Semiotik, Lingvistik og sprogbrug

Hvem er jeg: Hans Götzsche jeg er

Director Dr. Hans Götzsche AAU Center for Linguistics *Meet Chomsky (Mrs Götzsche’s late cairn terrier; passed away on 26 Jan 2012)

Hvad laver jeg her? jeg er specialist (af nogen kaldt “ekspert”) i sprogvidenskab og sprogfilosofi

Jeg skal derfor sige noget om sprog og anden kommunikation

så allerførst: Hvad er sprog? lyde frembragt af det menneskelige artikulationsapparat Et middel til kognition og kommunikation

Hvordan virker lyde? lyd (også sproglyd) forplanter sig gennem luften (atmosfæren) vi kan opholde os i atmosfæren op til ca 7 km over havets overflade sproglyd (naturlig tale) lyder mest "naturlig" nederst i atmosfæren

Sproglyd vi (danskere) tror at vi skriver som vi taler – det gør vi ikke ordet meget udtales fx [maad] sproglyd opfattes og tolkes af mennesker som ord og sætninger

Ord og Sætninger er et middel til kognition og kommunikation ord og sætninger er – i det enkelte sprog – bygget op så de kan forstås de udgør en struktur

Ord-struktur ord er udtryk – dvs én eller en række af lyde – der har en betydning ➔ ordet kan ændres med forskellige midler; tag ordet tyde

ordet tyde kan blive til betyde < be+tyde betyder < betyd-er betydelig < betyde+lig ubetydelig < u+betydelig og hver gang skifter det betydning – og måske ordklasse

Sætnings-struktur Peter slog ikke hunden i dag kan være en række ord i en tekst; men det er også en sætning: subj verb neg obj advl— der består af led (og nogle led består af flere ord)

Grammatik at undersøge og beskrive hvordan ord fungerer i sætninger i form af sætningsled – og hvor de står – kaldes grammatik vi kan vores eget sprogs grammatik, men vi skal (hvis vi er voksne, normalt) lære andre sprogs grammatik for at lære andre sprog

Semantik at undersøge og beskrive ords og sætningers betydning kaldes semantik semantik bygger på at en lydfølge kan betyde noget og dermed henvise til ting i verden – og også til tanker og forestillinger

Betydning kun ord og sætninger kan betyde noget, i egentlig forstand, gennem henvisning: en henvisende forbindelse mellem sproglyde og forestillingsbilleder og virkelige eller forestillede ting kaldes referens

Semiotik 1 andre (uegentlige) betydningsformer er semiotiske: signaler (fx trafiklys); opfattes og kan altid udtrykkes som sætninger tegn (fx gestus og arkitektur); opleves og kan ikke altid udtrykkes i sætninger

Kognition og Kommunikation sprog bruges til at tænke med (kognition) sprog bruges til at formidle tanker med (kommunikation) kognition og kommunikation er processering af information

den cognitive (mentale) repræsentation af den ydre verden Information 1 information er et meget brugt ord; men sjældent defineret INFORMATION kan defineres som: den cognitive (mentale) repræsentation af den ydre verden

hvordan det sker ved vi ikke meget om … Information 2 hvordan det sker ved vi ikke meget om … men vi kan jo kigge på hjernen ➔

der jo er inden i KROPPEN hvad laver han så her? det er Niels Steensen – Steno (11 jan 1638 – 25 nov 1686) der var en berømt dansk anatom

Sproglige områder siden 1800-tallet har man ment at sproglige processer og funktioner kunne findes i bestemte områder af hjernebarken (cortex); fx at Brocas område havde med formulering (sætninger) at gøre mens Wernickes område havde med forståelse at gøre (ord og betydning)

"Holisme" ? det tror man ikke mere; snarere at store dele af hjernen samvirker for at behandle sproglig og anden information; bl a fordi hjerner kan blive skadet, fx af kræftsvulster ➔ så i stedet kan man tænke sig at der er en …

Dynamisk arbejdsdeling det er nok sådan at hjernen har en løbende arbejdsdeling – og den kan skades med funktionsproblemer til følge – men andre dele kan delvis overtage opgaver som skadede dele ikke kan klare

Operation man kan gøre meget med hjernen – bl a kan man snitte i den ➔ og måske reparere nogle af de skader eller dysfunktioner der kan opstå

Neuro-struktur og man kan også lave smukke billeder af menneskets centralnervesystem ➔

Neuro-funktion men hvordan de neurale systemer behandler (processerer) information ved vi stort set ingenting om

Neuro-celler vi ved bare at det må være hjernen der gør det, og at hjernecellerne har en afgørende funktion i processerne – vi ved altså bare ikke hvordan

Kognition? hvad gør vi så? når vores forståelse af hjernefunktioner bliver lidt sløret så vi går videre til DEL 2