Den gode opgavebesvarelse v/Peter Nedergaard Øvelsesopgave i ASS i foråret 2011

Obligatorisk øvelsesopgave – foråret 2011 Redegør for indholdet af bilaget, herunder for den anvendte teori og metode. Analysér tekstens teoretiske og metodiske tilgang og konklusioner. Diskutér med inddragelse af relevante tekster fra pensum, hvordan interesseorganisationer kan påvirke politikken inden for deres felt. Spørgsmål 1 og 2 vægter 25 pct.; spørgsmål 3 vægter 50 pct. Vægten siger også noget om, hvor mange sider der skal ofres på hvert spørgsmål.

Opgaven har som mange skriftlige opgaver på statskundskab tre dele: En redegørelse En diskussion af tilgangen i teksten med inddragelse af teorier fra pensum Besvarelse af et bredt formuleret spørgsmål inden for statskundskaben relateret til bilaget = statskundskabens opgavetrekant

Redegørelsen – hvordan skal den gode redegørelse være? Man skal demonstrere, at man kan placere en tekst i en faglig kontekst. Man skal vise, at man kan identificere og gengive en teksts selvstændige bidrag og hovedpointer. Man skal vise, at man kan forholde sig til tekstens hovedspørgsmål og dens anvendelse af teori, metode og empiri. Man skal sætte sit personlige aftryk uden, at det det går ud over læserens forståelse af, hvad teksten handler om.

Antitesen: Hvordan er den dårlige redegørelse? Man refererer teksten med dens egne ord og selvforståelse uden inddragelse af statskundskabens øvrige begreber og teorier. Man laver en personlig og kritisk evaluering af, om teksten holder vand eller ej. Man udbreder sig i form af selvfølgeligheder a la ”Teksten behandler emnet systematisk og inddrager forskellige teorier”.

Placering af teksten i en faglig kontekst En redegørelse, der placerer en tekst i en faglig kontekst, indebærer følgende: Man påpeger, hvilke faglige spørgsmål der behandles i teksten, og ved hjælp af hvilke teorier og metoder de besvares. Man laver en selvstændig strukturering, som ikke blot følger tekstens egen strukturering. Man gengiver tekstens ”momenter”, dvs. hvilke hovedspørgsmål, der søges besvaret, hvad der er hovedargumenterne i den forbindelse, hvilke konklusioner der drages, og på hvilket grundlag det sker. Man lægger endelig op til den kritiske diskussion ved at gøre opmærksom på, hvad teksten bidrager med, og hvad der kan kritiseres.

Redegørelsen i forbindelse med Daugbjerg og Møllers artikel Redegørelsen kan opdeles i en behandling af tekstens problemstillinger, antagelser/forventninger, variable, forskningsdesign, konklusioner og analyseniveau. Problemstillinger. Artiklen forsøger at besvare følgende problemstillinger med faldende abstraktionsgrad: Determinerer policy politics? Hvad er sammenhængen mellem offentlige politiske instrumenter og interesseorganisationernes slagskraft? Har en politik (policy) en effekt på, hvilke kapaciteter interesseorganisationer udvikler? Har den politiske problemforståelse (udmøntende sig i udbuds- eller efterspørgselsorienterede politikinstrumenter) betydning for de økologiske interesseorganisationers kapaciteter?

Redegørelsen i forbindelse med Daugbjerg og Møllers artikel Antagelser/forventlinger Artiklen bygger på en række antagelser/ forventninger: Policy kan være en uafhængige variabel i forhold til interesseorganisationers kapacitet og struktur. Politikforståelsen på et bestemt område determinerer, hvilke aspekter af et policy-problem der søges påvirket. Det policy-problem, der søges løst, determinerer valget af politiske instrumenter.

Redegørelsen i forbindelse med Daugbjerg og Møllers artikel Variable Hvordan forklares økologiske interesseorganisationers kapaciteter m.v.? Økologiske interesseorganisationers kapaciteter er den afhængige variabel. Uafhængige variable, som undersøges med henblik at forklare økologiske organisationers kapaciteter: direkte/indirekte instrumenter rettet mod udbuddet + direkte/indirekte instrumenter rettet mod efterspørgslen.

Redegørelsen i forbindelse med Daugbjerg og Møllers artikel Forskningsdesign Udgangspunktet for besvarelsen af problemstillingerne er en dataindsamling vha. dokumenter, statistik, interviews o.lign. På baggrund heraf rubriceres instrumenterne i økologipolitikken i politiske udbudsinstrumenter og efterspørgselsinstrumenter. Data og rubricering sammenfattes i en komparativ analyse, hvor landene er valgt med udgangspunkt i, at de har en betydelig variation i problemforståelserne men ellers er konstante på andre samfundsvariable.

Redegørelsen i forbindelse med Daugbjerg og Møllers artikel Konklusioner Abstrakt: Statslig politik har en vigtig indflydelse på interesseorganisationernes udvikling og kapacitet. Kvasi-abstrakt: Der er etableret en kausal relation mellem policy-design og kapacitetsudvikling i de økologiske interesseorganisationer. Konkret: Forventningen om, at omfattende brug af instrumenter for at øge efterspørgslen efter økologiske varer, vil fremme de økologiske interesseorganisationers kapacitet, er blevet bekræftet

Redegørelsen i forbindelse med Daugbjerg og Møllers artikel Analyseniveau: Økologiske interesseorganisationers kapacitet på makroplan på baggrund af indsamlede data. En komparativ analyse af udviklingen af organisationskapaciteter og politikinstrumenter på lande plan i Danmark, Sverige og Tyskland. Der konkluderes også på makroplan med hensyn til, hvad der forklarer økologiske interesseorganisationers kapaciteter.

Placering af teksten i litteraturen Vigtige hovedspørgsmål: Diskussion af tilgang i teksten. Inddrag teorier og analysemodeller fra pensum Placering af teksten i litteraturen Vigtige hovedspørgsmål: Hvor ligger teksten teoretisk og metodisk? Hvilke teoretiske og metodiske værktøjer, gør teksten brug af? Hvilke teorier/forfattere er den enig/uenig med? Hvad vil den svare på af teoretisk og empirisk interessante spørgsmål?

Eventuelle underspørgsmål: Diskussion af tilgang i teksten. Inddrag teorier og analysemodeller fra pensum Eventuelle underspørgsmål: Er den centrale problemstilling, som behandles i teksten, vigtig og relevant (i forhold til anden politologisk forskning og almen interesse)? Er de begreber, der anvendes problematiske, er de centrale i litteraturen, er der mulige alternativer? Hvad afgrænser teksten sig bevidst/ubevidst fra, og betyder afgrænsningen, at noget væsentligt mangler?

Diskussion af tilgang i teksten Diskussion af tilgang i teksten. Inddrag teorier og analysemodeller fra pensum Diskussion af teksten på dens egne præmisser: Teoretisk: Er fremstillingen/anvendelsen af teorier, begreber og definitioner klar og konsistent, og er argumentationen holdbar? Metodisk-empirisk: Konkluderes der på et solidt grundlag? Hvorledes måles begreber – er der problemer her? Er operationaliseringen af interesseorganisationskapaciteten som antal ansatte i orden? Er der evt. noget at udsætte på dataudvælgelsen, og de sammenligninger der foretages? Ved kausalanalyser: Kan andre faktorer end dem, der er inddraget, påvise den relation, som vises: mere eller mindre korporatisme, forskellige politiske systemer osv.

Diskussion af tilgang i teksten Diskussion af tilgang i teksten. Inddrag teorier og analysemodeller fra pensum Besvarelse af opgavespørgsmål: Det kan til tider være en god idé at supplere med andre spørgsmål end de givne – fx uddybende underspørgsmål, som præciserer og dermed afgrænser. Selvvalgte spørgsmål: Hvad er et godt spørgsmål? Svar: Relevante spørgsmål, der berører emner og teorier, som er centrale for faget og/eller vigtige for individer og samfund. Frugtbare spørgsmål, der giver mulighed for at inddrage teori og empiri. Realistiske spørgsmål, dvs. spørgsmål, som der faktisk er mulighed for at besvare i opgaven. Vær sikker på, at du kan besvare spørgsmålene – både dine egne og de givne!

Den konkrete opgavebesvarelse vedr. organisationskapaciteter Metodisk vigtige spørgsmål: Hvilke former for sammenligninger mellem lande foretages og er de relevante/problematiske? I artiklen: Sammenligninger af policy-instrumenter og organisationskapaciteter. Er operationaliseringerne i orden i artiklen (kapacitet = antal ansatte) ? Ang. dataindsamlingen: Hvordan er data egentlig indsamlet i artiklen? Hvad menes der med, at der kun er sandsynliggjort en kausalrelation, og at process tracing er nødvendig for at fastslå, at kausalrelationen faktisk eksisterer? Er artiklen baseret på en hypotetisk-deduktiv metode eller på en induktiv metode? Er sammmenligningen Most Similar eller Most Dissimilar?

Den konkrete opgavebesvarelse vedr. organisationskapaciteter Teoretisk vigtige spørgsmål: Politiske instrumenter bestemmer interesseorganisationernes kapaciteter – er pluralisme-korporatisme-debatten så relevant, når den går den anden vej? Har visse interesseorganisationer privilegeret adgang til det politiske system – hvorfor ifølge artiklen – og hvorfor ifølge korporatistisk teori? Hvad ligner påpegningen i artiklen af en mulig ”insider-moderation”, når der drejer sig om interesseorganisationer? Kan Eastons input-outputmodel anvendes til at belyse artiklens problemstillinger? Overvej ”de tre institutionalismer” i forhold til artiklens problemstillinger: Hvad ligner artiklens basis mest? RCI, SI eller HI

En del tekster kan inddrages: Besvarelsen af det brede spørgsmål om betydningen af politisk forbrug som en form for deltagelse i den politiske proces i forhold til andre deltagelsesformer En del tekster kan inddrages: Pluralisme/netværksteori: Dahl, Gallagher, Laver & Mair. Korporatisme: Blom-Hansen, Christiansen & Nørgaard, Molina & Rhodes. Kollektiv organisering: Downs. ”De tre institutionalismer”: Weingast, Downs, March & Olsen, Hall & Taylor.

Ti ”staldtips” til skriftlige eksamensopgaver Indledningen på opgaven skal altid først skrives til sidst, når hele opgaven ER færdig. Kom godt rundt i pensum – vis at du mestrer det – det gør indtryk! Undgå referater af teoretiske positioner. Gå ud fra, at læserne kender dem! Fjer al sproglig tomgangssnak og alle selvfølgeligheder. Betragt antallet af ord som en begrænset ressource, man skal økonomisere med. Adskil teoretiske, metodiske, empiriske og normative betragtninger, som alle er der, men skal holdes hver for sig. Analysen består også i denne adskillelsesproces.

Ti ”staldtips” til skriftlig eksamen 6. Tænk kildekritisk. Hvem har en interesse i at sige hvad og hvorfor? 7. Undgå at fremlægge personlige holdninger. Du er ikke interessant. Forfatteren er. 8. Undgå ensidige besvarelser - vej faglige argumenter for og imod hinanden. 9. Undgå bedrevidenhed – hav en vis tilpasset ydmyghed overfor emne og pensum. 10. Skriv et klart og grammatisk korrekt dansk.