Randers Kommune Folkeskolereform 2013 Ungdomsskoleforeningens efterårskonference 2013

Disposition 1.Folkeskolereformen generelt 2.Folkeskolereformen i et ungdomsskoleperspektiv 3.Udfordringer i relation til ungdomsskolens virke indenfor rammerne af folkeskolereformen 4.Lokale ungdomsskoleerfaringer der kan bidrage til at indfri reformen 5.Afsluttende betragtninger Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB 2

3 nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater. 3.Tillid og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene skal give retning og sætte et højt ambitionsniveau for folkeskolens udvikling. Der vil løbende blive fulgt op på målene. Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB 3

Kvalitet og trivsel i skolen Større inddragelse af elever og forældre Øget fokus på:  trivsel  udskoling med øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelser  anvendelse af digitale læringsformer og it  at alle skal inkluderes, så der er plads til alle i folkeskolen/elever på alle niveauer Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB 4

5 5 - Forudsætninger ”Det er viktikt, at kunne stave riktit” (Artikel i Politiken)

Effekt – fokus Øget fokus på effekt af folkeskolens resultater, der følges op gennem regelforenklingsprogram og konkrete måltal: 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan:  Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i nationale test  Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2)Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater  Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 3)Tilliden til - og trivslen i - folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis.  Elevernes trivsel skal øges Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB 6

Reformen generelt For mange vil reformen betyde:  Et grundlæggende paradigmeskifte – ”fra undervisning til læring”  Fra output til outcome – øget resultat- og effektfokus  Sigtet på at uddanne livsduelige unge, der aktivt bidrager til samfundet og fællesskabet Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB 7

8 Budskab

Ungdomsskolen i reformen Legitimitet i form af  Valgfagsvifte – kompetenceforandring  Særlige linjer i skolernes overbygning  Partnerskabsdannelser udenfor folkeskolen – specifik fokus på erhvervsrettede uddannelser  Alternativ opgavevaretagelse, der reducerer ”folkeskolerelationen” for elever, der ikke lykkes  Samarbejdsrelationer med UU Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB 9

Ungdomsskolen i reformen Legitimitet i form af  Valgfagsvifte – kompetenceforandring  Særlige linjer i skolernes overbygning  Partnerskabsdannelser udenfor folkeskolen – specifik fokus på erhvervsrettede uddannelser  Alternativ opgavevaretagelse, der reducerer ”folkeskolerelationen” for elever, der ikke lykkes  Samarbejdsrelationer med UU Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB 10

Reformen i ungdomsskoleperspektiv Centralt issue: ”Udfordres ungdomsskolen over evne, når en så lille institution skal håndtere så store opgaver??” Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB 11

Ungdomsskolen i reformen Erfaringer i Randers  Kraftcentre – valgfags- og idefagssamarbejde  Heltidsskolen – særligt udsatte unges læring i ikke- folkeskolerelaterede omgivelser  Partnerskabsdannelser udenfor folkeskolen – specifikt fokus på erhvervsrettede uddannelser  ”UngeMiljøet” – demokratidannelse  Uddannelse af unge til instruktører Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB 12

Ungdomsskolen i reformen Legitimitet som spiller, hvis  Pris  Kvalitet i opgaveløsningen  Omstillingsparathed og fleksibilitet  Evne og vilje til nytænkning  Ledelse og medarbejderkompetencer Kan identificeres som Ungdomsskolens eksklusive konkurrenceparametre, når frivillige, foreninger og kulturinstitutioner gør sig markedsduelige Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB 13

Forberedelse af folkeskolereformen ”Det er beskæmmende, at vi lever i en tid, hvor det er lettere at sprænge et atom end en norm.” (Albert Einstein) Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB 14

Afsluttende bemærkninger Og endnu engang til refleksion: Udfordres ungdomsskolen over evne, når en så lille institution skal håndtere så store opgaver i konkurrence med andre markedsaktører?? Hvis ja, hvad vil I gøre ved det ?? Ny folkeskolereform – Ungdomsskoleforeningen 14. november 2013 TB 15