Temadag – fokus på akutte forureninger Advokat Mads Kobberø

Præsentationer af emnet: "Temadag – fokus på akutte forureninger Advokat Mads Kobberø"— Præsentationens transcript:

1 Temadag – fokus på akutte forureninger Advokat Mads Kobberø

2 JFL § 68, stk. 2 ”Stk. 2. I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, skal tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige uden påbud.”

3 MBL § 70, stk. 1 ”I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningsudbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud ….”

4 Akutkriteriet – den kommenterede JFL + MBL
”På linie med mbl § 70 må det antages, at reglen har et snævert område … Såfremt der er tid til at meddele påbud, kan reglen i § 68, stk. 2 næppe anvendes …” ”Af bestemmelsens formulering fremgår, at der ikke består nogen pligt til at gennemføre en selvhjælpshandling i tilfælde, hvor sundhedsfaren nok er alvorlig, men ikke overhængende. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor sundhedsfaren nok er overhængende, men ikke alvorlig.”

5 Akutkriteriet – den kommenterede MBL
”Der består ingen handlepligt for tilsynsmyndigheden, hvis den ansvarlige allerede selv har iværksat egnede foranstaltninger”. Men det er myndighedens ansvar, at det rette sker. Man kan sige, at når den ansvarlige allerede er i gang med fx at inddæmme og oppumpe gylle, der er løbet ud af en gylletank, ændres kommunens akutforpligtelse fra en handlepligt til en tilsynspligt.

6 U H ”De af Erik K. Jørgensen A/S foreslåede afværgeforanstaltninger angik en forurening, der i det væsentlige var af ældre dato. Efter at de nødvendige undersøgelser forelå i marts 1994, vurderede myndighederne, at iværksættelse af afværgeforanstaltningerne kunne afvente gennemførelse af projektering og licitation i tiden indtil juli Da Herlev Kommune i juni 1994 besluttede at udføre afværgeforanstaltningerne, kunne de derfor ikke anses for indgreb, der var øjeblikkeligt påkrævet for at afværge forureningens udbredelse. Herlev Kommune havde derfor ikke hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 70, stk. 1, til at gennemføre foranstaltningerne som selvhjælpshandlinger uden påbud.”

7 Det miljømæssige akutkriterie ctr. beredskabsloven
2 forskellige skillelinjer

8 Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer
”12. Betalingsspørgsmål … Akut indsats Efter beredskabslovens regler skal redningsberedskabet kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Dette omfatter dog kun den akutte indsats. Det er den kommunale indsatsleders opgave at tage stilling til, om en indsats er akut. Akutfasen kan i denne forbindelse beskrives som det tidsrum, hvor skaden fortsat udvikler sig, eller hvor der er mulighed for, at skaden kan udvikle sig.”

9 Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer
”Efter akutfasen I forbindelse med hændelser med kemiske stoffer skal indsatslederredningsberedskab forud for den endelige indsats, herunder oprydningen, aftale med kommunens miljøafdeling om overtagelse af skadestedet, idet den endelige bekæmpelse af en forurening normalt ikke er en opgave, der skal løses af redningsberedskabet. Det er indsatslederredningsberedskab, der skønner, hvornår den akutte del af indsatsen er gennemført. I den forbindelse bør der bl.a. aftales nærmere om eventuel bistand ved oprydningen og betalingen herfor i overensstemmelse med de almindelige kommunalretlige grundsætninger, der gælder for kommunens opgavevaretagelse.”

10 Vejoprydning (ikke trafikuheld)
Vejrenholdelseslovens § 17: ”Såfremt nogen på vej eller sti, der er åben for almindelig færdsel, henkaster eller efterlader affald eller genstande, der kan være til ulempe for færdslen eller er særlig forurenende, er vej- eller kommunalbestyrelsen eller i påtrængende tilfælde politiet berettiget til for den pågældendes regning at lade det henkastede eller efterladte fjerne.”

11 Vejoprydning (ikke trafikuheld)
Vejlovens § 102, stk. 2: ”Såfremt nogen uden tilladelse anbringer genstande mv., der er nævnt i stk. 1 (der bl.a. omfatter affald), og den pågældende ikke efterkommer et påbud om at fjerne disse, er vejbestyrelsen berettiget til for den pågældendes regning at fjerne det anbragte. Er det anbragte til ulempe for færdslen, er vejbestyrelsen og i påtrængende tilfælde politiet berettiget til uden forudgående påbud at fjerne det anbragte for den pågældendes regning.”

12 Akutudgifter – færdselsuheld
VLD af 22. marts 2016 I forbindelse med et alvorligt trafikuheld foretages der en række opryddende foranstaltninger, herunder fjernelse af tabt gods, bortkørsel af forurenet rabatjord (48 tons), opsugning af forurenet overfladevand mv. for et samlet beløb på ca. kr Alle udgifter kunne – undtagen enkelte poster omfattet af beredskabsloven– kræves refunderet af ansvarsforsikringsselskabet for den bilist, der havde forårsaget uheldet, jf. færdselslovens § 101.

13 Refusion af akutudgifter generelt

14 Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer
Er det korrekt, at der ikke kan tages betaling for beredskabslovsdelen? ”Der er ikke i beredskabsloven hjemmel til at kræve betaling for redningsberedskabets akutte indsats ved hændelser med kemiske stoffer. Det må i det konkrete tilfælde afgøres efter reglerne i miljø- og vejlovgivningen, om der i denne lovgivning er hjemmel til at kræve, at skadevolderen betaler …”

15 MEL – HRD af 12. januar 2017 Højesteret stadfæstede landsrettes præmisser (gengivet nedenfor) og anførte, at beredskabsloven ikke ændrede herpå. ”Det er ubestridt, at branden hos XX opstod som følge af, at YY leverede benzinholdigt skyllevand til XX. Den form for virksomhed, som XX udførte, er ubestridt omfattet af det objektive ansvar i § 3 i lov om erstatning for miljøskader. YY’s levering af benzinholdigt skyllevand til XX skete som led i XX’s udførelse af denne virksomhed, og den omstændighed, at XX ikke var godkendt til at modtage benzinholdigt skyllevand, kan derfor ikke føre til, at XX ikke er ansvarlig på objektivt grundlag for de skader, der opstod som følge af den nævnte leverance. Slukningen af branden hos XX førte til, at A Kommunes regnvandsbassin blev forurenet med olie. Som grundejer var A Kommune berettiget til at foretage den nødvendige oprensning af regnvandsbassinet og kræve udgiften hertil betalt af XX, der som ovenfor anført var ansvarlig for forureningen på objektivt grundlag. De foranstaltninger som A Kommune foretog på XX’s ejendom, fandt sted under slukning af branden, og det er efter bevisførelsen ubetænkeligt at lægge til grund, at et øjeblikkeligt indgreb var påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse. Udgiften hertil skal derfor betales af XX, der som ovenfor anført var ansvarlig for forureningen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 70. Den omstændighed, at A’s arbejde på ejendommen blev udført i forbindelse med den akutte indsats mod branden, kan ikke føre til et andet resultat.”

16 Vid skønsmargin Byretsdom fra Retten i Kolding af 15. marts 2015 Udgifterne knyttede sig til en oprensningsindsats foretaget i et vandløb. Samlet udgift kr ,00. ”Retten lægger til grund, at udslippet af sojaolie fra tanken på NN’s ejendom var omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 70. Efter stk. 1 i samme bestemmelse foretager kommunen det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Det er herefter uden betydning, at kommunen ikke meddelte påbud, ligesom det er uden betydning, om NN blev gjort bekendt med, at indsatsen blev udført for hans regning.” Og ”Efter skønserklæringen er det godtgjort, at anvendelse af olieskimmere er en normal beredskabsindsats. På baggrund af vidneforklaringen fra YY er det ikke godtgjort, at der kunne have været anvendt slamsluger til opgaven med at indsamle sojaolien. NN har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at indsatsen kunne og burde være udført billigere.”

17 Refusion af akutudgifter vedrørende jord

18 JFL § 73, stk. 1 ”Miljøministeren, regionsrådet eller kommunalbestyrelsen kan kræve udgifter, der i medfør af denne lov er afholdt til undersøgelser, oprydninger, andre afværgeforanstaltninger, opkøb eller erstatninger for ekspropriation vedrørende en ejendom, dækket af den eller dem, der er eller kunne være adressat for et påbud vedrørende den pågældende ejendom.” OBS: Der skal træffes en afgørelse herom, jf. stk. 2. Afgørelsen kan ikke påklages, bortset fra kildespørgsmålet.

19 Påbudsgrundlaget – jordforurening
Erhvervsmæssige aktiviteter Ubetinget påbudsgrundlag for forureninger sket efter 1. januar Ikke ubetinget påbudsgrundlag ved forureninger, der hidrører fra krig/naturkatastrofer eller brand/hærværk

20 Hærværk NMK af 15. december 2014 ”På denne baggrund kan Natur- og Miljøklagenævnet tiltræde …, at der ved fortolkningen af bestemmelsen … må tages udgangspunkt i den strafferetlige forståelse af begrebet hærværk. … hærværk (må) derfor forstås som tredjemands beskadigelse eller ødelæggelse af andres ting, hvor formålet netop er beskadigelsen eller ødelæggelsen. … … Naturklagenævnet (finder), at formålet med beskadigelsen har været tyveri og ikke ødelæggelse af anden mands ting … Beskadigelsen af pipelinen kan derfor ikke karakteriseres som hærværk i jordforureningslovens forstand, og olieforureningen er således ikke opstået som følge af hærværk som nævnt i § 41, stk. 2, 3. pkt.”

21 Påbudsadressat – olieleverance
NoMo nr. 123 Ud fra 4 konkrete sager anfører nævnet følgende hovedregel/ undtagelse: ”Som udgangspunkt må tankvognen betragtes som kilden til forureningen, og det vil være olieleverandøren, der over for det offentlige anses for ansvarlig. Kommunen skal derfor meddele påbud til leverandøren efter jordforureningslovens §§ 40 og 41 om undersøgelser og oprensning af forureningen. Spørgsmålet er imidlertid mere kompliceret, hvis forureningen ikke entydigt kan henføres til leverandørens forhold, men der er en vis medvirken fra tankejerens side, f.eks. hvis tankejeren har givet uklar besked om påfyldningstid og -sted, eller hvis tankejeren har haft en ikke-tilsluttet tank stående, men har forsømt at afblænde den, så påfyldning ikke kunne ske.”

22 Villatanke Ubetinget påbudsgrundlag over for ”tankejeren” Kriterier:
Konstateret efter 1. marts 2000 (lille modifikation), anlægget skal have været brugt efter 1. marts 2000, anlægget skal have været anvendt eller kan have været anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen, tanken er under liter, og 50% eller mere af det areal, anlægget opvarmer, anvendes til beboelse. Ikke hvis pga. naturkatastrofer.

23 ”Anvendt umiddelbart før”
MAD N ”Det fremgår af vejledningen, at Miljøstyrelsen i en konkret sag har tilkendegivet, at såfremt en tank i 6 måneder har været taget varigt ud af brug, inden forureningen konstateres, kan der ikke udstedes et påbud, hvilket harmonerer med ophør af forsikringspligten … Nævnet finder, at en tidsperiode på 6 måneder også i nærværende sag er et rimeligt kriterium for, hvorvidt tanken har været eller kunne have været anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen.”

24 Uddrag MST-skrivelse af 30. juni 2000
”I de tilfælde, hvor en forurening udgør en overhængende alvorlig fare for sundheden m.m. som beskrevet i § 68, stk. 2, har tilsynsmyndigheden en pligt til at foretage det nødvendige uden påbud. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve sine udgifter betalt af den, der kunne være adressat for et påbud jf. § 73, stk. 1. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at forsikringspligten i lovens § 49, stk. 1 også omfatter de situationer, hvor der sker en forurening omfattet af § 48, stk. 1, men hvor der ikke bliver udstedt påbud, da miljømyndighederne udfører en pligtmæssig indsats jf. § 68, stk. 2. Tankejerens forsikringsselskab vil herefter dække udgifterne for indsatsen forudsat, at forureningen ikke er undtaget dækning.”

25 Akutomkostninger Eksempel på skrivelse fra Topdanmark:
”… Før jeg kan tage stilling til om regningen er dækket af vores forsikring, skal jeg bede jer sende mig timeopgørelser og arbejdsbeskrivelser, kopi af regninger fra underentreprenører, samt beskrivelse af deres udførte arbejde. For en god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på at forsikringen, alene dækker rimelige udgifter til et akut afværgeindsats overfor jordforureningen. Dette betyder dels, at vi kun betaler for de personer, der har ydet en aktiv indsats og dels at vi kun betaler for en indsats for at afværge en jordforurening, der kunne have været omfattet af et påbud efter Jordforureningslovens § 48.”

26 Forsikringspligten efter § 49
Der er forsikringspligt (undtagelse for stat, regioner og kommuner) Forsikringen skal dække udgifterne til opfyldelse af § 48-påbud Ikke forsikringspligt ved forsæt fra tankejerens side, tank ulovlig + tankejeren vidste eller burde vide det, eller skyldes levering i strid med vejtransportregler Forsikringspligten ophører 6 måneder efter, tank er sløjfet forskriftmæssigt Der er max på (nu) kr. 4,162 mio. (kommunen hæfter herudover). Beløbet pristalsreguleres årligt første gang i 2015.

27 Villatanksag – § 49 U.2014.2083H 2000 = handel
Oplysning om, at der var nedgravet olietank fra Ikke nogen oplysning omkring tankens art. Tankattest ikke indhentet 2007: Forurening. Der var tale om en AJVA-tank, der skulle have været sløjfet i 2001 Ikke forsikringsdækning. ”Uanset forholdene på købstidspunktet var det imidlertid nødvendigt at skaffe sig yderligere viden om olietanken for at undgå senere overskridelse af sløjfningsterminerne i henhold til olietanksbekendtgørelsen. Køberne var ikke i besiddelse af tankattesten og de gjorde ikke noget for at fremskaffe den eller på anden måde at skaffe sig viden om de faktiske forhold omkring tanken. De kunne have fået tankattesten ved en henvendelse til kommunens tekniske forvaltning. … På den baggrund finder vi, at de i hvert fald nogen tid efter overtagelsen af ejendommen burde have vidst, at olietanken var af en type, som ifølge reglerne i olietanksbekendtgørelsen skulle have været sløjfet inden den 1. januar Betingelserne for forsikringsdækning er derfor ikke opfyldt.”

28 Refusion af akutudgifter vedrørende vand

29 MBL § 70, stk. 1 ”I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningsudbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.”

30 U 2001.1709 H – eksempel på skærpet culpanorm
”Det er ikke med sikkerhed konstateret, om forureningen er sket ved direkte udledning eller ved spild i forbindelse med håndtering af kemikalierne eller på anden måde. Dameta anvendte kulbrinter og TCE i produktionen, og selv om Børge Hindsgaul ikke havde speciel ekspertise vedrørende kemisk affald, burde han på baggrund af den almindelige viden dengang være klar over, at udledning eller spild ville medføre fare for udbredelse til grundvandet og dermed fare for de væsentlige vandindvindingsinteresser, som han var bekendt med fandtes i området … Højesteret finder på denne baggrund, at Børge Hindsgaul ikke har udvist tilstrækkelig omhu og truffet tilstrækkeligt effektive foranstaltninger for at undgå forurening …”

31 Miljøerstatningsloven
Kun forurening fra listeaktiviteter, bl.a.: Autoværksteder Virksomheder/udlejningsejendomme med nedgravede olietanke over l Omfatter skader, der er forvoldt efter den 1. juli 1994 MEL kan anvendes af det offentlige som skadelidte

32 Affaldsgebyr ctr. § 70 –erstatning?
MAD S: Akutsituation i forbindelse med, at landmand afleverede køleskab med udsivende parathion: ”Det er på den baggrund samlet set statsforvaltningens opfattelse, at X Kommune ikke med hjemmel i affaldsbekendtgørelsens § 58, stk. 2, kan kræve X Forsyning A/S' omkostninger i forbindelse med håndteringen af det indleverede Parathion, erstattet. Andet hjemmelsgrundlag: Som det også fremgår af X Kommunes udtalelse, er enhver borger og/eller virksomhed ansvarlig for, at der ikke sker forurening af luft, vand eller jord, jf. forureneren-betaler-princippet. … Statsforvaltningen har noteret sig, at Parathion er et kemikalie, der, jf. Beredskabsstyrelsens anvisninger, kræver en særlig håndtering for at undgå alvorlige sundhedsmæssige skader på mennesker og natur, og at det har været begrundelsen for at tilkalde det kommunale redningsberedskab og efterfølgende det statslige redningsberedskab i X By. Statsforvaltningen er på den baggrund og som hændelsesforløbet er beskrevet mest tilbøjelig til at mene, at betingelserne i miljøbeskyttelseslovens § 70 har været til stede, og at X Kommune med hjemmel heri har kunnet udføre selvhjælpshandlinger i form af bortskaffelse og oprydning efter giftafleveringen på den ansvarliges regning.” Hvem er den ansvarlige?