1 It-tanker for fritidsdelen. 2 Læse & sprogpolitikken •It-strategi kobles på sprog- og læsepolitikken for fritidsområdet, således at den bliver et delelement.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolens profil Den lille skole er et trygt og udfordrende læringsmiljø for elever 0 til 9 klasse, hvor den faglige og sociale læring er forankret i en.
Advertisements

IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Danmark 3.0.
Informationsmøde på Lindebjergskolen
Leg og læring med digitale medier i dagtilbud
Natur og science i børnehøjde.
5 IT-didaktiske principper
Alle børn skal være del af fællesskabet
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Læringsstile og lektier
Fremmedsprog og it Bente Meyer, Aalborg Universitet, København,
Udvikling af digital kultur
Aalborg Handelsgymnasium på vej imod Det Digitale Handelsgymnasium.
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Indhold Projekt legende innovation Teknologi til leg og læring
Læringscentret og nye vejledningsformer
Er mit barn klar til skolestart ?
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Introduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
Didaktisk design – digitale medier den
Elevernes digitale dannelse
- fortsat midt i en flekstid?
Jeg støtter barnet ved:
Inklusion i Børneinstitution Højme
Tips & tricks Lærings-stile og it – den helt rigtige kobling Ny PIXI
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Lærermiddelkultur(er)?
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
HVAD BETYDER SKOLEREFORMEN FOR MIG SOM FORÆLDER PÅ NORDBYSKOLEN? Som forælder på Nordbyskolen vil du til næste skoleår møde nye ting, men det meste vil.
Velkommen til Nordregårdsskolen
Den inkluderende skole
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
Når fritiden kobler til læring- Muligheder i SFO v/ Thomas og Benny Espergærde Skole og SFO 4 blev til én – nye muligheder.
Lærerprofessionen.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Høring om digitale redskaber i dagtilbud og digital dannelse 28/ Kari Eggert Rysgaard, DFI / Skoletjenesten.
DIGITAL DANNELSE I BØRNEHØJDE HELLE SKOVBJERG KAROFF, ADJUNKT, PH.D. AALBORG UNIVERSITET/KØBENHAVN.
Sprogets legeplads Sprogudvikling Højtlæsning og billedbøger
Børn og pædagoger i en digital verden
O RIENTERINGSMØDE FOR KOMMENDE 0. KLASSE. D AGSORDEN Præsentation af Langsøskolen Fra børnehave til skole Ny på en skole Forventninger til forældresamarbejdet.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Lærings- og praksisfortælling
Planlægning, proces og evaluering
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Indskrivning Velkommen 2.Havbakkeskolen 3.Skoleparathed - Skoleverdenen - Skoleparathed 4. Skolens forventninger til forældrene 5. Gruppesamtale.
Børns Biblioteker To fagligheder i dialog – om børn, medier og professionsudvikling.
Præsentation af forårs-sfo
Dybkær Specialskole - ikke for ikke helt almindelige børn.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Jagten på den gode børnebog
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
Svendborg Sløjfen Barnet I Centrum HVAD ER UDFORDRINGEN. Hvor vil du gerne hen. Udfordringer med et barn – børnegruppe – forældre – kollegaer.
0. Kl 2016/2017.  I bh.kl skal undervisningen tilrettelægges og udføres således at eleven får kompetencer inden for:  1)Sprog  2)Matematisk opmærksomhed.
Mentalisering Recovery Christian Bæk, cand.psych. Blå Kors Medarbejderkonference.
Europæiske Kulturbørn Dansk inspirationsseminar
”Filmen er et af vor tids vigtigste kulturelle udtryk
Den pædagogiske læreplan
Projekt: Koncept til formidling
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

1 It-tanker for fritidsdelen

2 Læse & sprogpolitikken •It-strategi kobles på sprog- og læsepolitikken for fritidsområdet, således at den bliver et delelement af sprog- og læsepolitikken •Lave it-læseøer –Læse bøger på Ipads –Implementere teknologiske læsesystemer, hvor børn kan øve sig i at læse og få læst højt –Intern chat – hvor børnene kan få styrket deres stavefærdigheder eventuelt med hjælp fra en voksen

3 Brobygning mlm undervisningsdel og fritidsdel- eller fritidsdelen som eksperimentarium •Fritidsdelen kan følge op på undervisningsdelens arbejde i det legende univers – børn lærer også når de leger. –Den vigtige refleksion for pædagogerne må være at hvad de lærer og hvorfor de lærer det? •It-værktøjet kan være en central kulturteknik form af et som legende eksperimentarium for skolens lærdom, teknologien osv. –Børnene deler viden og kunnen –Børnene er medudvikler af rammerne – de udvider rammerne –Børnene afprøver forskellige teknikker indtil deres forsøg er blevet til færdigheder f.eks. I computerspil •

4 Dannelsesaspektet •Bevidste pædagogiske refleksioner om, hvilke medier børnene bør møde i SFO og hvordan det kan og skal foregå? –Læringsmål - •Dannelse af børnenes mediebrug – hvordan agerer man i forskellige digitaliserede sociale arenaer •Bevidste it-valg •Bevidste overvejelser i relation til computerspil i SFO’erne –Sociale spil –Regel spil –Samarbejdsspil •Kritisk stillingstagen til materialet –Videoer, spil, m.m. –Æstetiske overvejelser

5 Det kreativt it-skabende i fritidsdelen •Læringsspil –Børn laver deres egne spil •Børnefilm (filmproduktion) –Børn laver animationsfilm, stopmotion, videoer, Oscar •Eventuelt i samarbejde med skolen – således at man I skolen får undervisningen om de filmiske virkemidler – laver storyboard osv. •Børnedokumentar af eget barneliv –Foto, video o.l. –Materialer: Ipod, ipad o.l.

6 Inklusion af udfordrede børn i SFO via digitale medier •Refleksioner om (social / medie ) inklusion i relation til at have et godt kendskab til medierne – og ikke have noget kendskab i kraft af at det eksempelvis ikke findes i ens hjem •Erfaring: Disse børn kan ofte have noget at byde på eksempelvis i forhold til spil –Hvordan sætter vi dette i spil – så de i videst mulig omfang inkluderes? •Det legende og kreativt skabende i relation til digitale medier

7 Læringsmiljø for den uformelle læring i SFO’erne •Adgang til teknologien •Adgang til voksne der besidder viden og kunnen inden for de digitaliserede medier •Børn> < voksne deler viden og kunnen •Man observere hinanden og det er ok at kopiere hinanden •Der er mange forskellige læringsressourcer –Den voksne folder teknologien ud for børnene i forbindelse med kreativt skabende fritidsaktiviteter –Der er plads til at det enkelte barn kan eksperimentere med sin egen læringsstil