Kredsmøde d. 14. november 2013, Sorø Advokat Mads Kobberø

Disposition 1. Akutforpligtelsens karakter 2. Adgangen til at få udgifterne til en akuthandling på miljøområdet refunderet. 3. Politianmeldelse ved udslip?

JFL § 68, stk. 2 ”Stk. 2. I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, skal tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige uden påbud.”

MBL § 70, stk. 1 ”I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningsudbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud ….”

Akutkriteriet – den kommenterede JFL + MBL ”På linie med mbl § 70 må det antages, at reglen har et snævert område … Såfremt der er tid til at meddele påbud, kan reglen i § 68, stk. 2 næppe anvendes …” ”Af bestemmelsens formulering fremgår, at der ikke består nogen pligt til at gennemføre en selvhjælpshandling i tilfælde, hvor sundhedsfaren nok er alvorlig, men ikke overhængende. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor sundhedsfaren nok er overhængende, men ikke alvorlig.”

Akutkriteriet – den kommenterede MBL ”Der består ingen handlepligt for tilsynsmyndigheden, hvis den ansvarlige allerede selv har iværksat egnede foranstaltninger”. Min bemærkning Men det er myndighedens ansvar, at det rette sker. Man kan sige, at når en landmand allerede er i gang med fx at inddæmme og oppumpe gylle, der er løbet ud af en gylletank, ændres kommunens akutforpligtelse fra en handlepligt til en tilsynspligt.

U 2001.1709 H ”De af Erik K. Jørgensen A/S foreslåede afværgeforanstaltninger angik en forurening, der i det væsentlige var af ældre dato. Efter at de nødvendige undersøgelser forelå i marts 1994, vurderede myndighederne, at iværksættelse af afværgeforanstaltningerne kunne afvente gennemførelse af projektering og licitation i tiden indtil juli 1994. Da Herlev Kommune i juni 1994 besluttede at udføre afværgeforanstaltningerne, kunne de derfor ikke anses for indgreb, der var øjeblikkeligt påkrævet for at afværge forureningens udbredelse. Herlev Kommune havde derfor ikke hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 70, stk. 1, til at gennemføre foranstaltningerne som selvhjælpshandlinger uden påbud.”

JFL § 73, stk. 1 ”… kommunalbestyrelsen kan kræve udgifter, der i medfør af denne lov er afholdt til …, andre afværgeforanstaltninger, … dækket af den eller dem, der er eller kunne være adressat for et påbud vedrørende den pågældende ejendom.” OBS: Der skal træffes en afgørelse herom, jf. stk. 2. Afgørelsen kan ikke påklages, bortset fra kilde-spørgsmålet.

MBL § 70, stk. 1 ”I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden …, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud for den ansvarliges regning”

Altså - refusionsadgang JFL (jord) : Hos den der kunne have fået påbud (hvis der havde været tid til det) MBL (vand): Hos den ”ansvarlige”

Påbudsgrundlaget - jordforurening Erhvervsmæssige aktiviteter Ubetinget påbudsgrundlag med undtagelse af forureninger der hidrører fra krig/naturkatastrofer eller brand/hærværk

Hærværk MKN af 6. august 2010 Forureningen hidrørte fra, at en brandstofslange til en traktor var skåret over, måske i forbindelse med, at der var stjålet diesel fra traktorens tank. ”På baggrund heraf må Miljøklagenævnet anse det for godtgjort, at forureningen skete på grund af hærværk.” Da der endvidere ikke forelå uagtsomhed i relation til traktorens parkering, kunne der ikke meddeles påbud. Uklart om den gør endelig op med det man kan kalde tyveri-hærværk

Påbudsadressat En entreprenør havde ved gravearbejde revet en olieledning over. MKN (20.4.06) udtalte vejledende følgende: ”Ifølge jordforureningslovens § 41, stk. 3, nr. 1, påhviler det ubetingede forureneransvar vedkommende virksomheds driftsherre eller ejeren af vedkommende anlæg og ikke den, der har udført den handling, som umiddelbart forårsager forureningen … I overensstemmelse hermed antages det i Peter Pagh: Jordforureningsloven med kommentarer (2000), s. 253, at det ubetingede forureneransvar efter jordforureningslovens § 41, stk. 3, nr. 1, påhviler ledningsejeren og ikke den, der har forvoldt den skade, der er forureningens direkte årsag … Miljøklagenævnet finder det på denne baggrund nærliggende at forstå § 41, stk. 3, nr. 1, på den måde, at det ubetingede forureneransvar har relation til forureningskildens driftsherre eller ejer, og at denne i givet fald er henvist til efter almindelige, erstatningsretlige regler at gøre regres over for den, der gennem en skadegørende handling har været den direkte årsag til forureningen.”

Villatanke Ubetinget påbudsgrundlag over for ”tankejeren” Kriterier (de væsentligste): anlægget skal have været anvendt eller kan have været anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen, tanken under 6.000 liter, 50% eller mere af det areal, anlægget opvarmer, anvendes til beboelse. Ikke hvis pga. naturkatastrofer (dvs. ikke undtagelse for brand/hærværk)

Uddrag MST-skrivelse af 30. juni 2000 ”I de tilfælde, hvor en forurening udgør en overhængende alvorlig fare for sundheden m.m. som beskrevet i § 68, stk. 2, har tilsyns-myndigheden en pligt til at foretage det nødvendige uden påbud. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve sine udgifter betalt af den, der kunne være adressat for et påbud jf. § 73, stk. 1. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at forsikringspligten i lovens § 49, stk. 1 også omfatter de situationer, hvor der sker en forurening omfattet af § 48, stk. 1, men hvor der ikke bliver udstedt påbud, da miljømyndighederne udfører en pligtmæssig indsats jf. § 68, stk. 2. Tankejerens forsikringsselskab vil herefter dække udgifterne for indsatsen forudsat, at forureningen ikke er undtaget dækning.”

Akutomkostninger Eksempel på skrivelse fra Topdanmark: ”… Før jeg kan tage stilling til om regningen er dækket af vores forsikring, skal jeg bede jer sende mig timeopgørelser og arbejdsbeskrivelser, kopi af regninger fra underentreprenører, samt beskrivelse af deres udførte arbejde. For en god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på at forsikringen, alene dækker rimelige udgifter til et akut afværgeindsats overfor jordforureningen. Dette betyder dels, at vi kun betaler for de personer, der har ydet en aktiv indsats og dels at vi kun betaler for en indsats for at afværge en jordforurening, der kunne have været omfattet af et påbud efter Jordforureningslovens § 48.”

U 2001.1709 H – eksempel på skærpet culpanorm ”Det er ikke med sikkerhed konstateret, om forureningen er sket ved direkte udledning eller ved spild i forbindelse med håndtering af kemikalierne eller på anden måde. Dameta anvendte kulbrinter og TCE i produktionen, og selv om Børge Hindsgaul ikke havde speciel ekspertise vedrørende kemisk affald, burde han på baggrund af den almindelige viden dengang være klar over, at udledning eller spild ville medføre fare for udbredelse til grundvandet og dermed fare for de væsentlige vandindvindingsinteresser, som han var bekendt med fandtes i området … Højesteret finder på denne baggrund, at Børge Hindsgaul ikke har udvist tilstrækkelig omhu og truffet tilstrækkeligt effektive foranstaltninger for at undgå forurening …”

Miljøerstatningsloven Kun forurening fra listeaktiviteter, bl.a.: Autoværksteder Virksomheder/udlejningsejendomme med nedgravede olietanke over 6.000 l Omfatter skader, der er forvoldt efter den 1. juli 1994 MEL kan anvendes af det offentlige som skadelidte

Affaldsgebyr ctr. § 70 –erstatning? MAD 2012.1422S: Akut-situation ifm landmand afleverede køleskab med udsivende parathion: ”Den er på den baggrund samlet set statsforvaltningens opfattelse, at XKommune ikke med hjemmel i affaldsbekendtgørelsens § 58, stk. 2, kan kræve X Forsynings A/S' omkostninger i forbindelse med håndteringen af det indleverede Parathion, erstattet. Andet hjemmelsgrundlag: Som det også fremgår af X Kommunes udtalelse, er enhver borger og/eller virksomhed ansvarlig for, at der ikke sker forurening af luft, vand eller jord, jf. forureneren-betaler-princippet. … Statsforvaltningen har noteret sig, at Parathion er et kemikalie, der, jf. Beredskabsstyrelsens anvisninger, kræver en særlig håndtering for at undgå alvorlige sundhedsmæssige skader på mennesker og natur, og at det har været begrundelsen for at tilkalde det kommunale redningsberedskab og efterfølgende det statslige redningsberedskab i X By. Statsforvaltningen er på den baggrund og som hændelsesforløbet er beskrevet mest tilbøjelig til at mene, at betingelserne i miljøbeskyttelseslovens § 70 har været til stede, og at X Kommune med hjemmel heri har kunnet udføre selvhjælpshandlinger i form af bortskaffelse og oprydning efter giftafleveringen på den ansvarliges regning.” Hvem er den ansvarlige ?

Statsamtsudtalelse af 19.12.2006 (MAD 2006.1761) (1) ”Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt tilsynsmyndigheden har pligt til at anmelde et ulovligt forhold til politiet, bemærkes, at hverken tilsynsmyndigheden eller andre miljømyndigheder har nogen almindelig pligt til at indgive politianmeldelse for konstateret overtrædelse. En speciel pligt hertil kan følge af §§ 68 og 69, hvis anvendelsen af administrative retsmidler ikke har været tilstrækkelige til at få et ulovligt forhold bragt til ophør.”

Statsamtsudtalelse af 19.12.2006 (MAD 2006.1761) (2) ”Det fremgår videre, at politianmeldelse kommer ind i billedet … når der er tale om en grov overtrædelse. … Spørgsmålet om, hvornår en overtrædelse er at betragte som grov, er ikke specifikt defineret i håndhævelsesvejledningen.”

Politianmeldelse Objektiv beskrivelse Hvilke paragraffer er overtrådt, og hvilken paragraf foreskriver, at det er strafbart Hvad er den miljømæssige konsekvens eller risiko Har den anmeldte opnået eller tilsigtet en besparelse/gevinst Dokumentation for ulovligheden Subjektive forhold (ond tro, gentagelse, fortsættelse, uagtsomt) Evt. sanktionsforslag