Talentdefinition og praksis…

Talentdefinition og udvikling Vi har som mål, at lave en dynamisk definition af talent, som kan hjælpe både virksomheder og erhvervsskoler med at spotte og hjælpe talentet på vej. Fordi eleven med talent ikke skal spilde sine evner Fordi den talentfulde elev sikrer en positiv spredning af faget til de andre elever Fordi virksomheden får et dynamisk arbejdsmiljø, både blandt svende og elever Fordi vi lever i et marked der er globalt og, at talent er med til at bevare det gode ry og sikre den høje standard, der kendetegner danske erhvervsuddannelser

Talentdefinition På erhvervsuddannelsesområdet spores talentfulde træk hos en person som en kompetent adfærd, der udtrykkes ved at personen mestrer sit fag. Denne adfærd og evnen til at mestre sit fag er basis for, at personen kan tilegne sig flere faglige kompetencer og samtidig udvikle disse. Den fagligt kompetente adfærd understøttes af en socialt kompetent væremåde, kreativitet og evne til både at reflektere og have overblik, og det sker på et niveau, som svarer til de bedste ti procent af en årgang. Samlet set er talentudvikling en innovativ proces med fokus på det særligt erhvervsorienterede slutprodukt.

Talentdefinition Note til definitionen: •Vi vender læringskurven på hovedet, da vi ser den kompetente adfærd, som både socialt og fagligt inkluderende, på en måde så også de bogligt svage elever kan have et potentielt talent. Talent i en erhvervsuddannelsessammenhæng er ikke et bogligt talent. • Afsættet i den kompetente mestring, bidrager til et øget fokus på de formelle kompetencer i uddannelsen. Teorien vil da ses som en naturlig forlængelse af det eleven allerede gør og kan, bare i en mere formaliseret form. Det understøtter dermed lysten til mere formel læring. •Med fokus på det sociale som en del af talentpotentialet, sikrer man, at der sker en positiv spredning af talentet i både uddannelses- og praktiksammenhæng. Det vil sikre social inklusion af den talentfulde elev i både skolen og virksomheden. •Ligeledes gælder det for erhvervsuddannelserne, at fagligt overblik, innovation og kreativitet, inkluderer både skole og praktikdelen. Det er et gensidigt udviklings- og læringsforhold. Dette forhold bliver mere tydeligt og dermed sikres en overførsel af ny viden og udviklede færdigheder imellem skole og praktik. •At talentudvikling med ovenstående forståelse vil ske systematisk og automatisk have som grundlag, at det konkret kompetente består i det refleksive overblik, hvor den talentfulde elev kan se nye sammenhænge og muligheder. I forlængelse heraf i kombinationen med den systematiske tilegnede viden på skolen og den kreative afprøvning og praksislæring på praktikstedet. Ingen af de to ben kan stå alene. Læring og uddannelse, skole og praktik, er forudsætningen for talentudvikling. Talent er i kombination med elevens evner en social proces.

Talentdefinitions tilknyttede seks karakteristika •1. Vilje •2. Engagement •3. Nysgerrighed •4. Social kompetent •5. Innovativ •6. Overblik Nødvendige og tilsammen tilstrækkelige

Talentdefinitions tilknyttede seks karakteristika De oplistede talentkarakteristika er dynamiske. Man kan ikke hævde, at alle talenter, eller potentielle talenter skal have lige meget gejst indenfor alle seks felter. F.eks.: Overblik, vil måske være et krav for den talentfulde kokkeelev, som skal kunne kombinere en ret med alle dets ingredienser og få den til at balancere med sukker, salt, syre og base.. Ligesom det socialt kompetente spiller en betydelig rolle ”Typisk kommer talent af folks evne ved at tage ejerskab i det de gør, og være god til at omgås andre mennesker, de arbejder jo i teams. Og den talentfulde person skaber en positiv ånd, som de andre flokkes om. Han får tingene til at fungere. Motivationen er der. Han får folk til at stå op til tiden. Her er noget vi kan arbejde videre på”. (Ole, Direktør, OK Grøn Anlæg).

.

Talentdidaktik - Hvordan dyrkes talentet? Den talentfulde elev har både et konkret læringsbehov, og et bredt læringsbehov, som skal understøttes didaktisk i uddannelsesforløbet. Det konkrete læringsbehov består i de forhold, som den mere erfarende mester eller svend kan se, at her er der et område, som skal udvikles yderligere i forhold til faget. Et område, hvor den talentfulde elev allerede er dygtig, men hvor den erfarende kan se et potentiale for et yderligere løft mod det talentfulde. Det brede læringsbehov består i miljøstimuli og social interaktion. Et fagligt talent kan ikke udvikles isoleret, men kan i sagens natur først blomstre i faglige fællesskaber. Det gælder både på skolen i form af en didaktisk talentpædagogik, der understøtter læringsbehovet hos det potentielle talent, og det gælder i virksomheden, som også skal acceptere og understøtte, at de arbejder med nogle elever som har talent. ”De talentfulde elever bliver udfordret med opgaver og projekter der presser dem, samtidig får de vejledning. Der stilles hele tiden krav til dem, de kan ikke gå og putte sig. Der lægges vægt på at alle eleverne får indsigt i virksomhedens værdier og normer og indstillingen til kollegaer og kunder. Svendene har besked på, at de skal lade eleverne komme til og overvåge deres arbejde i stedet for at lade eleverne stå og se på hvordan svenden gør”. (Niels, Håndværksrådet, og tømrermester).

Talentdidaktik - Hvordan dyrkes talentet? I en EUD sammenhæng vil talentudvikling have tre felter af interesse: Eleven: Mestring af faglige koder over gennemsnittet i skolen Miljø: Eleven befinder sit i et miljø der stimulerer talentet i både skole og virksomhed Virksomheden: Praksislæringen understøttes af den erfarende mester eller svend

Talentdefinition og udvikling Så hvad står vi med? Virksomheden: Understøtter et talentudviklende læringsmiljø Miljø: Skolen kan didaktisk udvikle elevens kompetente adfærd med kobling af formelle kompetencer Eleven: Kompetent

Talentdidaktik – mellem kultur og struktur ”The ammount of time invested by parents, educators, and other accomplished adults, as well as the efficient use of time invested in accelerated learning, are catalysts that can contribute to high accomplishment”. (Walberg, Williams & Zeiser, 2003, Gifted Education) Målrettet brug af tid som understøtter systematisk progressiv læring er en primær faktor. T: Tid, meget af det, er afgørende for udviklingen af talent. Kvalitativ udviklingsproces. T: Opgaven (Task), skal matche erfaringen , og være autentisk, ikke blot ”skolearbejde”. S: Social kontekst, talent udvikles med råd og vejledning fra den mere erfarne, og gerne i praksisfællesksaber (Sosniak, 2003, Gifted Education)

Talentdidaktik – mellem kultur og struktur Systematisk progressiv læring: Konkretiseres ved autentiske opgaver som skal løses Miljøstimuli: Konkretiseres evt. ved en talentmentor, sammensætte talentgrupper på tværs, og eventuelt andre tiltag, Talentvejledning: Råd og vejledning fra den mere erfarende er afgørende for at justere, motivere og stimulere talentet. Talentmentoring: At lade den talentfulde elev indgå i et mentorforløb med mere erfarende mentorer, som selv har udvist talentfuld håndtering af faget, og dermed selv været talentfulde elever, vil alt andet lige være en fordel. Tilsammen inddrages både strukturen, skolen og virksomheden som læringsmiljø, og kulturen, læren og eleven, hen mod at konstruere et talentudviklende læringsmiljø

Talentudvikling og motivation Pointen i talentsammenhængen er den, at vi vender læringskurven på hovedet, og ser på den allerede kompetente adfærd hos det potentielle talent for at udvikle elevens færdigheder hen mod det fuldgyldige talent. På den måde er indsatsområderne for både skole og virksomhed, et tillæg i synet på eleverne, som elever man møder med en talentforventning. Målrettet tid og meget af det betyder at den kvalitative udviklingsproces bliver understøttet. At udvikle talent er, at arbejde aktivt med den enkelte elev, så nuancerne i talentet kommer frem og bliver dyrket aktivt. En effektiv talentindsats løses bedst i praksisfællesskaber, hvor viden og erfaring kan prøves af, og blive kommenteret af både lærere, svende og mester. Ligesom råd og vejledning fra den mere erfarende er afgørende for at justere, motivere og stimulere talentet. At lade den talentfulde elev indgå et mentorforløb med mere erfarende mentorer, som selv har udvist talentfuld håndtering af faget, og dermed selv været talentfulde elever, vil alt andet lige være en fordel. ”Der prøver vi selvfølgelig at få ham med på banen, med i projekter så han ikke kommer til at stå og lave noget idiotarbejde, og står og borer huller dagen lang. Han får lov til at prøve at komme med på byggepladsen …jo mere du kan involvere dem med det samme, jo mere bliver de interesseret. Ikke en medløber eller sådan, Han kommer selv og spørger, hvis der er noget han er i tvivl om. Jo kan vi mærke, at de er sgu interesseret i noget”. (Henrik, ejer, Vollerup Smedeland).

Anbefalinger: At elever der screenes for potentielt talent, skal tilbydes en talentmentor, som kan give faglig sparring, personlig vejledning og rådgivning. Denne mentor skal forpligte sig på at lave opsøgende arbejde på talentets praktikplads, og skole, med både eleven, læren og den ansvarlige i virksomheden, og dermed støtte talentet i mellem de forskellige læringsfelter. At alle screeninger der indikerer et talent, kombineres med en vejledende samtale. At der udarbejdes en ensartet gennemskuelig plan for talentudpegning i forlængelse af de seks talentkarakteristika. At der udarbejdes en særlig talentdidaktik, hvor talentmentoren spiller en central rolle for at understøtte den talentfulde elevs læringsbehov. At der udarbejdes en et pædagogisk læringsforløb med fokus på talentudvikling, for de involverede skoler. At der aktivt arbejdes med en talentforventning på erhvervsskolerne. At der, som en garant for talentudviklingen, indgås en særlig samarbejdsaftale mellem elev, skole og virksomhed, der sikrer talentets læring og udvikling. Et sådan initiativ vil brande hele sektoren positivt, og løfte hele feltet