Samskabelse gennem et Bynetværk

Præsentationer af emnet: "Samskabelse gennem et Bynetværk"— Præsentationens transcript:

1 Samskabelse gennem et Bynetværk
Annika Agger, Ph.D, Lektor Roskilde Universitet

2 Hvem er jeg – og hvem er i?

3 Det jeg vil tale om ! Kort om samskabelse- hvad betyder det?
Hvad kan man bruge et bynetværk til? Hvad er der af erfaringer rundt omkring? Gode råd til jeres videre arbejde!

4 Samskabelse Billded taget fra Det Sociale Enzym af Jesper Nygaard

5 Bynetværk Samarbejde mellem private virksomheder, butikker, iværksættere mv., men ofte også kommunale repræsentanter og andre lokale aktører i området Finder sted i et geografisk afgrænset lokalområde og har fokus på kvaliteten af området Er udviklingsorienteret, dvs. kan varetage visse daglige driftsopgaver som renholdelse, markedsføring og mindre events, men også omfatter en strategisk udvikling af området og udvikling af gode rammer for kvarterets virksomheder og borgere Initiativer i svenske citysamverkan: Planlægge og gennemføre projekter (fysisk forskønnelse, tilgængelighed m.m.) i bymidten Fælles markedsføring, PR og kampagner Events, arrangementer og udsmykning Effektmålinger og analyser Strategisk udvikling Kompetenceudvikling og vidensudvikling Figur fra Jesper Ole Jensen & Jacob Norvig, Aalborg Universitet, 2017

6 Hvad kan man bruge et bynetværk til?
Få synergi mellem indsatser! Bedre kendskab til andre aktører – og naboskab Mere kvalificerede og forankrede projekter Få flere ting til at ske ! Og dermed også bedre branding – og byidentitet!

7 Andre eksempler på bymidteorganisationers tiltag:
Øget ren- og vedligehold Øget sikkerhed/tryghed God belysning Flere siddepladser og flere, mere indbydende mødesteder Rene og tilgængelige offentlige toiletter Promovering af lokal produktion og lokale butikker Kampagner i forhold til at handle lokalt Aktivering af tomme lokaler Det rigtige mix af butikker, spisesteder, kulturtilbud osv.; kuratering bliver mere og mere nødvendigt Fælles åbningstider Fælles gavekort Indsatser i forhold til aftenøkonomi Stordriftsfordele for f.eks. butikkerne (fælles indkøb, varetransport og forsikringer, delebiler m.m.) Deleøkonomiske tiltag Kunstprojekter Inddragelse af børn og unge samt marginaliserede grupper Koordinering mellem eksisterende initiativer Grøn, bæredygtig profil Udvikling af smart city-tiltag

8 Erfaringer fra andre steder
Deltagere: Politikere, Erhvervsliv, Borgere, Administration Mødes 2 gange årligt Altid private der er formænd Havde ingen motorveje eller – svømmehaller- tænkte derfor at skulle man tiltrække nogen – så skulle bymidten være interessant. De started med at lave en process- hvor de interviewede forskellige interessenter – om hvad de syntes var hhv godt og skidt I byen Med afsæt I det lavede de to store konferencer- hvor den ene handled om – hvordan kan vi lave et bedre samarbejde. Hed I starten SAMARBEJDSFORA og idag hedder det blot BYFORA. Bestod af administration, politiske lag og erhvervsfolk. Kriterierne for at deltage var- at folk skulle have lyst til at samabejde – og have adgang til forskellige ressourcer. Mange af de ting de har fået til at ske har ikke kostet noget- teater forum- fliser I gå gaden- turistforening. Idag ringer de til hinanden . Meget samarbejde – city forening lavet workshop Bankerne var svære at få med – men de sidder I økonomiudvalget Skolegade- samlede de 1.2 millioner- og kommunen lagde 4.5 millioner I det- sagde at husene ville stige I værdi.

9 God Råd: Vær åben for nye perspektiver

10 Få talt om jeres drømme

11 Annikas dogmeregler Vi taler pænt til hinanden, og har tillid til at alle ønsker det bedste for vores sted Vi holder fokus på opgaven – og undgår at blive personlige, vi respekterer at vi kan have forskellige interesser Vi holder tiden – og derfor er det ok at ordstyren skærer igennem – når vi kommer væk fra dagsordenen Vi forsøger at lave forskellige mødeformer – så vi løbende lærer og afprøver forskellige dialogformer