Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1 Børnehuset Troldehøj Kreativitet i leg og bevægelse som udviklings potentiale. Helle Rømer.
Advertisements

Medarbejderudviklingssamtalen
Set i forældreperspektiv
Forældredage i indskolingen Alt hvad du skal vide om Forældredage på Hellerup Skole Mini guide Praktiske oplysninger Tidspunkt: Datoer for forældredagene.
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Første gang du logger på, skal du bestille ny adgangskode her
Informationsaften Aftenens program:
Psykoedukation til unge i OPUS
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Profilskole Fyrtårn C ”Det hele barn” Fyrtårn A ”Fortsat høj faglighed”
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Forældremøde X årgang.
Implementering på Fenrishus
BESØG VORES HJEMMESIDE JÆVNLIGT. GERNE HVER DAG - DOG MINDST ET PAR GANGE OM UGEN. Her finder du vigtige informationer om SFO Asgårds dagligdag. VIGTIGT.
Inklusion i Børneinstitution Højme
Darum skole 4. november 2013.
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
Skriv titel Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013
Fra innovation til projektudvikling
Tilfredshedsundersøgelse
HJERNE TALENT XPERIMENT AATG.DK "Udvikling af elevernes almene studiekompetencer gennem formativ evaluering". Mentorordning på 1. årgang.
Sammenhæng: Reduktion af det daglige energiforbrug. Energiforbruget i den enkelte kontraktstyrede enhed skal nedbringes med 2% om året. Mål: Aktiviteter.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Refleksionsmodel – hvad går det ud på?
5/6 klasse Dagbog for lejrskole til Bornholm
Læreplaner i Højvangen
Folkeskolereformen på vores skole
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Skriv titel Skriv årgang, fag og initaler Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
AKT på Dybbøl Skolen.
Præsentation af forårs-sfo
Produktion af musikvideoer 8. årgang, dansk, CA, AD, KU, KK Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Billedanalyse 7. årgang, dansk – Vi, LN, AH, LP Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Forældremøde 9. april.
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
”Supervision og feedback” Skoletjenesten Den 10. september 2015.
Velkommen til SSP-aften om unge, alkohol og festmiljø i Allerød.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Værdigrundlag for Haarby Skole. Fællesskab Hvad betyder fællesskab for os: At alle bidrager og har værdi for gruppen. At der er en samhørighed på skolen.
…………Skal blive så dygtige som de kan
MUS samtale Kære Du indkaldes til den årlige udviklingssamtale.
Modul 2.1 – Go’dag til Cura og Fælles Sprog III
Evalueringsspørgsmålene fra udgivelsen: Styrk jeres realkompetencevurderinger - En guide til selvevaluering.
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Evalueringsspørgsmålene fra udgivelsen: Styrk jeres realkompetencevurderinger - En guide til selvevaluering.
Vidensbaseret praksis i botilbud
Den pædagogiske læreplan
Pjece til forældre - parat til skole Skolestart august 2017
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med materiale, til at støtte dette arbejde. I materialet er der også en forventning om at indsatserne bliver evalueret. I det følgende er der et evalueringsmateriale som kan hjælpe med, systematisk at dokumenter og evaluering denne pædagogiske indsats. Endvidere kan det danne baggrund for en vurdering af, om de ønskede mål bliver opfyldt og ideer til ændringer. En fælles skabelon giver også mulighed for en samlet evaluering for hele overgangsprojektet.

Brug af evaluering redskabet Den løbende evaluering Evalueringsredskabet der præsenteres her som et værktøj, til at holde styr på både processen i et forløb og på de forskellige aspekter, der er relevante at inddrage i en evaluering. Hvordan benytter jeg redskabet? Evalueringsredskabet indeholder 12 punkter, som I skal forholde jer til gennem evalueringsprocessen. Hvis I arbejder med at fastsætte pædagogiske mål forud for et forløb, kan I vælge at udfylde punkt 1, inden I går i gang. De resterende punkter ved afslutningen af forløbet. Endvidere kan I lade den næste evalueringsproces starte, hvor den første slutter, ved at I udfylder punkt 12 og punkt 1 i forlængelse af hinanden. På den måde bliver evalueringen en del af en cirkulær proces, der genererer løbende refleksion og ny læring

Evaluering og refleksion af overgangsprojektet: Projekt: Samarbejdsaftalenudfyldt af: Gadstrup Fritidscenter Dato: 21. september )Mål: Hvilke mål er der opstillet i samarbejdsaftalen? At børn og forældre føler sig trygge i overgangen. At børnene glæder sig til at starte i klub. At personalet får kendskab til hinandens arbejdsmetoder. 2) Metoder og aktiviteter, proces og forløb: Hvad sker der? Hvem deltager? Samtale med børnene om det at komme i klub. Aftale med klubben om fire besøg og genbesøg af børnene fra sidste år med pædagogen. Forældremøde i fritidscentret om opstart i klub – afslutning og afslutning i fritidscentret. Rundvisning i klubben af leder og souschef. Klubben holder åbent hus sammenfaldende med det fjerde besøg. Overlevering omkrig udsatte børn. 3) Børneperspektivet Hvad gjorde børnene? Hvilke motivationer og interesser tror I de har ? Vi lægger positivt op til snak og samtale. Besøg understøtter at det er spændende. Børnene synes at det er spændende at komme i klub, børnene har haft let ved at starte i klubben og ved at falde til. Godt med genbesøg for at skabe relationer. 4) Medinddragelse: Hvordan har børnene været medinddraget? Og hvad har de fået ud af det ? Og hvordan kan man se det? Klubben snakker med børnene om, at der kommer nye børn, at skabe stemning, værdier – hvordan skal man opføre sig i klubben. 5) Børn med særlig behov: Hvor mange børn har der været en særlig indsats for? Hvad gjorde SFO’en, som var hjælpsomt for børnene? To børn – overlevering af problematikken. 6) Efter børnene med særlige behov er startet i klubben: Hvordan indgår de i klubben? Og er der særlige indsatser for at inkludere dem? Hvilke? De kommer til at indgå på lige fod p.g.a. normeringen. Diabetes barn følges og guides.

7) Voksenperspektivet og den voksnes læreproces- hvad har I lært gennem forløbet? Hvad gjorde medarbejderne ? Hvad er forskelligt i de to grupper? Var der noget som undrede jer, hvad lærte I ? Der er forskellige arbejdsmetoder i klubben og på fritidshjemmet. Der er forskel på at arbejde med store og små børn. Personalet har deltaget i fælles kurser Vi har afholdt fælles morgenkaffe med snak om vores arbejdsgange, og gensidig besøg af de voksne. 8) Dokumentation Hvilke former for dokumentation fremgår der af forløbet? Hvad har det givet jer? Hvordan har børnene været medskabere af dokumentationen? Har andre bidraget – hvordan Voksen dokumentation i forhold til børnenes udvikling og situation. Foto på hjemmesiden af forløbet. Vi er meget tilfredse med overgangsforløbet. Vi skal aftale relevante datoer v. møde i januar. Ansvarlig Guri. Godt at få overleveret stamkort på papir. Formodentlig unødvendigt ved indførelse af nyt IT system. Ønsker at forsætte med fælles intromøde, da det giver en god start for forældrene. 9) Pædagogiske mål: Blev der arbejdet med de ønskede mål jf. punkt 1? Hvilke og hvordan? Er der nogen af målene der ikke blev opfyldt? – Hvorfor? Vi arbejder ud fra alle tre mål og vi synes at vi har nået dem. 10) Praksis Har forløbet bevirket at I vil ændre i næste års overgang ? Hvilket? Hvordan hænger det sammen med overgangs projektets overordnede mål? Vi vil ikke umiddelbart ændre noget i skabelonen, men i praksis vil der jo ofte blive en anden udformning. 11) Organiseringen af overgangsforløbet: Er der særlige områder der skal ændres på baggrund af evalueringen? Hvad Nej vi arbejder med den form som vi har udviklet. 12) Næste skridt – Hvordan udnytter vi vores nye læring og refleksioner på baggrund af dette forløb: I kan starte næste års overgang med udgangspunkt i denne evaluering.