Analyse af udviklingstendenser og efteruddannelsesbehov inden for plastindustrien Præsentation ved udvalgsmøde hos plastindustrien, 28. februar 2017.

Præsentationer af emnet: "Analyse af udviklingstendenser og efteruddannelsesbehov inden for plastindustrien Præsentation ved udvalgsmøde hos plastindustrien, 28. februar 2017."— Præsentationens transcript:

1 Analyse af udviklingstendenser og efteruddannelsesbehov inden for plastindustrien Præsentation ved udvalgsmøde hos plastindustrien, 28. februar 2017

2 Præsentation af analysens hovedkonklusioner og anbefalinger
PROGRAMMET FOR I DAG Præsentation af analysens hovedkonklusioner og anbefalinger Løbende spørgsmål, kommentarer og en afsluttende diskussion

3 FORMÅLET MED ANALYSEN En beskrivelse af de væsentligste udviklingstendenser i plastindustrien Analyse af hvorvidt aktuelle udviklingstendenser i plastindustrien medfører nye kompetencebehov for produktionsmedarbejdere i plastindustrien En afdækning af behovene for at udvikle eller revidere AMU mål og kursusstrukturer – både vertikalt og horisontalt.

4 Løbende dialog med projektgruppe
: Analysedesign og -proces Fase 1: Foranalyse Desk research 12 eksplorative interviews med virksomheder og eksperter 2 møder med IU og skolerepræsentanter (herunder gruppesamtale) Juni Nov.-Dec. Okt. Fase 4: Formidling Udarbejdelse af slutrapport med hovedkonklusioner og anbefalinger Fase 2: Analyseworkshop med break-out sessioner 28 deltagere Præsentation af forundersøgelse Drøftelser i plenum og i grupper Statusnotat Fase 3: Spørgeskema-undersøgelse Spørgeskema til virksomheder Spørgeskema til plastmagere Jan.-Feb. 2016 2017 Løbende dialog med projektgruppe

5 UDVIKLINGSTENDENSER

6 UDVIKLINGSTENDENSER Automatisering / digitalisering / industri 4.0
Stigende brug af periferi-udstyr og software løsninger, der knytter arbejdsprocesserne sammen Stigende dokumentationskrav (fx GPS-målsætning) Certificering som konkurrenceparameter - ensformighed i produkter Materialelære - Udvikling, optimering og effektivisering (research & development) Brug af alternative og billigere materialer Stigende krav til bæredygtighed og genanvendelse Genbrug af materialer / cirkulær økonomi Minimering af spild Strømforbrug Internationalisering Stigende orientering mod udlandet ift. afsætning og forsyning

7 KOMPETENCEBEHOV Helhedsforståelse – større behov for at faglærte forstår hele work flowet – ikke bare en delproces Indsigt i virksomhedens samlede værdikæde fra forsyning til afsætning 9 ud af 10 virksomheder vurderer, at ”indsigt i de samlede produktionsaktiviteter i virksomheden” er meget vigtige eller vigtige kompetencer for virksomhedens faglærte og ufaglærte i den nærmeste fremtid Analytiske og tekniske kompetencebehov – stigende tekniske kompleksitet for maskiner og udstyr Optimering, kritisk blik på produktionsprocesser, forstå det bagvedliggende (tal, data mv.) 9 ud af 10 virksomheder vurderer, at ”analytiske kompetencer” er meget vigtige eller vigtige kompetencer for virksomhedens faglærte og ufaglærte i den nærmeste fremtid ”Tidligere trænede vi medarbejdere i at starte maskinerne op, når de havde stop, nu træner vi dem i at undgå stop, det kræver en mere analytisk tilgang” LEGO Systems A/S

8 KOMPETENCEBEHOV ” Vi har behov for, at medarbejderne kan arbejde mere enkelt, og at de kender det oprindelige håndværk. Herunder forhold som materialer, tykkelse, overflade og hærdetid osv. Hvis de ikke kan disse processer, kan de ikke bidrage i optimerings- og udviklingsopgaver” Større materialekendskab - Behov for faglærte, der har et bredt kendskab til eksisterende og ikke mindst kendskab til de nyeste materialer Innovere på produkter - blik for kombinationen med eksisterende plasttyper Proces- og kvalitetsstyring - Udarbejde skriftlig dokumentation af drift Måleteknik og nye kvalitetssystemer (fx GPS målsætninger) Sproglige og interkulturelle kompetencer Flere og flere aktiviteter på og uden for virksomheden foregår på engelsk Dog peger survey data på, at 1 ud af 3 virksomheder vurderer, at engelsk er mindre vigtigt (omkring halvdelen mener, at det er vigtigt) Bach Composite Industry ” Vi oplever flere audits fra vores kunder og det har medført et skærpet fokus i vores produktion. Vores medarbejdere er en vigtig brik her, og derfor skal de hele tiden blive dygtigere til bl.a. at kvalitetskontrollere og dokumentere, så vi stadig kan levere høj kvalitet og stor sporbarhed” Fiberline

9 ANBEFALINGER TIL UDBUD AF AMU-KURSER
AMU-kurser med fagfagligt indhold Behov for AMU-kurser med fokus på: Nye og avancerede plastmaterialer – eksempelvis i form af et fast kursus, der bliver opdateret årligt – grundlæggende materialekendskab er dækket ind Betjening, vedligehold og fejlfinding på periferiudstyr – særligt vedligehold og fejlfinding Simpel programmering – behovet for avanceret programmering er mindre Dokumentation og måleteknik Tilfredshed med udbuddet om gældende miljø- og sikkerhedskrav Mange virksomheder kender ikke AMU-udbuddet – behov for markedsføring og dialog med virksomhederne

10 ANBEFALINGER TIL UDBUD AF AMU-KURSER
AMU-kurser med tværgående generelt indhold AMU-systemet imødekommer delvist behovet – behov for større dybde Behov for (AMU)-kurser: Med fokus på teknisk engelsk – eksempelvis ved at implementere fagtermer og vendinger på de fagfaglige AMU-kurser En sidepointe: Behov for AMU-kurser, hvor hele kurset er tilrettelagt på engelsk – tiltagende globalt arbejdsmarked Der på et mere dybdegående niveau understøtter proces og helhedsforståelse samt analytisk tænkning Eksempelvis i LEAN og 5S Inkorporering af mind-settet i det samlede kursusudbud Der understøtter plastmagernes evne til at holde sig fagligt opdateret Er det overhovedet muligt via AMU-systemet? Videregående VEU’s opgave? Plastspecialisten dækker meget af ovenstående – kan den udbydes mere fleksibelt? Potentiale for en egentlig plastspecialistuddannelse

11 ANBEFALINGER TIL AMU FORM
Overordnet ønske om større fleksibilitet og kvalitet i AMU-systemet Flere garantikurser – man skal kunne regne med AMU E-learning – særligt i forberedelsesfasen – kan styrke fleksibilitet og geografisk dækning Virksomhedsforlagt undervisning kan øge fleksibilitet, kvalitet og geografisk dækning Øget samarbejde og tilrettelæggelse på tværs af AMU, virksomheder og det samlede uddannelses- og innovationssystem kan højne kvaliteten via adgang til udstyr og kompetencer Virksomheder Industriens leverandører GTS-institutter Videregående uddannelsesinstitutioner

12