International mobilitet med den nye danske karakterskala International mobilitet med den nye danske karakterskala? Nasjonal karaktersamling Universitets- og høgskolerådet (UHR) Høgskolen i Oslo Bettina Dahl Søndergaard Institut for Videnskabsstudier Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet bdahls@ivs.au.dk 28. oktober 2008

Indhold Den gamle karakterskala: 13-skalaen Den nye karakterskala: 7-trinsskalaen (12-skalaen) Pointfordeling Er samme karakter udtryk for det samme? Forskellig afstande mellem karaktererne

1. Den gamle skala: 13-skalaen For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation Udmærket 11 For den udmærkede og selvstændige præstation 10 For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation 9 For den gode præstation, der ligger lidt over middel Middel 8 For den middelgode præstation 7 For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel 6 For den netop acceptable præstation Acceptabelt 5 For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation Usikker 03 For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation 00 For den helt uantagelige præstation

13-skalaen Forventede frekvenser (relativ skala): Indførelse skete etappevis 1963 i folkeskolen og gymnasiet som relativ skala. 1971 også på højere læreranstalter som absolut skala. 1992 absolut skala på gymnasier. 2000 absolut skala i folkeskolen. 8 er middelkarakter ved relativ skala 13 en undtagelseskarakter 13 11 10 9 8 7 6 5 03 00 1% 5% 10% 20% 27%

Problemer med 13-skalaen Bruges forskelligt i forskellige fag Skalaen brugt både relativt og absolut Karakterinflation, f.eks. øget brug af 13 Oversættelsesproblemer

Fem krav til den nye skala Internationalisation Kompatibel med ECTS Udtryk karakter som grad af målopfyldelse Fra indholdskontrolleret curriculum til målstyret Samme skala skal bruges i hele uddannelsessystemet Fremme mobilitet mellem uddannelserne Klar forskel på trinnene Men stadig detaljeret nok til brug for formativ vurdering Udregne et gennemsnit Tal er nødvendigt

2. Den nye skala: 7-trinsskalaen 12 Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. A 10 Den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. B 7 Den gode præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. C 4 Den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. D 2 Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. E 00 Den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Fx -3 Den helt uacceptable præstation. F

ECTS-skalaen A 10% Excellent Outstanding performance with only minor errors B 25% Very good Above the average standard but with some errors C 30% Good Generally sound work with a number of notable errors D Satisfactory Fair but with significant shortcomings E Sufficient Performance meet the minimum criteria Fx Fail Some more work required before the credit can be awarded F Considerable further work is required

Hvordan er man kommet frem til tallene i skalaen?

Nogle erfaringer Brugen er meget ny i universitetsverdenen En kritik er at skalaen ikke er god til formative evaluationer: Færre trin Specielt langt fra ‘7’ til nabokarakterer En negativ karakter Dagens samfund kræver kreativitet og innovativitet. Passer ikke med forudbestemte læringsmål og at være meget optaget af, hvad der “mangler” ift. disse. 7 opfattes dårligt Usikkerhed - oprunde

3. Pointfordeling Danmark England

Pointforskelle I Danmark skal der tilsyneladende mindre til for både at bestå og få topkarakter end i England. 70 point (70%) giver A i England men C (7) i Danmark 40 point (40%) er bestået med E i England men dumpet med Fx (00) i Danmark I England er skalaen absolut, og man estimerer at A, B, C, D, E-karaktererne vil fordele sig på henholdsvis 10, 25, 30, 25, 10 % af dem som består. Dette er tilsvarende i Danmark og i overensstemmelse med ECTS-skalaens relative konstruktion.

International mobilitet og fagligt niveau Skal vi i Danmark efterligne englænderne? Et A ved 70% svarer måske til 70% opfyldelse af fagets mål? 12-tal: “Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler” A burde vel være 95% Men kan 10% få det? Afhænger også af hvor stor andel af pointene der er ”lette”.

4. Er samme karakter udtryk for det samme? Samme karakterer i tilsyneladende samme kursus på forskellige universiteter er ikke ensbetydende med to ens studerende. Karakteren gives i forhold til målbeskrivelsen. Forskellige principper og taksonomier bag målbeskrivelserne. Forskellige undervisningsmetoder (PBL - traditionel undervisning). To studerende med samme karakter er stærke og svage inden for forskellige områder. En holistisk vurdering har givet dem samme karakter. Der er naturligvis også en hel del ligheder.

Holistisk og analytisk karaktergivning Én (holistisk) karakter giver køb på præcision i bedømmelsen af de mange forskellige kompetencer et kursus dækker. Men tager hensyn til det samspil disse kompetencer indgår i og vurderer niveauet overordnet. Alternativt kan man til samme kursus give flere karakterer, som enkeltvis vurderer kompetencerne (analytisk). Dette giver dog køb på at se kompetencerne i samspil. Analytisk karaktergivning som del af formativ vurdering, hvor man søger at afdække, hvor “hullet” er. Eksaminer er summative vurderinger med et andet formål. Idealet om fuldstændig fair oversættelse af karakterer er derfor vanskeligt opnåeligt.

5. Afstande mellem trinnene

En dansker i udlandet Ud for hver karakter efter 7‑trinsskalaen tilføjes et ECTS-bogstav. Den studerende sender selv sit eksamensbevis med de engelske forklaringer af skalaen til det udenlandske universitet som bedømmer den studerende. Danske universiteter sender ikke karakteromregningsvejledninger med. 7‑trins-skalaen gør det nærliggende at foretage en udregning som ovenstående. En hel fair omregningstabel er illusorisk: To danske studerende med samme karakter er ikke helt ens. Kompetencer vil aldrig til fulde kunne beskrives ved et enkelt tal. Men man kan gøre karakteromregningen “mindre unfair” ved at være opmærksom på eksempelvis ovennævnte problemer.

USA I USA benyttes karaktererne: A, B, C, D og F. C er mindste beståkarakter på graduate niveau. D er mindste beståkarakter på undergraduate niveau. C er væsentlig ringere end et ECTS-C. Karakter Andel Point A (Excellent) Top 10% 95-100 / 90-100 B (Good) Next 20% 85-95 / 80-90 C (Fair) Next 30% 75-85 / 70-80 D (Poor) 65-75 / 60-70 F (Failure) Bottom 20% 0-65 / 0-60

Konklusion 13‑skalaen var åbenlyst anderledes end andre landes skalaer. 7‑trinsskalaen er tilsyneladende magen til mange andre landes skalaer og kompatibel med ECTS. Et A er dog ikke altid et A osv. Udenlandske universiteter kan tro at omregningen er nem, hvorfor danske studerende stadig ikke har lige vilkår internationalt. ECTS giver problemer ift. USA. 7‑trinsskalaen er dog alligevel et klart skridt i den rigtige retning med hensyn til mobilitet. Vi har nu en skala med fem beståkarakterer og to dumpekarakterer i stil med ECTS.

Referencer Censorkorpset, matematik (2007). Et bud på en vejledende %-skala for skriftlige matematikeksaminer. http://www.imada.sdu.dk/~hjm/knuthskala.efterfoelger.html Dahl Søndergaard, B., Lien, E., Lindberg-Sand, Å. (2008). Changing grading-scales in higher education as a part of the Bologna Process – the case of Denmark, Norway and Sweden. Præsentation på NERA 2008 (Nordic Educational Research Association), 36. konference, København. 6.-8. marts 2008. Dahl Søndergaard, B. (2008). 'International mobilitet med den nye danske karakterskala?' MONA, Vol. 4, Nr. 2, pp. 110-117. Engelske karakterskalaer og pointfordelinger: http://www.wmin.ac.uk/page-7226 & http://newton.ex.ac.uk/handbook/OneYearProgrammes.html (rul helt ned). Undervisningsministeriet (2007). 7‑trins-skalaen: http://www.uvm.dk/nyskala/ Wright, R. J. (2008). Educational Assessment. Sage.

Tak for opmærksomheden