Grundvandsforum Aarhus Kommune Møde 8. april 2014

Grundvandsforum Forening Repræsentant Private Vandværker i Aarhus Kommune Anders Kaa, Malling Vandværk Dansk Vand- & Spildevandsforening (DANVA) Jørn-Ole Andreasen, Aarhus Vand Den offentlige ejede vandforsyning, Aarhus Vand Bo Vægter, Aarhus Vand Embedslægeinstitutionen i Region Midtjylland Embedslæge Anne Hempel Jørgensen Landboforeninger og Landbrugsrådgivning i Aarhus Kommune Sekretariatschef Helge Kjær Sørensen, Dansk Landbrug MidtØstjylland (DLMØ) Familielandbruget i Aarhus Kommune Morten Laursen, Østjysk Familielandbrug Skovdyrkerforeningen i Aarhus Kommune Skovrider Henrik Buhl ved Skovdyrkerforening Østjylland Jord og Råstoffer, Region Midt Helle Larson/Frede Busk Sørensen Statens Miljøcenter (deltager efter behov i møder) Line Højgaard Henriksen

Dagsorden Godkendelse af dagsorden Evt. korte meddelelser fra grundvandsforums medlemmer Forslag til indsatsplan StautrupÅbo Status for opfølgning på Beder indsatsplan Tidsplan for indsatsplanlægning i Aarhus indtil 2017 Evt. Næste møde Slår punkt

Vedtagelse af indsatsplan StautrupÅbo Vandværkerne tilbyder aftaler om pesticidfri drift og nitratreduktion Endeligt planforslag vedtages af byrådet Planforslag behandles af byrådet Planforslag for koordinationsforum Revideret Planforslag færdig lodsejermøder Udkast til Planforslag Forhøring berørte parter Behandling af indsigelser og revidering af planforslag Politisk Ny vejledning fra Naturstyrelsen omhandler forhøring. Forhøring har mindst 2 – Forvaltningsmæssigt. Mulige berørte parter skal have at vide at de kan blive berørt, før planen offentliggøres. Mulighed for bemærkninger 12 uger Offentlig høring

Indsatsplan StautrupÅbo Rækkefølge af gennemgang Beskyttelsesområder Indvindingerne (vandværkernes beskyttelse af boringer og ressourcer mm) Øvrige miljøfremmede stoffer Nitrat Pesticider Andre bemærkninger Mangler bilag. Herunder Miljøvurdering. Resume heraf skal i indsatsplanen. Mulig påvirkning af Brabrand Sø, som er habitatområde og NATURA 2000 område.

Beskyttelsesområder Hele indsatsområdet er OSD Generelt høj beskyttelse af grundvandet Beskyttelsesområder Særlig opmærksomhed på grundvandsbeskyttelsen Hele området er OSD. Størrelsen af området. Indsatsområdet er 5 områder slået sammen. Ca 25.000 mennesker bor i området. Planen retter sig især mod beskyttelsen i de sårbare områder. Ud over BNBO og sårbare områder er der stadig 10 meter zone, 25 meter zone, 300 meter zone. Sårbare områder. Arealer, som er særligt følsomme overfor udvaskning af nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer til grundvandet. Områderne er kortlagt af Aarhus Amt. (aftal formulering). Områderne svarer til NFI. Den væsentligste nedsivning sker i de sårbare områder. Relativt stor grundvandsdannelse og alt andet lige er der her størst risiko for forurening. Det er her det er væsentligst at beskytte grundvandet. Suppleret med bykortlægning som ikke var med i amtets udpegning. De mørke områder på kortet. Samarbejde med Skanderborg Kommune. Udgangspunktet var, at lodsejere på begge sider af kommunegrænsen blev behandlet ens.

Beskyttelse af grundvand Indsatsplanen StautrupÅbo indeholder: Retningslinier for, hvordan kommunen vil administrere lovgivningen. Aftaler om indsatser for at fjerne forureningskilder og afklare risici. Ser bort fra nitrat og pesticider. Hvor der er råderum spillerum i lovgivningen er der taget stilling til, hvordan lovgivningen administreres i Aarhus Kommune Hjælp til både kommunens administration og ansøgere, at de kan se, hvad der bliver lagt vægt på i ansøgninger.

Beskyttelse af indvindingerne Aftaler/indsatser/anbefalinger Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) udlægges om alle eksisterende og nye almene indvindingsboringer Spredning af vandindvindingen søges fremmet Grundvandets mængde og kvalitet overvåges Oplandsbestemte analyser Alle boringer tilhørende almene vandværker video/foto inspiceres jævnligt Sikringszone omkring alle brønde og boringer – undgå påkørsel. Alle indvindingsboringer er allerede sikret. BNBO radius 50 – 200 meter omkring boringerne . Spredning af indvindning. Lokalt sikre at der ikke er for stor afsænkning. På lidt større skala under søger I forbindelse med vandforsyningsplanen har vi Møder med alle vandværker enkeltvis. Ikke alle vandværker er indstillet på at lave aftaler om fx jævnlig videoinspektion. Sikringszone også overvågningsboringer.

Øvrige miljøfremmede stoffer Foureningskilde Retningslinier/Aftaler Spildevandsslam Ikke i BNBO Evt. forbud hvis risiko for forurening Jordvarme Skærpelse af afstandskrav til boringer VVM-screening Virksomheder Vandværkernes analyser/overvågning Målrettede tilsyn Skærpede krav til indretning/drift Oplysning om sikring af grundvand Ældre forureninger af jord og grundvand Gennemgang af kortlægningen Spildevandsafledning Tæthed af ledninger i BNBO Tæthed af regnvandsbassiner Indsatsplanen skal beskrive den nødvendige indsats over for alle forureningskilder. Hvis en kilde ikke fjernes kan det være omsonst at fjerne risici fra alle andre kilder. Ud fra vores erfaring om problemstillinger i Aarhus Kommune har vi taget fat i de forureningskilder, som er vigtige at regulere. Ud over indsatser og retningslinier nævnt her, er der en generel retningslinie om skærpet opmærksomhed Det er aftalt, at Region Midtjylland og Aarhus Kommune i fællesskab gennemgår kortlægningen, herunder også udgåede lokaliteter og evt. nye brancher. På grundlag af ny viden vurderer Region Midtjylland, om lokaliteterne skal indgå i det videre arbejde.

Nitrat 1. Regulering via husdyrbrugloven: 2. Målrettet indsats Sikre, at udvaskningen ikke er over 50 mg/l eller over planteavlsniveau. Hvis udvaskning er væsentligt over 50 mg/l fra delopland: 2. Målrettet indsats Lokale høstforhold indarbejdes for at fastlægge mere nøjagtigt udvaskningsniveau. Forsøg på frivillige aftaler samtidig (så vidt muligt samtidigt med pesticidaftaler) Evt. påbud Planteavlsniveau. Vi kan lave et kort der viser, hvordan niveauet vil være i Aarhus Kommune

Nitrat Opfølgning. Særlig et område er der stor forskel på de to år. Skyldes varierende tilførsel af anden organisk gødning. Er ved at undersøge nærmere Godt eksempel på, at vi skal kigge detaljeret på dataene, før vi går i gang med Opfølgningen skal ske ved at se på flere år efter hinanden. To øverste områder rækker ind i næste indsatsplanområde. Afventer kortlægningen her. Arealudviklingen gør, at der vil ske ændringer i udvaskningen. Aftaler om pesticidfri dyrkning kan betyde, at udvaskningen falder (fx ved skovrejsning). Byudvikling vil ligeledes ændre

Pesticider i Aarhus Kommune GEUS 2011 Fladekilder Punktkilder Land By Specielt for pesticider, at man sjældent ved, hvad kilden er. ved nitrat kan man tale om en front Pesticider måske mere hændelsesbestemt; spild uheld og hvornår man sprøjter ift hvornår det regner etc. Desuden forskellige anvendt hver år. Miljømål: 0,1 µg/l

Pesticider i StautrupÅbo Harlev i forhold til Byer. Særlig undersøgelse lavet sammen med Regionen, som viser at der også Svært at afgøre præcist, hvilke kilder der er til de enkelte forureninger.

Målsætninger Det er indsatsplanens målsætning: at der ikke må anvendes, håndteres eller opbevares pesticider i sårbare områder og BNBO © Colourbox

Aftaler om finansieret pesticidfri drift Vandværk tilbyder aftaler BNBO: alle inden 2 år Sårbare områder: Halvdelen inden 2 år Resten inden 5 år Både land og by Kommune følger op med påbud i BNBO og på landet MBL §§ 24 og 26 a Vi vender tilbage til opfølgningen BNBO. Boligområder. Skal der tilbydes frivillige aftaler først?

Beskyttede og ikke-beskyttede sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder Områdetype Areal (ha) I alt Hele indsatsområdet 8.018 Sårbare og boringsnære beskyttelsesområder i alt 3.090 Arealer som på nuværende tidspunkt er sikret mod anvendelse af pesticider Skovareal Frivillige aftaler med vandforsyninger Økologisk drevne arealer (dyrkningsår 2010) Arealer ejet af Aarhus Kommune 246 241 85 319 684 Arealer som ikke er sikret mod anvendelse af pesticider Landbrugsareal Byzone Natur, erhverv, mm (rest) 1164 572 670 2406 Hele områdets størrelse

Sikring af pesticidfri drift

Forhøring Fra udkast til ”Vejledning om indsatsplaner”: Inden for 1 år efter kommunernes modtagelse af statens grundvandskortlægning af et givent område, skal der foreligge et udkast med foranstaltninger, der foreslås rettet mod den enkelte lodsejer Bestemmelsen sikrer, at lodsejere inden for en overskuelig periode (1 år) får viden om, hvorvidt kommunen forventer at igangsætte foranstaltninger på lodsejerens ejendom. Et udkast foreligger først, når der har været inddragelse af de direkte berørte parter Bestemmelsen sikrer også en forvaltningsproces, hvor den første inddragelse af ejeren skal ske forud for offentliggørelsen af forslaget til indsatsplanen

Direkte berørte parter Direkte berørte parter omfattet af forhøring: Antal ejendomme: Private boligejere ca. 300 Landbrugserhverv (ejere/forpagtere) ca. 250 Andre virksomheder/erhverv ca. 400 En del ejendomme har mere end 1 ejer, så i alt ca. 1200 bliver direkte berørt Direkte berørte parter. Er de, der kan blive udsat for en restriktion efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 og § 26a

Lodsejermøder I 12-ugers høringsperioden inviteres til individuelle lodsejermøder, hvor den enkelte lodsejer kan få svar på sine spørgsmål.

Bemærkninger til udkast Send bemærkninger til udkast til indsatsplan StautrupÅbo senest 29. april 2014 ncp@aarhus.dk

Beder indsatsplan April 2013

Bykampagne Vandværker og Fællesråd og lokale repræsentanter gennemfører oplysning til beboere Pjecer Artikler Stande Hjemmeside

Vandværkernes aftaler i Beder Værdier Total Sum af Areal - Hektar 161,79 Antal af Besøg hos lodsejer 37 Antal af Vurdering lavet 35 Antal af Fremsendelse af beregning af kompensation 24 Antal af Lodsejer accepterer aftale 10 Antal af Sendt til tinglysning 8 Antal af Afvisning af frivillig aftale

Tidsplan Faser i indsatsplanlægning Naturstyrelsen afleverer kortlægning Forhøring af direkte berørte parter inden 1 år Planforslag Endelig indsatsplan Afhængig 1 år efter modtagelse af Foranstaltninger Høring af berørte parter lodsejere Med digital post kan det også være nemmere at orientere hurtigt til mange om status. Ikke kun vigtigt at vise, hvornår planerne vedtages men også hvornår de enkelte faser skal ske Ønske fra Vandværker om at vide, hvornår vi kender Vigtigt for landbruget at vide, hvor langt vi er i de forskellige områder. Eksempel med handel med landbrugsarealer som er afhængig af, hvad kortlægningen viser.