Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde Frederiksberg, d. 25. oktober 2012 Naturen i det intensivt udnyttede agerland Dansk Landskabsforening gennem 20 år – landskabets stigende betydning (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides) Dansk Landskabsøkologisk forening er en faglig forening, der nu har levet gennem 20 år i grænseegnene mellem en lang række faglige discipliner og professioner rettet mod vore landskaber og deres anvendelse. Det er bestemt ikke nogen stor forening. Og hvorfor den ikke er det forstår vi ikke helt. Vi syns at der er brug for den. Heldigvis har der gennem især de seneste år været stigende tilslutning blandt yngre studerende og kandidater fra en række forskellige uddannelser med berøring til landskabet og dets anvendelse, og det har styrket foreningen og dens aktiviteter. Vi har nu en bestyrelse med ikke mindre end 12 – snart 13 - aktive og engagerede medlemmer, der løbende arbejder med at udbrede forståelsen for landskabsøkologiske synspunkter indenfor forskning, planlægning og forvaltning af vore landskaber. Jesper Brandt Institut for Miljø, Samfund og Rumlig udvikling (ENSPAC) Roskilde Universitet

Dansk Landskabsøkologisk Forenings årsmøder siden 1992 Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde Velkomst Dansk Landskabsøkologisk Forenings årsmøder siden 1992 Marginaljorder og landskabet – marginaliseringsdebatten 10 år efter (1992) Landskabsøkologiske problemer i kystzonen (1993) Naturbeskyttelse og det almindelige agerland (1994) Nye vinkler på kulturlandskabet (1995) Landskabet og de alternative driftsformer (1996) Naturkvalitet og landskab (1997) Transport og landskab (1998) Vandet i landskabet (1999) Træer i landskabet (2000/2001) Bynære landskaber (2002/2003) Den administrative inddeling og landskabet (2004) Byen, landskabet og planlægningen 2006) Vandet i landskabet - nye trends og politikker (2007) Hverdagslandskabet og den europæiske landskabskonvention (2009) Bynatur og byøkologi – fremtidige udfordringer (2010) Behov for en ny landboreform? (2011) Naturen i det intensivt udnyttede agerland (2012) Vi har igennem årene især koncentreret os om at arrangere årsseminarer med en række forskellige emner i tilknytning til landskabet, både det åbne land, bylandskabet, kystlandskabet, skove og beplantninger, vandets kredsløb i landskabet og meget mere. Se mere om årsmøderne på www.landskabsoekologi.dk

Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde Velkomst En fællesnævner for alle disse aktiviteter har været interessen for landskabets forskelligartethed og arealanvendelsens tilpasning til landskabet. Landskabsøkologien i Danmark går længere tilbage end til 1992 – faktisk til slutningen af 1970erne – og knyttede sig allerede fra starten til det, der også er temaet i dag, nemlig naturen i de intensivt udnyttede landbrugslandskaber. Og det var næppe nogen tilfældighed. Når vi ser på udviklingen i et mere langsigtet perspektiv, så markerer 1960erne og 70erne indledningen til et voldsomt skift i det moderne samfunds forhold til naturen og landskabet. Forurening kom på dagsordenen, det udviklede sig ikke bare til en intensiv miljødebat, men de mangesidige trusler om en kommende økologisk krise udfordrede også vores hidtidige levevis med krav om omstilling mod en bæredygtig udvikling . Det har også udfordret- og vil især fremover udfordre - vores holdninger til landskabet, herunder til det åbne land, selv om disse ændringer og konsekvenserne af dem mærkeligt nok næsten ikke har vist sig endnu i vores bevidsthed. Da jeg læste geografi omkring 1970 var det en helt dominerende opfattelse, at alle geografiske forskelle i hvert fald indenfor Danmarks grænser var ved at blive udvisket og at den tilpasning til de forskellige landskabelige vilkår, der havde været gældende hidtil, snart ville være en saga blot: Alt kunne efterhånden lade sig gøre hvor som helst: Danmarks geografi blev i takt med den teknologiske udvikling opfattet som en simpel, plan flade for den fysiske planlægning, hvor kun afstanden havde nogen betydning - og selv den blev der med transportmidlernes hastige udvikling stillet spørgsmålstegn ved. Kilde: Brandt, J. et al (2011): Behov for en ny landboreform? Jord og Viden, Årg. 156, 12, s. 14-16 Zone III Zone I Zone II Zone I: Højbundsjorder – intensivering, homogenisering, strukturudvikling Zone III: Landsbymiljøet -labil zone for bosætning og landbrug. Rural idyl eller skodlandsby? Zone II: Marginaljorder ekstensivering, naturgenopretning, ’modurbanisering’ Øget differentiering og lokale sammenhænge i bondelandet: Den stjerneudskiftede landsby Landskabsheterogenitet og landskabssammenhæng

Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde Velkomst I landbruget kunne den samme driftsform gennemføres hvor som helst, det var blot et spørgsmål om teknologi og eventuelle støtteordninger at sikre ens produktionsbetingelser overalt indenfor den landzone, der var blevet oprettet i begyndelsen af 70erne. Der påbegyndtes netop i den periode en voldsom og markant strukturudvikling i landbruget med øget bedrifts- og markstørrelse og øget specialisering. Resultatet viste sig hurtigt i arealanvendelsen: I midten af 70erne dækkede en eneste plantesort: Vårbyg, over halvdelen af Danmarks areal. Naturen så ud til at være et næsten overvundet stadium. Men samtidigt hobede problemerne sig alligevel op. Udvaskningen steg, og levestederne for vilde dyr og planter svandt ind. Det gik ikke bare ud over våde og tørre halvkulturarealer, der blev pløjet op, hvis de da ikke nåede at blive sikret gennem fredninger eller §3-bestemmelser.

Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde Velkomst Forman & Godrons Matrix-Patch-Corridor-model Men ca. 1/3 af al natur i Danmark og en meget stor del af levestederne i det intensivt dyrkede agerland lå ude på og mellem markerne i form af hegn, diger, mergelgrave, og andre småbiotoper, der dækkede mellem 2 og 6 % af arealet. Det var ofte ydmyge levesteder, men med en langsigtet spredningsøkologisk betydning, som man hidtil ikke havde været opmærksom på. Den manglende viden har den moderne landskabsøkologi prøvet at råde lidt bod på. Ikke bare i Danmark, men over hele den industrielle verden, der jo i de år oplevede de samme industrialiseringstendenser indenfor landbruget.

Udvikling af småbiotopforskningen i Danmark Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde Velkomst Udvikling af småbiotopforskningen i Danmark 1979: Kombineret speciale (geografi, biologi) med 4 studerende: Agerlandets småbiotoper 1981: Agerlandets småbiotoper i øst-Danmark. Metode og kvantitativ dokumentation for udviklingen af småbiotoper (13 områder á 4 km2 – Småbiotophistorie i5 områder). Sponser: Det jordbrugsvidenskabelige forskningsråd 1986: Småbiotoper som indikatorer for intensivering/ekstensivering af landbrug i Weichel moræne landskaber (26 områder á 4 km2). Sponser: Miljøministeriets marginaljordsprojekt 1991: Nationalt naturovervågningsprogram (32 områder á 4 km2). Sponser: Skov- og naturstyrelsen 1996: Empirisk grundlag for det tværfaglige projekt: Værdi, landskab og biodiversitet (32 ormåder á 4 km2). Sponser: Samarbejde mellem 5 statslige forskningsråd 2008: Særligt overvågningsprogram under det danske NOVANA (32 områder á 4 km2). På Roskilde Universitet gik vi i slutningen af 70erne i gang med at udvikle et overvågningssystem for småbiotoper, allerførst som et speciale, derefter med støtte fra det Jordbrugsvidenskabelige Forskningsråd, senere fra Skov- og Naturstyrelsen, og i slutningen af 90erne i forbindelse med et stort tværfagligt forskningsprojekt: Værdi, Landskab og Biodiversitet, der blev samfinancieret af 5 af de statslige forskningsråd. Vi kortlagte derigennem udviklingen af småbiotoper, historisk helt tilbage til midten af 1800-tallet ved hjælp af kort og flyfotos for 5 landbrugsområder i Vestdanmark, og fra 1981 og frem til 1996 udvidedes overvågningen efterhånden til 32 områder a 4 km2 i hele det danske agerland. Vi registrerede og klassificerede alt hvad der var af små levesteder og kortlagde vedvegetationen, men vi interviewede også alle landmændene i områderne om de funktioner som småbiotoperne havde eller havde haft for landmændene. Vi inddrog også den øvrige arealanvendelse for at sikre et dækkende billede af det mønster og den arealanvendelse, som småbiotoperne skulle ses i sammenhæng med.

Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde Velkomst Netto %-ændringer pr. år af lineære og areelle biotoper i 5 testområder i Øst-Danmark (20 km2) 1954-1996. 1954-68 1968-81 1981-86 1986-91 1991-96. Antal år i hver periode 14 13 5 5 5. Lineære biotoper (% ændr.) % af længde, pr. år - 0.6 - 2.3 - 1.3 -1.3 0.9. % af arealet, pr. år -2.9 2.5. Areelle biotoper (% ændr.) % af antal, pr. år - 0.5 - 0.8 -0.8 -0.8 0.3. % af arealet, pr. år 3.0 1.7. Lineære biotoper omfatter f.eks. Hegn, sten- og jordgærder, rabatter, skel, vandløb og grøfter. Areelle biotoper omfatter småskove(<2 ha), bevoksninger og små beplantninger, enkeltstående træer, permanent græs, små overdrev, gravhøje, moser, søer og vandhuller. Og her ser I nogle af de interessante resultater i tørre tal: Generelt er det tydeligvis de små og de våde biotoper, der mest er forsvundet fra landskabet. Og som I kan se, forsvandt de med ca. ½ % om året i 50erne og 60erne. I halvfjerserne steg tabet af lineære biotoper til over 2% om året. Det betød at over 1/3 af alle de liniære biotoper forsvandt i perioden 1968-81. I 1980erne var der fortsat nedgang i de lineære biotoper, men arealet af areelle biotoper øgedes. Og se, da vi så kom op i 1990erne vendte billedet. Der var nu positive tal over hele linien! Der kom flere småbiotoper til, og især steg deres arealer. Det gjaldt ikke mindst biotoper med tilknytning til jagtinteresser. Jeg må skynde mig at sige: I gennemsnit. Der var enorme og måske oven i købet stigende regionale og især lokale variationer. Så selv om man kunne overflødiggøre naturen, så anså mange det åbenbart i stadigt mindre omfang for klogt at gøre det. Med 1996-kortlægningen stoppede vores overvågning, selv om en vis opdatering på basis af flyfotos blev lavet i 2001. Den viste en fortsat fremgang for visse typer, f.eks. vandhuller og bevoksninger. Men andre senere undersøgelser tyder på, at det generelt er begyndt at gå kraftigt ned ad bakke igen. Men vi kan ikke sætte tal på. De burde have været der, da Connie Hedegaard som miljøminister insisterede på, at overvågningen skulle fortsætte og indgå i den statslige NOVANA-overvågning. Men der er aldrig kommet nogen resultater fra overvågningen af småbiotoper. Det seneste jeg har hørt, er at alle rådata skulle være samlet ind, men at By- og Landskabsstyrelsen ikke har villet finansiere behandlingen af data. Når vi var på feltarbejde med småbiotopprojektet, kunne vi mærke den stigende interesse for småbiotoperne blandt de landmænd, vi interviewede. Deres landbrugsmæsige betydning blev fremhævet, men også deres mange andre funktioner i det åbne land, som lodsejerne i stigende grad lagde vægt på. Jeg er idag overbevist om, at det skifte i holdningen til naturen i det intensive agerland, som vi trods alt har kunne se tegne sig gennem de sidste 20 år, især har noget at gøre med udviklingen i de mange forskellige landskabsfunktioner, som er knyttet til det, at bo, leve og forvalte arealer i vore landbrugslandskaber. Derfor er der behov for, at landskabet, og dets mangesidige funktioner, ikke mindst i det intensive agerland, bliver draget langt mere ind, når man diskuterer natur og landbrug, og de rammer, som samfundet skal sætte for deres forvaltning.

Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde Velkomst Tak til vore samarbejdspartnere: Tolvmandssektionen under Landbrug og Fødevarer Danmarks Naturfredningsforening Økologisk Landsforening Friluftsrådet Det er årsagen til at vi i år har søgt samarbejde med Tolvmandssektionen under Landbrug og Fødevarer, Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, fordi disse foreninger – på forskellig måde – synes at have en klar interesse i en landskabelig tilgang til problemerne omkring naturen i det intensivt dyrkede agerland. Og vi har været meget glade for foreningernes opbakning til arrangementet. Jeg vil så give ordet til Henrik Vejre, der vil fungere som ordstyrer under den første del af årsmødet.