Projektet konkluderer her, at: det igangværende serviceeftersyn af struktur og indhold i FKB 2786’s kernemål med tilhørende udkast til nye kurser og kursusstrukturer til procesindustriens virksomheder og medarbejdere med få tilretninger matcher nonfood procesindustriens efteruddannelsesbehov inden for ”Operatør – Teknik”, hvorigennem ufaglærte operatører kan at opnå de relevante kompetencer på niveau svarende til de faglærte procesoperatører.   Projektet anbefaler samtidig, at det kommende udviklingsarbejde med udgangspunkt i denne analyse og det igangværende AMU serviceeftersyn af FKB 2786 kvalificerer kursernes indhold, antal og varighed. Herunder under hensyntagen til pædagogiske og praktisk forhold.  

Anbefalinger – AMU behov i NonFood Projektet konkluderer her, at: kompetencekrav knyttet til unikke produkter og produktionsanlæg udgør en væsentlig og stigende andel af den samlede uddannelsesindsats virksomhederne både i dag og fremadrettet ønsker at håndtere denne efteruddannelsesopgave gennem unik virksomhedsintern- og/eller leverandør uddannelse forudsætningen for at operatørerne kan få det fulde udbytte og effekt af specifik intern- og leverandør-/specialistuddannelse, så skal det funderes på et højt bundniveau (grundfundament) af kompetencer. AMU har fortsat stor relevans, når det gælder disse grundlæggende og tværgående kompetencer. Projektet anbefaler her, at udvalget: overvejer hvordan AMU kurser bedre kan understøtte, at operatørerne opnår de bedst mulige forudsætninger for at få fuldt udbytte og effekt af deltagelse i leverandørkurser 

Anbefalinger – AMU-Proces grunduddannelse AMU-Proces grunduddannelsen er et samlet efteruddannelsesforløb af ca. 6 ugers varighed (kursuspakke), som er nødvendig for at sikre, at nye medarbejdere (unge og uerfarne inden for produktion/industri) opnår forudsætningerne til at kunne indgå i den daglige produktion og videreudvikle de nødvendige specifikke job- og virksomhedskompetencer. Kursisterne skal efter forløbet: Kunne producere de planlagte ordrer med tilhørende dokumentation ud fra gældende regler og procedurer samt gribe ind ved afvigelser fra den normale drift Kunne arbejde miljø- og sikkerhedsmæssigt korrekt, og ved uheld/ulykker kunne agere hensigtsmæssigt Kende LEAN principperne og kunne deltage i optimering af produktionen med aktiv anvendelse af tavlemøder og tilhørende beregninger samt fokus på kvalitet. Medvirke til sikring af en optimal produktion med orden og system (5S) og i samarbejde med reparatører og teknikere ved, at produktionsudstyret vedligeholdes og repareres i samspil.

Anbefalinger – Alment og arbejdsorganisatorisk Alle virksomheder siger samstemmende, at den samlede udvikling inden for nonfood procesindustri har som konsekvens, at der i dag og ikke mindst i fremtiden er behov for et fælles grundniveau i produktionen for så vidt gælder de almene og arbejdsorganisatoriske kompetencer.   Dette grundniveau ses som en væsentlig forudsætning for: fuldt udbytte og effekt af specifik intern- og leverandør-/specialistuddannelse håndtering af et øget fokus på specialprodukter frem for standardprodukter og de deraf følgende kompetencekrav inden for dokumentation/sporbarhed og it genanvendelse af alle former for spild

Anbefalinger – Kemi og enhedsoperationer Projektet konkluderer, at der fortsat et behov for AMU efteruddannelse inden for ”Kemi og enhedsoperationer”, herunder kemikaliesikkerhed, kemiske reaktioner og enhedsoperationer mv. men også at mange af de virksomheder, som benytter sig af kemiske processer, arbejder med at erstatte disse af bio-teknologiske processer.   Projektets anbefaler her, at udvalget: med udgangspunkt i dette projekts resultater formulerer en projektbeskrivelse for en AMU analyse inden for kompetenceområdet ”Procesteknologi inkl. kvalitet”, som indeholder et fokus på efteruddannelsesbehov inden for ”kemi og kemiske/bio-teknologiske enhedsoperationer og processer”, herunder udkast til et mindre antal bredt formulerede AMU-kurser, som rummer muligheden for at sætte særligt fokus på den kombination af enhedsoperationer, som det enkelte hold repræsenterer og som derfor kan anvendes på tværs i procesindustrien Følger udviklingen inden for biomaterialer og biologisk fremstilling af materialer ved eksempelvis fermentering og sikrer, at AMU udbuddet er tilpasset kommende behov for kompetencer i mikrobiologi og genteknologi

Anbefalinger – Styring, regulering & overvågning Analysen viser her, at den fortsatte automatisering, herunder automatiske maskiner og robotter, avanceret procesmåleudstyr, procesreguleringsudstyr, procesovervågnings software og industriel datanetværk betyder, at operatørernes kompetencebehov inden for styring, regulering og overvågning stiger på bekostning af de manuelle arbejdsproceskompetencer og ”hands-on” færdigheder.   Denne udvikling modsvares af igangværende AMU udviklingsarbejde.

Anbefalinger – Fejlfinding, rep. & vedligehold Analysen viser her, at der er et stigende fokus på opkvalificering inden for fejlfinding, reparation og vedligehold, der matcher udviklingen af operatørenes funktion i forhold til forebyggelse/reduktion og håndtering af uplanlagte stop forårsaget af produktionsudstyr. Denne udvikling modsvares af igangværende AMU udviklingsarbejde.  

Afrunding – Klare udmeldinger… Operatørerne og i mange tilfælde også deres arbejdsledere skal have bedre kompetencer i engelsk. Operatørerne skal i fremtiden udføre mere vedligehold, og reparatører/teknikere skal udføre mindre afhjælpende vedligehold (Brandslukning) og mere forbyggende/tilstandsbaseret vedligehold. NonFood virksomhederne har i produktionen behov for et højre kompetenceniveau ”Bundniveau” ved operatørerne gerne svarende til procesoperatør/-arbejder… – Ved rekruttering af nye operatører vil NonFood virksomhederne satse på medarbejdere med en faglig uddannelse (Fx procesoperatør, mejerist, smed, elektriker, automekaniker, smed mv.).