Gøye Thorn Svendsen Programleder PMTO/PALS Odense December 2010 Gøye Thorn Svendsen Programleder PMTO/PALS

Børn i adfærdsproblemer Alvorlige adfærds- vanskeligheder 3-5% (1-2%) ”Særlige behov” 5 – 10 % ”Normal-området” 90 %

Så hvad ved vi virker….? Hvad fremmer en positiv udvikling hos børn… Tydelige, samstemte og realistiske forventninger til børns adfærd Konsistent håndhævelse af regler Gode relationer mellem børn og voksne Rig mulighed for succes – oplevelse af at mestre Opdragelse finder sted i fredstid ikke krigstid Gode og effektive beskeder fremmer samarbejde Voksne er gode rollemodeller Fokus på hvad der virker, frem for hvad der ikke virker Fokus på ros opmuntring og belønning Ignorering af ”mindre” uønsket adfærd Grænsesætning og milde og konsekvenser Kollektiv mestring Eksempler fra hvilke forskningsbaserede tiltag som PALS baserer sig på: (Mange af tingene er nok ikke nyt eller overraskende for os, men denne viden gør at vi er forpligtiget på at overveje, hvordan vi kan omsætte denne viden i sit møde med børnene) ..Lettere for barnet at vide hvad som forventes og leve op til forventninger. .Brugsen… Kun have regler vil og kan håndhæve. . Blomsterbørn, interessant det vi kan lære af dem er, hvad gør at de klarer sig trods alle odds. Kendskab fra os selv, kritik kan man kun tage imod hvis der er plus på kontoen. Positiv involvering. .Børn har brug for succes for at udvikle et positivt selvbillede. 70 % at tiden skal et barn kunne lykkes. .Opdragelse og konfliktløsning finder ikke sted i krigstid. Forsvar og vrede. Så konflikthåndtering betyder nogle gange nedtoning, gliden af for senere at tale om konfliktløsningen / fredstid. .Eksempel. ..Se billede næste side. Tale for sig selv. Børn kommer hjem eller siger ting i skolen, hvor man kan høre en voksen er blevet kopieret. . I lufthavnen så jeg forældre med et lille barn, undskylde dem lidt trætte… barnet tager nogle brochure løber, gentager sig, barnet for opmærksomhed, negativ stemning, .Opmærksomhedsprincippet. .Ignorere barnet i Brugsen Ikke alt problemadfærd kan aflæres / omlæres ved at ignorere eller have fokus på det positive, men kræver konsekvenser. Slå ikke ignoreres. Konsekvenser skal være kendt på forhånd. Ofte have en advarsel… fremme barnets lyst til at samarbejde. Hvis det kommer bag på barnet bliver det oplevet som en straf, hvilket ikke fremmer en positiv adfærd. Tilbage til det spørgsmål jeg stillede mig selv tidligere, hvordan kan jeg korrigere et barns opførsel uden at have et negativt fokus? En gruppe elever sidder i en klasse. Læreren beder eleverne tager matematikbogen op. Mange adlyder, enkelt følger ikke beskeden. Typisk reaktion,…. Hvorfor har du ikke taget bogen op, det er altid dig vi venter på. Fokusskifte og korrektion kan i stedet gøres ved at jeg retter min opmærksomhed mod de børn, der faktisk har fulgt min besked. Fleste børn adlyder. Forbliver ulydig. Gentager min besked. Hver sød at tage din matematikbog frem nu. (God besked, gives enkeltvis, rolig stemme, kort besked og derefter så går jeg) Bliver jeg kan eleven opfatte mig som en ”udfordring” eller begynde at diskutere. Igen vende tilbage til eleven, som har fulgt beskeden. Start altid med opmærksomheden, inden beskeden bliver givet, sikre altså at flest lykkes. God relation mellem mig og eleverne, hvis jeg skal starte med at skælde ud for at få ro. Eleverne må lære, hvad jeg forventer fx et tegn mindre sandsynligt, at jeg får ro uden at der kommer irritation i min stemme.

Beskrivende observationer Normaliseringer God nok Paradigme skift ……… Fortolkninger Beskrivende observationer Normaliseringer God nok Ensidig fokusering på problemer At finde undtagelser Fokus på det, der ikke er opnået At samle på fremskridtene Ad hoc-løsninger Systematisk arbejde

Komplekse sammenhænge Reparation Læring og udvikling Paradigme skift… Tankesæt A Tankesæt B Enkle forklaringer Komplekse sammenhænge Reparation Læring og udvikling Optaget af klassificering Optaget af relationer Optaget af svaghed Optaget af styrke Vil finde årsager Vil finde opretholdende faktorer Fokus på fortiden Fokus på ”her og nu”-situationen

HELHEDSORIENTERET FOREBYGGELSE AF ADFÆRDSVANSKELIGHEDER PMTO og andet… PMTO forældregrupper SNAP for Schools PALS forældrerådgivning Tjek ind – tjek ud m.v. PALS

MULTI-TEORETISK MODEL UDVIKLINGS-PSYKOLOGIEN SOCIOKULTURELLE LÆRINGSSYN SYSTEM TEORI SOCIAL ØKOLOGIEN KOGNITIION ADFÆRD UDVIKLING SOCIAL INTERAKTIONS LÆRINGSTEORI IMPEL-MENTE-RINGS TEORI TILKNYTNINGS TEORI

Helhedsorienteret på baggrund af viden. Resultater System Data Praksis

FORANDRINGSMEKANISMER PALS DK IMPLEMENTERING OPLÆRING, NÆTVÆRK, Materialer, fidelity X-KØBING KOMMUNE PALS-VEJLEDER KOORDINATIONSGRUPPER TOVHOLDERE SKOLER

Effects of the PMTO Model in Hafnarfjördur Anna Björnsdóttir, Margrét Sigmarsdóttir Number of referrals for specialist services in three municipal school systems in 1996-2000 and 2000-2007.

Effects of the PMTO Model in Hafnarfjördur Anna Björnsdóttir, Margrét Sigmarsdóttir Number of referrals for specialist services in three municipal school systems during the 1996-2007 school years.

EVIDENSbaseret praksis … … er en omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den aktuelt bedste viden, når der træffes beslutninger om praksis … Terje Odgen: ”Evidens som standardiserte idealkrav til metode- og programutvikling samt til evaluering, Evidensbasert praksis handler om å utvikle og formidle forskningsbasert kunnskap om metoder som virker og hvilke forutsetninger som må være tilstede for at de skal virke”. Hvad er erfaringerne med evidensbaserede indsatser? Her er der flere perspektiver – 1. Hvad har vi danske erfaringer – altså vores programmer: vi har jo vores oversigt over veldokumenterede forældreprogrammer (men det er jo ikke kun evidensbaserede indsatser). 2. Hvad siger terapeuterne – ved ikke om der findes nogen tilfredshedsstudier i PMT 3. Hvad siger familierne –

Krav til evidensbaserede metoder Empirisk definerede kriterier for indtag Struktureret intervention Foruddefinerede kernekomponenter beskrevet i en manual Systematisk og tilstrækkelig oplæring af praktikerne. Behandlingsintegritet (Re-certificering) Fortløbende evaluering / forskning Hvad er erfaringerne med evidensbaserede indsatser? et kæmpefelt, men hvis jeg tænker på MST, som nok er en af de strammeste metoder vi har, tænker jeg på den "tvangsjakkefrygt", som mange praktiker måske kan få (apropos metodefrihed længere ned) - men ganske modsat oplever praktikerne at få en stor tydelighed omkring deres opgaver og arbejde (fordi de også kender grænserne) og dermed en anderledes - måske tryg - frihed inden for disse rammer. Desuden opleves den tætte konsultation vi har - også et karakteristikum ved de evidensbaserede indsatser tænker jeg - som et kæmpepotentiale til at udvikle sig hele tiden. Det ville være vigtigt for mig at få fremhævet. At evidens giver potentiale til vedvarende udvikling med hold i fakta.

TEORI-/ METODEUDVIKLING EVIDENS OG PRAKSIS FORSKNING PRAKSIS Hvad er fordelene med evidensbaserede indsatser frem for 'traditionelle behandlingsmetoder' (hjemmehossere, anbringelser, socialpædagogiske dagtilbud mm)? set ud fra bruger-, praktiker- eller forvaltningsvinklen? Jeg ville nok prøve at skelne mellem forskellige perspektiver her. Ud fra min vinkel - den mere organisatorisk-administrative - er det den meget stor tydelighed om, hvad der forventes, hvem der er målgruppe, hvad man skal tænke på i det hele taget, når man behandler / implementerer / udvikler - den tydelighed gør, at man med større sikkerhed, hvad man gør / ikke gør, hvad det fører med sig, og det igen indeholder ppotentiale til hele tiden at svinge sig op i et metaperspektiv og undersøge egen praksis. Egentlig igen det, jeg har nævnt før: Også på mit niveau handler det om vedvarende at udvikle sig inden for tydelige rammer. Hvad er ulemperne ved evidensbaserede indsatser? Selvom jeg egentlig oplever det som en ulempe, er det et faktum i arbejdet med MST, at vi ikke bare kan gøre, som vi har lyst til - vi har bundet os til en ramme, der ikke er ubevægelige, men vi skal argumentere kraftigt, hvis vi vil bevæge os udenfor - selvom det bare skal ske med lilletåen. Nogle gange er det ikke sjovt, når man har belsuttet sig for at bevæge sig i en bestemt retning, der så er nogen, der siger, "jamen, hvordan hænger det sammen med det og det princip?", og man slukøret må erkende, "fuck, det er jo egentlig ikke sådan vi arbejder". Men som sagt: Det er for mig et moderat problem. Hvis du vil have eksempler, ring - vi har lige gennemgået sådan en proces. Hvordan er forholdet mellem evidensbaserede indsatser og metodefrihed? Jeg tror, vi kan tale om frihed inden for rammer - vores terapeuter har meget spillerum til at tilrettelægge indsatser, der tilpasses individuelt til den respektive situation i familien. Og som sagt: Heri - oplaver jeg - ligger der en stor befrielse for mange praktikere. I MST kommer hertil, at alle har nogen, der kigger dem overskulderen hele tiden - det betyder også at man slet ikke står alene med ansvaret for ens sag, men har altid en kollega, vejleder eller konsulent, der bringer en på sporet igen, selv når det hele virker håbløst. - Hvad er fordelene med evidensbaserede indsatser frem for 'traditionelle behandlingsmetoder' (hjemmehossere, anbringelser, socialpædagogiske dagtilbud mm)? At vi bekymrer os om at undersøge hvilken effekt metoden har. Det giver sig udslag i, at der findes en række kernekomponenter i metoderne, som definerer metoderne og den behandling metoden står for. Men det er vigtigt i den sammenhæng at understrege, at Servicestyrelsen ikke argumenterer for en bestemt faglig metode f.eks. miljøterapi over PMT – vore pointe er blot, at vi forholder os til resultatet af behandlingen og vi som konsekvens heraf er nødt til at beskrive behandlingen og forholde os til om terapeuterne rent faktisk også laver MTFC, PMT osv. (adherence). TEORI-/ METODEUDVIKLING

PALS VEJLEDER UDDANNELSEN NÆSTE HOLD: maj 2011 1-3 skoler. SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KOMMUNE OG SERVICESTYRELSEN 6 Arbejdsseminarer + Vejledning over 2 år. 30 % af en fuldtidsstilling incl. PALS. vejledningsarbejdet. Teknisk udstyr.

RESSOURCER VED DELTAGELSE I PALS PALS vejleder oplæring ca. kr. 20.000. Efterfølgende re-certificering, vejledning og netværk (årlig afgift) Skoledeltagelse ca. kr. 12.000 pr. år Materialer (håndbøger) Oplæring (familierådgiver, SNAP mv.) Netværk (tovholder, ledelse) Konference Database Kvalitetssikring