Sygepleje til patienter med high output Jette Kundal 2012

Baggrund Ikke megen litteratur Metaanalyse fra 2007 har kun vist 4 studier Hyppigheden af HOS var anslået til omkring 3%

St Marks studie Patienten blev inddelt i to grupper A Tidlig HOS dvs de får high output umiddelbart efter anlæggelsen af ileostomien < 3 uger efter, under indlæggelsen og før udskrivelsen B Sen HOS High output efter udskrivelsen efter stomien var blevet anlagt.

Resultater Anlagde 687 stomier på 5 år (2002-2007) 456 af stomierne var ileostomier, hvilket svarede til 66% 16% får HOS indenfor 3 uger efter operationen, 7% behøver vedvarende behandling

Sygdomme der medfører ileostomi og HOS Cancer Traume/perforation IBD FAP Stråleskadet tarm Mesenterial trombose

Årsager til high output Tarmen producerer meget afføring lige efter operationen Tarmabsorptionen kan være påvirket af sygdom Stor tarmresektion Enterocutan fistel Sepsis Clostridium difficile Stråleskadet tarm Tarmobstruktion Medicin(prednisolon, kemokur, antibiotica?

Definition af high output? > output 2000 ml daglig < 200cm tyndtarm tilbage Biomedicinske komplikationer lavt magesium, lavt natrium

Ernæring til HOS Kontakt til diætist Øget kalorieindtag 30-40% fra fedt Kulhydrater 40-50% Protein 20%

Elektrolytter og mineraler B12 vitamin Zink Calcium Magnesium

Tegn på malnutrition Træthed Svimmelhed Vægttab Sår der heler langsommere

Tegn på dehydrering Tør, klæbrig mund og øget tørst Uklarhed eller besvimmelse Træthed Irritabilitet Hovedpine Mørk koncentreret urin Muskel krampe Hurtig hjerterytme

Kost 6-10 små måltider i løbet af døgnet Tyg maden godt Kan have glæde af føde emner med lavt fiber indhold Undgå eller reducere mængden af trevlede grøntsager og frugt, senet kød og skin Spis fødeemner der gør outputtet tykkere Kulhydrater gerne komplekse undgå de simple kulhydrater Proteinholdig kost

Kost fortsat Kost registreres Dgl vægt Ernæringsscreenes ugentlig

Drikkelse Drik små mængder væske ad gangen Drik max 125 ml væske i forbindelse med et måltid Husk at variere typen af væske du drikker Drik dagligt 4 glas rehydreringsvæske Drik max 500-1000 ml kaffe, the og vand Undgå sukkerholdige drikke for eksempel juice Undgå kunstigt sødede drikkevarer

Væske intravenøst Give 1 liter Nacl for hver liter afføring Magnesium tilskud Kontrollere blodprøver (hgb, væsketal, magnesium, calcium ion, zink, bikarbonat, syrebase status) Daglig vægt laktosebelastning

Hydreringsvæske

Hjemmelavet rehydreringsdrik 1 liter vand eller urtete (eks. Pebermynte) ¾ tsk. salt ½ tsk. natron 4 tsk. sukker (20 g)

Ernæringsterapi Hvis patienten har< 100 cm jejunum skal der ofte gives vedvarende ernæring og væsketerapi Hvis patienten har 100-200cm tyndtarm, undgå hypotone væsker, Revolyt, nedsætte transsittid med f. eks Loperamid Hvis patienten har >200cm tarm behøver patienten i hovedreglen ikke væske terapi, dog tilrådes det at anvende ekstra salt

Medicin HUSK med kalk Psylliflor Kodein Loperamid Omeprazol

Patienten Individuel patient Patienten ekspert Helhedspleje Oplæring i ernæring Aseptic Klare aftaler om kontakter Åben indlæggelse Urent Alt, hvad man ikke selv har rengjort eller er usikker på, om det er rent, skal anses for at være urent. Rent Betyder fravær af sygdomsfremkaldende bakterier. Det kan f.eks. være et bord, man har tørret af med en nyopvredet karklud og derefter med 70 % hospitalssprit. Sterilt Sterilt betyder fuldstændigt fravær af alle mikroorganismer, både de alment forekommende og de sygdomsfremkaldende. Dette kræver, at f. eks. sprøjten har været igennem en speciel maskine, der fjerner alle levende mikroorganismer fra overfladen, for at man kan kalde det sterilt. De sterile remedier er allerede pakket ind i speciel emballage ved denne behandling. Det vil altid fremgå på pakningen, om det er en steril vare, ligesom der vil være påtrykt en udløbsdato. Clearlink er en ventil, der lukker automatisk, når væsker eller sprøjter 13 kobles fra dit CVK (ernæringskateter). Dette gør, at luft ikke lukkes ind i kateteret, ligesom den mindsker risikoen for bakteriers adgang til blodbanen. Når man anvender Clearlink, er det VIGTIGT, at ventilen afsprittes to gange med to forskellige spritswabs. Ligeledes er det VIGTIGT, at man lader spritten tørre efter både første og anden afspritning, inden man kobler sprøjte eller væsker til. En tredje VIGTIG ting ved brug af Clearlink er at holde klemmen på ernæringskateteret åben og lukket på de rigtige tidspunkter - se afsnittene om tilkobling, Dropstart, og afkobling, Dropafslutning. Som hovedregel skal du huske: Ved tilkobling af ernæring/væsker er det første, som du gør, at åbne klemmen. Ved frakobling af væsker er det sidste, du gør, at lukke for klemmen. Ved skift af Clearlink, skal du sørge for, at klemmen på ernæringskateteret er lukket, inden Clearlinken tages af kateteret. Din Clearlink skal skiftes 1 gang ugentligt. Det er en god ide at have en fast ugedag. Hvis du har fået blodtransfusion, eller hvis der er løbet blod op i Clearlinken, SKAL denne skiftes. Posen med

Pleje af stomien Måleoutput (Undersøge ph, natrium, fedt i fæces) Udføres om morgenen Valg af produkt/produktmuligheder Valg af tilbehørsprodukter Mange stomiproducenter producerer stomiposer der har en stor volumen, hvilket er nødvendigt til patienter med højt output. Der er tale om todelte stomiprodukter. Det kan være nødvendigt at anvende ekstra klæberkanter i periferien af basispladen for at forstærke basispladen. Dog er det vigtigt at disse ikke anvendes med det formål at øge bæretiden på basispladen der er begyndt at løsne sig. I det øjeblik stomibandagen begynder at løsne sig og patienten klager over svie på huden omkring stomien, så skal stomibandagen skiftes, idet huden ellers bliver eoderet. Hudbeskyttelsesfilm: Det kan være en de at anvende en hudbeskyttelsesfilm på huden omkring stomien for at beskytte den mod den enzymholdige afføring, der medfører ødelagt hud. Hvis der er hul på huden, når hudbeskyttelsefilmen anvendes, bør er ikke anvendes en film der indeholder alkohol fordi det vil medføre svie og smerter når den applikeres.

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

Referencer: Baker, Melanie: Practical management to reduce and treat complications of high- otput stomas Gastrointestina nursng vol7 no6 July/august 2009, 10-17 Turnbulle, Gwen: Management af High- output Fecal Stomas, Volume 5 Issue 8 Sca, jo: Management og intestinal failure ad hig- outpt stmas, British Journal of Nursing 2007, vol 16, no13, 772-777 Wilson, Benedicte: Korttarmssyndrom retningslinie fra OUH

Referencer fortsat Nightingale, JJM Woodward on behalf of the Small Bowel and Nutrition Comitee of Britisk Society of Gastroenterology, Guidelines for management of patients with a short bowel aug. 2006 Baker, M,L; R.N Williams Causes and management of a high output stoma, Colorectal disease, 2010 191-197 Medlin, Sophie Nutritional and Fluid reguirements:High output stomas, British Journal of Nursing, 2012, Stoma Care supplement Vol.21 nr 6 s22-25