Fra dagligstue til konsultation? Cecilie Rubow: Institut for Antropologi.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

V./ Leif Tøfting Kongsgaard, Væksthuset
HNX Årgang 2011/2012.  Optagelseskrav  Personlige krav  Hvor?  Forløb  Indhold  Muligheder.
Overordnet målsætning:
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Et stykke med sødt, surt og skørt... - botilbuddet Stefanshjemmet evaluerer deres udbytte af projekt Implementering af Teknologi (IAT) 2011.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
TPG handleplans-skema
I himlen.dk Et ordenligt Julekort.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Ordentlig Julekort.
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
FOKUS! På vores udvikling.
Pædagogikum for ungdomsuddannelsesbibliotekarer værktøjer, viden eller ny identitet? Lise Alsted Henrichsen Bibliotekar DB og stud.cand.pæd.
BEFRIENDE RAMMER Svend Skriver, adjunkt, ph.d.. Rammer for vejledning  Jeg har i mine vejlederbreve til henholdsvis opgaver og specialer tydeligt understreget.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Advisory board-møde, MDI, den 17. april 2013, Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund Oplevelser fra felten.
Nørrebros erfaringer med aktiviteter i et heterogent kvarter Børnearbejdet i Nørrebro Taekwondoklub.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
©Jenny Bohr – Til underviserne Denne kursusgang er planlagt som den første. Den skal bruges til introduktion og præsentation. Det er meningen.
De sidste undervisningstimer
Hvordan får jeg lagt First Class programmet ind på min egen computer ??? De følgende sider er en lille anvisning på, hvordan du selv kan installere programmet.
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
BEDRE TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I REGION HOVEDSTADEN Niende Laboratorium 26. februar 2013.
Velkommen 8C Velkommen 8C Håber I har haft det godt- Håber I har haft det godt- Det har jeg, som I får at se...
Evaluering som en del af elevernes lærings proces
1. Forventninger og information • Vejlederbrev med den rette detaljeringsgrad tilgængelig på hjemmeside og sendes efter første henvendelse fra studerende.
Præsentation: Obligatorisk opgave 1
Kultur- og branchestudier Opgaveforberedende forløb S3 & LT
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Dansk med it © Duncker & Ruus DIT-systemet Dansk med it Generel præsentation for studerende Dorthe Duncker og Hanne Ruus Institut for Nordiske Studier.
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Vejlederbrev ? Jeg har brugt et vejlederbrev til vejledning af specialer før i tiden I hvert fald i den version jeg brugte brevet viste det sig ikke at.
Hvilken del af “vær stille” forstod du ikke??
Hvad betyder ventetid for det enkelte menneske?
Amy følte sig ikke rask, da hun gik i skole
Min identitet af Julie 10.A Udseende Jeg har langt lyst og lidt krøllet hår. er lav. blå øjne.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Gør det simpelt Trænings planlægning.
Oplæg vedr. dokumentation af vejledning Adjunktpædagogikum, modul 3, februar 2009 Jan Lindschouw.
Susanne Minds Evaluator VIA University College
5/6 klasse Dagbog for lejrskole til Bornholm
Opfølgning på obligatorisk opgave 1
UEA-undervisning som projektemne Af Allan Dam og Kirsten Viborg VSD afdeling Lem.
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
Virtuel vejledning Handelsgymnasiet i Ballerup. Udfordring: Ved større skriftlige arbejder er det et problem, at kun et mindretal af vores elever søger.
Bacheloropgavens mundtlige dimension torsdag d. 19/1-12 Mål med mødet: 1.At etablere et forum for refleksion over opgavens mundtlige del. 2.At I efterfølgende.
Digital aflevering? Elektronisk eksamensforløb?.
At tale om sexualitet.
Det Folkelige Forum Brugerundersøgelse. Hvem er jeg? Studerende på Syddansk Universitet i Odense Studentermedhjælper i Horsens Sund By fra september 2009.
Bacheloropgavens mundtlige dimension onsdag d. 4/5-11
Praksissygeplejerskers tanker og visioner for almen praksis
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Opfølgning på obligatorisk opgave 1 ONK1. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 14 Overordnet Generelt rigtigt fine opgaver –Mange fyldt med gode overvejelser.
Mød Aalborg Universitet
Træning af mundtlighed årgang Fysik/kemi UL Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
EKSAMEN OG PRØVER.
Iselingeskolen Elevevaluering 25. og 26. oktober årgang 87 elever.
ITNET2 Præsentation 22: Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 5 Pensum Pensum uddrages fra lektionsplanen ALT der er angivet med betegnelsen ”Pensum”
SO1.6 (Det kulturelle område, del 2): SPROG OG KOMMUNIKATION
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Den røde tråd i ledelse Kirsten Agerskov Niels Jørgen Rønje
SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen,
Selvevaluering i lokale U91 27/3-2009
Den dobbelte genreforventning
Praktik. Censorformand: Niels Tange Lokaler: Århus: D2.02 Kbh: K5.18
Præsentationens transcript:

Fra dagligstue til konsultation? Cecilie Rubow: Institut for Antropologi

Hvorfor bruger jeg ikke det vejlederbrev, jeg HAR skrevet? Studerende opøver viden om vejledning fra 1. semester. Generelt god information på kurser i forbindelse med vejledning. Hvis der ligger for mange papirer mellem os bliver det for formalistisk. De studerende (og jeg) ser frem til at møde et menneske. God nytte af mundtligt at præsentere og diskutere de retningslinjer, der står om i brevet. De studerende er rede til det. Tid er ikke længere en ressource der kan tilføjes som universalmiddel. At vejlede er for mig ideelt et ’totalt socialt forhold’ (indeholder både faglige, sociale og eksistentielle forhold) ligesom de feltarbejder de studerende kaster sig ud i. Derfor bruger jeg også ofte mere tid på det end normeringen siger. Der er stadig lidt dagligstue over det (i positivt forstand), men det begynder mere at ligne en konsultation (også i positiv forstand).

Hvorfor har jeg brugt skemaet ’registreing af vejledning’ regelmæssigt et ½ år? Der er et stigende antal studerende i synkrone forløb: fx fire BA-opgaver og fire til feltarbejdsforberedelse og fire specialeskrivere. -> skemaet gør det muligt for mig at holde styr på deres forløb (mødedage og evt. hvad de har afleveret). -> planlægge min egen tid ved at afsætte særlige vejledningsdage. -> selve papiret ansporer både den studerende og mig til ideen om, at detpå den afsatte tid, kan lade sig gøre at aflevere en tilfredsstillende tekst (time boxing) -> fremover vi jeg tilpasse skemaet og kategorierne

Hvorfor har jeg ingen ide om, hvordan jeg formelt skulle evaluere en vejledning? Vi har ingen retningslinjer for det på instituttet. Pt. evaluerer de studerende (meget) og undervisere (lidt) i hver deres gruppe og det skaber en polarisering, som formentlig ikke er gunstig. Efter eksamen lykkes det sommetider at snakke med den studerende, men det er enten i form af skåltaler (hvor gik det godt!), eller hvis jeg tager kontakt, fordi den studerende har haft store personlige vanskeligheder. Svært at se, hvordan det skal foregå meningsfuldt, men der skal jo nok være en brugbar form og idé et sted, gerne kombineret med relevant supervision til vejledere som har haft mindre heldige forløb. En grundlæggende problem ved evalueringer er spørgsmålet om, hvad informationen skal bruges til.