Det udvidede klasserum

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kollegavejledning i teori
Advertisements

Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Danehofskolens værdigrundlag
Mor På Vej •Fokus på faglige og sociale kompetencer.
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
5 IT-didaktiske principper
Digitalisering og medialisering
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Aalborg Handelsgymnasium på vej imod Det Digitale Handelsgymnasium.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Undervisningsplanlægning
Temamøde om Fleksuddannelsen De fem daghøjskoler i Århus, Kompetencehuset, Byhøjskolen, Gimle, AOF og IDA vil som forsøg og i samarbejde med.
Lærerprofessionen.
Medborgerskab – på sporet
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Ledelsesudvikling på Københavns Universitet
Ny mediepædagogisk og didaktisk praksis
Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.
Innovationsdidaktik Model for bæredygtigt læringsmiljø
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
- Hvad kan I forvente som forældre?
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
At inddrage studerende i udviklingsarbejde
Vejledning af elever og kolleger – en udfordring for alle Kolding, 3. oktober 2012.
Øget fokus på differen- tierede CL struktureres anvendelighed i forhold til en generel kønsspecifik indlæringsproblematik Nye arbejdsmetoder/nyt værktøj.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Madkamp - DM i madkundskab
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Lærerprofessionen.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
1. April 2014.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Diskussion - It og medier i danskfaget / TH & RFL DPU Konference //
- et bedre sted at lære ”EUD-banditten… …..en kommende studerende”
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
Kildeskolen Kildeskolens struktur. Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed.
KL UNGESPOT 22. SEPTEMBER 2010 N ÅR DE UNGE FALDER MELLEM TO STOLE FORSKNINGSLEDER BO ERTMANN.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og.
Et kritisk perspektiv på helhedssyn Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
TALENTUDVIKLING I GYMNASIET MATEMATIK-ØKONOMI-SAMFUNDSFAG  Hvad er talent?  Metoder  Organisation og motivation  Konkrete eksempler  Hvad er talent?
Et udviklingsprojekt for Region Hovedstaden Projektets mål: Øge motivationen for lærere og elever Arbejde med fem innovative kompetencer.
ÅRSMØDE 2011 NETVÆRK maja bødtcher-hansen. KULT 4 KØBENHAVNSKE GYMNASIER EKSPERIMENTERENDE UNDERVISNING NY EFTERUDDANNELSE SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SKOLER.
Anden information Delprojekt III: IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Alice Nissen, VIA Birgitte Lund Nielsen, VIA & AU.
PI-modellen: fra Projektidé til Innovation
Kursisttrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Nordvestsjællands HF og VUC Svarprocent: 498 besvarelser.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Grundlaget  Hvad skal der til? Eleven i centrum Vejlederviden og ledelseskompetence Fællesskab, tillid – og pengene gider vi ikke tænke på Samarbejdsaftaler.
Ny Nordisk Skole Oplæg for NLS 13. okt.. Ny Nordisk Skole er Nyt politisk signal om værdier og mål for uddannelsessystemet – herunder folkeskolen Inspiration.
To AT-forløb Verdensbilleder En iscenesættelse af atombomben.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
Kursisttrivselsundersøgelsen 2016
It i folkeskolens matematikundervisning
Inspirationsworkshop med fokus på
Nye muligheder og potentialer
Præsentationens transcript:

Det udvidede klasserum Vejen til ”Det udvidede klasserum” Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler

Vejen til ”Det udvidede klasserum” Fra kvalitetsprojekt over lærerkompetencer via studieretningstoning til klasserummet på kun tre år Fra ydre formålsbestemthed til indre mulighed

Projektets formål, indhold og organisering Vores hypotese er, at en udvidelse af klasserummet vil betyde, at eleverne dels oplever at blive motiveret ved at opleve, hvordan deres viden kan anvendes i praksis og kombineres med andre vidensfelter, ligeledes at denne læringsform har indvirkning på både det faglige og sociale miljø i klassen, idet eleverne hele tiden oplever at mere forskelligartede elevkompetencer bliver værdsat og anvendt konstruktivt.

Formålet med projektet er i et netværk mellem tre skoler at udvikle og udvide klasserummet og bringe mange forskellige elevkompetencer i spil. Det udvidede klasserum er et læringsrum, der anvender en mangfoldighed af platforme - fysiske såvel som virtuelle rum. I praksis vil det give sig til udtryk i en stor grad af kobling til netværker uden for skolen, udvidet brug af de sociale medier og udveksling mellem elever og lærere på de tre skoler i projektet, men i ligeså høj grad gælder det didaktikken. Projektet vil fokusere på kombinationen af fag og anvendelse og på en bredere vifte af elevkompetencer. Projektet fokuserer således på, hvordan man kan udvide klasserummet og ad den vej få sat mange flere elevkompetencer i spil. Konkret vil det foregå på bl.a. følgende måder: Innovative undervisningsformer: virkelige problemstillinger, løsning, formidling Netværksdannelse: Samarbejder med erhverv, organisationer, skoler, institutioner i det hele taget uden for skolen Udvidet brug af de sociale medier i den daglige undervisning Øget grad af undervisningsdifferentiering

Indhold og milepæle Faste møder mellem alle involverede 3 efteruddannelsesdage for alle lærere i hele netværket Udveksling mellem klasser Camp for 2g klasserne i foråret og årsprøve for 1g klasserne på tværs Krav til alle klasser pr. år: Mindst to forløb pr. år skal være innovative Mindst to forløb pr. år skal være baseret på netværker uden for skolen Mindst to forløb skal inddrage eller tage afsæt i de sociale medier Mindst to forløb skal være defineret af eleverne – udviklet gennem procesfacilitering Mindst to forløb skal være gennemtænkt i forhold til undervisningsdifferentiering Forløbene kan godt tage flere pinde på én gang.

Væsentlige pointer og angrebsvinkler Udgangspunkter Elevformål: individuel motivation og bedre socialt miljø gennem brugen af flere kompetencer. Lærerformål: et bredere undervisningsbegreb, udvikling af relationelle kompetencer, pædagogisk kompetenceudvikling i forhold til innovation og procesledelse. Lærermotivation: Faglig prægnans, elevernes udbytte, egen vinding (løn, efteruddannelse), fleksibelt rum til udvikling og eksperimenteren, praksisnærhed (omsætning). Det udvidede klasserum er et klasserum i bevægelse. Et klasserum i bevægelse betyder, at elevkompetencer og relationerne i klasserummet er i bevægelse. Grundspørgsmål: hvad er et klasserum, hvad udgør det, og hvordan kan det forandres?

Angrebsvinkler Forandr! rummet og forudsætningerne for rummets etablering. Udvikl! ressourcerne (økonomi, lærerkompetencer), så denne forandring har læreren i centrum og fokus på det (fag)faglige. Spil med og spil imod; vær nærværende, læg den overordnede plan, stil krav og spørgsmål, skift retning og opfyld målformuleringerne. Arbejd mod at sætte eleverne i situationer, hvor de viser sider og kompetencer, som er overraskende for læreren. Værdien i afledning; afsættet er ikke målet – når vi vil arbejde med inklusion, innovation og klasserumsledelse, er det ikke afsættet – det er undervisningen; og ofte er udbyttet meget lig det eller blot en gradsbøjning af det, der allerede foregår – og det giver et andet forhold til ellers fjerne termer.  Læreren er ikke forandringsudløser, forandringen er. Læreren er forandringsbærer og griber det nye.