Styringsnetværk som middel til at skabe lokal og kommunal udvikling Jacob Torfing Svendborg, 23. Oktober, 2008

Haves: problemer Ønskes: lokale løsninger Der er mange uløste lokale problemer: Elendige veje og cykelstier Mangel på fritids- og kulturtilbud Dårlig adgang til naturen Hendøende landsbyfællesskaber, mv. Og mange nationale og globale problemer kræver en lokal indsats: Begrænsning i antallet af overvægtige børn Flere unge i ungdomsuddannelse Udbredelse af genbrugsordninger Skabelse af nye arbejdspladser ved udflytning af store virksomheder Derfor er der stort behov for lokale løsninger!

Lokal udvikling De nye og større kommuner har til opgave at skabe lokale løsninger gennem lokal udvikling, der knytter sted, handling og forandring sammen i en refleksiv praksis: hvordan kan vi …? Fokuseringen på ’lokal udvikling’ skal ses i lyset af den kommunale diskurs om strategisk lederskab Lokal udvikling handler således om at skabe fremsynede og sammenhængende løsninger, der forbedrer den lokale bæredygtighed Det skal ske gennem strategisk handling, der bygger på styrker, begrænser svagheder, udnytter muligheder og imødegår trusler

Lokal udvikling = vilde problemer Eksempler på lokale udviklingsprojekter kan være: Cykelprojekt for indvandrekvinder Byfornyelse, eksempelvis gennem inddragelse af gamle havneområder Branding af kommunen overfor virksomheder og borgere Lokal udvikling har karakter af ’vilde problemer’: Problemer er uklare og komplekse Løsninger er usikre og Der er behov for specialiseret og tværgående viden Der er mange interessenter Risikoen for konflikter er stor

Løsningen er netværksstyring Vilde problemer egner sig ikke til lineære planlægnings- og styringsprocesser: problem (borgere) - alternativer (embedsmænd og organisationer) - løsning (politikere) - implementering (forvaltning) Løsningen af vilde problemer sker bedst i tværgående styringsnetværk: Der muliggør udveksling af viden, ressourcer og ideer mellem gensidigt afhængige aktører fra den offentlige og private sektor Og fremmer såvel negativ som positiv koordination

Forskellige former for styringsnetværk: Styringsnetværk anbefales og anvendes i dag på forskellige niveauer og områder Styringsnetværk kan have forskellige funktioner: vidensdeling, samarbejde og samstyring Styringsnetværk kan tage forskellige former: Intra- eller interorganisatoriske Centralt initierede eller selvgroede Formelle eller uformelle Lukkede eller åbne Permanente eller ad hoc prægede

Hvad er det netværk kan? I forhold til at skabe lokal udvikling har styringsnetværk fem forcer: Forbedre beslutningsgrundlaget Skabe innovative løsninger gennem diversitet og læring Mobilisere private aktørers ressourcer Udnytte fordelene ved specialisering og arbejdsdeling gennem udveksling Skabe ejerskab til fælles løsninger

Betingelser for effektiv netværksstyring Styringsnetværk er baseret på skrøbelige sociale og politiske processer Der er således en stadig risiko for: At man taler forbi hinanden At der er en ringe tilskyndelse til samarbejde At netværket lammes af konflikter Der er derfor behov for skabe: Fælles kognitivt udgangspunkt Afklaring af den gensidige afhængighed Gensidig tillid Institutionelle rammer for interaktion

Netværk skal styres For at maksimere fordelene og minimere problemerne skal styringsnetværk styres Styring af styringsnetværk og andre former for selvstyring kaldes ’metastyring’ Udfordringen er at metastyre netværk i skyldig respekt for netværkets evne til selvstyring Traditionelle former for top-down styring gennem befalinger er udelukket

Metastyring Metaguvernører kan være offentlige ledere eller ressourcestærke private organisationer med tilstrækkelig legitimitet Metaguvernørerne har fire instrumenter i værkstøjskassen: 1. Netværksdesign 2. Mål- og rammestyring 3. Processtyring 4. Netværksdeltagelse