Spiseforstyrrelser og diabetes

Præsentationer af emnet: "Spiseforstyrrelser og diabetes"— Præsentationens transcript:

1 Spiseforstyrrelser og diabetes
Set fra et diætetisk og sygeplejemæssigt synspunkt (Cathrine Thal-Jantzen og Charlotte Humble Andersen)

2 Ingen er ens Der er ikke en spiseforstyrret patient der ligner en anden – heller ikke dem med diabetes Meeen der er da fællestræk

3 Had til sin kroniske sygdom
FRYGT FOR KULHYDRATER Had til sin kroniske sygdom

4 Hos bulimikere eller anorektikere med bulimiske symptomer
Hos bulimikerne oplever vi til tider et lavt blodsukker, for de tager deres insulin før måltidet, men de kaster det op, som de spiser, så de får hypoglykæmi. Patienter med pumpe er oftest udsat for dette, da de ikke aktivt skal tage deres basisinsulin.

5 Overspisning Flere studier tyder på at overspisninger hyppigere finder sted blandt mennesker med diabetes end personer uden diabetes. (det vides dog ikke om det er overspisninger i diagnostisk forstand)

6 Anorektikere Ønsket vægttab = spise og undlade insulin
De fleste anorektikere undlader at tage deres insulin, så deres blodsukker bliver så højt, at de ender i ketose og udskiller en del af deres kalorier gennem urinen. Hvilket medfører et samtidigt væsketab og appetitnedsættelse.

7 Udfordring Når man undlader at tage sin insulin er det først ved vedvarende glukosuri at der sker et reelt vægttab ellers er det ”bare” væske. Derfor er det endnu svære at komme i behandling, for patienterne kan ikke opretholde det høje blodsukker i længere tid, hvilket gør at de fortsat er dysreguleret med uden det reelle vægttabet.

8 Konsekvenser Når vi så ser dem, så er de oftest meget dehydrerede, og der arbejdes selvfølgelig på, at de skal tage deres insulin igen. Det medfører, at de får væskeophobninger, som det er svært at udholde, og ofte ”leger” de så med deres insulin igen. De skal være indstillet på at holde ud i ca. 3 uger. (Norske undersøgelser)

9 DØD Noget tyder på at både hyperglykæmi og hypoglykæmi er med til at øge dødeligheden blandt patienter med anoreksi og diabetes.

10 Håndtering En canadisk undersøgelse tyder på, at manglende ressourcer til at håndtere en type 1 diabetes, er med til at den unge udvikler en spiseforstyrrelse. Derfor er det centralt at sygeplejen til nyopdagede patienter med type 1 diabetes hjælper patienterne med at håndtere det at få en kronisk sygdom og spørger ind til den unges kropsidentitet og hvilke håb og valg, der kan give den unge mening med et liv som diabetiker.

11 Håndtering Nu er du bange – men vi skal helt ind i sindet!!!!! (Rytteriet) Når de så kommer i vores behandlingsregi, er det vigtigt at sygeplejen omfatter både spiseforstyrrelsen og diabetes.

12 Sygepleje - diabetes Få fastslået hvor langt patienten er i egenomsorgen af deres diabetes. Støtte patienten i selv at tage ansvar for, at tage sin insulin/nok insulin ved f.eks. først at lade patienten selv vurdere, og derefter tjekker med det behandlingssted der håndtere diabetesen. Turde spørge indtil hvordan diabetesen påvirker patientens liv.

13 Sygepleje - spiseforstyrrelse
Lave en vurdering af hvor motiveret patienten er i forhold til behandling. Undersøge hvilken funktion spiseforstyrrelsen har for den pågældende patient. Undersøge hvordan spiseforstyrrelsen udformer sig f.eks. fedtfobi. Lave plejeplaner der ud fra.

14 Sygepleje ved både spiseforstyrrelse og diabetes
Sygeplejen kan ikke adskilles, ment på den måde at man kan ikke behandle det ene før det andet. Og man kan heller ikke i sygeplejen dele behandlingen mellem to forskellige behandlingssteder. Man må ikke være bange for diabetesen. Sygeplejersken skal sætte sig ind i hvordan spiseforstyrrelsen påvirker diabetesen og hjælpe patienten til at se dette.

15 Kompleksitet Hvorfor det er vigtigt at vi som behandlingssted hjælper patienten med at opnår handlekompetence til at kunne træffe hensigtsmæssige valg i forhold til deres liv med en kronisk sygdom.

16 Hvad gør vi? Samarbejde

17 Hvordan? Det vigtigste er at vi har et samarbejde med den instans der håndterer patientens diabetes. Der skal være en klar aftale om hvordan vi behandler den patientgruppe, da der især på det diætetiske område vil være en konflikt mellem diabetes behandling og spiseforstyrrelsesbehandling.

18 Konflikten Spiseforstyrrelsesbehandling: Spis alt, alle fødevare, intet er forbudt……. Diabetespleje: Pas på med de hurtige kulhydrater, ikke for meget sukker……

19 Hvad gør vi så? Vi har i vores klinik en klar aftale med Steno om at vi behandler spiseforstyrrelsen først, da overspisninger, opkastninger, restriktiv spisning, dehydrering har så stor indflydelse på blodsukkeret at det kommer først og så kommer mængden af insulin bagefter. Men selvfølgelig tager vi hensyn til at patienten har en diabetes

20 Hvordan gør vi det? Alle patienter får en kostplan
Enighed om at der beregnes kulhydrater på brød, ris, pasta, sukker, frugt, mejerprodukter og lign. Vi tager udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger, som man også gør ved diabetespleje

21 Hvordan gør vi det? Tager hensyn til kvaliteten af kulhydraterne ved at anbefale pasta frem for kartoffelmos m.m. Ser på fedtsammensætningen. Støtter til insulintagning Fokuserer på væskeindtag

22 Men vi gør også Siger at de skal spise alle slags fødevarer
Eksponerer dem for sukkerholdige fødevarer Lader dem spise hurtig kulhydrater, hvis deres spiseforstyrrelse forbyder det Evt. ”forbyder” motion i en periode Giver dem energidrik, hvis de ikke spiser deres måltid (og mere insulin)

23 Arbejdet til daglig Anvendelse af spisedagbog
Det er en registrering der giver et tydeligt billede af hvad der spises og drikkes og om der kompenseres i form af overmotionering, overspisning eller/og opkastning

24 Spisedagbog Tids punkt: Mad og drikke Sted: Med hvem?
(hvad spiser/drikker du? – f.eks. ”2 skiver fuldkornsrugbrød”) Sted: Med hvem? (f.eks. ”alene”) Blodsukker/insulin Overspis- ning: (markér overspisninger med ”*”). Opkastning/affø.midl. eller andet: Situationsbeskrivelse: (f.eks. ”følte mig stresset”, ”hyggeligt samvær”, ”så fjernsyn samtidig”).

25 Spisedagbog Tids punkt: Mad og drikke Sted: Med hvem?
(hvad spiser/drikker du? – f.eks. ”2 skiver fuldkornsrugbrød”) Sted: Med hvem? (f.eks. ”alene”) Blodsukker/insulin Overspis- ning: (markér overspisninger med ”*”). Opkastning/affø.midl. eller andet: Situationsbeskrivelse: (f.eks. ”følte mig stresset”, ”hyggeligt samvær”, ”så fjernsyn samtidig”). 10.00 13.30 18.00 175 g A38 med müesli ½ grovbolle med pålæg aftensmad hjemme askovhus alene ? opkastning trist, kan ikke overskue noget, føler mig tyk

26 Eksponering Mange spiseforstyrrede patienter har fødevarer som de undlader fra kosten, det er især søde sager og fedtholdig mad. Når man behandles for en spiseforstyrrelse er det vigtigt at patienten lære at spise alle fødevarer med måde - selvfølgelig også dem der er i modstrid med god diabetes behandling.

27 Hvad siger patienterne?
Mere information om hvad der sker i kroppen, når man er nyopdaget og begynder at tage insulin. Informere om vægtøgningen, hvad er reel og hvad er bl.a. væske? Vide hvad man bør og ikke kun informere om restriktionerne. Støtte til accept af IDDM Være opmærksom på om der hurtigt skal laves en kostplan.

28 Det er insulinen der skal regulere blodsukkeret og ikke maden!!!
(Når man ikke har en spiseforstyrrelse. Ved en spiseforstyrrelse er 1. prioritet et stabilt spisemønster) Det vigtigste er vel, at vi skaber grobund for en sund varieret kost, som følger sundhedsstyrelsens anbefalinger både hos dem med en spiseforstyrrelse og dem med en diabetes.

29 Hvordan får vi fat i dem? En canadisk undersøgelse tyder på at der er dobbelt så mange med en spiseforstyrrelse blandt type 1 diabetikere end i en sammenlignelig gruppe uden type 1 diabetes.