Sprog Semiotik, Lingvistik og sprogbrug. Hvem er jeg: Hans Götzsche (allerførst; men forklaring følger)

Præsentationer af emnet: "Sprog Semiotik, Lingvistik og sprogbrug. Hvem er jeg: Hans Götzsche (allerførst; men forklaring følger)"— Præsentationens transcript:

1 Sprog Semiotik, Lingvistik og sprogbrug

2 Hvem er jeg: Hans Götzsche (allerførst; men forklaring følger)

3 AAU Center for Linguistics * Meet Chomsky (Mrs Götzsche’s cairn terrier) Director - Dr. Hans Götzsche

4 Hvad er sprog? LYDE frembragt af det menneskelige artikulationsapparat Et MIDDEL til kognition og kommunikation

5 Hvordan virker lyde? LYD (også sproglyd) forplanter sig gennem luften (atmosfæren) vi kan opholde os i atmosfæren op til ca 7 km over havets overflade SPROGLYD (naturlig tale) lyder mest 'naturlig' nederst i atmosfæren

6 Sproglyd vi (danskere) tror at vi skriver som vi taler – det gør vi ikke ordet meget udtales fx [ mq;DD ] sproglyd opfattes og tolkes af mennesker som ord og sætninger

7 Ord og Sætninger er et middel til kognition og kommunikation ORD og SÆTNINGER er – i det enkelte sprog – bygget op så de kan forstås de udgør en STRUKTUR

8 Ord-struktur ord er udtryk – dvs én eller en række af lyde – der har en betydning (indhold) ➔ ordet kan ændres med forskellige midler; tag ordet tyde

9 ordet tyde kan blive til betyde< be+tyde betyder< betyd-er betydelig< betyde+lig betydelighed< betydelig+hed ubetydelig< u+betydelig og hver gang skifter det mening – og måske ordklasse

10 Sætnings- struktur Peter slog ikke hunden i dag kan være en række ord i en tekst; men det er også en sætning: Peter slog ikke hunden i dag subj verb neg obj advl— der består af LED (og nogle led består af flere ord)

11 Grammatik at undersøge og beskrive hvordan ord fungerer i sætninger i form af sætningsled – og hvor de står – kaldes GRAMMATIK vi kan vores eget sprogs grammatik, men vi skal (hvis vi er voksne, normalt) lære andre sprogs grammatik for at lære andre sprog

12 Semantik at undersøge og beskrive ords og sætningers betydning kaldes SEMANTIK semantik bygger på at en lydfølge kan betyde noget og dermed henvise til ting i verden – og også til tanker og forestillinger

13 Betydning kun ord og sætninger kan betyde noget, i egentlig forstand, gennem henvisning: en henvisende forbindelse mellem sproglyde og forestillingsbilleder og virkelige eller forestillede ting kaldes REFERENS

14 Semiotik 1 andre (uegentlige) betydningsformer er semiotiske: SIGNALER (fx trafiklys); opfattes og kan altid udtrykkes som sætninger TEGN (fx gestus og arkitektur); opleves og kan ikke altid udtrykkes i sætninger

15 Kognition og Kommunikation sprog bruges til at tænke med (kognition) sprog bruges til at formidle tanker med (kommunikation) kognition og kommunikation er processering af information

16 Information 1 information er et meget brugt ord; men sjældent defineret INFORMATION kan defineres som: den cognitive (mentale) representation af den ydre verden

17 Information 2 hvordan det sker ved vi ikke meget om … men vi kan jo kigge på HJERNEN ➔

18 Kroppen hvad laver han så her? det er Niels Steensen – Steno (11 jan 1638 – 25 nov 1686) der var en berømt dansk anatom

19 Sproglige områder siden 1800-tallet har man ment at sproglige processer og funktioner kunne findes i bestemte områder af hjernebarken (cortex); fx at Brocas område havde med formulering (sætninger) at gøre mens Wernickes område havde med forståelse at gøre (ord og betydning)

20 "Holisme" ? det tror man ikke mere; snarere at store dele af hjernen samvirker for at behandle sproglig og anden information; bl a fordi hjerner kan blive skadet, fx af kræftsvulster ➔ så i stedet kan man tænke sig at der er en …

21 Dynamisk arbejdsdeling det er nok sådan at hjernen har en løbende arbejdsdeling – og den kan skades med funktionsproblemer til følge – men andre dele kan delvis overtage opgaver som skadede dele ikke kan klare

22 Operation man kan gøre meget med hjernen – bl a kan man snitte i den ➔ og måske reparere nogle af de skader eller dysfunktioner der kan opstå

23 Neuro-struktur og man kan også lave smukke billeder af menneskets centralnervesystem ➔

24 Neuro-funktion men hvordan de neurale systemer behandler (processerer) information ved vi stort set ingenting om

25 Neuro-celler vi ved bare at det må være hjernen der gør det, og at hjernecellerne har en afgørende funktion i processerne – vi ved altså bare ikke hvordan

26 Kognition? hvad gør vi så? når vores forståelse af hjernefunktioner bliver lidt sløret

27 Modeller … er svaret vi laver modeller af hvordan vi tror information behandles ud fra hvad vi ved om virkningerne, dvs hvordan vi ved at sprog fungerer fordi vi har undersøgt det empirisk

28 Syntax vi kan fx forestille os at sætningsbygning (syntax) processeres af en topologisk figur som er en såkaldt "double helix" Götzsche, Hans & Ksenya Filatova: “On the Ontology and Cognitive Processing of Languages ”, in Cognitive Dynamics in Linguistic Interactions, Cambridge: Cambridge Scholars Press, pp. ….

29 Syntax eller vi kan forestille os at spiralen er lukket sammen som et Möbius- bånd Götzsche, Hans & Ksenya Filatova: “On the Ontology and Cognitive Processing of Languages ”, in Cognitive Dynamics in Linguistic Interactions, Cambridge: Cambridge Scholars Press, pp. ….

30 Visuel Perception og vi kan forestille os at den visuelle perception er lagret i en dynamisk hemisfære Götzsche, Hans & Ksenya Filatova: “On the Ontology and Cognitive Processing of Languages ”, in Cognitive Dynamics in Linguistic Interactions, Cambridge: Cambridge Scholars Press, pp. ….

31 Modeller? … er selvfølgelig svaret på meget – og man kan forestille sig ganske mange ting – men om de passer skal prøves ved at undersøge virkeligheden og teste om modellerne passer; om de er adækvate

32 Modeller … og om de gør det ved vi først når vi har prøvet ad …

33 Modeller … og det har vi ikke gjort i dag – så derfor går vi over til noget helt andet:

34 Semiotik 2 … altså noget tidligere: vi husker at semiotik er SIGNALER DER opfattes og altid kan udtrykkes som sætninger TEGN der opleves og ikke altid kan udtrykkes i sætninger

35 Signaler … fx et rødt trafiklys betyder selvfølgelig "stop"; men det er bydemåde (imperativ), som er det samme som sætningen "du skal stoppe" – der er altså ikke nogen henvisning fra det røde lys til nogetsomhelst; kun en samfundsmæssig konvention fastsat af trafikmyndighederne

36 Flere signaler også kaldet staten … og hvis vi ikke opfatter et signal rigtigt så kan det gå så grueligt galt … eller vi kan få en bøde eller få taget kørekortet

37 Tegn så galt går det ikke med: dannebrog, der er et særligt tegn (i form af et symbol), og selvom det blev tabt af nogle tyske riddere ved et slag i Estland i 1219 er det blevet et symbol på dansk nationalitet, dvs den kultur der er fælles for en gruppe mennesker

38 Flere tegn og signaler et tegn (fx et symbol) kan godt bruges som et signal: fx kan dannebrog signalere at at vi nu er i Danmark og ikke længere i Tyskland

39 Endnu flere tegn … og tegn kan være svære at forstå – hvad er fx det her? ➔ én der pløjer, selvsagt, men alle detaljerne er tegn på hvilken kultur det foregår i; og principielt er alle de spor vi sætter efter os når vi bare eksisterer også tegn der kan tolkes semiotisk

40 Tegn????? der er nogle der mener at der er noget der hedder biosemiotik, studiet af den levende naturs processer og systemer ud fra et tegnteoretisk (semiotisk) perspektiv. [Den Store Danske] men det handler ikke om aber ➔

41 Semiotiske tegn? … derimod om at Biosemiotik er ikke en del af biologien, men udgør snarere en særlig teoretisk forståelsesramme for biologien. Ifølge biosemiotikken må alle den levende naturs processer forstås i lyset af deres karakter af at være tegnprocesser. Dette indebærer ikke en afvisning af de pågældende processers forankring i veletablerede fysiske og kemiske lovmæssigheder. Det hævdes blot, at disse processer tillige indgår i og er organiseret ud fra en semiotisk dynamik. Biosemiotikken beskæftiger sig altså med tegnkarakteren af livsprocesserne. Den Store Danske

42 Tegn¿¿¿¿¿ … og det kan jo godt være; men hvis vi ikke ved hvad "semiotisk dynamik" og "tegnkarakteren" er så er begrebet 'tegn' her brugt billedligt (metaforisk), og det kan man godt gøre, men så er det begrænset hvad man siger om virkeligheden

43 Tegn?¿?¿? for hvis (næsten) alting er tegn, så ved man ikke hvad der kendetegner tegn; og det medfører at man ikke ved ved hvordan man skal analysere sine oplevelser af tegn; og så sidder man med aben ➔

44 TEGN så man må bestemme sig: er (semiotiske) tegn kulturelle spor … eller noget andet og alting

45 å va så? … men nu er nok en del stået af … og så kan det ikke betale sig at spekulere mere over det … SÅ HVAD …

46 Hvad … … kan vi bruge alt det her til? ja, vi kunne jo gå over i en anden branche ➔ for nu ved vi at vi ikke ved hvordan hjernen fungerer – kun at den gør det

47 Eller … vi kan forsøge at grave lidt dybere

48 næste gang og se på tekst, stil og genre … og det vi ikke nåede: sprogbrug

49 vi ses måske igen næste gang

50 Spørgsmål?

51 andre spørgsmål ????????????