Skal vi sammen gøre Hillerød til en skoleglad kommune?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Hjerterum og opsøgende funktion
Orientering om skolebestyrelsesarbejdet
Set i forældreperspektiv
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Inspirationstema: Børns rettigheder
Ørestad Skoles værdier
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Da Gud skabte kvinden, var han kommet til den 6. dag med overarbejde.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Hvordan kan man arbejde meningsfuldhed i forandringsprocesser?
Møde for nye forældre på Åløkkeskolen d. 31/10 – 2013.
Vi gennemførte en række interview ifm
Forældremøde X årgang.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Institution Ravnsnæs Sundhedsfremmeprojekt
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
Årsberetningen For Høng Skole.
Hånden på hjertet. Skal de danske landdistrikter afvikles eller udvikles og hvorfor? Hvordan ser du landdistrikternes fremtidige rolle i et større samfundsmæssigt.
TRÆNER VI ”RIGTIGT”? ”Har vi en høj kvalitet og kompetence i arbejdet med at udvikle spillerne?” Oplæg, spørgsmål og debat!
: Ulighed og uddannelse - Akademisering af uddannelsessystemet? Martstræf 2011 Gry Poulsen.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
En ambition for skolerne i Hillerød SB formændene i Hillerød Materiale fra mødet
Science Team K Slutrapport fra evalueringen Henrik Busch, Jan Sølberg, Finn Horn 3. november 2006.
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
SKOLEBESTYRELSENS OPGAVER FOLKETINGET BYRÅDET UNDERVISNINGSMINISTERIET BØRNE- OG UNGDOMSDIREKTØR SKOLEBESTYRELSEN: 7 FORÆLDREREPRÆSENTANTER 2 MEDARBEJDERREPRÆSENTANTER.
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
GRUPPEDRØFTELSER En af forældrene bedes lave notater på det omdelte papir. Vælg eventuelt en ordstyrer blandt forældrene.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring i et vejledningsperspektiv
Vis mig værdien v. arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune Jette Lorenzen
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
Hvad fuck kan vi bruge det til ?` Af Bo Goed Watson
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Fællesskab og relAtioner i fdf
FDF s ambition FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra.
Ungdomsudveksling Værtsfamilieaften i distrikt 1470 Onsdag den 18. juni 2014.
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Det vi skal de næste tre kvarter Tale om hvorfor vi i ledelsen foreslår, at vi stiller skarpt på skole-hjem samarbejdet Tale om den tidsplan vi foreslår.
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
Web > ProjektFrivillig.dk Facebook > Projekt Frivillig Find og fasthold unge frivillige.
Opsamling på cafeseminaret i går Hvad siger I selv om god velfærdsledelse - i praksis?
Sociale historier – et pædagogisk værktøj
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Undervisningsdifferentiering uden ekstra arbejde Signe Ammitzbøll Anette Gjervig.
Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform kvalitet ved inddragelse af idrætsforeningerne Kurt Curth Idrætskonsulent Hillerød Kommune 26.marts.
Evaluering af Aktiv rundt i Danmark lærernes observationer Følgende resultater er på baggrund af 1215 lærerbesvarelser af vores elektroniske spørgeskema.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING Vores næste skridt Hvad tager vi med videre?
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Sociale Medier Er min virkelighed digital? Og er det digitale virkeligt? SØS idrætsefterskole 28/
Hvordan motiverer vi de unge?
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Ungdomsskolen 2021 MISSION
Den glade skole på bjerget.
Præsentationens transcript:

Skal vi sammen gøre Hillerød til en skoleglad kommune? - vi inviterer på en opdagelsesrejse, hvor vi skal (gen)finde skoleglæden

Hvad drejer det sig om? Vi har en plan om en rejse Et løfte Et tilbud En appel En invitation En opfordring En udfordring En anbefaling Et supplement

Hvem henvender vi os til? Borgmesteren og byrådet BFU Skoleafdelingen Skolelederne Skolelærerne og andre ansatte Eleverne Forældrene Alle andre der vil være med til at skabe en glad skole…

Hvad vil vi? Sætte fokus på glæden i skolen og bruge glæden aktivt På Lyngbjerggårdskolen stræber vi efter at både børn og voksne føler glæde i hverdagen. Glæden hos den enkelte og i fællesskabet er et tegn på at vore bestræbelser på at skabe en god skole er lykkedes. Glæde og hygge hører ikke kun fritiden til - vi ser det som en vigtig og givende del af såvel læreprocessen som arbejdslivet. En positiv og humoristisk tilgang til hverdagens begivenheder tilstræbes. Vi ønsker at eleverne i indre ro og harmoni udvikler en positiv selvopfattelse og opnår evnen til at glæde andre og at glædes på andres vegne. Ud af ØV-spiralen Indgå i et forpligtende samarbejde Have et længerevarende projekt Sætte fokus på glæden i skolen og bruge glæden aktivt

En glad skole… (1) Forskellige perspektiver: Glæde med og uden grund Glæden ved at lære Glæden ved at undervise Glæden ved at lede Forældreglæde Glæde med og uden grund Med glæden kommer alt andet = fundamentet til god læring er lagt, når vi vinder børnenes hjerter

En glad skole… (2) Det er at få flere solskinshistorier frem, men ikke kun det.. Det er at søge og finde glæden inde i skolen, men ikke kun det.. Det er først og fremmest en ledelsesteknologi, et kompas, et styringsredskab

Glæde er ikke bare glæde Emergens – ud af helheden vokser dele, uden vi kan forklare dem ud fra deres egenskaber Glæde uden og med grund Basisfølelse og situationsbestemt glæde Glæden som ledelsesteknologi Identitetskaber Til at understøtte fagligligheden Kompas i forandringsprocesser

Glæden (kan) findes overalt i skolerne Hvad er et glad frikvarter? Hvordan skal fysiklokalet være for at skabe glæde? Hvornår er man glad for lektier? Hvordan kan elevrådet skabe glæde? Hvor findes glæden under prøver og eksamen? Hvordan ser en glad lærer ud? Hvad er en glad skolepolitik? ????

3 årigt udviklingsprojekt Bredt favnende Betydning for alle Realistisk og visionært Små fremskridt er OK Positiv tilgang til skolen Praksisorienteret projekt Forpligtende samarbejde Økonomisk overkommeligt

Hvad vil vi opnå? Fokusere på en positiv tilgang til (folke)skolen Definere glæden i skolen på alle planer At alle aktører opfatter sig som glædesagenter Forankre og forandre med glæden som redskab Forene glæde, stolthed og faglighed

Det ku’ vi gøre… Skoleafdelingen og SB-formændene udarbejder en konkret projektplan Dialogmøde om planen Inddragelse af andre aktører BFU beslutter Der nedsættes en styregruppe (BFU, skoleafd. Skoleledere, lærere, elever og SB) Projektet starter op og kører i tre år

Vi tror et samarbejdsprojekt om skoleglæde Kan levere meget fleksible rammer til en fælles skolerejse Vil mobilisere ny energi og være værdiskabende på skolerne Kan koordineres med udvikling af en skolepolitik og en ny skolestruktur Kan forankres i byrådet, på skolerne og i forældrekredsen Vil løfte os lidt ud af ØV-spiralen (uden at vi bliver lalleglade og uden vi glemmer den kommunale økonomi, undervisningstimetallet, specialundervisningen, den manglende svømmeundervisning, genopretning af budgetterne, de islandske askeskyer, den græske syge, klimaforandringerne osv. osv.)