boligsocialt arbejde Bertil Michael Mahs, Sekretariatschef Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus

Stat, marked og civilsamfund

Centrale samarbejdsflader i Aarhus Byudviklingsudvalg Fælles retning og loyalitet overfor hinanden ud fra devisen om at sammen står vi stærkest Det Boligsociale Fællessekretariat En indgang til Kommunen når vi forhandler alt Aarhus Bolig.dk Udlejnings- og venteliste samarbejde Historisk tradition for at stå sammen i 5. kreds Geografisk matcher 5. kreds også kommunegrænserne og derfor er der et tæt integreret samarbejde med Aarhus kommune om at udvikle fællesplatform

Det Boligsociale Fællessekretariat indsatsområder 2011 - 2015 Område og projektstøtte Fundraising Bydækkende projekter og proektudvikling Analysearbejde BoSocData Kategorimodel Evaluering Netværksarbejde Samarbejde Kvalitetssikre Kompetenceudvikle Interessevaretagelse Kommunikation

Formålet med Det Boligsociale Fællessekretariat At være én indgang til kommunen At stå for den faglige ledelse og udvikling af de boligsociale medarbejdere i Aarhus At løfte kvaliteten af det boligsociale arbejde

Bent Madsen, direktør for BL og Landsbyggefonden Citat: ”Med jævne mellemrum bliver vi spurgt om, hvorvidt de mange boligsociale initiativer, - som jo omfatter alt lige fra lektiehjælp, damesvømning, streetfodbold over madlavning til uddannelsesrådgivning, sundhedscafeer - virker og gør en forskel? Vi der er tættere på er ikke i tvivl. Rigtig mange af indsatserne virker og gør en betydelig forskel.”

Resultatevaluering 2012 fra Center for boligsociale udvikling(CFBU) marts 2013

”Den gode helhedsplan” Få overblik over processen Lav en tidsplan Tag på forhånd notits af hvordan resultaterne skal være (Forandringsteori) Skab fælles viden om boligområdet (Bosocdata) Tænk i hele boligområder ( Inddrag relevante afdelinger og boligorganisationer) Tænk helhedsorienteret og ikke i enkeltstående projekter Tænk lokal områdets ressourcer ind i processen

Den gode Helhedsplan forsat Sæt konkrete mål Tænk fremtiden ind i projekterne Skab gode rammer om det lokale engagement Skab en klar ansvars- og kompetencefordeling Gør Helhedsplanen kendt

Finansiering af en boligsocial Helhedsplan Kommune skal finansiere minimum12½ % andel af en helhedsplan. Enten i kontanter eller i timer Boligorganisationen det samme Landsbyggefonden 75%

Landsbyggefondens godkendelsesprocedurer Før hver ansøgningsrunde udsender Landsbyggefonden en ”LBF – orienterer” til samtlige boligorganisationer om fristen for indsendelse af ansøgninger For at komme i betragtning skal der laves en prækvalifikation Denne vurderes og LBF kommer med en foreløbig udmelding om foreløbig tilsagn Foreløbige tilsagn bedes om at bearbejde ansøgningerne efter nærmere retningslinjer fra landsbyggefonden og evt. tilpasse budget og projekt.

Landsbyggefondens godkendelsesprocedurer forsat Boligorganisationen bearbejder helhedsplanen og indsender den igen VIA kommunen- den endelige helhedsplan til godkendelse i LBF inden en fastsat tidsfrist. Landsbyggefonden behandler de endelige helhedsplaner i takt med at de indsendes og giver herefter endelig tilsagn hvis ansøgningen lever op til LBF´s krav

Ansøgningen består af Et særligt ansøgningsskema Selve helhedsplanen

Hvad giver LBF støtte til En bred vifte af forskelligartede inititativer, for eksempel kriminalitetsforebyggende arbejde blandt børn og unge, sundhedsfremmende aktiviteter, integrationsarbejde, beskæftigelse, uddannelsesfremmende aktiviteter kommunikation og imageforbedring Lokal koordinering af den boligsociale indsats, herunder etablering og drift af områdebaserede skeretariatet Evaluering af indsatsen Midlertidig nedsættelse af huslejen i afdelingerne

Helhedsplanens faser FASE 1: Forberedelse og analysefase Tilvejebringelse af problemkompleks i form af tal og statistik for det lokale boligområde Der nedsættes en styregruppe som er ansvarlig for hele processen og en projektarbejdsgruppe til at koordinere det konkrete arbejde Formål: At skabe et godt grundlag for hehedsplanen Resultat: Status for området FASE 2: ” Vision- Ideudvikling- Konkretiseringsfasen Formål: At udforme en overordnet vision og udvikle ideer Resultat: At beskrive indsatsområder med

Helhedsplanens faser Forsat Fase 3: Udarbejdelse af foreløbig og revideret helhedsplan Der laves en foreløbig og endelig helhedsplan Formål: At sammenskrive de enkelte elementer i helhedsplanen og udarbejde tidsplan og budget Resultat: At Helhedsplan og evt. bevilling fra Landsbyggefonden

Helhedsplanens faser Forsat Fase 4: projektorganisation og planlægning af gennemførelsen Styregruppe og projektarbejdsgruppe planlægger i samarbejde med interessenter indsatsens organisering Formål: At forberede indsatsens organisering og gennemførelse Resultat: Projektorganisation og plan for gennemførelsen

Analysearbejde Boligsocial monitorering i Aarhus via BoSocData Samarbejde med Aarhus Kommunes data Kategoriseringsmodel Kvantitative og kvalitative evalueringstiltag ude i boligområderne

kategoriseringsmodellen Kategoriseringen foretages på baggrund af otte indikatorer: • Arbejdsmarkedstilknytning, målt som andel voksne uden for arbejdsmarkedet. • Ungdomskriminalitet, målt som andel kriminalitetssigtede unge (10-17 år). • Tryghed, målt som andel registrerede hærværk og indbrud/forsøg på indbrud (afløses af anmeldelser hvis de data kommer fra politiet). • Ungdomsuddannelse, målt som andel 24-årige, der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse.

Kategoriseringsmodellens indikatorer fortsat Voksensundhed, målt som andel vokse modtagere af helbredsbetinget overførelsesindkomst. Lavindkomstfamilier, målt som andel børn med friplads i daginstitution/SFO. Børns trivsel, målt som andel gennemsnitlig skolefravær (0-10 kl.) Udsatte børn og unge, målt som andel unge med dag- og døgnforanstaltninger

Kategoriseringsmodellens farve og beregningssystem samt pointsystem Beregning af indikatorfarver De enkelte indikatorer farvelægges med en rød, gul eller grøn farve ud fra følgende logik: 2 X værdien for Aarhus i alt udløser en rød farve på den enkelte indikator Dvs. at en andel voksne uden for arbejdsmarkedet på 35,2% eller derover i et område udløser en rød farve, idet gennemsnittet for Aarhus Kommune er 17,6% 1,5 X værdien for Aarhus i alt udløser en gul farve på den enkelte indikator Der anvendes lige vægtede gennemsnit af procentsatserne baseret på 12-mdrs status for de seneste 3 år for at sikre en robust kategorisering. Til de enkelte indikatorer knyttes en nominel mindsteværdi, så et område kun kan kategoriseres på den pågældende indikator, hvis der er over 5 personer i tælleren.

Pointsystem til beregning af farver i kategoriseringsmodellen Beregning af kategoriseringsfarve De enkelte boligområder kategoriseres ud fra følgende logik: Der anvendes et pointsystem med en skala fra 0-24 Hver rød indikator giver 3 point Hver gul indikator giver 1 point Boligområderne kategoriseres i 4 kategorier: 1.Boligområder med særlige udfordringer/behov (røde områder): >20 point 2.Boligområder med udfordringer/behov (orange områder): 15-19 point 3.Risikoområder (gule områder): 11-14 point 4.Øvrige boligområder (grønne områder): ≤10

-. Kun boligområder med over 500 beboere kategoriseres - - Kun boligområder med over 500 beboere kategoriseres - Boligområderne kategoriseres én gang om året Boligområde Kategorisering Bispehaven 20 Gellerupparken/Toveshøj Langkærparken 19 Skovgårdsparken 17 Vejlby Vest Viby Syd Trigeparken I+II 16 Frydenlund 15 Vorrevangen 14 Charlottehøj 13 Langenæs/Kirkedammen

Kategori sering Fortsat:

Kategorisering fortsat

Netværkssamarbejde Det Boligsociale Fællessekretariat samarbejder med, boligorganisationerne, Aarhus Kommune, ministerier, fonde, uddannelsesinstitutioner, foreninger og interesseorganisationer. Vidensgrupper er etableret på tværs af boligorganisationerne Samarbejdsaftaler med kommuner og institutioner mv. Sikring af faglig kvalitet i det boligsociale arbejde

Organisering af faglig udvikling Etablering af Fire vidensgrupper: 1 Organisering af faglig udvikling Etablering af Fire vidensgrupper: 1. Social Innovation, metode, Frivillighed 2. Demokrati, Empowerment og Inddragelse 3. Samarbejdsformer 4. Kommunikation

rammer for organisering og udvikling af boligsocialt arbejde i Aarhus? Landsbyggefondens regler og tilskudsbetingelser Den kommunale forvaltningsstruktur I Aarhus Kommune Bosocdata Kategoriseringsmodel Det kommunale samarbejde

Magistratsstyre i Aarhus Kommune som forvaltningsmæssig ramme for det boligsociale arbejde

Boligsocial Monitorering i Aarhus, BoSocData som ramme for faglig udvikling BoSocData rummer 17 indikatorer, hvoraf 8 af indikatorerne udgør boligområdeprofilen: Arbejdsmarkedstilknytning: .Andel voksne uden for arbejdsmarkedet. (18-64) Ungdomskriminalitet: Andel sigtede unge (10-17) Tryghed: Andel Hærværk og indbrud/forsøg på indbrud Ungdomsuddannelse: Andel 24 årige der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse Voksensundhed: Andel voksne modtager helbredsbetinget overførselsindkomst (18-64 år) Lavindkomstfamilier: Andel børn med økonomisk friplads i daginstitution/SFO Børns trivsel: Andel gennemsnitlig skolefravær (0-10kl) Udsatte børn og unge: Andel unge med en dag- eller døgnforanstaltning Helbredsbetingede overførselsindkomster

En vision: Det boligsociale arbejde skal være en væsentlig aktør i forebyggelse og inklusion i Aarhus Uddannelsesinstitutionerne Aarhus KommuneRegionen Det boligsociale arbejdes faglige identitet og organisation i Aarhus Foreningerne Boligorganisationerne Forskningsinstituonerne