Landbrugets økonomi og Grøn Vækst - Muligheder og trusler Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Landbrugets økonomi og udvikling er afhængig af tre forhold:

Særlige vilkår for landbrugsproduktionen Efterspørgselssiden: Efterspørgslen efter fødevarer er pris og indkomst uelastisk pga. Engels Lov Dette gælder i princippet både for standardvarer og differentierede varer. Udbudssiden: Udbuddet er på kort sigt uelastisk pga. ”lags” i produktionen og en høj grad af faste produktionsfaktorer Udbuddet er relativt ustabilt pga. klima og biologi. Landbrugets udfordring: Produktionstilpasninger til de generelle teknologiske og økonomiske ændringer øger udbuddet mere, end efterspørgslen øges over tid, og øger derfor afhængigheden af den internationale konkurrenceevne.

Hvad betyder dette for landmændene? Landmanden står reelt med tre valg: Blive på trædemøllen: Strukturtilpasse bedriften (optimere produktionen og minimere omkostningerne) til det faldende bytteforhold samt de reguleringer, samfundet vedtager. Vælge at blive deltidslandmand: Øge husstandsindkomsten: gennem lønarbejde (egen og ægtefælle), anden virksomhed eller sociale ydelser. Forlade erhvervet: Se at komme videre hurtigst muligt. Evnen eller lysten mangler.

Landbruget er afhængig af produktivitetsstigninger Ændringer i produktivitet over tid skyldes: Teknologiske ændringer Udnyttelse af de størrelsesøkonomiske fordele Ændringer i teknisk effektivitet Driftsledereffekten Historisk har der i landbruget været en relativt kraftig vækst i produktiviteten. Undersøgelser fra FOI har påvist produktivitetsstigninger på 1,8 procent pr. år fra 1973-1980 (Hansen, 1990), 3,2 procent pr. år fra 1981-93 (Hansen, 1995) og på 2,61 procent pr. år fra 1993-2002 (Rasmussen, 2009). Landbruget er lige nu, sammen med andre erhverv, inde i en produktivitetskrise.

Grøn Vækst er som udgangspunkt en god ide (I) Landbruget har et ansvar: Økonomisk teori tilsiger, at hvis forurening ikke koster noget, vil der blive forurenet mere, end det samfundet ønsker. Staten må derfor gribe ind over for markedet og sørge for, at der bliver taget hånd om de omkostninger, som f.eks. forurening påfører samfundet. Landbruget må lige som andre erhverv påtage sig et ansvar for de negative eksterne effekter, deres produktionen påfører bl.a. miljø, natur og klima. Derudover bunder den stigende fokusering på miljø, natur og klima også i politiske strømninger i samfundet, som erhvervet er nødt til at tage alvorligt for selv at blive taget alvorligt i samfundsdebatten.

Grøn Vækst er som udgangspunkt en god ide (II) Samfundet har et ansvar Ved at påtage sig et medansvar for løsningen kan erhvervet til gengæld stille mere legitime krav om regulerings-instrumenter og rammevilkår, der kan sikre en fremtid for landbrugsproduktion i Danmark. Reguleringen skal på den ene side implementeres på en måde, så produktionen kan opretholdes ved teknologiimplementering, og på den anden side stå i forhold til de omkostninger, som landbruget påfører samfundet. En vigtig forudsætning er, at teknologien er til rådighed. Det kræver velvilje fra regering og folketing samt en prioriteret indsats fra erhvervet selv. Landbruget er domineret af små virksomheder og derfor afhængig af, at samfundet finansierer den nødvendige forsknings- og udviklingsindsats.

Grøn Vækst er som udgangspunkt en god ide (III) Hvor skal væksten komme fra? Liberaliseringer af landbrugsloven: En undervurderet faktor i Grøn Vækst initiativet. En ny undersøgelse fra FOI viser, at loven i perioden 1985 – 2006 har forhindret landbruget i den nødvendige tilpasning. En øget teknologieksport: Reguleringen skal af landbruget mødes med innovation og øget teknologiimplementering, der til en vis grad skal udvikles gennem privat og offentlig forskning og udvikling. En øget værdiskabelse i fødevarekæden: Konkurrenceevnen på de globale markeder skal sikres gennem udnyttelsen af det danske højværdimarked. På denne måde kan det klassiske 2/3 problem udnyttes positivt. Er dette nok?

Politikerne skal på overarbejde Det kan godt være, at Grøn Vækst i princippet indeholder de nødvendige elementer. Spørgsmålet er, hvordan det udmøntes i praksis. En langsigtet national strategi for landbruget, funderet i et bredt folketingsflertal, ville sikre en fremadrettet stabilitet. De danske politikere skal tage den fælles europæiske landbrugspolitik alvorligt. Den bliver ikke afskaffet, så Danmark må ind i kampen for at undgå renationalisering og andre ikke optimale løsninger. Danmark skal i EU være fortaler for det multilaterale handelsspor. Dette er især vigtigt lige nu, hvor nyprotektionismen viser sit ansigt over hele verden. WTO skal forsvares.

Udfordringer for landbruget Landbruget skal overbevise politikerne om, at de er en del af løsningen i stedet for en del af problemet. Derefter kan erhvervet bedre stille de nødvendige og relevante krav. Rammerne i Grøn Vækst skal udnyttes, og den nødvendige strukturtilpasning skal accelereres. I takt med at liberaliseringen af den fælles europæiske landbrugspolitik er foregået, er kravet til landbrugets håndtering af konjunktursvingninger øget. Den økonomiske globalisering har resulteret i liberaliseringer af andet end varemarkeder. Også de internationale kapital- og arbejdskraftmarkeder er liberaliseret. Dette skal udnyttes. Landmænd skal være landmænd og koncentrere sig om kerneaktiviteterne: Mængdetilpasning, omkostningsminimering og god driftsledelse.

Læs mere på www.foi.dk