Den Nye Selskabslov Horsens den 22. september 2010 Advokaterne

Præsentationer af emnet: "Den Nye Selskabslov Horsens den 22. september 2010 Advokaterne"— Præsentationens transcript:

1 Den Nye Selskabslov Horsens den 22. september 2010 Advokaterne
Karsten Duch Lynggaard Jens-Christian Jensen

2 Oversigt over dagen www.cphlawfirm.com Formiddag (9-12)
Introduktiontion til Selskabsloven, herunder overordnede principper Stiftelse, kapitalkrav, apportindskud, registrering, sprog, ejerbog og ejerregister Pause i 25 min omkring kl Kapitalandele Vedtægter Ejeraftaler Frokost (12-13) Eftermiddag (13-16) Ledelsesformer, herunder opgaver og ansvar for bestyrelse, tilsynsråd og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Kapitalafgang, herunder tilbagekøb af egne anparter, selvfinansiering Pause i 20 min omkring kl Fusion og spaltning Mangler ved Selskabsloven Skattemæssige forhold I alt 7 lektioner á 45 min.

3 Undervisningsholdet Jens-Christian Jensen (jcj@cphlawfirm.com)
Advokat i og medstifter af CPH Law Firm og arbejder primært med selskabsret og erhvervsret. Har arbejdet i Vækstfonden med venturekapital og selskabsret. Har undervist på CBS i erhvervsret. Karsten Duch Lynggaard Advokat (L) og partner i CPH Law Firm og arbejder primært med selskabs- og erhvervsret. PhD stipendiat på CBS i selskabsret (skriver PhD-afhandling om grænserne mellem ulovlig selvfinansiering og lovlig efterfinansiering af køb af aktier). Underviser i selskabs- og erhvervsret på CBS og IT-Universitetet i København, og har tidligere været ekstern lektor i erhvervsret på Aalborg Universitet. Har arbejdet med selskabsret og M&A hos bl.a. TDC A/S og Kromann Reumert.

4 Reglerne Lovens baggrund
Lov om aktie- og anpartsselskaber (”selskabsloven”), lov nr. 470 af 12/6 2009 Loven blev til på baggrund af betænkning om modernisering af selskabsretten, betænkning nr af november sider, kan købes hos Erhvervs- & Selskabsstyrelsen for 160 kr. ekskl. Moms Følgelov vedr. ændringer i årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed m.v., lov nr. 516 af 12/6 2009 Ændringslov, lov 159 af 16/2 2010, ikrafttrædelse og rettelser Bekendtgørelse af 22/ om delvis ikræfttræden af selskabsloven Vejledning nr af 24/ om delvis ikræfttræden af selskabsloven

5 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen orienterer løbende på deres hjemmeside om bl.a.: Status på ikrafttræden Div. vejledninger Paragrafnøgle mv. Se dette link:

6 Ikrafttræden I Bekendtgørelsen nr. 172 af 22/2 2010 om ikrafttræden
Hvad er bl.a. ikke trådt i kraft endnu: Visse regler om offentliggørelse i Erhvervs- & Selskabsstyrelsens IT-system Mulighed for at stifte et selskab med retsvirkning frem i tid Mulighed for at stifte et selskab med regnskabsvirkning tilbage i tid ved indskud af bestemmende kapitalpost i andet selskab Mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen Mulighed for at undlade vurderingsberetning Ejerregistret over kapitalejere med mindst 5%

7 Ikrafttræden II Hvad er bl.a. ikke trådt i kraft endnu:
Visse forhold i forbindelse med kapitalnedsættelse Mulighed for lovlig selvfinansiering/økonomisk bistand Mulighed for at fravælge fusionsplan og spaltningsplan Mulighed for at fravælge kreditorerklæring ved fusion og spaltning Mulighed for at filialer af udenlandske selskaber kan have binavne

8 Lidt historie I Kapitalselskaber, historisk
1616: Første selskab stiftes efter kongelig bevilling: Det Asiatiske Compani - fik eneret til handel med Indien og Kina 1616 til 1917: Selskabsretten var ulovreguleret 1917: Første aktieselskabslov 1973: Større ændring af aktieselskabsloven på baggrund af betænkning. Indførelsen af anpartsselskaber med anpartsselskabsloven 1973: Danmark træder ind i EF – efterfølgende er retsudviklingen præget af de mange selskabsdirektiver 1993: Større ændring af aktieselskabsloven. Visse væsentlige beslutninger, som før havde krævet enighed, kunne nuvedtages med 9/10 flertal (§79)

9 Lidt historie II Kapitalselskaber, historisk
1996: Større ændring af anpartsselskabsloven: Mere aftalefrihed, lavere kapitalkrav 2003: Elektronisk generalforsamling og bestyrelse, mulighed for spaltning af anpartsselskaber 2004: Mulighed for ekstraordinært udbytte 2006: Reduktion af revisionspligten 2007: Grænseoverskridende fusioner og spaltninger 2010: Selskabslovene slås sammen

10 Introduktion til Selskabsloven - I
Selskabsloven er båret af disse overordnede principper: Ejerne får øget fleksibilitet mht. valg af ledelsesorganer og deres struktur Ledelsen får øget fleksibilitet Reducerede krav til dokumentation (og dermed revisorer) Øget ansvar til ledelsen Lempeligere kapitalkrav til stiftelse Varetage hensyn til ejere, kreditorer, investorer, medarbejdere og andre interessenter Generel modernisering

11 Introduktion til Selskabsloven - II
De mest centrale ændringer: En lov til både aktieselskaber og anpartsselsskaber Nye begreber, f.eks. ”kapitalselskab”, ”ejeraftale”, ”kapitalandel” mv. Kapitalkravet for ApS’er nedsat til kr Hele kapitalen i A/S på kr behøver ikke indbetales straks Beslutning om ekstraordinært aktieudbytte efter bemyndigelse Ophævelse af 10%’s ejergrænsen for køb af egne aktier (nu også i ApS) Mulighed for selvfinansiering under visse betingelser Forbudet mod aktionærlån mv. opretholdt Indførelse af organet ”tilsynsrådet” Forenkling af administrative forhold

12 Introduktion til Selskabsloven - III
EU retlig baggrund EF Direktiv 77/91’s hensyn er især: Ligelig beskyttelse af både aktionærer og kreditorer i relation til stiftelse, forhøjelse og nedsættelse af selskabskapitalen. Dir. 2006/68 ligger til grund for ændringerne på f.eks. områderne for aktier som apportindskud, køb af egne aktier, økonomisk bistand mv. Målene i direktiv 2006/68 med førsteprioritet er: Forenkling og modernisering af EU-staternes lovgivning, som vil bidrage til erhvervslivets effektivisering og konkurrenceevne uden at svække aktionærers og kreditorers beskyttelse.

13 Introduktion til Selskabsloven - IV
EU retlig baggrund: Dvs. EU-konform ”fortolkning” af de danske regler – dvs. de danske regler skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, herunder EU-rettens fortolkningsprincipper, EU-rettens forrang mv. Centros-afgørelsen (Sag C-212/97) er fortsat vigtig, da den indleder opgør i EU om: Behovet for minimumskapital, Kreditorernes beskyttelse i selskabets kapital eller ved ”at se sig for”, Øgede/andre krav om åbenhed og transparens i tilfælde af reducerede kapitalkrav.

14 Stiftelse I Forenkling Ikke krav om konstituerende generalforsamling
Ikke krav om udarbejdelse af tegningsliste Ikke krav om at alle anparter skal tegnes ved stiftelsen Fremtidig forenkling Erhvervs- & Selskabsstyrelsen skulle angiveligt planlægge at lave IT-system, som genererer vedtægter på baggrund af spørgsmål stifterne besvarer VIGTIG Stramning – 2 ugers anmeldelsesfrist (!) Anmeldelsesfristen er reduceret til 2 uger fra underskrivelse af stiftelsesdokumenterne

15 Stiftelse II Kapitalkrav i ApS 80.000, jf. SL § 4
Mulighed for at indbetale 25% af kapitalen, dog mindst , jf. SL § 33 Kapitalkrav i A/S Fortsat , jf. SL § 4 Mulighed for kun at indbetale 25% af kapitalen, jf. SL § 33

16 Stiftelse III Delvis indbetaling af kapitalen
Apportindskud skal altid indbetales 100% Overkurs skal altid indbetales 100% Ikke indbetalt selskabskapital kan af selskabsledelsen kræves indbetalt på anfordring med 14 dages varsel,f. § 33, stk. 2 Længere varsel muligt, dog ikke over 4 uger Ledelsen skal løbende vurdere om tilgodehavendet er erholdeligt Kapitalandele, som ikke er fuldt indbetalt, har alligevel: Fuld stemmeret og Fuld ret til udbytte på lige fod med indbetalte kapitalandele Hvis der ikke er indbetalt selskabskapital kan det betyde, at selskabet ikke har mulighed for at udbetale udbytte, fordi selskabet er født med negative frie reserver

17 Stiftelse IV Delvis indbetaling af kapitalen
Bemærk, at man kan vælge om ikke-indbetalt selskabskapital skal optages som et tilgodehavende i regnskabet, hvorefter egenkapitalen bliver tilsvarende større, eller om det ikke skal optages som et tilgodehavende, jf. ÅRL § 35 b Kapitalselskabet kan ikke sælge eller pantsætte sit tilgodehavende på ikke indbetalt selskabskapital, jf. SL § 33, stk. 3 En kapitalejer kan ikke uden samtykke fra kapitalselskabets centrale ledelsesorgan bringe fordringer på kapitalselskabet i modregning mod sin forpligtelse til at indbetale udestående beløb, jf. SL § 34, stk. 4 Kapitalandele, som ikke er indbetalt, kan godt overdrages, men overdrager og erhverver hæfter solidarisk for indbetalingsforpligtelsen, f. SL § 34, stk. 6 Et selskab kan kun erhverve egne kapitalandele, som er fuldt indbetalt, jf. SL § 196

18 Apportindskud I SL § 36 Som før skal der udarbejdes en vurderingsberetning, hvis selskabet skal overtage andre værdier end kontanter Som noget nyt følger det af § 36, stk. 3, at hvis der foretages indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, skal der laves åbningsbalance. SL § 37 Vurderingsberetningen skal udarbejdes af sagkyndig vurderingsmand Godkendte revisorer (statsautoriserede eller registrerede) Personer der er beskikkede tillidsmænd ved tvangsakkordforhandlinger (Domstolsstyrelsen har en liste) Vurderingsmanden kan også udpeges af skifteretten

19 Apportindskud II SL § 38 Der er ikke krav til udarbejdelse af vurderingsberetning ved: Aktiver, som er individualt målt eller præsenteret i et revideret års- eller koncernregnskab i det forudgående regnskabsår Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumente, der optages til den gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de 4 uger, der går forud for stiftelsesdokumentets underskrivelse Men Hvis et selskab benytter sig af adgangen til at foretage apportindskud uden vurderingsberetning, skal det centrale ledelsesorgan dog udarbejde en erklæring efter § 38, stk. 2 Derudover er det centrale ledelsesorgan så ansvarlig for, at indskuddet ikke er til skade for kapitalselskabet, kapitalejerne eller kreditorerne, jf. SL § 38, stk. 2

20 Registrering I Hvor lang frist har man?
SL § 9: Hovedreglen er nu 2 uger efter alle beslutninger (!) Ved kapitalforhøjelse: senest 2 uger efter at fristen for kapitalens indbetaling er udløbet, jf. SL § 173 Ved udnyttelse af konvertible gældsbreve eller warrants: senest 4 uger, jf. SL § 175 Hvordan skal frister beregnes? SL §§ 21 – 23 beskriver hvordan frister skal beregnes (hvilke dage der tæller med)

21 Registrering II Ejerregister
Kapitalejere, som har mindst 5% af kapitalen eller stemmerne skal give selskabet besked, jf. SL § 55 Når ændring i et allerede meddelt besiddelsesforhold betyder, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 eller 100 pct. og grænserne på 1/3 eller 2/3 af stemmerne eller kapitalen nås eller ikke længere er nået, skal selskabet også have besked, jf. SL § 55. Selskabet skal give E & S besked om ovennævnte ændringer i besiddelser, og disse oplysninger offentliggøres i et såkaldt ejerregister, jf.SL§ 58 Ejerbogen kan føres ved at selskabet registrerer oplysningerne i E &S’ IT-system, jf. SL § 50, stk. 2 Statstidende Generelt overtager Erhvervs- & Selskabsstyrelsens IT-system den rolle, Statstidende før har haft vedrørende offentliggørelser f.s.v.a. selskabsforhold

22 Ejerbog og Ejerregister
Ejerbog (SL § 50) Det centrale ledelsesorgan skal asap efter stiftelsen oprette en ejerbog, dvs. en fortegnelse over kapitalejerne (SL § 50) Ejerbogen skal – på et tidspunkt – føres elektronisk hos E & S (SL § 50, stk. 2). Ejerbogen skal være tilgængelig for alle offentlige myndigheder (SL § 51, stk. 1) I ApS skal ejerbogen være tilgængelig for alle anpartshavere (SL § 51, stk. 6). Ejerbøgerne er IKKE tilgængelige for offentligheden og i A/S’er end ikke for de andre aktionærer Ejerregister Storaktionærfortegnelsen, hvorefter selskabet skal have besked, hver gang en grænse på 5 % ejerskab i et selskab krydses (SL § 55, stk. 1).

23 Sprog I Sprog ved registrering
Før: Dokumenter som udarbejdes i forbindelse med generalforsamlinger eller bestyrelsesmøder , og som skulle indsendes til E & S, skulle affærdiges på dansk (i praksis har man accepteret norsk og svensk) Snart: Det følger af SL § 13, at E &S kan udstede regler om, at de dokumenter, der indsendes til E &S kan udarbejdes på et andet sprog end dansk. Stk. 1 vedrører de pligtige anmeldelser Stk. 2 vedrører frivillig registrering og offentliggørelse af selskabsoplysninger på andre officielle EU-sprog. Intet krav om translatør Stk. 3 siger, at I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den danske og den fremmedsprogede version kan selskabet ikke gøre oversættelsen gældende mod 3.-mand, men godtroende 3.-mand kan gøre den ukorrekte oversættelse gældende mod selskabet

24 Sprog II Sprog på Generalforsamling
SL § 100, stk. 2: Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutteet andet fremmedsprog end svensk, norsk eller engelsk, hvis der samtidig gives mulighed for simultantolkning SL § 100, stk. 3: Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, atsproget skal være svensk, norsk eller engelsk uden simultantolkning SL § 100, stk. 4: Generalforsamlingen kan med flertal på 9/10 af stemmer og tilstedeværende kapital beslutte, at et andet fremmedsprog end svensk, norsk eller engelsk, uden simultantolkning (bemærk dog indløsningsret i § 110) SL § 100, stk. 5: Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte fremover at konvertere tilbage til dansk igen.

25 Sprog III Sprog for dokumenter til brug i forbindelse med eller efter for Generalforsamling SL § 100, stk. 7: Generalforsamingen kan med simpelt flertal beslutte, at dokumenterne skal udarbejdes på svensk, norsk eller engelsk SL § 100, stk. 8: Generalforsamlingen kan med flertal på 9/10 af stemmer og tilstedeværende kapital beslutte, at dokumenterne skal udarbejdes på andre fremmedsprog end svensk, norsk eller engelsk (bemærk dog indløsningsret i § 110) Sprog i bestyrelse og tilsynsråd SL § 126, stk. 2: Simpelt flertal i bestyrelse eller tilsynsråd kan beslutte at møder skal afholdes på fremmedsprog, såfremt der er simultantolk. SL § 126, stk. 3: Hvis svensk, norsk eller engelsk er angivet som koncernsprog i vedtægterne kræves der dog ikke simultantolkning SL § 126, stk. 4: Bestyrelsesdokumenter på fremmedsprog kan kræves oversat af bestyrelsesmedlemmer, medmindre dokumenterne er på svensk, norsk eller engelsk, og pågældende sprog er angivet som koncernsprog i vedtægterne

26 Kapitalandele I Kapitalandeles udstedelse og indhold
Anparter og aktier kaldes nu samlet ”kapitalandele” Alle kapitalandele har lige ret i selskabet, der kan dog være forskellige kapitalklasser (SL § 45) Alle kapitalandele har lige stemmeret i selskabet, Kapitalandele kan nu være helt uden stemmeret ellermed en stemmeværdi, der afviger i forhold til andre kapitalandele.

27 Kapitalandele II Kapitalandele med Nominel værdi (SL § 47,stk. 1)
Kapitalandele kan have nominel værdi (som hidtil), dvs. Man taler om pari værdi eller ”par value” Kapitalandele med nominel værdi behandles som hidtil, dvs. forholdet mellem den pålydende værdi og selskabskapitalen afgør ejerandelen (SL § 47, stk.3).

28 Kapitalandele III stykkapitalandele (SL § 47,stk. 1)
Stykandelelyder ikke på et bestemt beløb, og man taler derfor om no-par ejerandele. En stykandel har således ikke en pålydende værdi, og hver stykandel udgår en lige stor andel i selskabet. Hver stykandel udgør således en bestemt andel af selskabets kapital (SL § 47, stk. 2)– og dermed en lige stor andel af selskabets værdi.

29 Kapitalandele IV Situationer hvor behov for fokus på om kapitalandele nominel værdi eller stykandele: Fastlæggelse af forholdsmæssig tegning af ny kapitalandele, SL’s bestemmelser om særlige rettigheder og pligter i selskabet ved visse procent- eller brøkdele af ejerskabet, Forbud mod tegning af kapitalandele til underkurs (ved stykandele må tegning ikke ske til et beløb, der er lavere end den andel af den samlede selskabskapital, som kapitalandelen repræsenterer)

30 Kapitalandele V Stemmeløse kapitalandele
Før: OK med stemmeløse anparter, men maks. 1:10 stemmeforskel på aktier. Nu: Kapitalandele kan nu være helt uden stemmeret eller med en stemmeværdi, der afviger i forhold til andre kapitalandele (SL § 46, stk. 2). Dvs. større valgfrihed ved nye medejere, investorer mv. Stemmeløse kapitalandele har kun repræsentationsret, hvis det fremgår af vedtægterne, (SL § 46, stk. 2) – og ellers tælles stemmeløse kapitalandele ikke med ved på nogen måde ved afstemninger om f.eks. vedtægtsændringer. Ellers behandles stemmeløse kapitalandele som andre kapitalandele.

31 Vedtægter I Hvad skal vedtægter indeholde nu? SL § 28 (som hidtil)
Navn, evt. binavne, og formål Kapitalens størrelse, antallet af kapitalandele eller pålydende værdi Kapitalandelenes rettigheder (f.eks. Stemmeret og om kapitalandelene lyder på navn eller ihændehaver og hvorvidt kapitalandelene er ikke-omsætningspapirer) Ledelsesorganer Indkaldelse til generalforsamling (måde og frist), regnskabsår SL § 29 Vedtægterne skal endvidere indeholdet oplysning om de beslutninger, der efter denne lov skal optages i vedtægterne, og om seneste ophørstidspunkt for selskabet, hvis selskabets levetid er begrænset.

32 Vedtægter II Hvad slipper vi så for at skrive ind i vedtægterne nu?
Antal af revisorer og revisionspligt Hjemsted Hvad er det f.eks. for bestemmelser, vi eventuelt skal skrive ind, jf. SL § 29 - I: Tegningsregel (ellersSL’sudgangspunkt om at alle bestyrelsesmedlemmer og alle medlemmer af direktion kan tegne selskabet på egen hånd, jf. SL § 135) Kapitalklasser med forskel på kapitalandele ( jf. SL § 45 stemmevægt, SL § 46, udbytteret, udlodningsprovenu m.v.) Omsættelighedsbegrænsninger , jf. SL § 48 (forkøbsret, køberet, krav om selskabets samtykke til overdragelse eller overgang) Indløsningspligt, SL § 48.

33 Vedtægter III Hvad er det f.eks. for bestemmelser, vi eventuelt skal skrive ind, jf. SL § 29 - II: Hvis ejerbogen skal føres af andre end det centrale ledelsesorgan, jf. SL § 50 Ejerbogen skal være tilgængelig for alle aktionærer, SL § 51 Hjemsted, hvis det ikke fremgår af særskilt dokument Bestemmelse om at ejerbevis ikke er omsætningspapir, jf. SL § 66 GF’sbeslutning om generelt at fravige lovens regler om formkrav og frister i forbindelse med indkaldelse og afholdelse afGF, jf. SL § 76 Mulighed for at afholde elektroniskGFsom supplement eller i stedet for fysisk generalforsamling, jf. SL § 77

34 Vedtægter IV Hvad er det for bestemmelser, vi eventuelt skal skrive ind, jf. SL § 29 - III: Mulighed for elektronisk kommunikation, jf. SL § 92 Indkaldelse via hjemmeside, jf. SL § 95 Fravigelse af udgangspunkt om at alle afstemninger påGFsker ved simpelt flertal med mindre andet følger af loven, jf. SL § 105 GF’sbemyndigelse til det centrale ledelsesorgan til at udstede kapitalandele, jf. SL § 155 GF’sbeslutning om udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants, jf. SL § §167 og 168 Det centrale ledelsesorgans beslutning om udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants, jf. SL §§ 169 og 170 I noterede selskaber: Bestemmelse om at aktionæren skal anmelde sin deltagelse i GF senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse, jf. SL § 84.

35 Vedtægter V Hvad er det for bestemmelser, vi eventuelt skal skrive ind, jf. SL § 29 – IV: Beslutning om anvendelse af fremmedsprog på generalforsamling eller til kommunikation, jf. SL § 100 Fristen for kapitalejere til at stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen, såfremt det centrale ledelsesorgan kan beslutte, at de skal have en sådan ret, jf. SL § 102 Bestemmelse om at fortegningsretten ikke kan overdrages til 3.-mand, jf. SL § 162 I anpartsselskaber; bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan til at nedsætte kapitalen, jf. SL § 187.

36 Vedtægter VI Skal man nu ud og ændre vedtægter, fordi selskabslovens regler er ændret? Tja, nej, E & S skriver i ikrafttrædeæsesbekendtgørelsen § 55, stk. 1, at hvis der er uoverensstemmelser mellem bestemmelserne i SL og vedtægterne, gælder SL. Dog: Ved førstkommende generalforsamling skal selskabet bringe vedtægterne i overensstemmelse med SL, jf. Ikræfttrædelsesbekendtgørelsen § 55, stk. 2. Dvs. muligt behov for at ændre AO’er/ejeraftaler og/eller vedtægter (mere herom senere). Anpartsselskaber, som alene har en bestyrelse (og ingen direktion), skal senest 1. marts 2014 opfylde de nye krav til ledelsesstruktur, jf. Ikræfttrædelsesbekendtgørelsen § 60.

37 Ejeraftaler Baggrund Nyt ord for det, man før kaldte anpartshaveroverenskomster og aktionæroverenskomster Tidligere var disse aftaler slet ikke nævnt i selskabslovene Nu er de nævnt i § 82: ”§ 82. Ejeraftaler er ikke bindende for kapital selskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen.” Hvad gjaldt før? Formentlig det samme

38 Ejeraftaler II Før: Selskabslovens forarbejder, bemærkning til § 82:
”Der er i dag uklarhed om, hvilken retsstilling disse aftaler skal tillægges, hvis der er konflikt mellem ejeraftaler og beslutninger om kapitalselskabets forhold truffet i overensstemmelse med selskabslovgivningen.” Nu:Om virkning for generalforsamling: Generalforsamlingen er ikke bundet, jf. § 82 Om virkningen for bestyrelsen: Loven er tavs, men af bemærknignerne til § 82 fremgår det: ”Udvalget bemærker i denne forbindelse, at de selskabsretlige regler bygger på en forudsætning om, at kapitalejerne udøver deres indflydelse på kapitalselskabets generalforsamling, og at hvervet som f.eks. bestyrelsesmedlem er et personligt hverv, hvor den pågældende ikke er underlagt instruktion. Udvalget ønsker ikke denne forudsætning ændret.”

39 Ejeraftaler III Konsekvens:
E & S kan ikke kende en generalforsamlingsbeslutning ugyldig blot fordi den er truffet i strid med ejeraftaler Ejeraftalerne er fortsat gyldige mellem ejerne.Misligholdelse har obligationsretlige konsekvenser – anvend konventionalbod (evt. med differentierede størrelser, afhængigt af overtrædelsen), da erstatning vanskeligt at beregne og dokumentere. Den krænkede part er henvist til at anlægge civil sag ved domstole/voldgift Mens civil sag kører, kan selskabet lide skade.

40 Ejeraftaler IV Hvad gør man så - I?
Skriv flere bestemmelser ind i vedtægterne Det må ikke stride mod ufravigelige regler Det skal ikke være fortrolige forhold Sørg for at lave omsættelighedsindskrænkninger i vedtægterne F.eks. at overgang af kapitalandele kræver bestyrelsens samtykke Mange bestemmelser om forkøbsret osv. kan sagtens stå i vedtægterne Fastlæg bestyrelsens rammer og beføjelser i bestyrelsens forretningsorden Eventuelt aktieklasser Pas på med afståelsesbeskatning

41 Ejeraftaler V Hvad gør man så - II? Kan eventuelt suppleres med:
Indsæt bestemmelse om konventionalbod i ejeraftale Bestemmelse om at misligholdelse af ejeraftale medfører ret for den ikke-misligholdende part til at erhverve kapitalandelene til lavere pris Overdrage stemmeret mellem ejerne Personlig kaution fra ejerne

42 Reguleringstemaer i ejeraftaler I
Ledelsesstruktur Bestyrelsens sammensætning, udpegning af formand, honorering Ansættelsesvilkår for direktøren, afskedigelse af direktøren, misligholdelse af direktørkontrakt, samt konsekvenser for ejerskabet ved fratræden som ansat. Udbytte Udbyttepolitik Mindsteudbytte Beslutninger Beslutninger der kræver særlig majoritet Beslutninger som kan gennemtvinges af minoritet Beslutninger, som minoritet har veto-rettild.

43 Reguleringstemaer i ejeraftaler II
Finansiering Pligt til yderligere indskud Pligt til kautionering, sikkerhedsstillelse Aktieovergang Overdragelse Overgang Forkøbsret og køberet Tag along og drag along Pantsætning

44 Reguleringstemaer i ejeraftaler III
Konkurrenceklausuler m.v. Konkurrenceklausuler, kundeklausuler, klausuler om forbud mod at hverve medarbejdere Konventionalbod Hemmeligholdelse I forhold til selskabets forhold og i forhold til kapitalejerne Misligholdelse Køberet Købspligt Cross default Hæveadgang Konsekvenser af ansatte medejeres fratræden/misligholdelse af ansættelsesforholdet. Opsigelse Auktion, musefældeklausuler, andre modeller

45 Ledelsesformerne 2 nye begreber ( SL § 5, nr. 4 og 5)
Det centrale ledelsesorgan Bestyrelsen i selskaber med bestyrelse Direktionen i selskaber, der kun har direktion Direktionen i selskaber, der både har direktion og tilsynsråd Det øverste ledelsesorgan Tilsynsrådet i selskaber, der har direktion og tilsynsråd

46 Ledelsesformerne Der kan vælges følgende ledelsesstrukturer – jvf. § 111: A/S: Bestyrelse og direktion Tilsynsråd og direktion ApS: Kun direktion

47 Ledelsesformerne – Bestyrelsen I
Bestyrelsesmedlemmerne skal – hver især – sikre (SL § 115): Den overordnede og strategiske ledelse Finansiering, investering, ansættelsespolitik mv. Overholde corporate governance Kontrolfunktionerne: forsvarlig organisation af selskabet og forsvarligt kapitalberedskabet sikre bogføring, regnskabsaflæggelse sikre interne kontroller og risikostyring modtage løbende orientering om selskabets finansielle forhold kontrollere, at direktionen udfører sit arbejde behørigt. (Mindst 3 personer i A/S’er) Kan tegne selskabet Personsammenfald mellem bestyrelse og direktionsmedlemmerne er OK

48 Ledelsesformerne – Bestyrelsen II
Valg til bestyrelsen (SL § 120): Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal vælges på generalforsamlingen i A/S’er Forud for valget skal info gives om andre ledelseshverv Valg på generalforsamling sker ved simpelt flertal Max 4 årige perioder, men genvalg OK

49 Ledelsesformerne – Bestyrelsen III
Øvrige særlige bestyrelsesforhold: Bestyrelsen vælger selv sin formand (SL § 122) Ingen arbejdende bestyrelsesformand i børsnoterede selskaber (SL § 114) Fri udtrædelsesadgang (SL § 121, stk. 1) Halvdelen af medlemmerne skal være til stede (SL § 124, stk. 1) Dansk eller engelsk sprog, mulighed for tolk (SL § 126) Elektroniske møder, f.eks. via mail, videokonference mv. (SL § 125) Aflønning - ikke over ”sædvanligt for hvervets art og arbejdets omfang” og ”forsvarligt” (SL § 138, stk. 1). I børsnoterede selskaber skal retningslinierne offentliggøres (SL § 139, stk. 1) Tegningsret (SL § 135) Forretningsorden – mange gode eksempler i § 130, stk. 2.

50 Ledelsesformerne – Tilsynsrådet I
Tilsynsrådets medlemmer skal – hver især – sikre ( SL § 116): Kontrolfunktionerne: forsvarlig organisation af selskabet og forsvarligt kapitalberedskabet sikre bogføring, regnskabsaflæggelse sikre interne kontroller og risikostyring modtage løbende orientering om selskabets finansielle forhold kontrollere, at direktionen udfører sit arbejde behørigt (mindst 3 personer i A/S’er)

51 Ledelsesformerne – Tilsynsrådet II
Dvs. for tilsynsrådet gælder: Ingen overordnet eller strategisk ledelse Ingen overtagelsesmulighed af selskabets ledelse Ingen tegningsret for tilsynet Ingen personsammenfald mellem direktion og tilsynsråd.

52 Ledelsesformerne - Direktionen
Direktionen/direktørerne skal – hver især – sikre (SL § 117, stk. 1): forestå den daglige ledelse følge retningslinier og anvisninger fra bestyrelsen ikke foretage usædvanlige eller store beslutninger

53 Ledelsesformerne – Kun direktion
Hvis ingen bestyrelse eller tilsynsråd i selskabet, skal direktionen således: Forestå den daglige ledelse, samt Forstå opgaver, som bestyrelsen og tilsynsrådets ellers ville løse, dvs.: den overordnede og strategiske ledelse forsvarlig organisation af selskabet, forsvarligt kapitalberedskabet sikre bogføring, regnskabsaflæggelse sikre interne kontroller og risikostyring

54 Ledelsesformerne – Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer I
Medarbejderrepræsentation Ingen væsentlige ændringer Dog nu muligheder for på frivilligt grundlag at tilpasse ordningen bedre til den enkelte arbejdsplads, Større klarhed over reglernes indhold. Vær opmærksom på, at ikke SL, men bekendtgørelse indeholder regler om især gennemførelse af til bestyrelserne, jv SL § 143.

55 Ledelsesformerne – Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer II
Medarbejderrepræsentation I kapitalselskaber med mere end 35 medarbejdere i snit de sidst 3 år, har medarbejderne krav på at vælge medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer svarende til halvdelen af bestyrelsen, dog mindst 2 medlemmer, jf. SL § 140. Generalforsamlingen i et moderselskab kan beslutte, at medarbejdere i udenlandske datterselskaber er valgbare og stemmeberettigede, jf. SL § 141, stk. 3 Hvis koncernen har medarbejdere i danske datterselskaber skal disse kunne vælge mindst 1 repræsentant Hvis medarbejdere i danske datterselskaber udgør mere end 10% skal disse kunne vælge 2 repræsentanter

56 Ledelsesformerne - ansvar
Erstatningsansvar (står i SL Kap. 22 og strafansvar i kap. 23 ): Erstatningsbestemmelsen (SL § 361, stk. 1) Reglerne er en videreførelse af de gældende regler Ligefrem bevisbyrde Ledelsen, dvs. tilsynsråd, bestyrelse og direktion/direktør er ansvarlig efter dansk rets almindelige bestemmelser, dvs.: Culpaansvar – dvs. fejl (handlinger eller undladelser) skal foreligge, og kravene hertil sænkes formentligt Bestemmelsen er ikke en særlig ansvarsregel på det selskabsretlige område HUSK: Også erstatningsansvar uden overtrædelse af SL eller vedtægterne muligt. Men, der skal fremover næppe så meget til, før erstatningsansvar statueres.

57 Udlodninger fra selskabet
Udlodning af midler fra selskabet Udbytter, ordinært og ekstraordinært Kapitalnedsættelse Køb af egne kapitalandele Selvfinansiering Aktionærlån

58 Udbytte Ordinært udbytte (SL § 180)
Udlodning ikke over, hvad der er forsvarligt (SL § 179, stk. 2) Generalforsamlingen beslutter (SL § 180) Kun frie reserver Ekstraordinære udbytter/udlodninger (SL § 182) Nu intet behov for ledelseserklæring om forsvarlighed (skal dog stadig være forsvarligt) Bemyndigelsen behøver ikke fremgå af vedtægterne Altid mellembalance, hvis over 6 måneder siden sidste balancedag Træffes beslutning inden for 6 måneder siden sidste balancedag: I ApS’er skal ledelsen vurdere, om der skal vedlægges mellembalance I A/S’er skal der altid laves revisorrevideret mellembalance (dog evt. fra seneste årsregnskab)

59 Kapitalnedsættelse Kontant Kapitalnedsættelse (SL §§ 185-193)
Anmeldelse af beslutning skal ske sendes 2 uger efter beslutningen (SL § 187, stk. 2) 4 ugers offentliggørelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (SL § 192, stk. 1) Automatisk nedsættelse efter de 4 uger, med mindre selskabet meddeler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at nedsættelsen ikke skal gennemføres (SL § 193, stk. 1) Bemyndigelse kan gives til bestyrelsen til 5 år Kapitalnedsættelse til dækning af underskud: Intet behov for erklæring om, at underskuddet mindst svarer til nedsættelsesbeløbet Anmeldelse senest 2 uger efter beslutningen

60 Egne kapitalandele Opkøb af egne kapitalandele (SL § 196)
Ingen procentbegrænsninger på køb af egne andele – dvs. 10%’s grænsen er fjernet (SL § 196). Bemyndigelse til køb af egne kapitalandele kan gælde i 5 år ( SL § 198) Kun opkøb for midler indenfor de frie reserver Anpartsselskaber må nu også købe egne anparter Undtagelsesopkøb – SL § 199 (værn mod ”fjendtlige” overtagelser) Yderligere opkøb for at undgå ” betydelig og truende skade” Uden generalforsamlingsbemyndigelse

61 Selvfinansiering – Økonomisk Bistand I
Selvfinansieringsforbudet – som vi kender det (SL § 206) Forbud mod selvfinansiering (SL § 206) Stadig den eksisterende usikkerhed for, hvornår noget er at ”stille midler til rådighed” Helhedsbedømmelse af transaktionen er afgørende. Lovlig efterfinansiering Lovlig efterfinansiering omfatter f.eks. post-transfer lovlige udbyttebetalinger, kapitalnedsættelser mv. efter SL’s almindelige regler herom Men, timing og helhedsbedømmelse er afgørende.

62 Selvfinansiering – Økonomisk Bistand II
lovlig økonomisk bistand (SL § 206, stk. 2 og §§ 207 ff.) Lovligt med økonomisk bistand til at stille midler til rådighed hvis nedennævnte betingelser er opfyldt, Betingelserne er formentligt hensigtsmæssige i f.eks. generationsskifter, familievirksomheder mv., men nok vanskeligt gennemførlige i f.eks. Større virksomheder og børsnoterede selskaber. Betingelsernes nærmere indhold er uklart: Kreditvurdering af den kreds, der modtager bistanden (SL § 206, stk. 3) Generalforsamlingsgodkendelse (SL § 207, stk. 1) Skriftlig redegørelse, med baggrund for forslaget, selskabets interesse i at gennemføre dispositionen, øvrige betingelser, likviditets- og solvenskonsekvenser, prisen, Kvalificeret flertal til godkendelse ”Forsvarligt”, samlet set at yde bistanden (SL § 208) Beløb, der ellers kunne have været udbetalt i udbytte (SL § 208) På ”sædvanlige markedsvilkår” (SL § 209)

63 Aktionærlån Aktionærlån – SL § 210
Aktionærlån er ulovlige, også inden for frie reserver, der ellers kan udloddes (SL § 210) Dog OK med aktionærlån som led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.

64 Ejerbog og Ejerregister
Ejerbog (SL § 50) Det centrale ledelsesorgan skal asap efter stiftelsen oprette en ejerbog, dvs. en fortegnelse over kapitalejerne (SL § 50) Ejerbogen skal – på et tidspunkt – føres elektronisk hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (SL § 50, stk. 2). Ejerbogen skal være tilgængelig for alle offentlige myndigheder (SL § 51, stk. 1) I ApS skal ejerbogen være tilgængelig for alle anpartshavere (SL § 51, stk. 6). Ejerbøgerne er IKKE tilgængelige for offentligheden og i A/S’er end ikke for de andre aktionærer Ejerregister Storaktionærfortegnelsen, hvorefter selskabet skal have besked, hver gang en grænse på 5 % ejerskab i et selskab krydses (SL § 55, stk. 1).

65 Fusion og spaltning I Kort om ændringerne i fusion og spaltning (SL kap. 15, §§ 236 f.f.) Grundlæggende ændres ikke væsentligt i processerne og reglerne for fusioner og spaltninger – men reglerne udpensles meget mere, Der indføres dog nogle lempelser, særligt ved koncerninterne fusioner og spaltninger. Dvs. stadig krav om indsendelse og offentliggørelse af planer mv. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i mindst 4 uger, hvorefter fusionen/spaltningen kan vedtages af parterne. De væsentligste ændringer Mulighed for at fravælge kreditorerklæringen ved fusion og spaltning I nogle tilfælde kan fravælges fusions-/spaltningsplan, fusions-/spaltningsredegørelse, mellembalance og 4 ugers offentliggørelse

66 Fusion og spaltning II Andre ændringer af betydning for fusion og spaltning: De nye krav i SL § 36, stk. 3 vedrørende åbningsbalance finder anvendelse ved aktieombytning og spaltninger, hvor der modtages en bestemmende kapitalandel i et andet selskab, Den nye mulighed i DL § 38 for undladelse af vurderingsberetning finder også anvendelse ved omstrukturering, men ofte vil forholdet falde uden for bestemmelsen, idet der jo sjældent overdrages aktiver, som er individuelt målt og præsenteret i et årsregnskab eller som er børsnoterede værdipapirer, Mulighed for stiftelse med fremtidig virkning i SL § 40, stk. 3 begrænses, når selskabet skal overtage andre værdier end kontanter, hvilket som regel er tilfældet ved omstrukturering, Mulighed for regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft i § SL 40, stk. 6 finder anvendelse ved stiftelse hvor selskabet i f. m. stiftelsen overtager en bestående virksomhed eller en bestående aktiepost.

67 Gennemførelse af spaltning I
Spaltningsplanen, jf. § 255, kan fravælges i spaltninger, hvor der kun indgår anpartsselskaber – i stedet skal proceduren i SL § 266 følges. Spaltningsplanen udarbejdes af de deltagende selskaber i fællesskab og indeholder en række informationer vedrørende spaltningen, jf. SL § 255, stk. 3, nr. 1 – 12. Det centrale ledelsesorgans redegørelse, jf. SL § 256, Kan fravælges hvis enighed, Redegørelsen er ledelsens forklaring af og begrundelse for spaltningen, Redegørelsen udarbejdes af hvert selskabs centrale ledelsesorgan.

68 Gennemførelse af spaltning II
Mellembalancen, jf. SL § 257, kan fravælges hvis enighed, Vedr. de situationer, hvor spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som seneste årsrapport vedrører. Vurderingsberetning om apportindskud, jf. SL § 258 gælder for spaltninger, hvor der kun indgår aktieselskaber og der som led i spaltningen stiftes et nyt selskab eller gennemføres en kapitalforhøjelse Udtalelse fra vurderingsmændene om spaltningsplanen, jf. SL § 259 kan fravælges ved enighed

69 Gennemførelse af spaltning III
Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. SL § 260 Kan fraviges ved enighed Evt. spaltningsplan indsendes til E&S, jf. SL § 262 Senest 4 uger efter spaltningsplanens underskrivelse Offentliggøres i E&S’ IT-system Spaltningen gennemføres tidligst 4 uger efter eventuel offentliggørelse, jf. SL § 263 Hvis der udelukkende deltager ApS’er og vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. SL § 262, finder, at kreditorerne er tilstrækkeligt sikrede, kan fristen dog fraviges ved enighed Beslutning om spaltning træffes i det indskydende selskab af generalforsamling, jf. SL § 264 i bestående modtagende selskaber som HR af de centrale ledelsesorganer, jf. SL § 265

70 Gennemførelse af Fusion I
Fusionsplan, jf. SL § 237 Kan fravælges i fusioner, hvor der kun indgår anpartsselskaber. I stedet skal proceduren i SL § 248 følges. Udarbejdes af de deltagende selskaber i fællesskab og indeholder en række informationer om fusionen, jf. SL § 237, stk. 3. pkt. 1 – 10. Det centrale ledelsesorgans fusionsredegørelse, jf. SL § 238 Kan fravælges i fusioner, hvor der kun indgår anpartsselskaber. Mellembalance, jf. SL § 239 Kan fravælges i fusioner, hvor der kun indgår anpartsselskaber Vedr. de situationer, hvor fusionssplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som seneste årsrapport vedrører.

71 Gennemførelse af fusion II
Vurderingsberetning om apportindskud, jf. SL § 240 Gælder for aktieselskaber hvor der sker kapitalforhøjelse eller stiftelse af nyt aktieselskab som led i fusionen Vurderingsmandens udtalelser om fusionsplanen, jf. SL § 241 Kan fraviges ved enighed Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. SL § 242 Evt. fusionsplan indsendes til E&S, jf. SL § 244 Senest 4 uger efter evt. fusionsplans underskrivelse, Offentliggørelse i E&S’ IT-system.

72 Gennemførelse af fusion III
Fusionen gennemføres tidligst 4 uger efter E&S’ eventuelle offentliggørelse af fusionsplanen, jf. SL § 245 Hvis der udelukkende deltager ApS’er og vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. SL § 242, finder, at kreditorerne er tilstrækkeligt sikrede, kan fristen dog fraviges ved enighed. Beslutning om gennemførelse af træffes i ophørende selskab som HR af generalforsamlingen, jf. SL § 246, i et fortsættende selskab som HR af det centrale ledelsesorgan, jf. SL § 247.

73 Mangler ved Selskabsloven - I
SL savner f.eks.: Overskuelighed og anvendelighed for mange virksomhedsejere – omfanget er blevet stort, SL afspejler ikke, at hovedparten af Danmarks selskaber er små ApS’er, der ofte ikke får (nok) rådgivning, Bestyrelsesarbejdet, f.eks. forhold, som Corporate Governance tager stilling til, kunne have været deklaratoriske bestemmelse, Konfliktløsningsmekanismer burde have været indsat Kapitalejernes loyalitetspligt er uomtalt

74 Mangler ved Selskabsloven - II
SL’s mangler for SMV-ApS’er Manglende exit-muligheder ved dead-lock, freeze-out, samarbejdsumulighed, mv. da SL kun tager højde for misbrug (f.eks. SL § 230 om tvangsopløsning ved domstolene eller § 362, stk. 2 om tvangsindløsning af skadelidte, og SL § 362, stk. 3 om salgstvang til pris, der ”i øvrigt findes rimeligt”) Dvs. skadevolderen overtager kapitalandelene efter § 362, stk. 2 og ”belønnes” dermed for sine ugerninger. Dvs. ingen salgs-muligheder, for hvem vil købe kapitalandele i et selskab, hvor ejerne er uenige? Dvs. ejeraftalen skal styre dette, og ingen reel ”standardløsning” i SL ved mangel på ejeraftale. Eneste reelle mulighed er at sælge til den, man er i konflikt med til den pris, man kan opnå hos ham eller hende.

75 Mangler ved Selskabsloven - III
Konfliktløsningsmekanisker – SL overlader til ejerne og (dermed) deres rådgiverne: Forskel på misligholdelsessituationer og samarbejdsumulighed med ”delt ansvar”. Løsningsforslag – indsættes i ejeraftale: Lodtrækning Auktionsproces: Hver part indleverer ét f.eks. hos advokat, og vinderen forpligtes til at købe den anden/de andre ejere ud i henhold til budet. Auktionsproces: ”almindelig” auktionsproces med løbende bud, og vinderen forpligtes til at købe den anden/de andre ejere ud i henhold til budet. ”Revolverklausulen”/”enten køber jeg dig ud på disse vilkår, eller også køber du mig ud påsamme vilkår”: Opsigelse og værdiansættelse i sendes samme meddelelse. Meddelsen fungerer som tilbud til modtageren, som kan acceptere – og hvis ikke, skal modtageren købe afsenderens aktier/anparter på samme vilkår. Samtykke til salg – SL § 69: Intet om, hvornår samtykke kan eller ikke kan nægtes.

76 Mangler ved Selskabsloven - IV
SL er kritiseret for at mangle bl.a. Følgende emner : Corporate Governance regler er ikke omfattet, f.eks. mangler forhold om best practice på områder som: Fremme løbende og åben dialog med deres aktionærer Sikring af, at de rette kvalifikationer er repræsenteret i det øverste ledelsesorgan, og sikrer, at der sker fornyelse blandt ledelsesmedlemmerne, således at det øverste ledelsesorgan kan forholde sig kritisk også til tidligere trufne beslutninger. Nedsættelse af ledelsesudvalg, dvs. revisionsudvalg, nomineringsudvalg og vederlagsudvalg, men overlader det til selskaberne at vurdere, om der er behov for yderligere ledelsesudvalg, herunder f.eks. risikoudvalg. Læs om nye corporate governance-retningslinier fra 10/ her: Og de væsentligste ændringer her:

77 Beskatning, holdingmodel
Ændring af aktieavancebeskatningsloven: Definition af datterselskabsaktier, ABL § 4 A: ”Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet...” Definition af koncernselskabsaktier, ABL § 4 B: ”Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A...” Beskatning af ved afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, ABL § 8: ”Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.” Altså: Intet krav om 3 års ejerskab, men nu krav om ejerskab af minimum 10%. Beskatning af udbytte modtaget af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, Selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2: Ingen beskatning

78 Karsten Duch Lynggaard (L)
Kontaktdata Tak for god ro og orden! Advokaterne Karsten Duch Lynggaard (L) Jens Christian Jensen CPH Law Firm Vester Voldgade 83, 4. sal DK København V Tlf: Fax: