Danske Handicaporganisationer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
Advertisements

Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Inspirationstema: Børns rettigheder
DH Formandsmøder Januar og februar 2013 Dagsorden •Nedskæringer på handicapområdet og retssikkerhed •Fyraftensmøder om føp/fleks reformen •Offentlige.
Kommunalvalg for alle Dagsorden for workshoppen
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
De Samvirkende Invalideorganisationer DSI afdelinger Regionale kurser, september 2007.
Temagruppen Sundhed på arbejdspladsen K RONIKERE PÅ ARBEJDSPLADSEN T EMAGRUPPEN
Ny sikkerhedsorganisation – nu med efteruddannelse
Oplæg ved Claus Graversen, chefsygeplejerske 3. April 2013
Socialstyrelsens nye vidensnotater
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Depressionsforenings fødselsdagskonference Odense, onsdag den 23. oktober 2013 Din sygdom er ikke dig – Borgeren i centrum Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen.
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Inklusion af personer med psykosocialt handicap - Det er logik Stig Langvad, Formand for DH 2. oktober 2010.
Udfordringer i den kommunale byggesagsbehandling
FN’s Handicapkonvention
Erfaringer fra Danmark efter 15 år
Centrets dokumentationsopgave
Sundhed på arbejdspladsen
Grundkursus Politisk indflydelse. Grundkursus Politisk indflydelse.
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
E-inklusionens udfordringer – hvordan gør vi det endnu bedre? Stig Langvad, formand for DSI.
Konvention om rettigheder for personer med handicap – FN Lov om social service Lov om kompenserende specialundervisning for voksne Præsentation – Vil.
FN’s Handicapkonvention
Organisatorisk brugerinddragelse
Menneskerettighedskonventioner
Serviceloven Serviceloven er en rammelov
Grundkursus for frivillige i DH Grundlæggende om DH og DH’s medlemsorganisationer.
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Regionale Kontaktfora på handicapområdet Møde med repræsentanter fra DH Stig Langvad, formand, DH.
24. januar CFU OK 08 Delforlig - staten Attraktive arbejdspladser Fokus på samarbejde, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø.
Status på reform af patientklagesystemet Erfaringsudvekslingsmøde for DH-udpegede medlemmer af Patientklagenævnet og Patientskadeankenævnet torsdag den.
Danske Handicaporganisationer Handicapbevægelsens paraplyorganisation siden 1934.
Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Tema: Handicappolitik i kommunerne
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
WORKSHOP 2 Inkluderende sundhedsfremme og forebyggelse
Workshop om ulighed i sundhed
Dagens program En workshop – hvor alle har mulighed for at byde ind. Oplæg i plenum Små summespørgsmål Opsamling i plenum Hvilke vanskeligheder har vi,
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Sundhedspolitik for Favrskov Kommune Sundhedsambassadører i landsbyerne i Favrskov Sundhedskonsulent Christina Rasmussen-Rubæk.
1 Hvordan implementeres mainstreaming tankegangen og værktøjerne i den kommunale organisation v/Kate Bøgh Socialdirektør, Middelfart Kommune TOVHOLDER.
Grundkursus for frivillige i DH Politisk indflydelse.
HVOR LANGT ER KOMMUNERNE KOMMET I FOREBYGGELSEN OG EVT. BEHOV FOR STRUKTURELLE ÆNDRINGER I F.M. OPRETTELSEN OG DRIFTEN AF KOMMUNALE SUNDHEDSCENTRE Ane.
Grundkursus for frivillige i DH Grundlæggende om FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.
Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg – hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende.
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
GRUPPEARBEJDE Opsamling for København 27 grupper (ca. 6 pers. i hver gruppe)
sammen om sundhed Sundhedsforum
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Seksuel sundhed i kommunerne – status 5 år efter reformen Konsulent Nina Gath, KL 31. oktober 2011.
KL´s visioner for kroniske patienter
Fremtidens rehabilitering i kommunerne Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats med det formål at give borgere,
COWI PowerPoint design manual# Datagrundlag for rapporten  Registeranalyser fra DREAM, Danmarks Statistik  Sagsgennemgang af 338 sager fra Århus, Ringkjøbing/
’Unge med handicap’ Handicapbegrebet under lup - hvad betyder det for praksis i jobcentrene? Silkeborg 2. oktober 2009.
1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Høje-Taastrup Kommune er kendt for sine stærke lokalsamfund, hvor det er attraktivt at være frivillig, og hvor borgerne er aktivt engagerede, har indflydelse.
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats
18/11/15 RAR Østjylland Handicap i beskæftigelsesindsatsen Overblik og nuværende viden 19. januar 2017 DISPOSITION Beskæftigelsessituationen for mennesker.
Kvalitet i plejen.
Præsentation af projektet Udviklingsprojekt vedr
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
25. december 2018 Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse ”Først og fremmest handler.
Bevidstgørelser og bekæmpelse af diskrimination
Præsentationens transcript:

Danske Handicaporganisationer Handicapbevægelsens paraplyorganisation siden 1934

Jeppe Sørensen, DH’s sekretariat Borgeren i centrum   Resultater fra projekt om forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering for personer med handicap Jeppe Sørensen, DH’s sekretariat

Disposition Baggrund Formål Begreber Metode Resultater Anbefalinger Litteraturen Kommunernes perspektiv Borgernes perspektiv Anbefalinger Videre herfra

Fordeling af “dårlig sundhed” Baggrund Fordeling af “dårlig sundhed” Eksempler på utilgængelige sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativer fra de 32 medlemsorganisationer og 97 DH-afdelinger Stigende viden om, at personer med handicap oplever flere sundhedsproblemer end resten af befolkningen = Personer med handicap har større behov for men dårligere adgang til de nødvendige forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser

Formål med projektet var at undersøge om og evt. hvordan… kommunerne indtænker personer med handicap i den forebyggende og sundhedsfremmende indsats personer med handicap selv oplever de eksisterende forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud

Begreber Hvilken slags forebyggelse? Hvad er handicap? Både borgerrettet og patientrettet fokus – men hovedvægt på den kommunale, borgerrettede forebyggelse. Hvad er handicap? Alle, der har en ”…langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.” Handicap og sundhed? Handicapkonventionens art. 25: ”…personer med handicap har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand uden diskrimi­nation på grund af handicap.”

Metode Formålet opfyldes gennem tre forskellige metoder: Litteratursøgning over eksisterende erfaringer, projekter og vejledninger m.m. Telefoninterview med 20 kommunale planlæggere. 7 fokusgruppeinterviews med i alt 57 personer med handicap.

Litteraturen Metode: Litteratursøgning og -analyse Spørgsmål: I hvilken grad er personer med handicap indtænkt i kommuners forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter og hvordan? Hvordan indgår personer med handicap i henholdsvis kortlægninger og analyser på sundhedsområdet samt i de vejlednings- og inspirationsmaterialer m.m., som kommunerne kan bruge til at prioritere og planlægge indsatserne?

Resultat af litteraturgennemgang Tilsyneladende begrænset eksplicit handicapfokus i indsatserne: KL 2008: ca. 60 ud af 2332 initiativer KRAM: 6 ud af 667 initiativer Litteratursøgning bekræfter billedet : Et begrænset antal kommuner (24) har siden kommunalreformen lavet forebyggende eller sundhedsfremmende projekter med eksplicit inddragelse af handicapperspektivet og/eller særligt målrettet personer med handicap. MEN: Metodiske begrænsninger, herunder betydningen af ”handicap.”

Resultater fortsat… Krav, viden og inspiration i de eksisterende vejledninger, retningslinjer, forebyggelsespakker m.m. på forebyggelsesområdet er svingende: Vejledning til Sundhedslovens §119 stk 1 og 2 understreger klart, at indsatserne skal omfatte alle borgere, herunder specifikt personer med handicap. Forebyggelsespakkerne nævner i nogen grad handicap, men er ikke tilstrækkeligt detaljeret eller handlingsanvisende. Flere af de gennemgåede dokumenter nævner ikke handicap og de steder hvor handicap er nævnt, er beskrivelserne så overordnede, at de ikke er handlingsanvisende eller tilstrækkeligt konkrete. Sammenfattende: Et begrænset og usystematisk fokus på personer med handicap i de eksisterende kommunale indsatser og projekter samt i de vejledninger og inspirationsmaterialer, som kommunerne kan hente viden fra på området.

Kommunernes perspektiv Spørgsmål: I hvilken grad inddrages personer med handicap i kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser og hvordan? Hvilke barrierer er forbundet med at inddrage personer med handicap i generelle forebyggende og sundhedsfremmende initiativer? Hvordan kan personer med handicap i højere grad inddrages i kommunale forebyggende og sundhedsfremmende initiativer?

Inddrages tilgængelighed for personer med handicap i tilrettelæggelsen af sundhedsfremmende og forebyggende initiativer i kommunen? Inddragelsen afhænger af typen af handicap I nogle kommuner tænkes tilgængelighed primært ind ift. de særlige tilbud til personer med handicap og ikke som del af en inkluderende tilgang i de generelle tilbud

Har kommunen forebyggende eller sundhedsfremmende indsatser særligt henvendt til personer med handicap? Det er forskelligt fra kommune til kommune hvorvidt de specialrettede tilbud hører under sundhedsforvaltningen eller under handicapforvaltningen Flere kommuner udtrykker usikkerhed vedrørende prioriteringen af generelle i forhold til specialrettede tilbud

Er informationsmaterialer om sundhed og om kommunens sundhedstilbud tilgængelige for personer med alle typer handicap? Flere kommuner er ikke bevidste om hvorvidt deres informationsmaterialer er tilgængelige for personer med handicap og her især for personer med synshandicap og intellektuelle handicap

15 ud af de 20 interviewede kommuner angiver, at de oplever barrierer: Barrierer ifm. inddragelse af personer med handicap i generelle forebyggende og sundhedsfremmende initiativer 15 ud af de 20 interviewede kommuner angiver, at de oplever barrierer: Manglende opmærksomhed og fokus, fx i forebyggelsespakkerne Manglende opmærksomhed på, at personer med handicap også har et fysisk helbred Manglende viden og kompetencer blandt kommunens personale Mangel på viden og vejledning om hvordan man specifikt kan inddrage og inkludere personer med handicap i sundhedsarbejdet Manglende input til at skabe rummelighed og inklusion i de eksisterende tiltag Befordring Digitalisering … 5 ud af 20 kommuner oplever ikke barrierer eller begrænsninger

Borgernes perspektiv Metode: Interview med 57 personer fordelt på 7 fokusgruppeinterview Spørgsmål: Hvordan opleves eksisterende forebyggende og sundhedsfremmende tiltag samt eventuelle barrierer? Hvordan kan indsatserne i højere grad tage afsæt i oplevede behov?

Hvordan opleves eksisterende forebyggende og sundhedsfremmende tiltag samt eventuelle barrierer? Eksempler på både god og dårlig tilgængelighed i kommunernes tilbud. Personer med handicap oplever ulige adgang til den nødvendige forebyggelse og sundhedsfremme. Pga. barrierer, som forhindrer borgerne i at deltage i tilbuddene på lige fod med andre. Fordi der simpelthen ikke er nogen tilbud, som imødekommer deres specifikke behov. Især ulige adgang for personer med en psykisk, intellektuel eller kognitiv funktionsnedsættelse. Eksempler på barrierer: Utilgængelige lokaler, redskaber, informationsmaterialer Manglende viden om handicaprelaterede behov og metoder til inklusion Brugerbetaling Manglende befordring eller mulighed for ledsagelse/støttepersoner Og det hele hænger sammen: Forebyggelsesindsatsen ses som en samlet del af kommunernes indsatser på handicapområdet: Muligt at forebygge og forårsage usundhed på samme tid.

Anbefalinger og forslag til løsninger Nyt fokus: Problem – og mulighed! Viden/kompetencer Tilbud – inkluderende og specifikke Ressourcer til investering – fx befordring og ledsagelse Hvordan det?

Anbefalinger og forslag til løsninger Øget fokus ”oppefra” på nationalt niveau og ”nedefra”, hvor der er brug for at handicap bliver inkluderet i den forebyggelsespolitiske dagsorden. Inkorporering af Handicapkonventionens bestemmelser om sundhed i den danske sundhedslov Centralt forankret ansvar for opsamling, udvikling og formidling af viden Obligatorisk handicapperspektiv i alle vejledninger ol. Inkluderende forebyggelse og sundhedsfremme gennem universelt design og rimelig tilpasning Øget fokus på behov for specifikke indsatser som følge af handicap

Anbefalinger og forslag til løsninger Kompetenceudvikling om ulighedsskabende barrierer og metoder til inkluderende forebyggelse Systematisk opfølgning på tilgængelighed og ulige adgang Samarbejde med og mellem civilsamfundet samt øget brugerinddragelse – repræsentativ og individuel Øget samarbejde både mellem kommuner og mellem relevante kommunale forvaltninger Viden om og fokus på ”mødet med systemet” Befordring, brugerbetaling og økonomisk ulighed Øget viden om handicap og sundhed

Hvad nu? Download hele rapporten på www.handicap.dk Opfølgning med pixi-udgave Opfordring til dialog og samarbejde om Samling og produktion af viden Identifikation af barrierer Udvikling af løsninger Kommunalt, regionalt og nationalt

Invitation… Vi byder derfor beslutningstagere, myndigheder, forvaltninger, forskere, faggrupper, organisationer og alle andre relevante aktører velkomne i arbejdet med at finde og nedbryde barriererne. Bolden er hermed givet op!

Tak for opmærksomheden! js@handicap.dk