Boligforeningernes strategi for samarbejde med biblioteker og medborgercentre ……

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
"Ting er ikke altid det, de synes at være."
AT AFSKAFFE MEDLØBERKULTUREN
Engang For ikke så længe siden I det mørke Jylland….
Set i forældreperspektiv
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
F Forældremøder…. Forældremøder v. Birgitte Ravn Olesen.
GRAFISK FORTÆLLING 1.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
FORSTÅ DIN NABO! VI ER FORSKELLIGE.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
AT AFSKAFFE MEDLØBERKULTUREN MOBNING SLADREHANK MEDLØBER DUKS TRUSLER.
Afbureaukratisering Alle taler om det – ingen gør noget ved det.
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
FRIVILLIGHED OG MEDBORGERSKAB
Advisory board-møde, MDI, den 17. april 2013, Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund Oplevelser fra felten.
Netværksgrupper for 7.–9. kl. i UU Skive •Den politiske målsætning er at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. •De unges muligheder.
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Lærerprofessionen.
2 år og 3 måneder i skole. 1 år og 3 måneder i praktik.
Præsentationen starter automatisk. Som du synes. Slå højttalerne til.
Forældremøde X årgang.
I NABOSKABET.DK Børn og Unge. Naboskab i forskellige højder  Integration og sammenhængskraft i boligområdet handler ikke kun.
Børn og sorg - og sprældøde døde
Sprogpakken Forældresamarbejde.
The Sims2 Double Deluxe + Sims 2 Pets
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
UU Center Kolding Mentorprojekt i UU Kolding •Ide og finansiering •Ungepakke II •Samarbejdspartnere Taxameter - institutionsuafhængig.
Ingen bliver efterladt - eller gør de ?
Sket er sket … Og står sjældent til at ændre
Livets Ord September 2009.
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Sommer hele året? Den anden bolig og forbruget Oplæg på Dansk Byplanmøde, 2012, Kirsten Gram-Hanssen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Naboskabet - en undersøgelse af 3 boligområder 473 beboere besvarede undersøgelsen 6-11 år: år: år: 4 Voksne: 454.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Enhed i arbejderbevægelsen - Det handler om magt.
Afdelingsbestyrelsernes rolle i særligt udsatte boligområder Konference 19. november 2011.
Nørlem SFO Forældrerådet Årsberetning 2012/13. Hvem er vi? Eivind Jesper HenrietteIben MajaThekla Flemming.
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Skovengen Skovengen.
Børns omsorgssituation og trivsel
- COPENHAGEN LIVING LAB - 5. maj COPENHAGENLIVINGLAB.COM - DEN TRYGGE KOMMUNE URBAN INNOVATORS 5. MAJ 2010 COPENHAGEN LIVING LAB Njalsgade 106,2.
Vejlederens kommunikation
Boligsocialt arbejde hos Boligkontoret Danmarks medlemmer Et kig på de største udfordringer Katja Lindblad, udviklingschef
Glade Dage Undervisningscase i Entrepreneurship Faglig klipper/redaktør: Jesper Piihl Videoproduktion: Govisual Finansieret af:
Historien begynder for lang tid siden, da en mand straffer sin 5 årige datter, fordi hun har tabt en værdifuld genstand. Dengang havde de ikke mange penge.
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Børn og unge med handicap siger deres mening
Hvad fuck kan vi bruge det til ?` Af Bo Goed Watson
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Egedalsvænge Egedalsvænge.
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Chefen ser fortvivlet på sit ur og opdager at hans underordnede ikke er kommet til tiden for at holde et meget vigtigt seminar på en konference som netop.
Præsentation af forårs-sfo
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
Skabt som mand og kvinde
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Afdelingen for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter Rådgivning om samarbejde Vores udgangspunkt var Gode varige samarbejder bygger på tillid Det fik vi.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Tryg i Gellerup – hvordan?. Hvad kan jeg gøre? Forældrene inddraget – kvinderne i Gellerupparken. Den aktive Kvindeforening – kan gå ud til de belastede.
Uperfekt Lederskab Oplæg ved Jacob Storch, PhD
HVORDAN DEFINERER VI DET I BV 3
Præsentationens transcript:

Boligforeningernes strategi for samarbejde med biblioteker og medborgercentre ……

Skal boligorganisationerne og biblioteker samarbejde ? Kan vi det ? Vil vi det? Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at styrke borgerne? Dannelse – oplysningstiden er en lang fortsættelse i de store almene boligområder.

 Information/vejledning/læring god ide` i disse typer områder.  Hos os diskuterer vi, kan medborgercentre være ud over bibliotekets åbningstid ? I weekender om aftenen og medborgercentre kan jo også udspille sig uden for Biblioteket fx. mere mobilt eller i et beboerhus i et område ?

 Dette set ud fra at isolationen, spørgsmålene og myterne dannes når alle vi andre ikke er i områderne.  oplysning, information, uddannelse og netværk er vores fælles opgave.

 Hvordan ser jeg borgernes verden udspille sig i Vollsmose? Hvad er den sociale kapital?  9 almene boligafdelinger/ 5000 er børn/ unge under 18 år.  3500 antal boliger fordelt på tre boligorganisationer.  beboere på størrelse med Nyborg by.

 9 landsbyer med hver sin historie og sit naboskab  Tre folkeskoler som har 1200 elever  Det er opgjort til at børn i en af de store boligafdelinger på ca. 500 lejemål frekventerer 25 forskellige skoler.  Stor udfordring at styrke information og naboskab i de store boligområder i DK, når udgangspunktet er ovenstående.

 Der har ikke være en lærer/forældre været med til at danne det kit der skal til for at skabe tolerance og accept af hinanden som børn og familier  Hvilke behov har beboerne ?  Børnefamilier, med små eller store børn, etniske voksne med ringe skolebaggrund ?

 Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at servicere beboerne ?  Det kræver en accept af hinandens virke og accept af hinandens opgaver.  I det boligsociale er der i mange år arbejdet ud fra, at beboerne skal kunne selv eller have hjælp til at kunne selv

 Vigtigt at hver institution har øje for sin kerne ydelse.  Fag specialister– stå inde for den, sådan at bibliotekaren ikke skal være sundhedsformidler og omvendt.

 Vigtigt vi i boligområder af denne karakter, bevarer en høj faglighed om at være bibliotek, skole, daginstitutioner, boligorganisation mm  Hele tiden være obs på hvem er borgerne og hvem er modtageren.

 En historie fra det virkelige liv.  Altid gået på bibliotek som lå i et stort alment byggeri, boede i randområdet. Biblioteket fremstod mere og mere forfaldent og meget larm fra brugerne eller børn, men havde faktisk de nye bøger alligevel. Kommet igennem 25 år. Stoppede den dag hvor en bibliotekar spurgte om hun skulle udfylde en seddel for hende? Kiggede underne på personalet og sagde nej, det kan jeg da godt selv – hvorfor spøg du ? Jamen det kunne da godt være hun ikke kunne også ville bare tilbyde at hjælpe.  Går jo ikke og denne bruger kommer aldrig igen. Vigtigt at folk får den service de skal have og de læses inden den tilbydes.

 Hvordan samarbejdes der med borgerinformation i Vollsmose?  Bliver ofte personafhængigt, men så må man forsøge at det overlapper til resten af biblioteket /medbrogercentret.  Hvorfor kan det lade sig gøre nu ?  Der viste sig et behov hos Boligorganisationerne/Helhedsplanen i Vollsmose og den anden part er så åben for det samarbejde der byder sig.

 Boligorganisationerne har en aktivitet der hedder Miljøambassadørerne i Vollsmose.  Et projekt der har udviklet sig de sidste 3 år.  Et undervisningsprojekt der tager udgangspunkt i formidling af miljø, emner som el, vand,varme, rengøringsmidler, hvor der tages udgangspunkt i beboernes eget liv og familie. 

 Kvinderne bliver tillagt en  aktiv rolle i kommunikationen i Vollsmose  Sikre at kvinderne får større viden om miljømæssige elementer i samfundet.  At give dem kompetencer til at formidle deres nye viden  At udvikle deltagerne til rollemodeller i lokalsamfundet og dermed bryde deres relative isolation

 Arbejdet med Miljøambassadører bør ses som strategier i det boligsociale arbejde, med udvikling af netværk og ressourcer blandt beboere  Vigtigt at skabe rammer for beboeres egen udvikling og give ansvar og ejerskab, men dette kan vi gøre bedre sammen !

 Udviklet sig til, at der skulle dannes et agenda center for miljøinformation i området.  Var påbegyndt at etablere dette center alene som boligorganisation, men straks kom spørgsmålet ?  Hvordan skulle vi sikre en borgerdeltagelse ?

 Talte sammen, havde et konkret ønske om samarbejde.  Biblioteket/Jytte fandt det faldt i tråd med det som foregår i Medborgercentret.  Der bliver nu en Miljø-plet. Som der findes en sundhedsplet.

 Beboerne skal uddannes til, at kunne vejlede og rådgive. (30 kvinder)  Jytte har foreslået at ejendomspersonalet også får en plet, det ser vi på…  Spareprogram for 55 familier fortsætter, kan være et fælles projekt ?  De første 45 familier er grundlag for hvad der kan spares i el

 Hvis alle sparer kan det blive til ton CO2 svarende til 4,2,mill. Kroner.  Vi har rigtigt meget at byde på sammen og det bliver dobbelt gevinst for beboerne.  Tingene tager tid