Søren Gundelach UdviklingsForum oktober 2009 Inklusion på dagordenen: Hvor kom det fra og hvad betyder det? – samt konkrete erfaringer fra dagtilbudsområdet Søren Gundelach UdviklingsForum oktober 2009

UdviklingsForum Eksempler på opgaver Kortlægning af efteruddannelse og kompetenceudvikling på dagtilbudsområdet. For Indenrigs- og Socialministeriet. Sammen med Niras Konsulenterne Evaluering af pædagogiske læreplaner for Ministeriet for Familie og Forbrug Kortlægning af dagtilbuddenes indsats for socialt udsatte børn - for Ministeriet for Familie og Forbrug Evaluering af rummelighedsprojekt i Odense Kommune Dokumentation og indikatorer for pædagogisk kvalitet. For KL, Indenrigs- og Socialministeriet og Finansministeriet Model for børnemiljøvurdering - for Århus Kommune Evaluering af Familie- og basispladser i Københavns Kommune Modeller for pædagogisk tilsyn i dagtilbud. Odense Kommune. Århus Kommune. Lederkurser blandt andet i København, Høje Taastrup, Rødovre, Århus, Skanderborg, Egedal

Min baggrund 57 år Børnehavepædagog (1975) Institutionsleder (1980-1987) Pædagogisk sekretær i fagforening (1987-1994) Cand.pæd. (1994) Underviser på videreuddannelsen for pædagoger (1991-1996) Kontorchef i Århus Kommune (1996-2001) Chefkonsulent og partner i UdviklingsForum (2001- ) Se også www.udviklingsforum.dk

Indhold Anerkendelse, rummelighed, inklusion Eksempler fra praksis Eksempel på metode Grænser for inklusion, rummelighed, anerkendelse Mere viden, flere kompetencer, bedre organisatorisk sammenhæng Spørgsmål?

Anerkendelse Anerkendende pædagogik er ikke en metode, men en væremåde Tysk inspiration Martin Heidegger og Martin Buber - filosoffer - 'Anerkennung' Hegel: fra det individuelle til menneskers agerer i forhold til hinanden. Filosof Axel Honneth: kunststykket er at forstå og anerkende den anden og stadig have frihed til at bevare sig selv

Anerkendelse Nordisk inspiration Danmark Jesper Juul, Kempler Instituttet Selvbestemmelse, personen i fællesskabet: Ivy Schousboe, Pernille Hviid m.fl. Løbende demokratisering imellem voksne og børn Norge: Berit Bae Doktordisputats 'Anerkjennende pedagogik i barnehagen' Alle har rettigheder over egne oplevelser, alle er forståelige og agtværdige I en anerkendende relation oplever personen selvtillid, selvstændighed, tolerance og medmenneskelig respekt.

Anerkendelse Inspiration fra USA Kulturkritikeren Christopher Lasch Selvværd skal blive til fravær af skam. Ikke skamme sig over, at der er ting, man ikke kan. Acceptere sig selv som et menneske med begrænsninger. Anerkendelse hænger sammen med selvværd. Anerkendelse er den pædagogiske lykkepille Appreciative Inquiry. Anerkendende undersøgelse Udviklet af David Cooperrider m.fl. Stort gennemslag i ledelse, samarbejde, organisationsudvikling Anerkendende kommunikation Sprogbrug og substans

Fire kendetegn for anerkendende væremåde Forståelse At forstå den andens mening og intention Aktiv lytning Åbenhed Bekræftelse Kommunikere forståelse tilbage Spejling eller gentagelse Åbne, undrende accepterende spørgsmål Åbenhed Opgivelse af kontrol Opgivelse af styring Selvrefleksion og afgrænsethed Reflekterende i forhold til egne følelser, oplevelser og reaktioner Skelne mellem egne og den andens oplevelser Opmærksomhed på egen væremåde og evt. uønsket reaktion på den Fra Berit Bae

Forskel på anerkendelse og værdsættelse Væsentlige forskelle mellem at anerkende og at værdsætte Anerkendelse: At anerkende er at se den anden og den andens følelser, som de er. Anerkendelse, men ikke nødvendigvis accept Værdsættelse: at tillægge den anden positiv værdi. Ros. Forskel på at værdsætte resultatet og at værdsætte anstrengelsen Efter Berit Bae

Rummelighed En politisk vision om et samfund med plads til alle Grundfæstet i FN‐erklæringer og konventioner, uanset særlige behov, køn, klasse, religion, etnicitet Rummelig daginstitution, skole, arbejdsmarked (diversitet) Rumlig udvidelse af ’den normale’ praksis Man kan være tilstede i samme rum og samme fællesskab uden at være inkluderet: ca. 15 % på ’tålt ophold’(risiko‐børnene) Kilde: Bent Madsen

Rummelige og trange mønstre Trange mønstre er kendetegnet ved følgende samspil: Oplevelsesmæssig fjernhed: den voksne fokuserer på ting ”længere fremme i et givent forløb” Usynkroniseret: den voksne ikke af afstemt sine handlinger i forhold til barnet Vurderende: den voksne bedømmer et barns udsagn/handling Nølende modtagelse: den voksne agerer tilbageholdende Ros, det vil sige, den voksne lukker dialogen Ensidighed i rollefordelingen Fra Berit Bae

Rummelige og trange mønstre Rummelige mønstre er kendetegnet ved følgende samspil: Indlevelse og empati (stemmeleje, gestus, ansigtsudtryk, verbalt) Fokuseret opmærksomhed, hvor deltagerne lytter til hinanden Velvillig fortolkning Tolerance Den voksne reflekterer og er fleksibel i sin rolle, lader sig påvirke og eventuelt afbryde Den voksne tjekker, om hun har forstået barnet Den voksne er villig til at gøre handlinger om igen, hvis de har vist sig uhensigtsmæssige Fra Berit Bae

Inklusion Det er centralt at være inkluderet i et fællesskab ”Alle børn og unge med særlige behov skal have mulighed for at deltage i fællesskaber, hvor de trives og udvikles”. Unesco. Salamanca erklæringen 1994

Inklusion Deltagelse er en lovfæstet rettighed – medborgerskab Fællesskaber kan udvikles lige som individer kan det Der stræbes efter tilknytning, inddragelse og anerkendelse i de pædagogiske miljøer Sociale konflikter skal ikke løses ved eksklusion Udvide og differentiere forestillinger om ’det normale’ Skoler og daginstitutioner skal afspejle social diversitet Skabe adgang til differentierede fællesskaber Ressourcerne skal komme til børnene – ikke omvendt

Inklusionen og støtte Inklusion foregår ikke automatisk, hverken for børn med funktionsnedsættelser eller for socialt udsatte børn børn fra etniske minoriteter Inklusion kræver bevidst og systematisk pædagogisk arbejde udført af kompetent personale Efter Bent Madsen

En inkluderende kultur Alle føler sig velkomne Børnene hjælper hinanden Pædagogikken afspejler sig i hele børnegruppen Personalet deltager i tværfagligt samarbejde Special‐ og almenpædagogik er integreret Forældresamarbejde er højt prioriteret Sammenhæng mellem familie‐ og institutionsliv Dialog med lokalsamfund og øvrige institutioner Inklusion er en fælles vision for kommunalbestyrelse, forvaltning, forældre og personale Efter Bent Madsen

Eksempel 1: At opmuntre i stedet for at nedmuntre Da vi er næsten færdige med at spise siger pædagogen, at nu kan vi lige lege den gætteleg med at finde ud af, hvad forskellige dyrs unger hedder: ”hestens unge hedder? Ræk hånden op, og lad være med at svare, før jeg siger hvem der skal svare”. En dreng glemmer det hele tiden. Hver gang får han venligt med en finger på læben, hjælp til at lade være med at sige, hvad han tænker. Han er vist kun tre år, men kan svare rigtigt hver gang. En pige rækker hånden op, da der bliver spurgt til hestens unge. Pædagogen spørger en af de mange andre, som også har hånden oppe. Pigen bryder i gråd. Da pædagogen spørger om fårets unge får hun chancen for at svare, men det vil hun ikke. Jeg ville have svaret på hesten hikster hun. Legen fortsætter og nogle runder senere spørger pædagogen igen efter hestens unge. Pigen får lov at svare og skuldrene og hovedet hæver sig en smule, da hun svarer: føl. (Bjørg Kjær 2009)

Eksempel 2: At opmuntre i stedet for at nedmuntre En pige, er blevet opfordret til at smage på rødkålssalat. Hun siger nej, men pædagogen lægger en lille klat på hendes tallerken. Hun bryder ud i voldsom gråd. Pædagogen siger: ’det laver jeg lige om, det var en fejl’ Hun fjerner klatten igen. Barnet smager derefter på eget initiativ med fingeren af ’resterne’ på tallerkenen og pædagogen smiler til pigen. (Bjørg Kjær 2009)

Eksempel 3: At sætte rammer som udvider børns mulighed for at deltage Et par drenge fjoller rundt. Den ene med fødselsdagsflaget fra den anden stue. Pædagogen kommer og siger til drengen: Sæt du dig lige ned på bænken og vent et øjeblik. Pædagogerne er i gang med at hjælpe alle børnene med at blive klar til at gå på legepladsen. Alligevel glemmer pædagogen ikke drengen, som nu er lidt urolig på bænken. Blot 2 minutter senere siger han til drengen, at nu kan han smutte på legepladsen. Sådan gør pædagogerne mange gange - tager ting i opløbet. Der er ingen formaning eller irettesættelse at spore i pædagogens vejledning her. (Bjørg Kjær 2009)

Eksempel 4: At hjælpe børn ind i samvær med andre børn De voksne har forberedt to aktiviteter. Legetøjet skal vaskes og potteplanterne skal pottes om. De to borde er fyldt op med grej til de to opgaver. En aktivitet på hvert bord. Inde har de voksne talt med børnene om hvem der har lyst til at være med til det ene og det andet. Nogle børn spørges direkte af de voksne. Andre får venligt at vide, at det nu er tid til at de skal være med til…. På den måde er alle børn i aktivitet og ingen børn tuller rundt uden at vide hvad de skal tage sig til eller uden at høre til hos nogen.

Eksempel på metode: Praksisfortællinger Fortællinger/praksisbeskrivelser er en beskrivelse af en situation, som er vigtig for fortælleren. Det teoretiske prisme for tolkning er inklusion, anerkendelse, rummelighed Se for eksempel Henning Kopart og Søren Smidt

Eksempler på spørgsmål til tolkningen Hvad oplever barnet? Hvilke følelser udtrykker barnet? Hvad vil barnet? Opnår barnet det hun gerne vil? Hvordan opnår barnet det? Hvad forhindrer at barnet opnår det hun gerne vil? Hvordan oplever barnet de andre børn og den voksne? Hvad er det barnet lærer og erfarer? Er der andre tolkningsmuligheder end dem vi har været inde på?

Eksempler på gode afsluttende spørgsmål Hvad kunne være gjort anderledes? Gode ideer? Hvad har vi lært om børns læring, inklusion, anerkendelse, rummelighed?

Grænser for inklusion, rummelighed, anerkendelse? Børn fra etniske minoriteter, ”fremmed” kultur Flygtningebørn Børn med andet modersmål end dansk Socialt udsatte børn

Grænser for inklusion, rummelighed, anerkendelse? Alle børn har ret til et inkluderende læringsmiljø Børn med forskellige former for nedsat funktionsevne: For eksempel: Infantile autister ADHD Blinde Døve Spastisk lammelse Downs syndrom Fysiske handicap

Viden, kompetencer, organisation Hele (og dele af) personalegruppen: dagplejere, dagplejepædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, pædagoger, ledere Ledelse, organisation og lederens personlige lederskab Pædagogiske grundsyn, teori, viden Anerkendelse Rummelighed Inklusion Refleksionsmetoder For eksempel praksisfortællinger Samarbejde med forældre på et ligeværdigt grundlag

Kilder Bae, Berit: Det interessante i det alminnelige : en artikkelsamling. Pedagogisk Forum, 1996. Kjær, Bjørg: Basispladspædagogik og institutionskultur. Om god praksis i pædagogisk arbejde med børn i psykosociale vanskeligheder i Københavns Kommune. Rapport fra et forskningsprojekt. 2009. Kopart, Henning og Søren Smidt: Iagttagelse og fortælling. Pædagogisk beskrivelse og iagttagelse af børn. København, Børn&Unge. 1998 Madsen, Bent: Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund. København, Hans Reitzels Forlag. 2005