DEN NYE SELSKABSLOV VED TORBEN WAAGE

FOKUS PUNKTER Oversigt over ændringer Nye udtryk Stiftelse og etableringsomkostninger. Ejeraftaler Egne kapitalandele

SELSKABSLOVEN - OVERSIGT OVER ÆNDRINGER Ændret terminologi (og begreber) Nemmere stiftelsesprocedure og mildere krav til selskabskapitalen Større fleksibilitet vedrørende kapitalandele Valgmulighed mellem flere ledelsesstrukturer Større fleksibilitet ved medarbejderrepræsentation Mindre krav til indholdet af vedtægter Mildere krav ved kapitalforhøjelse, kapitalafgang, spaltning og fusion Ændret regulering vedrørende egne aktier Selvfinansiering er tilladt på visse betingelser

NYE UDTRYK Kapitalselskab: Dækker bl.a. aktie- og anpartsselskaber Kapitalejer: Dækker bl.a. aktionær og anpartshaver Ejeraftaler: Aktionær- og anpartshaveroverenskomsten Ejerbog: Afløser aktiebog og anpartshaverfortegnelsen Ejerregister: Offentligt register, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen over bla. kapitalejernes ejerandele Det centrale ledelsesorgan: Bestyrelsen eller direktionen afhængigt af ledelsesmodel Det øverste ledelsesorgan: Tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen afhængigt af ledelsesmodel Tilsynsrådet: Organ, der ikke har ledelsesbeføjelser eller tegningsret.

STIFTELSE OG ETABLERINGSOMKOSTNINGER Stiftelsesregler for aktie- og anpartsselskaber forenkles samtidig med at der bliver mulighed for en simpel on-line registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Minimumskapitalen i aktieselskaber forbliver uændret DKK 500.000, mens denne for anpartsselskaber nedsættes fra DKK 125.000 til en minimumskapital på DKK 80.000. Alene indbetaling af 25% af et selskabs kapital, dog min. DKK 80.000, ligesom overkurs skal indbetales i forbindelse med registrering. Såfremt kapital indbetales i andre værdier end kontanter, skal hele selskabskapitalen (og eventuel overkurs) dog indbetales fuldt ud.  Krav om vurderingsberetning i forbindelse med stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter, men med en række undtagelser

STIFTELSE OG ETABLERINGSOMKOSTNINGER (fortsat) Selskabets centrale ledelsesorgan kan kræve ikke-indbetalt selskabskapital indbetalt på anfordring med en frist på min. 2 og maks. 4 uger. Kapitalejeren kan altid frigøre sig ved betaling af det skyldige beløb til selskabet. Ved overdragelse af en ikke fuldt indbetalt kapitalandel, hæfter såvel overdrageren, den umiddelbare erhverver som senere erhververe solidarisk over for selskabet for indbetalingen af det udestående beløb. Hvis en kapitalejer misligholder sin betalingsforpligtelse medfører det, at kapitalejeren mister indflydelse i selskabet, idet stemmeretten mv. ikke kan udnyttes. Dog beholder kapitalejeren retten til udbytte samt andre udbetalinger og bevarer retten til nye kapitalandele ved kapitalforhøjelse.

STIFTELSE OG ETABLERINGSOMKOSTNINGER (fortsat) Ændringernes betydning for kapitalejerne Den nye Selskabslov indeholder en række tiltag, der forenkler stiftelsen af kapitalselskaber. Øget fleksibilitet for kapitalejerne, idet mulighed for at skyde betalingen af indtil 75% af den tegnede selskabskapital til senere Problemet er, at erhvervene af kapitalandele vil skulle sikre sig bevis for, at der er sket fuld indbetaling af erhvervede kapitalandele eller tage højde herfor ved prissætningen og/eller deres eget kapitalberedskab. Overdragere må tilsvarende skulle sikre sig størst mulig vished for at restindbetaling sker, så overdragerens solidariske indbetalingspligt ikke uventet aktualiseres.

EJERAFTALER Ejeraftaler (tidligere aktionær- og anpartshaveroverenskomster) er ikke længere bindende for selskabet – kun for kapitalejerne, der har indgået ejeraftalen. Ændringen gælder også for allerede indgåede ejeraftaler, hvilket betyder, at disse ikke længere er bindende for selskabet. Det er ikke muligt at henvise til en ejeraftale i vedtægterne. Det er som følge af den nye regel vigtigt at sikre, at en ejeraftales bestemmelser, herunder om f.eks. stemmeretsdifferentiering og skævdeling af udbytte mv., i tilstrækkeligt omfang er inkorporeret i selskabets vedtægter, og at ejeraftalen ikke er i strid med selskabslovgivningen eller vedtægterne. Problem: offentlighed!

EJERAFTALER (fortsat) Hvis en part i en ejeraftale ikke overholder aftalen, kan det kun få civilretlige konsekvenser, men beslutningen truffet på generalforsamlingen er fortsat gyldigt. Det kan være vanskeligt at dokumentere et tab i en retssag. Fokus på misligholdelsesbeføjelser: bod, salgspligt, købepligt mv. Generelt behov for at forholde sig til eksisterende ejeraftaler, især hvis du er en minoritetsejer med beskyttelsesbeføjelser.

EGNE KAPITALANDELE Hovedpunkter Anpartsselskaber kan nu også erhverve egne anparter, ligesom aktieselskaber kan erhverve egne aktier. Der gælder ingen ejerbegrænsning i modsætning til tidligere, hvor der maksimalt kunne erhverves op til 10 %.  Eneste ejerbegrænsning for aktie- og anpartsselskaber er, at selskabskapitalen efter fradrag af egne aktier/anparter mindst udgør henholdsvis kr. 500.000 for aktieselskaber og kr. 80.000 for anpartsselskaber. Egne kapitalandele kan kun erhverves indenfor de frie reserver. Et kapitalselskabs erhvervelse af egne kapitalandele må kun omfatte kapitalandele, der er fuldt indbetalt.

EGNE KAPITALANDELE Erhvervelsen kan ske både til eje eller til pant. Erhvervelse af egne kapitalandele skal ske efter bemyndigelse fra generalforsamlingen, der kan give bemyndigelsen for 5 år ad gangen. Egne kapitalandele giver fortsat ikke stemmeret, samt tælles ikke med i opgørelsen over kapital. Som hovedregel skal afhændelse af egne kapitalandele ske inden 3 år, men afhændelse kan undlades, hvis den samlede beholdning af egne kapitalandele kan holdes inden for selskabets frie reserver.

EGNE KAPITALANDELE (fortsat) Ændringernes betydning for kapitalejerne De nye regler om egne kapitalandele er til gavn for kapitalejerne. Muligheden for, at anpartsselskaber kan købe egne anparter, er værdifuld, idet denne regel vil kunne løse mange nuværende problemer vedr. afhændelse af anparter.  Ejeraftaler bør tage denne mulighed ind, som løsning vedrørende f.eks. misligholdelsesbeføjelser eller ved regulering af forkøbsrettigheder. Tilsvarende bør eksisterende overenskomster genovervejes i forbindelse med udtrædelses regler.